TEMA: STORBYER - De Berejstes Klub

Mig og Berlin
TeksT og FoTo: niels J.l. iversen
jeg har været i Berlin adskillige gange, og jeg
kan faktisk godt lide byen, - især nu efter “die
Wende”, hvor man kan fare rundt på kryds og
tværs over det hele uden hensyn til de gamle
zonegrænser. der er flere hundrede museer og
andre seværdigheder, der fræser alskens typer af
tog og busser rundt, der er flere bycentre med
hver sin karakter, og prislejet er relativt moderat.
det er kort sagt en glimrende by at besøge, hvis
man godt kan lide korte, hæsblæsende ferier.
TV-turm og Mariakirche (1995)
Første gang jeg var dernede var i 1975
med litteraturhistorisk Institut ved
Århus Universitet. Det var en samling
ræverøde kommunister hele bundtet,
og de skulle nu ned at hilse på kammeraterne
nede i berlin, hvor det meste af
deres lekture alligevel blev trykt. Jeg
fulgte med som det tynde øl, - deltog
i nogle arrangementer, der også havde
almen interesse, men sprang andre
over, der kun kunne have interesse for
partimedlemmer. og så fyldte jeg i øvrigt
ud med seværdigheder efter eget
valg, hvilket bl.a. omfattede Østberlins
Zoo (der hedder Tierpark), Märkisches
Museum, Köpenick slot og museerne på
Museumsinsel. Det var faktisk en ganske
udbytterig tur turistmæssigt set,
men jeg fik skam også noget ud af de
arrangementer, som instituttet havde
planlagt. For eksempel besøgte vi
Statsbiblioteket ved Unter den linden,
hvor de havde to danske aviser (land og
Folk og Politiken), vi talte med studerende
ved Humboldtuniversitetet lige overfor,
- opkaldt efter den meget berejste
Alexander von Humboldt og hans hjemmeføding
af en bror, og vi kiggede gysende
hen mod brandenburger Tor, som
dengang lå i ingenmandsland. På den
anden side boede de grimme kapitalister
(som jeg ikke kunne komme til at besøge,
fordi vi var på østtysk gruppevisum).
Senere samme år besøgte jeg igen
berlin, men nu i selskab med min moder,
og denne gang var det Vestberlin.
De tre vestmagters zoner kom efter 2.
verdenskrig til at omfatte den vestlige
del af berlin, hvor der hovedsageligt var
boligkvarterer. Man fik imidlertid en ny
bymidte stampet op af jorden i området
syd for berlin Zoo, med en udløber
ned mod sydvest ad det nye hovedstrøg
Kurfürstendamm, som de rapkæftede
berlinere naturligvis kun omtalte som
Ku’Damm. berlinerne har også navne
for andre ting, såsom Kongreshalle syd
for Tiergarten (nu Haus der Kulturen),
der gerne omtales som die Schwangere
Auster (den gravide østers), et komedieteater
på Unter den linden, der
kaldes die Kommode (kommoden), og
ikke mindst Gebetsgasometer, Hohle
Zahn og Puderdose om de tre dele af
Gedächtniskirche, der er blevet genopført
som delvis ruin. Den nye kuppel
på Rigsdagsbygningen har inspireret til
navnet Der eiwärmer (Æggevarmeren),
ikke at for veksle med das Präsidenten-ei,
der er en bygning i tilknytning til præsidentboligen
Schloß bellevue. og mens vi
nu er ved de fine folk: bundeskanzleren
(eller for tiden: die bundeskanzlerIn)
holder til i die Waschmaschine (vaskemaskinen)
i Tiergarten.
A propos Tiergarten, det er den store
park, der ligger vest for brandenburger
Tor, og som nærmest virker som en
demonstrativ barriere mod det gamle
centrum øst for porten. Her står der
en forgyldt kvindefigur på den såkaldte
Siegessäule, og hun har naturligvis også
fået et navn: Gold-else. Da man nu efter
genforeningen skal have udviklet forbindelserne
mellem de to byhalvdele, er
Tiergarten kommet lidt i vejen, og der
er derfor ved at udvikle sig et tredje bycentrum
omkring Potsdamer Platz, der
for turisten ikke mindst er interessant
ved at have to konkurrerende 3D IMAXbiografer
og noget ret iøjnefaldende
moderne arkitektur.
Mit næste besøg i berlin fandt sted i
1990. Jeg havde købt en fridagsferie
med overnatninger i berlin og Praha
GLOBEN nr. 25 / September 2006 23