Basisanalyse - Naturstyrelsen

Overordnet ses at risikoen for en belastning af
havmiljøet i de sydligste og mest kystnære dele af
Nordsøen er større end for de åbne dele af Nordsøen.
Dette mønster findes også i Skagerrak, hvor
de åbne dele længst mod nord er mindre potentiel
belastningsrisiko end de mere kystnære områder.
De kystnære områder har ikke overraskende en
større koncentration af menneskelige påvirkninger,
der dels stammer fra land og dels fra kystnære
marine aktiviteter. I Kattegat er den potentielle
belastning størst i de sydlige dele af område samt i
en linje øst for Anholt og Læsø til Skagen.
Kattegat
Inden for Kattegat ses tydelige geografiske forskelle
i påvirkningsgraden i begge undersøgelser (Figur
5.1 og 5.2). I henhold til påvirkningsindekset for
Nordsøen (Figur 5.2) er der i de nordvestlige dele
syd for Skagen, de sydlige dele nord for Sjælland,
de åbne dele mod grænsen til Sverige samt de
nordlige dele af Øresund flere påvirkninger end
de centrale og vestlige dele. Dette er i overensstemmelse
med resultaterne for Østersøen (Figur
5.1) for området sydvest for Skagen, de åbne dele
mod grænsen til Sverige og det nordlige Øresund,
mens de sydlige dele nord for Sjælland ikke er lige
så påvirket af menneskelige aktiviteter som ifølge
Nordsøundersøgelsen.
For at belyse disse forskelle er der gennemført en
sammenligning af de to undersøgelser (Andersen
& Stock, in prep.)/ref. /79/. Her konstateres det, at
der både er brugt væsentligt bedre data i Nordsøundersøgelsen
end for Østersøen og at metodikken
samtidigt er forbedret. Bl.a. er fiskeridata
væsentligt mere detaljerede. Norsøundersøgelsen
vurderes derfor at give et bedre billede af de tilstedeværende
påvirkninger og deres mulige effekt.
5.3 Hvilke påvirkninger er de væsentligste?
I HOLAS projektet blev de undersøgte påvirkninger
rangordnet for at få et overblik over, hvilke påvirkninger
der havde størst betydning i indekset. Det
fremgik af undersøgelsen, at ti påvirkninger står for
omkring 90 % af belastningen i hele østersøområdet.
En lignende rangordning af de potentielle
belastninger fra de kumulative påvirkninger er
lavet for de danske dele af Østersøen (Figur 5.4) og
Nordsøen (Figur 5.5).
91 Basisanalyse
Resultatet viser, at de mest betydningsfulde påvirkninger
både i Østersøen og i Nordsøen (inklusiv
Kattegat) er forårsaget af tre forskellige kategorier
af påvirkninger, nemlig (1) tilførsler af næringsstoffer,
(2) fiskeri og (3) tilførsler af miljøfarlige stoffer inkl.
tungmetaller. Resultaterne viser endvidere, at der er
en hel del påvirkninger, der har en relativt begrænset
betydning for miljøtilstanden generelt (f.eks.
undervandslyd og marint affald), men de kan have
stor betydning lokalt. Denne type opgørelse kan
dermed bidrage til at synliggøre de mest væsentlige
problemer og dermed give mulighed for at
målrette indsatsen.
Der er udført tilsvarende vurderinger for mindre
delområder af de danske dele af Østersøen –
henholdsvis Kattegat, Bælthavet og farvandet
omkring Bornholm (Figur 5.6). Disse vurderinger
viser tilsvarende, at det er de tre hovedkategorier
(1) tilførsel af næringsstoffer, (2) fiskeri og (3) tilførsel
af miljøfarlige stoffer inkl. tungmetaller, der primært
påvirker havmiljøets tilstand.
Figur 5.4:
Rangordninging af 52 individuelle
påvirkninger i de danske
dele af Østersøen. Baseret på
(HELCOM, 2010a)/ref. /10/ og
(Korpinen et al., 2012) /ref. /24/.