Basisanalyse - Naturstyrelsen

4.1.1 Resultater for eutrofieringstilstanden i de
danske havområder
De åbne ikke-kystnære dele af Skagerrak og de
åbne ikke-kystnære dele af Nordsøen er vurderet
som værende i god miljøtilstand, mens de kystnære
dele af hhv. Nordsøen, Skagerrak, de indre danske
farvande og såvel de vestlige dele af Østersøen
som farvandet omkring Bornholm er klassificeret
som næringsstofpåvirkede og ikke i god tilstand
(figur 4.1) (ref. /9/, /10/ og /107/).
Usikkerhedsvurderingen viser, at sikkerheden i data
generelt er god eller moderat i kystvandene, mens
data fra stationer i de åbne farvandsområder generelt
er ringe p.g.a. lav prøvetagningsfrekvens. Dog
vurderes sikkerheden for Skagerrak til at være god.
Den samlede vurdering afviger ikke fra andre
vurderinger af eutrofieringstilstanden i de danske
havområder.
4.1.2 Diskussion af resultater for eutrofieringstilstanden
i de danske havområder
Resultaterne svarer til tidligere udførte vurderinger
af eutrofieringstilstanden for danske havområder
bl.a. i forbindelse med udarbejdelsen af OSPAR’s
tilstandsrapport i 2010 (ref. /11/), samt de tilstandsvurderinger
der er udført i forbindelse med de
danske vandplaner. Kilderne til næringsstofbelastningen
er dels landbaserede kilder fra landbrug og
i et vist omfang fra spildevand, dels næringsstoffer
tilført med havstrømme fra Østersøen, der føres op
gennem Bælthavet og Kattegat og fra de nordtyske
floder, der føres med Jyllandsstrømmen langs den
jyske vestkyst og i visse situationer også ind i Kattegat.
Endeligt er der et væsentligt bidrag fra luften,
den såkaldte atmosfæriske deposition.
4.2 Samlet vurdering af biodiversiteten
Den samlede vurdering bygger på vurderinger i
HOLAS- og HARMONY-projekterne af en række
forskellige indikatorer, der er samlet i fire forskellige
grupper. Grupperne tager udgangspunkt i Kommissionens
afgørelse om kriterier og metodiske
standarder (ref. /70/) og er følgende: Større habitater
(indikatorer, der beskriver habitaters tilstand),
dyre- og plantesamfund (indikatorer, der beskriver
dyre- og plantesamfund, f.eks. plankton, makroalger,
fisk, fugle, bunddyr, etc.), enkeltarter (indikatorer, der
beskriver enkeltarter, især fisk, fugle og havpattedyr)
og støtteparametre (indikatorer der beskriver det
omkringliggende miljø).
Tilstandene for de benyttede indikatorer beregnes
inden for hver gruppe, så en samlet vurdering for
83 Basisanalyse
gruppen opnås. Samtidigt foretages en usikkerhedsvurdering
for den benyttede datakvalitet og
de udførte beregninger. Usikkerhedsvurderingen
benyttes til at bedømme sikkerheden i det endelige
resultat.
Det er vigtigt at understrege, at der er behov for en
yderligere udvikling af de benyttede biodiversitetsindikatorer
og for at finde frem til flere indikatorer,
der tilsammen bedre beskriver biodiversitetstilstanden.
Resultaterne for biodiversitetsvurderingen
skal derfor betragtes som foreløbige.
4.2.1 Foreløbige resultater for biodiversitetstilstanden
for de danske havområder
Samtlige danske dele af hhv. Nordsøen, Skagerrak,
de indre danske farvande og de vestlige dele af
Østersøen har enten en ’moderat’, ’ringe’ eller ’dårlig’
biodiversitetstilstand (figur 4.2) svarende til ikke-god
miljøtilstand med havstrategidirektivets terminologi.
Farvandene omkring Bornholm er vurderet i ref.
/108/ og har ‘ikke-god’ biodiversitetstilstand. Dette
svarer til HELCOM’s tematiske vurdering af biodiversiteten
i Østersøen (ref. /9/ og /10/).
Figur 4.1:
Klassifikation af status for
eutrofieringstilstanden i de
danske havområder baseret
på de data, som er indberettet
til hhv. OSPAR og HELCOM
(ref. /9/, /10/. /11/). Blå og grøn
angiver god miljøtilstand
mens gul, orange og rød
angiver, at der er en ikke-god
miljøtilstand. Numrene angiver
beregningspunkter (ref. /107/).
Figur 4.2:
Klassifikation af de danske
farvandets tilstand vedrørende
biodiversitet. Gul, orange og
rød angiver, at der ikke er god
miljøtilstand. Numrene angiver
vurderingsområder. Baseret
på ref /108/.