Basisanalyse - Naturstyrelsen

HARMONY projektet har udviklet fem værktøjer.
Værktøjerne er EDB programmer, der beregner
havmiljøets tilstand. Værktøjerne består, ligesom i
HOLAS projektet, af følgende:
• Tre grundværktøjer til vurdering af:
1. Eutrofieringstilstanden
2. Biodiversitet
3. ’Kemisk status’ for miljøfarlige stoffer
• Et værktøj for en integreret vurdering af den
samlede miljøtilstand (baseret på data fra de 1.,
2. og 3.)
• Et værktøj, der beregner et indeks for kumulative
påvirkninger fra menneskelige aktiviteter og den
effekt påvirkningerne har på havmiljøet.
De tre grundværktøjer
Resultaterne fra de tre grundværktøjer er baseret
på miljøindikatorer, der er valgt fra EU lovgivning
eller fra veletablerede retningslinjer i havkonventionerne.
Der kan eksempelvis være tale om
konkrete grænseværdier for et miljøfarligt stof eller
et næringsstof, om en vedtagen værdi for om en
kommercielt udnyttet fiskebestand er i god tilstand
eller et indeks for bunddyrssamfunds tilstand m.m.
Værktøjerne er således ikke en vurdering af miljøtilstanden
ud fra de mål, der sættes i ”Danmarks
Havstrategi – Miljømålsrapport”, selv om der er en
del overlappende miljømål.
Miljøindikatorene vedrører mange forskellige dele af
de marine økosystemer, og således bliver beskrivelsen
af den samlede tilstand mere komplet. I hvert
værktøj er miljøindikatorerne inddelt i grupper efter
kravene i havstrategidirektivet.
De data, der er benyttet i værktøjerne og HELCOM
(2010) (ref. /9/), stammer hovedsageligt fra det
danske overvågningsprogram eller er indsamlet
fra en række forskellige kilder i forbindelse med
HARMONY-projektet.
Inden for hvert grundværktøj beregnes tilstanden
for hver af de anvendte grupper af indikatorer til
henholdsvis høj, god, moderat, ringe eller dårlig.
De to første, høj og god, svarer til god miljøtilstand
i henhold til havstrategidirektivet, mens moderat,
ringe og dårlig svarer til ikke-god miljøtilstand.
Resultatet af den samlede vurdering for hvert af
de tre grundværktøjer bestemmes af den gruppe
af indikatorer, der har den laveste tilstand. Dette er
valgt ud fra en vurdering af, at miljøtilstanden for
at være god skal være god på alle væsentlige områder
og for at sikre en konsistens i metoden. Det er
væsentligt at understrege, at værktøjerne gør det
muligt på relativt enkel vis efterfølgende at gå ind
og blotlægge de faktorer, der er årsag til en eventuel
ikke-god tilstand. Dette muliggør en målretning
af fremtidige forvaltningstiltag.
Den samlede vurdering
Når tilstanden for eutrofiering, biodiversitet og
miljøfarlige stoffer er bestemt med hvert af de tre
grundværktøjer, foretages en samlet integreret klassificering
af miljøtilstanden for et givent havområde.
Den integrerede klassificering sker på baggrund af
metoder, der er beskrevet i baggrundsrapporter for
HOLAS- (ref. /9/ og /10/) og HARMONY-projekterne
(ref. /79/). Hvis både tilstanden for de biologiske
forhold og tilstanden for de kemiske forhold er
god, vil et havområde få en god miljøtilstand. Hvis
tilstanden derimod for enten de biologiske forhold
eller tilstanden for de kemiske forhold eller begge
ikke er god, vil den samlede tilstand for et havområde
være ikke-god.
HOLAS- og HARMONY-projekternes resultater er
præsenteret nedenfor. Det sidste element, indekset
for påvirkninger, beskrives i kapitel 5. Det er
væsentligt at bemærke, at de metoder og værktøjer,
der benyttes, fortsat er under udvikling. Såvel
metoder og værktøjer som de data og indikatorer,
der benyttes, skal forbedres for at opnå mere sikre
resultater. De præsenterede resultater for miljøtilstanden
og de kumulative påvirkninger bør derfor
betragtes som foreløbige, men retvisende, indikationer
på miljøtilstand og omfang og betydning af
påvirkninger.
4.1 Samlet vurdering af eutrofieringstilstanden
Den samlede vurdering bygger på vurderinger i
HOLAS- og HARMONY-projekterne af en række
forskellige indikatorer, der er samlet i fire forskellige
grupper, som beskrevet i Kommissionens afgørelse
om kriterier og metodiske standarder (ref. /70/): Årsager
(indikatorer for mængden af næringsstoffer),
direkte effekter (bl.a. indikatorer for øget planktonproduktion),
indirekte effekter (sigtdybde, bundfaunaindikatorer,
iltindhold ved bunden) og øvrige
effekter (f.eks. opblomstring af giftige alger mv.).
Inden for hver gruppe beregnes tilstanden for de
benyttede indikatorer, så en samlet vurdering for
gruppen opnås. Samtidigt foretages en usikkerhedsvurdering
for den benyttede datakvalitet og
de udførte beregninger. Usikkerhedsvurderingen
benyttes til at bedømme sikkerheden i den endelige
klassifikation af tilstanden.
Basisanalyse 82