6 GLOBEN nr. 25 / September 2006 Storbyer skal ses til fods forskellen på ferie og forretningsrejser er, at på en forretningsrejse skal man være så effektiv som mulig og kører derfor mest i taxa mellem lufthavn, møder og hotel. På en ferie har man meget bedre tid - plus at man selv betaler - og kan derfor vælge offentlig transport eller endnu bedre: bevæge sig til fods rundt i storbyerne. TeksT og FoTo: Per Danielsen
Efter en lang flyvetur på tolv timer eller mere er der ikke noget mere behageligt end at strække benene. Hvis man lader være med at lade sig lokke af taxachauffører i fremmede lufthavne, venter der én nogle spændende oplevelser. Og endnu større bliver oplevelsen, hvis man forbliver på gåben under resten af opholdet i storbyen, som kan være enten Jakarta, Addis Abeba, New York, Paris eller København. Bole Bole I begyndelsen af januar i år ankom jeg sammen med lisbeth til Addis Abeba i etiopien efter en tretten timer lang flyvetur via london. Da vi ankom til Addis Abeba klokken fire om morgenen var vi rimeligt friske, da vi havde småblundet undervejs. endvidere ligger bole lufthavnen kun fem kilometer fra centrum, så det var oplagt at vandre ind mod centrum, da vi stod udenfor lufthavnen klokken fem om morgenen. Vi havde heller ikke travlt, da vi sædvanen tro ikke havde bestilt noget hotel hjemmefra. Så vi tog rygsækkene på og begyndte at gå ind ad bole Road, som fører hele vejen ind til centrum. I begyndelsen er vejen en blanding af lave bygninger, ambassader og store nye huse, hvilket man kunne skimte i mørket. I starten mødte vi næsten ingen mennesker, og de fleste af dem vi mødte gik ikke, men løb. efterhånden som vi nærmede os centrum dukkede der flere og flere løbere op - og ind imellem grupper med op til ti løbere. etiopierne har jo altid været kendt som gode løbere på grund af, at det meste af landet i ligger i to kilometers højde, hvilket giver optimale træningsbetingelser. efterhånden blev det lysere og lysere, så vi fandt en bager og købte lidt brød. Mens vi sad og spiste brødet kunne vi høre hvordan byen vågnede. en caféejer brugte lang tid på at vande fortovet og planterne med en slange, mens stopfyldte busser med folk kørte forbi. Da det var blevet helt lyst, nåede vi frem til den store Meskel Square, som er et levn fra dengang socialisterne regerede i etiopien. <strong>De</strong>n ligner derfor en stor plads i Østeuropa eller Kina, men til forskel fra dens forbilleder, så blev denne her anvendt til noget fornuftigt. Mange af de løbere vi havde set undervejs var nemlig samlet på pladsen, hvor de spillede bold, strakte ud eller blot slappede af. Hvilken dejlig måde at starte dagen på. Ved at gå fra lufthavnen og ind til byen følte vi allerede, at vi kendte byen og dens rytme inden vi var nået frem. På det tidspunkt undgår man også de desværre ellers uundgåelige tiggere. løberne undgår også at skulle løbe i varmen midt på dagen. en advarsel skal dog lyde mod at bevæge sig på gaden overalt i Addis Abeba om natten. et par dage senere skulle vi med en tidlig bus sydpå fra busstationen, som ligger i nærheden af det store marked Merkato. Da busserne afgår ved solopgang for at kunne være fremme mens det er lyst, skal man være på busstationen klokken fem, hvor minibusserne ikke er begyndt at køre endnu. På vejen møder man ingen løbere, men en del personer, som forsøger at følges med én. På et tidspunkt var jeg uforvarende 33 Bole Road i Addis Abeba er en travl vej i myldretiden. 53 Dagen efter et kraftigt regnskyl i Jakarta står der stadig vand i gaderne. 5 Meskel Square i Addis Abeba syder af aktivitet tidligt om morgen. på vej op ad en bakke kommet cirka ti meter foran lisbeth, hvorefter en person lister sig ind og stjæler lisbeths rygsæk med penge, flybilletter og pas. <strong>De</strong>t betød, at vi inden hjemrejsen skulle tilbringe fire dage i Addis Abeba med at få en politirapport, et nyt pas, indrejsevisum og en ny billet hjem. Meget af tiden var ventetid, hvor man indleverer papirerne den ene dag og henter dem dagen efter. <strong>De</strong>rfor var der god tid til at gå rundt i Addis Abeba. noget af vejen kørte vi dog med de effektive minibusser, som kører alle steder hen. På den måde undgik vi også at gå forbi Merkato igen. busserne har ikke nogen skilte, der fortæller hvor de kører hen, men billetmanden råber hele tiden destination. Så overalt i Addis Abeba kunne man høre råbet ”bole bole”, hvilket for os havde en særlig betydning, da vi var vågnet sammen med vejen. I vand til knæene For to år siden var vi i Indonesien, hvor vi startede rejsen med en lang flyvetur til Jakarta med mellemlandinger i Frankfurt og Singapore. Da vi skulle ankomme aftenen før nytårsdag havde vi undtagelsesvis for en sikkerheds skyld bestilt et hotelværelse hjemmefra på et hotel i nærheden af stationen. lufthaven i Jakarta ligger langt uden for byen, så det er nødvendigt at tage en bus ind til centrum. Heldigvis nåede vi i sidste GLOBEN nr. 25 / September 2006 7
Change language