Basisanalyse - Naturstyrelsen

Ud fra kortlægning af havbunden i Nordsøen i 2010
og tidligere undersøgelser udført blandt andet af De
nationale geologiske undersøgelser for Danmark
og Grønland (GEUS) og Kystdirektoratet er GEUS i
gang med at revidere de eksisterende sedimentkort
for Nordsøen (Figur 2.26). Til forskel fra kortet i figur
2.20, der viser storskala habitater, som er kombinationer
af sedimenttyper, fysiske parameter som
lysnedtrængning og vanddybde, viser figur 2.26
udelukkende forekomsterne af forskellige typer af
sediment. Det ses af figur 2.26 at den almindeligste
sedimenttype i Nordsøen er sand, men at der
også er store områder med blød bund (siltet sand).
Spredt over den danske del af Nordsøen, men
specielt omkring Jyske Rev, er der store områder
med hårdere bundtyper som grus, og stenet bund.
Enkelte steder er der områder hvor havbunden har
et islæt af hårde lerformationer.
2.2.4 Væsentlige habitattyper
a) Den bløde bund
På baggrund af bunddyrssammensætningen
kan den bløde bund opdeles i en række
underhabitater.E. En klassisk måde at gøre det på, er
den som Petersen fremlagde i starten af 1900-tallet,
hvor han opdelte den bløde bunds dyresamfund
for Kattegat op i 1) Brissopsis-Chiajei-samfundet i
Kattegats dybeste dele, 2) Amphiura-samfundet i de
29 Basisanalyse
næstdybeste dele, samt 3) Haploops-samfundet i
den sydøstlige del.
Artssammensætningen i blødbundssamfundene i
Østersøen er i høj grad styret af saltholdigheden. I
den nordligste del af Østersøen, nord for Samsø og
i den nordlige del af Øresund, findes Amphiura-Samfundet.
I Bælterne og den centrale del af Øresund
findes Abra-samfundet, og i den mere brakke del
af Østersøen findes Østersøsamfundet/Macomasamfundet
(ref. /52/). Udviklingen i gennemsnitligt
artsantal pr. prøve og gennemsnitligt antal individer
er ikke opgjort separat for hvert af disse samfund.
Opfattelsen af havbundens dyresamfund som
skarpt afgrænset er en simplificering. Undersøgelser
fra både Nordsøen (ref./53/) og Kattegat viser, at
bundfaunaen er heterogent fordelt, og at de forskellige
dyresamfund overlapper hinanden.
Søfjer-samfundet.
Søfjer er polypdyr og er således i familie med koraller
(ordenen Pennatularia). De lever på blød bund
på vanddybder fra 15 meter og ned til flere hundrede
meters dybde i Norske Rende. De almindeligste
arter af søfjer i Danmark er søstrå (Virgularia mirabilis)
og rød søfjer (Pennatula phosporea). Søstrå
er den hyppigst forekommende art i den sydlige del
af Kattegat, og rød søfjer er hyppigst i den nordlige
Figur 2.-26:
Oversigt over områder i
Kattegat og Østersøen hvor
havbunden er undersøgt i
2011. De brune områder er
undersøgt i forbindelse med
råstofkortlægning og de
grønne områder er undersøgt
i forbindelse med kortlægningen
af Natura-2000 områder
(Nicolaisen et al. 2012)/ref. /53/.