Basisanalyse - Naturstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

Da man ikke har analyser af mikrobielle mikroorganismer i de åbne danske havområder, baseres undersøgelserne på kontrollen af badevandskvaliteten i kystvandene. Kvaliteten af badevand i Danmark er god ved langt de fleste badesteder, og kvaliteten har været nogenlunde konstant de sidste 10 år. Det betyder sandsynligvis også, at tilførslen af patogene mikroorganismer til det dybere marine miljø har været ret konstant og på lavt niveau. Prognoser indikerer, at Danmark i fremtiden vil få flere perioder med kraftig nedbør, hvilket kan give flere tilfælde med udledninger fra regnvandsoverløb fra renseanlæggene. Dette kan medføre en øget sundhedsrisiko for mennesker. 3.7.2 Indførelse af ikke-oprindelige arter og flytninger Der findes mange forskellige spredningsveje for ikke-hjemmehørende arter i havet fortrinsvis dog i kystnære områder, hvor de menneskelige aktiviteter er flest. BOKS 4 Mikroorganisme Urenset spildevand Antal pr. 100 ml Renset spildevand Antal pr. 100 ml E. coli (indikator for fækale coliforme bakterier) 1 x 10 7 (1 x 10 6 – 3 x 10 7 ) 2 x 10 5 (3 x 10 3 – 5 x 10 5 ) Fækale enterokokker (indikator) 1 x 10 6 (4 x 10 4 – 2 x 10 6 ) 2 x 10 4 (1 x 10 3 – 4 x 10 4 ) Salmonella spp. (sygdomsfremkaldende) Påvist-2800 Påvist – 38 Campylobacter spp. (sygdomsfremkaldende) >10-1000 >10-100 Definitioner – forkortet fra Handlingsplan for Invasive arter (Naturstyrelsen 2008)/ref. /86/, samt (EU 2010)/ref. /87/. ”Spredningsveje” er en rute som en fremmed art følger ind i økosystem eller gennem et økosystem, Tabel 3.14: Tætheden af forskellige mikroorganismer i renset og urenset spildevand. Gennemsnit (fire forskellige renseanlæg) og den totale variation er angivet. For de sygdomsfremkaldende bakterier Salmonella og Campylobacter er kun den totale variation vist (beregnet på basis af Mølgaard et al. 2002; 2003)/ref. /37/ & /38/. hvor den ikke høre hjemme, f.eks. ved forsendelse. Hver spredningsvej kan have en række vektorer, der er involveret i spredning eller transport af arter. ”En vektor” er en mekanisme til overførsel, den fysiske måde, hvorpå arter transporteres fra ét geografisk område til et andet, f.eks. med ballastvand, skibets skrog, trawl eller via import/eksport af arter til akvakultur. ”Primær introduktion” – Resultatet af en tilsigtet eller utilsigtet introduktion til et område. ”Sekundær introduktion” – Resultatet af en art spreder sig fra det sted, den først (primært) er introduceret til af mennesker, til områder den ikke kunne være kommet til uden denne første, primære introduktion. ”Ikke-hjemmehørende” - en art, som er introduceret uden for dens naturlige, tidligere eller nuværende udbredelsesområde, som kan overleve og efterfølgende reproducere sig. ”Invasiv art” - en ikke-hjemmehørende art, hvis introduktion og/eller spredning truer den biologiske mangfoldighed. ”Introduktion” - flytning ved menneskelig aktivitet, direkte eller indirekte, af en ikke-hjemmehørende art uden for dens naturlige udbredelsesområde (tidligere eller nuværende). Denne flytning kan enten være inden for et land, mellem lande eller områder uden for national jurisdiktion. ”Tilsigtet introduktion” - tilsigtet flytning og/eller udsætning ved menneskelig mellemkomst af en ikke-hjemmehørende art uden for dens naturlige udbredelsesområde. ”Utilsigtet introduktion” – alle introduktioner, som ikke er bevidste. Når en art med menneskets hjælp er flyttet til et område (en primær introduktion) – vil den derfra kunne spredes videre til andre områder (en sekundær introduktion) ved egen eller menneskets hjælp. Introduktion af nye arter sker ofte gennem en kombination af naturlig og menneskeskabt spredning. En enkelt spredningsvej (f.eks. skibe i bred forstand) kan ske på mange forskellige spredningsmåder (f.eks. ballastvand eller begroning). Betydningen af de enkelte spredningsveje og spredningsmåder varierer over tid (historisk) og regionalt og fra havområdet til havområde. ”Etablering” – den proces, hvor en ikke-hjemmehørende art i et nyt levested med succes producerer afkom med mulighed for fortsat overlevelse. ”Ukendt oprindelse el. kryptogen” - art, der hverken kan er introduceret eller hjemmehørende. Kryptogene arter kan udvise egenskaber, som er karakteristiske for invasive arter. F.eks. er Pæleormen i Danmark ofte betegnet som kryptogen. Basisanalyse 72
Spredningsvej Spredningsmåde 1. Skibe, platforme, bøjer Ballastvand. Begroning på skibe. Flytninger af havbundsmateriale 2. Kanaler, dræning, anlæg Kanaler, transport af udstyr, pontoner, platforme. 3. Fiskeri (vildfisk og skaldyr) Flytning af bestande, bestandsgenopretning, udsmid, smitstof, levende agn, Beskrivelsen af spredningsveje bygger på oplysninger fra regionale havkonventioner (HELCOM, OSPAR, NOBANIS) og fra EU´s ekspertgruppe (ref. /87/). Generelt er viden og information om spredningsveje og flytninger dog begrænset, bl.a. fordi der ikke findes en egentlig overvågning af introducerede arter og /eller deres spredningsveje i Danmark. Det er ofte ikke let at finde ud af, hvor en art kommer fra, og hvilken spredningsvej der er involveret. I litteraturen anvendes forskellige metoder f.eks. historiske optegnelser, biogeografisk udbredelse, kemisk - /genetisk arts identifikation eller viden om arternes livscyklus. Tilstand og udvikling i spredningsveje og spredningsmåder for indførte arter i danske farvande På baggrund af data om introducerede marine arter og brakvandsarter indsamlet i Nordsøen er status for de enkelte bestande vurderet (Figur 3.15). Figur 3.15 viser, at omkring 74 % af de fundne arter har etableret sig som bestande i Nordsøen, og at omkring 20 % af datamaterialets oplysninger om spredningsveje er usikre. Undersøgelsen fra Nordsøen viser desuden, at de væsentligste spredningsveje for arter er relateret til skibe og akvakulturaktiviteter. Skibe står for omkring 45 % af introduktionerne (ballastvand 20 % + begroning 25 %) og akvakulturer for omkring 25 %. Arter af ukendt oprindelse udgør ca. 8 %. I det danske materiale (på 30 arter) er fordelingen henholdsvis 54 % og 23 % for de skibs- og akvakulturrelateret introduktioner (ref. /84/). Ovenstående indikation af spredningsvejenes størrelse er her ”målt” på, hvilke arter der siden historisk tid er fundet som levedygtige bestande i hele Nordsøområdet. En spredningsvej bliver normalt 73 Basisanalyse fiskeredskaber, udledning af vand, indpakning 4. Akvakultur aktiviteter Frivillig og ufrivillig flytninger af bestande, net /ruser, indpakning Udsætning af gen. modificerede organismer. Udledning af foder. 5. Handel med akvariearter og levende foder Frivillige og ufrivillig udsætning/udslip fra: akvarier, damme, restauranter, fiskemarkeder 6. Fritidsaktiviteter Flytning af agn. Transport med sportsudstyr, levende souvenirs. 7. Uddannelse og forskning Frivillige udsætninger, eksperimenter, flytninger, uheld 8. Biologisk kontrol Udsætning til reduktion af sygdomme, parasitter, invasive arter 9. Ændring af vandstrømme Anlæg på havet og kølevandsledninger, udledninger 10. Habitat håndtering Landindvinding, anlæg med anvendelse af havbundsmaterialer/ sten. Anvendelse af f.eks. filtrerende organismer til vandforbedringer. Bestands-status for ikke hjemmehørende arter fundet i Nordsøen 5% 7% 74% 14% usikker etableret ikke etableret uddød Spredningsveje for ikke hjemmeørende arter fundet i Nordsøen 18,9 19,7 7,6 3,8 25 først ”synlig”, når den introducerede art overlever og bliver fundet i modtagerregionen i levedygtige bestande. Ovenstående siger ikke nødvendigvis noget præcist om størrelsen af de mange forskellige spredningsmåder, som er mest aktive i nyere tid. Hvad er betydningsfuldt for om en ny art overlever i et nyt økosystem: Saltholdighed, strømforhold og miljøforhold har ligesom for alle andre arter stor betydning for arternes sprednings- og overlevelsesmuligheder og dermed for, om de tilstedeværende spredningsmåder virker i et givent område. 25 andet begroning akvakultur ballastvand uklar ukendt Tabel 3.15: Menneskelige aktiviteter, der kan fungere som spredningsveje og spredningsmåder for marine dyr og planter, samt at forskellige spredningsveje vil kunne transporter samme art. Figur 3.15: Øverst: en bestandsstatus for introducerede arter fundet i Nordsøen. Det fremgår, at 74 % af arterne er etablerede bestande, og at omkring 20 % af datamaterialets oplysninger om spredningsveje er usikre. Nederst: vigtigste spredningsveje i Nordsøen er begroning på skibe (25 %), akvakultur-aktiviteter (25 %) og ballastvand fra skibe (20 %). (Gollasch et al. 2006)/ref. /84/.
Page 1 and 2:
Danmarks Havstrategi Basisanalyse 1
Page 3 and 4:
Indhold Forord 0. Sammenfatning af
Page 5 and 6:
0. Sammenfatning af basisanalysen F
Page 7 and 8:
næringsstofudledningen. Dette kan
Page 9 and 10:
Disse arter og grupper får nu en m
Page 11 and 12:
Hvis støjbelastningen af de danske
Page 13 and 14:
erede arter. Vadehavet, Limfjorden
Page 15 and 16:
naturtyper, arter, fysiske struktur
Page 17 and 18:
2. Karakterisering af miljøtilstan
Page 19 and 20:
Strømretningen er overvejende best
Page 21 and 22: dybere dele af Østersøen, da det
Page 23 and 24: Det samme mønster gør sig gælden
Page 25 and 26: 2.2 Habitattyper Beskrivelsen af ha
Page 27 and 28: 27 Basisanalyse Figur 2.-23: Bundty
Page 29 and 30: Ud fra kortlægning af havbunden i
Page 31 and 32: I Kattegat er der enkelte forekomst
Page 33 and 34: åder, da de stiller specifikke kra
Page 35 and 36: udgør lidt over 10 %. Den største
Page 37 and 38: 25 20 15 10 Abundans, m -2 5 0 Der
Page 39 and 40: a c Forvaltningen af de kommerciell
Page 41 and 42: 2.3.6 Populationsdynamik, udbredels
Page 43 and 44: mellem Læsø og Anholt anvendes ti
Page 45 and 46: på grundlag af fangststatistikker
Page 47 and 48: Blandt makroalgerne har de introduc
Page 49 and 50: Stofgruppe PAH’er Organotin Tilst
Page 51 and 52: 3. Karakterisering af miljøbelastn
Page 53 and 54: c) Sedimenttilførsel fra anlægspr
Page 55 and 56: Derimod har der været store udsvin
Page 57 and 58: Fiskeri med fartøjer under 15 m er
Page 59 and 60: angår undervandsstøj i de danske
Page 61 and 62: og løst affald der føres til have
Page 63 and 64: 3.5 Kontaminering med farlige stoff
Page 65 and 66: andet som plantebeskyttelsesmiddel,
Page 67 and 68: Til de flygtige aromatiske kulbrint
Page 69 and 70: 3.6.1 Tilførsel af kvælstof og fo
Page 71: 3.6.3 Samlede tilførsler De samled
Page 75 and 76: Hvor stor er spredningen med ballas
Page 77 and 78: De vigtigste danske fiskerier er: 1
Page 79 and 80: Torsk, skrubbe, ål og havørred re
Page 81 and 82: 4. Integreret vurdering af miljøti
Page 83 and 84: 4.1.1 Resultater for eutrofieringst
Page 85 and 86: De i Østersøen gennemførte vurde
Page 87 and 88: I havstrategierne opereres med god
Page 89 and 90: økosystemet der er til stede, dest
Page 91 and 92: Overordnet ses at risikoen for en b
Page 93 and 94: 6. Referencer /1/ Hansen, J.W.,Wind
Page 95 and 96: 46/ Cameron, A. and Askew, N. (eds.
Page 97 and 98: 95/ HELCOM, 2009. Biodiversity in t
Page 99 and 100: ERL: Effect Range-Low, den amerikan
Page 101: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100
show all

Basisanalyse - Naturstyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?