Basisanalyse - Naturstyrelsen
Basisanalyse - Naturstyrelsen
Basisanalyse - Naturstyrelsen
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
e) Bølgeeksponering og turbiditet<br />
Når bølgerne rammer bunden giver det anledning<br />
til sedimenttransport og opblandning af sediment<br />
ivandet. Sådanne hændelser kaldes bølgeeksponering,<br />
der defineres som den andel af tiden, hvor<br />
bølgens underste del er i kontakt med havbunden.<br />
Bølgeeksponeringen er således afhængig af både<br />
bølgehøjden og vanddybden.<br />
Bølgeeksponeringen er størst langs den jyske<br />
vestkyst og langs kysten af den centrale del af Kattegat.<br />
I den danske del af Østersøen forekommer<br />
bølgeeksponeringen hyppigst i Rødsandområdet<br />
langs Lollands sydkyst (Figur 2.6). Selv om bølgerne<br />
i dette område er relativt små, er vanddybden<br />
tilsvarende lav.<br />
Vandets turbiditet skyldes resuspension og/eller<br />
organisk materiale i vandmasserne. Turbiditeten<br />
påvirker vandets gennemsigtighed, og lysets<br />
nedtrængning (den eufotiske zone) i vandsøjlen<br />
kan derfor betragtes som et udtryk for turbiditetens<br />
størrelse (Figur 2.7).<br />
f) Blandingskarakteristika og opholdstid<br />
Den centrale del af Nordsøen og Skagerrak er relativt<br />
homogent opblandet hele året. Fra Elben løber<br />
en stor mængde ferskt vand ud i Nordsøen. Det<br />
ferske vand danner en kyststrøm langs den danske<br />
vestkyst.<br />
Efterhåndensom strømmen bevæger sig mod nord<br />
langs kysten, sker der en løbende opblanding med<br />
det mere salte Nordsøvand. I perioder løber det opblandede<br />
jyllandsstrømsvand videre ind i Kattegat<br />
som en bundstrøm.<br />
Kattegat kan betegnes som et tolagssystem med<br />
et øvre lag af udstrømmende Østersøvand med lav<br />
saltholdighed og et nedre lag af indstrømmende<br />
bundvand med høj saltholdighed fra Nordsøen. I<br />
Kattegat sker der en opblanding af de to lag, som<br />
bevirker en kontinuert stigning i det udstrømmende<br />
Østersøvands saltholdighed (ref. /6/).<br />
Østersøen er verdens største brakvandshav med<br />
en saltholdighed, der varierer fra 2-5 psu i Botniske<br />
bugt i den nordøstlige del af Østersøen til ca. 20 psu<br />
i det Nordlige Bælthav. Østersøvandet i den danske<br />
del af Østersøen, har en lav saltholdighed på ca. 10<br />
psu i overfladelaget i området omkring Bornholm.<br />
Herfra strømmer vandet fra Østersøen ud i overfladen<br />
gennem Arkona Bassinet, Bælthavet og<br />
Øresund og op gennemKattegat langs den svenske<br />
vestkyst. Den største gennemstrømning (ca. 70 %)<br />
sker gennem Bælthavet.<br />
Fra Nordsøen og Kattegat strømmer vand med<br />
en relativt høj saltholdighed ind langs bunden af<br />
Bælthavet og Øresund, som bidrager til vandudskiftningen<br />
i bunden af Østersøen. Den gennemsnitlige<br />
årlige vandbalance i Østersøen er angivet i figur 2.8.<br />
I Bælthavet, Øresund og Kattegat sker der en<br />
opblanding mellem overfladevandet fra Østersøen,<br />
der har lav saltholdighed, og det mere saltholdige<br />
bundvand, som kommer ind fra Nordsøen og Kattegat.<br />
Den nordgående overfladestrøm bliver derved<br />
gradvis mere saltholdig.<br />
Nedbør ca. 225 km 3 /år<br />
Vandtilstrømning til<br />
Østersøen<br />
Ferskvandstilstrømning fra floder Ca.<br />
440 km3 /år<br />
Tilstrømning fra danske stræder<br />
Ca. 470 km3 /år<br />
Østersøens total volumen<br />
21.760 km 3<br />
2.1.3 Rummelig og tidsmæssig fordeling af saltholdighed<br />
Under normale vejrforhold skifter perioder med<br />
udstrømning af vand fra Østersøen med indstrømning<br />
af vand. Store indstrømninger af saltholdigt<br />
bundvand til Østersøen sker i forbindelse med, at<br />
en østenvind først presser vandet ud af Østersøen<br />
og dernæst efterfølges af en langvarig og kraftig<br />
vestenvind, der presser vandet op over Drogden<br />
tærsklen i Øresund og Darss tærsklen mellem<br />
Falster og Tyskland og videre ind i Arkona bassinet<br />
og Gotlandsdybet.<br />
Indstrømningerne af iltrigt vand med højt saltindhold<br />
har stor betydning for bundforholdene i de<br />
Figur 2.-7:<br />
Dybden af den tilbageværende<br />
lysmængde<br />
svarer til 1 % af indstrålingen til<br />
overfladen som gennemsnit<br />
for 2003-2006. Afgrænsningen<br />
af de danske farvande<br />
fremgår af den fuldt optrukne<br />
linje (Eksklusiv Økonomiske<br />
Zone, EEZ). Desuden er<br />
angivet grænserne mellem<br />
de to farvandsområder Nordsøen/Skagerrak/Kattegat<br />
og<br />
Bælthavet/Østersøen (Hansen<br />
et al. 2011)/ref. /1/.<br />
Fordampning<br />
Ca. 185 km 3 /år<br />
Vandudstrømning fra Østersøen<br />
Udstrømning til de danske stræder<br />
Ca. 950 km3 /år<br />
Figur 2.-8:<br />
Estimeret årlig vandbalancen<br />
i Østersøen (Atlas of the Baltic<br />
Sea, HELCOM 2010)/ref. /3/<br />
<strong>Basisanalyse</strong> 20
Change language