Basisanalyse - Naturstyrelsen

3.3.2 Affald i havet
Der forefindes internationale og regionale oversigter,
studier og opgørelser over årsagen til og
omfanget af marint affald, samt de effekter marint
affald har på den marine fauna. Der findes imidlertid
kun en begrænset viden om de økologiske effekter
og om placeringen af marint affald i forhold til andre
presfaktorer for det marine miljø. Data for de præcise
økonomiske belastninger, som marint affald
påfører samfundet i form af udgifter til oprydning
og bortskaffelse, skader på udstyr og mennesker,
samt tab af turistindtægter og herlighedsværdi i
den marine natur, er også begrænset.
I Danmark er nationale opgørelser primært forbundet
til de udgifter en række kommuner har til
strandrensninger. Kommunerne får et skøn fra et
antal havne over udgifter knyttet til håndtering og
bortskaffelse af marint affald, der bringes i land af
fiskere i forbindelse med fiskeriaktiviteter. Overvågning
af marint affald er ikke en del af det nationale
overvågningsprogram, NOVANA. Definitioner af
marint affald er angivet i boks 3.
Kilder til marint affald
Ifølge den danske havmiljølov er det forbudt at
udtømme affald på dansk søterritorium bortset fra
frisk fisk og dele heraf (ref. /28/). I Østersø- og Nor-
BOKS 3:
Marint affald - definitioner:
dsøområdet må levnedsmiddelaffald dog dumpes,
såfremt det sker mindst 12 sømil fra nærmeste kyst.
Desuden er det tilladt at udtømme kloakspildevand
fra fartøjer, forudsat at en række betingelser
vedrørende udtømningen overholdes. Den danske
havmiljølovs bestemmelser følger bestemmelserne
for Nordsøen og Østersøen, som begge er udpeget
som Special Areas under MARPOL-konventionen,
Anneks V, og hvor udtømning af marint affald
bortset fra levnedsmiddelaffald er forbudt. Endelig
har Danmark, som part i London konventionen
samt OSPAR og HELCOM konventionerne, tilsluttet
sig disse konventioners dumping forbud. Konventionernes
dumpingforbud er implementeret via
den danske havmiljølov. Det kan trods disse forbud
konstateres, at en vis mængde af det marine affald i
både Nordsøen og Østersøen generelt og på dansk
søterritorium stammer fra skibe, fiskeri og andre
marine aktiviteter (ref. /32/ & /35/). Det bør bemærkes,
at Kattegat og Bælthavet udgør forbindelsen
mellem Østersøen og Nordsøen og at flere
stærkt trafikerede sejlruter fører gennem de indre
danske farvande. På trods af forbud tyder oplysninger
fra fiskere på, at en del marint affald stammer
fra fartøjer, der benytter disse sejlruter.
En væsentlig del af det marine affald stammer fra
landbaserede kilder. I Danmark kan der være tale
om affald fra strandgæster og andre fritidsaktiviteter
⇒ Marint affald er menneskeligt produceret eller forarbejdet materiale, som bevidst eller ubevidst er efterladt på havet
eller stranden, eller efterladenskaber som tilføres havet via vandløb, spildevand, direkte fra det omgivende land
(især kystnære byområder) eller luften (Galgani et al. 2010).
⇒ Hvor findes det?
Marint affald findes på kysten, på havoverfladen, i vandsøjlen og på havbunden.
⇒ Hvad består det af?
Marint affald udgøres hovedsageligt af plastik, træ (forarbejdet), metal, glas og keramik, gummi, tekstiler og
papir/pap. Plastik er i internationale undersøgelser opgjort til at udgøre 50-80 % af det marine affald (Barnes et al.
2009, Thompson et al. 2009).
⇒ Hvad regnes ikke for marint affald?
Marint affald omhandler faste stoffer, mens helt eller delvist flydende stoffer, som f.eks. vegetabilsk olie, paraffin,
kemikalier og opløste miljøfremmede stoffer ikke omfattes af betegnelsen.
⇒ Hvilke størrelser taler man om?
Marint affald opdeles i størrelsesfraktionerne mega-affald (>100 mm), makro-affald (>20 mm), meso-affald (5-20 mm)
og mikro-affald (