Basisanalyse - Naturstyrelsen

De højeste tætheder af affald på de undersøgte
østersøstrande er opgjort til 700-1200 stykker affald
per 100 m, hvilket svarede til det gennemsnitlige
niveau for strande i Nordsøområdet. Derimod er det
gennemsnitlige niveau i Østersøområdet væsentlig
lavere, hvilket indikerer, at problemstillingen
omkring marint affald er mindre i Østersøen end i
Nordsøen. Godt halvdelen af det registrerede affald
var plastik og stammede hovedsageligt fra landbaserede
kilder, hvilket svarer til den fordeling, som
også er fundet de fleste andre steder.
I den vestlige del af Østersøen er der lavet en
undersøgelse af affaldsmængden på havbunden
tilsvarende den, som er omtalt for Nordsøen ovenfor.
Opgørelsen baseret på træk med bundtrawl
i 1996 viste en gennemsnitlig forekomst på 126
stykker affald per km 2 , hvilket er på samme niveau
som registreret i Nordsøen. Fiskefartøjer, der trawler
tværs over hovedsejlruten gennem Storebælt,
oplyser at de her får ekstra meget affald i trawlene,
hvilket peger på en øget mængde affald på bunden
langs ruten (ref. /33/).
DTU Aqua har i forbindelse med gennemførelsen
af bundtrawlsundersøgelser i Østersøen i 2010
igangsat et forsøg med registrering af bifangst af affald.
Der er i dag data fra tre togter (figur 3.7). Blandt
det affald, der har været observeret på togterne,
har været garnrester, olieflasker/-klude og andet
affald fra erhvervsfartøjer og maritime erhverv. Fremover
vil denne indsamling blive mere integreret i
togterne.
3.4 Indgreb i hydrologiske processer
Dette afsnit behandler væsentlige ændringer i
temperaturforhold. Sådanne ændringer forekommer
lokalt og påvirker normalt kun mindre vandområder.
Det gælder f.eks. ved udløb fra kraftværker
samt væsentlige ændringer i saltholdigheden f.eks.
ved faste anlæg, der hæmmer vandbevægelser og
vandindvinding.
Vedrørende påvirkningerne af temperaturforholdene
kan nævnes udledninger af kølevand i Københavns
Havn fra H.C. Ørstedsværket, udledninger
til Odense Fjord via Odense å, fra Fynsværket og
udledninger til Kalø Vig fra Studstrupværket. Den
forøgede temperatur lokalt omkring udledninger
kan betyde, at særligt varmekrævende arter kan
finde et levested, hvor de kan trives. Det gælder
f.eks. en børsteorm (Australsk kalkrørsorm), der
overlever i det varme kølevand ud for H.C. Ørstedværket
i Københavns Sydhavn.
Vedrørende påvirkninger af vandets saltholdighed
kan nævnes nogle få eksempler. Det gælder
ændringer i Ringkøbing fjord og Nissum fjord som
følge af slusepraksis, ændringer i Limfjorden som
følge af etableringen af Thyborøn kanal og ændringer
i Hjarbæk fjord som følge af etablering af en
dæmning og efterfølgende genåbning. Effekterne
af de nævnte påvirkninger af de lokale vandområders
saltholdighed har været ganske væsentlige
og medført store ændringer i økosystemerne i de
pågældende vandområder.
Figur 3.7:
Geografisk fordeling af affald
opsamlet med bundtrawl
på tre togter i Østersøen
omkring Bornholm i 2010. De
røde punkter indeholder den
samlede vægt af registreret
affald - kategori AF4 (sten
og træ) er dog udeladt. Gule
punkter repræsenterer ”andet
materiale” dvs. alt affald, hvorfor
det ikke kan udelukkes, at
registreringer også inkluderer
sten og træ (Hansen et al.,
2011)/ref. /32/.
Basisanalyse 62