er indsamlet i de kystnære dele og i fjordene. Da mange af kemikalierne kommer fra landbaserede kilder, kan det generelt forventes, at de højeste koncentrationer forekommer i kystvandene. Dette betyder omvendt også, at konta mineringen på grund af en fortyndingseffekt er mindre i de åbne farvande i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat og Østersøen. Generelt findes der kun meget få danske grænseværdier for metaller og miljøfarlige stoffer i havbunden. Tilstanden i forhold til metaller og miljøfarlige stoffer i havbunden vurderes derfor ud fra internationalt anvendte baggrundsværdier ved at sammenligne disse med den gennemsnitlige koncentration i de analyserede sedimentprøver. Anvendelse af disse grænseværdier sker alene med henblik på at få en internationalt sammenlignelig indikation af tilstanden i de danske farvande, uden at der dermed er fastlagt et nationalt administrationsgrundlag på området. Metaller i havbunden Vurderingen af tilstanden er foretaget ved at sammenligne den gennemsnitlige koncentration i de analyserede sedimentprøver med to kendte værdier: ”tæt ved en baggrundsværdi” (OSPAR’s baggrundsvurderings kriterium, BAC) og den amerikanske Miljøstyrelses nedre grænse for, hvornår der kan forventes en effekt på biota (Effect Range-Low, ERL) (tabel 2.3). For tungmetallerne viser tabel 2.3 i kategorien ”Over ERL” andelen af de indsamlede analyser for zink, kobber, kviksølv, cadmium og bly, der må forventes at give anledning til en effekt på de levende organismer. Der kan ikke på tilsvarende vis angives en ”Over ERL” % for krom, nikkel og arsen, da der ikke er fastlagt nogen ERL-værdi. Endvidere gælder, at de højeste koncentrationer findes i de indre farvande i Bælthavet. Metaller i muslinger og fisk Indholdet af metaller i muslinger figur 2.59 ligger tæt på baggrundsværdierne fastlagt i den regionale havkonvention OSPAR. Således er niveauerne for metallerne i muslinger generelt lave for kviksølv, cadmium og bly. De er samtidig under EU’s grænseværdi for fødevarer. En stor del af muslingerne overskrider imidlertid miljøkvalitetskravet, der er sat for at beskytte de øverste led i fødekæden som fugle og pattedyr pga. kviksølvs opkoncentrering igennem fødekæden. Indholdet af metaller i fisk (skrubber) (figur 2.60) er Metal Zn Cu Hg Cd Pb (total) Cr (total) Ni (total) As (total) BAC mg kg -1 (5% Al) % under BAC ERL mg kg -1 (5% Al) 122 72,4% % mellem BAC og ERL 150 15,3% 27 59,2% 34 18,4% 0,07 36,7% 0,15 41,8% 0,31 26,5% 1,2 62,2% 38 59,2% 47 12,2% 81 57,1% ikke fastlagt 0% 36 75,5% ikke fastlagt Over ERL 12,2% 22,4% 21,4% 11,2% 28,6% 42,9% 24,5% 17,3% generelt lavt i forhold til EU’s grænseværdi (Environmental quality standard) for fødevarer, men som for muslinger overstiger kviksølvindholdet i fisk miljøkvalitetskriteriet for kviksølv. Der er samtidig på et regionalt plan i Østersøen og i Nordsøen registreret en stigende tendens for metaller i muslinger og fisk. I Nordsøen er det kun området i Ho Bugt i Vadehavet, der overholder EQS værdien på 20 µg/kg i muskelvævet fra fisk, for de øvrige fiskestationer er gennemsnittet 2-10 gange over EQS værdien. Generelt findes de laveste målte værdier af kviksølv- og cadmiumkoncentrationer i kystnære stationer ved Nordsøen. De højeste niveauer af kviksølv og cadmium i fisk findes i Øresund. Cirka 1/3 af muslingerne fra stationerne i Øresund har kviksølvkoncentrationer over EQS værdien. Miljøfarlige stoffer i havbunden Løbende undersøgelser samt screeninger for miljøfremmede stoffer dokumenterer tilstedeværelsen af stofferne i alle farvandene. 0% 25 82,7% ikke fastlagt 0% Tabel 2.3: Vurdering af koncentrationen af metaller i havbunden i 2008 efter OSPAR QSR 2010 vurderingskriterier og US-EPA ERL kriterier( (Gustavson et. al.,, 2011)/ref. /69/ Figur 2.59: Geografisk variation af Cd, Pb og Hg i muslinger. De højeste fundne koncentrationer i 2008 var 3,3 mg Cd kg -1 TS, 0,34 mg Hg kg -1 TS og 9,2 Pb mg kg -1 TS (Gustavson et. al., 2011)/ref. /69/. Figur 2.60. Fordelingen af Hg og Cd i skrubber fra danske farvande (NOVANA 2008). Hver søjle repræsenterer 10 skrubber. De højeste koncentrationer som blev målt var 1,9 mg Cd kg -1 TS og 0,69 mg Hg kg -1 TS (lever) hhv. 0,76 mg Hg kg -1 TS (muskel). Enheden på figuren er mg/kg TS (Gustavson et. al., 2011)/ref. /69/. <strong>Basisanalyse</strong> 48
Stofgruppe PAH’er Organotin Tilstand BAC (µg kg -1 TS) % under BAC ERL (µg kg -1 TS) % >BAC
- Page 1 and 2: Danmarks Havstrategi Basisanalyse 1
- Page 3 and 4: Indhold Forord 0. Sammenfatning af
- Page 5 and 6: 0. Sammenfatning af basisanalysen F
- Page 7 and 8: næringsstofudledningen. Dette kan
- Page 9 and 10: Disse arter og grupper får nu en m
- Page 11 and 12: Hvis støjbelastningen af de danske
- Page 13 and 14: erede arter. Vadehavet, Limfjorden
- Page 15 and 16: naturtyper, arter, fysiske struktur
- Page 17 and 18: 2. Karakterisering af miljøtilstan
- Page 19 and 20: Strømretningen er overvejende best
- Page 21 and 22: dybere dele af Østersøen, da det
- Page 23 and 24: Det samme mønster gør sig gælden
- Page 25 and 26: 2.2 Habitattyper Beskrivelsen af ha
- Page 27 and 28: 27 Basisanalyse Figur 2.-23: Bundty
- Page 29 and 30: Ud fra kortlægning af havbunden i
- Page 31 and 32: I Kattegat er der enkelte forekomst
- Page 33 and 34: åder, da de stiller specifikke kra
- Page 35 and 36: udgør lidt over 10 %. Den største
- Page 37 and 38: 25 20 15 10 Abundans, m -2 5 0 Der
- Page 39 and 40: a c Forvaltningen af de kommerciell
- Page 41 and 42: 2.3.6 Populationsdynamik, udbredels
- Page 43 and 44: mellem Læsø og Anholt anvendes ti
- Page 45 and 46: på grundlag af fangststatistikker
- Page 47: Blandt makroalgerne har de introduc
- Page 51 and 52: 3. Karakterisering af miljøbelastn
- Page 53 and 54: c) Sedimenttilførsel fra anlægspr
- Page 55 and 56: Derimod har der været store udsvin
- Page 57 and 58: Fiskeri med fartøjer under 15 m er
- Page 59 and 60: angår undervandsstøj i de danske
- Page 61 and 62: og løst affald der føres til have
- Page 63 and 64: 3.5 Kontaminering med farlige stoff
- Page 65 and 66: andet som plantebeskyttelsesmiddel,
- Page 67 and 68: Til de flygtige aromatiske kulbrint
- Page 69 and 70: 3.6.1 Tilførsel af kvælstof og fo
- Page 71 and 72: 3.6.3 Samlede tilførsler De samled
- Page 73 and 74: Spredningsvej Spredningsmåde 1. Sk
- Page 75 and 76: Hvor stor er spredningen med ballas
- Page 77 and 78: De vigtigste danske fiskerier er: 1
- Page 79 and 80: Torsk, skrubbe, ål og havørred re
- Page 81 and 82: 4. Integreret vurdering af miljøti
- Page 83 and 84: 4.1.1 Resultater for eutrofieringst
- Page 85 and 86: De i Østersøen gennemførte vurde
- Page 87 and 88: I havstrategierne opereres med god
- Page 89 and 90: økosystemet der er til stede, dest
- Page 91 and 92: Overordnet ses at risikoen for en b
- Page 93 and 94: 6. Referencer /1/ Hansen, J.W.,Wind
- Page 95 and 96: 46/ Cameron, A. and Askew, N. (eds.
- Page 97 and 98: 95/ HELCOM, 2009. Biodiversity in t
- Page 99 and 100:
ERL: Effect Range-Low, den amerikan
- Page 101:
Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100
Change language