TEMA: STORBYER - De Berejstes Klub
TEMA: STORBYER - De Berejstes Klub
TEMA: STORBYER - De Berejstes Klub
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Østersøen rundt<br />
TeksT og FoTo: BenTe og PreBen knuDsen<br />
I sommeren 2005 var vi en tur Østersøen<br />
rundt i seks uger. ”Vi” er Daniel 10 år og<br />
Majken 8 år, Anders 5 år, Benjamin 3<br />
år, vores Toyota Hi-Ace 19 år, og os to<br />
gamle Bente og Preben.<br />
Vi valgte at køre syd om, og allerede<br />
første dag nåede vi et stykke ind i Polen.<br />
nærmere bestemt Chaplinek, som vi<br />
havde besøgt i 2004. Her vidste vi, at de<br />
havde en campingplads. et fint sted lige<br />
uden for byen nede ved søen. <strong>De</strong> havde<br />
oven i købet fået lavet en helt ny toiletbygning,<br />
så det var helt ærgerligt, at vi<br />
kun skulle være der en nat.<br />
<strong>De</strong> sidste otte år vi har været af sted har<br />
vi haft en gammel campingvogn, men<br />
den var blevet for ringe selv for os, så<br />
i stedet havde vi fået købt et telt. <strong>De</strong>t<br />
gik helt fint med at få slået teltet op her<br />
den første dag, og vi sov glimrende om<br />
natten.<br />
efter en god gang morgenmad pakkede<br />
vi teltet sammen og fortsatte østpå.<br />
Vejene var fine og trafikken var ”light”,<br />
så det gik bare deruda’. Vi fortsatte til det<br />
Mazuriske søområde (cirka hundrede kilometer<br />
fra litauen), som er Polens svar<br />
på Silkeborgs søområde. Vi kørte rundt<br />
i byen Mikolaiki for at finde en campingplads,<br />
og vi fandt også et skilt som viste,<br />
at her var der camping. Skiltet stod<br />
uden for et ganske almindeligt hus, som<br />
ikke så ud til at have noget som helst<br />
med camping at gøre. Men vi prøvede at<br />
ringe på, og jo, de havde skam camping,<br />
vi skulle bare køre ”bagom”, så manden<br />
hoppede ind i vores bil, så var han<br />
guide, og vi endte da også omme i deres<br />
baghave, som så var campingplads. <strong>De</strong>n<br />
mindste campingplads vi har set, men<br />
et meget hyggeligt sted. <strong>De</strong>t med at<br />
stedet var ligesom Silkeborgs søområde<br />
viste sig at være ganske rigtigt. Her var<br />
skove, søer, bakker, sejlbåde og turister<br />
samt en masse cafeer og madsteder.<br />
Forskellen var så, at priserne kun var en<br />
tredjedel af Silkeborg. børnene havde<br />
fået hundrede kroner af deres bedsteforældre<br />
til is, og her var Polen jo det<br />
50 GLOBEN nr. 25 / September 2006<br />
helt rigtige sted at handle is, for en is<br />
med en kugle kostede halvanden krone.<br />
Så de kunne hver få en seksten sytten<br />
stykker.<br />
en dag lavede vi en udflugt fra Mikolaiki<br />
op til en lille by tæt ved den russiske<br />
grænse. <strong>De</strong>t var en rigtig storkeby.<br />
<strong>De</strong>r var en tolv-fjorten huse og gårde,<br />
og der var nok cirka halvtreds storke i<br />
byen. Vi talte storke på hele turen og<br />
nåede op på over tusinde. en anden dag<br />
var vi ude at se ulveskansen, som var<br />
Hitlers hovedkvarter under store dele af<br />
anden verdenskrig. <strong>De</strong>t var her, at en<br />
gruppe officerer prøvede at lave et attentat<br />
mod Hitler, som så mislykkedes.<br />
bunkerne er op til otte meter tykke,<br />
men mange er blevet ødelagt delvist af<br />
tyskerne selv i januar 1945 inden ruserne<br />
kom. Vi syntes for øvrigt det må<br />
have været et mærkeligt sted at have<br />
haft hovedkvarter, for mens vi var der<br />
var der så mange myg, at de var ved at<br />
drive os til vanvid.<br />
efter en uge i Mikolaiki var det tid at<br />
komme videre til litauen. Vi havde bestemt,<br />
at vi ville tage til Kaunas, som er<br />
den andenstørste by og som ligger centralt<br />
placeret i forhold til at se litauen.<br />
Men tænk sig, det var ikke muligt at finde<br />
en campingplads i litauens anden-<br />
største by. Så besluttede vi at køre mod<br />
Vilnius, og i byen Trakai femten kilometer<br />
fra Vilnius fandt vi en campingplads.<br />
Her fik vi prøvet vores telt af for alvor.<br />
Historien er, at jeg havde besluttet at<br />
lave pandekager på vores medbragte<br />
gasblus. Pludselig kom der flere og flere<br />
sorte skyer, og de første dråber begyndte<br />
at falde, men jeg trak bare ind i teltet<br />
og fortsatte pandekagebagningen,<br />
mens resten af familien satte sig ind i<br />
bilen. <strong>De</strong>t blev dog værre, og det blæste<br />
op og der begyndte at falde store grene<br />
ned på bilen. Jeg sad inde i teltet med<br />
mine pandekager, og vandet begyndte<br />
at stige, så jeg måtte have gasblusset<br />
klodset op. Vandet steg så meget, at<br />
jeg var ved at blive bekymret for, om<br />
det ville komme ind i vores sovekabiner,<br />
men vandet stoppede få millimeter fra<br />
kanten, så vores soveposer og andet<br />
udstyr slap for at blive vådt. Men jeg fik<br />
da bagt pandekagerne færdig og sprang<br />
ind i bilen og serverede. og vores telt<br />
holdt tæt og blev godkendt.<br />
I Vilnius så vi KGbs tidligere hovedkvarter<br />
og var nede i fangekælderen under<br />
bygningen. Ikke noget rart sted at havne<br />
med diverse torturinstrumenter og eneceller.<br />
Men vi måtte videre mod letland.<br />
På vejen gjorde vi et stop i Siauliai i det<br />
nordlige litauen. Her findes korshøjen,