TEMA: STORBYER - De Berejstes Klub

planteliv her. Antallet af nærmest tam-
me søløver er her helt overvældende. De
generer sig ikke det mindste for mennesker
og ”ligner” os på mange måder: På
strandene ligger de ”i bundter” og slapper
af, de putter sig ind til hinanden, de
ældre lægger ofte en skærmene finne
omkring en yngre artsfælle. Men de går
heller ikke af vejen for længere spadsereture
ad stier og ubekvemme lavasten.
Da vi gjorde en tidlig morgenlandgang
på én af øerne, gryntede nogle af dem
misbilligende, det var minsandten for
tidligt at blive vækket. et andet sted
havde en søløve placeret sig midt på
en landgangsbro og ville ikke flytte sig.
Andre søløver havde bemægtiget sig
alle bænke i havenområdet, hvor de var
vældig gode til at slappe af!
leguanerne – de gigantiske firben - som
dog højest bliver en halv meters penge
(ofte er de mindre) lå også om morgenen
her sløvt og lod sig ikke vække af
vor nærhed. Men mest forbavsende var
det nok, at også fuglene ikke virkede
spor skræmte. Mest fascinerede var vi
nok af fregatfuglen med det store røde
bryst. Vi kom ganske nær til sådanne
fugles reder og kunne beskue ungerne!
også den blåfodede booby (sule) blev
vi gode venner med! I vandet svømmede
vældige vandskildpadder rundt,
delfiner tog deres vante spring, og
højt over vore hoveder kredsede rovfugle,
hvis præcise navne vi ikke altid
fik rede på. Andetsteds spankulerede
flamingoer rundt. Med ca. 25 grader og
mulighed for mange svømmeture blev
det en svært stimulerende rejse. Skibet
medbragte to gummibåde, som vi be-
62 GLOBEN nr. 25 / September 2006
nyttede, når vi skulle lægge til på én af
øerne.
darwin hentede inspiration
på Galapagosøerne
Men det er altså ikke på nogen måde
uspoleret natur, man besøger. og dog
– i nyere tid har den ecuadorianske stat
truffet en lang række forholdsregler til
beskyttelse af den vældige naturpark,
Galapagosøerne i dag kan siges at udgøre.
Fortidens skadevirkninger er afbødet.
en betydelig kapitaltilførsel sikrer
dyrebestanden, og turismen er reguleret
(60.000 om året). Sørøvere, sæl- og
hvalfangere, kolonister og rene eventyrere
gjorde ellers i svundne århundreder
deres bedste for at udnytte det hele
– ved rovdrift på naturressourcerne.
Tre år efter at ecuador officielt havde
proklameret Galapagosøerne som sit
territorium i 1832 kom øernes uden for
enhver tvivl mest betydende gæst, den
britiske zoolog Charles Darwin hertil.
Under sit fem uger lange ophold fandt
han meget af inspirationen til sine senere
så banebrydende teorier om ”de
stærkes overleven”, survival of the fittiest.
et mindre natur- og forskningsreservat
i Porto Ayora bærer hans navn.
Her kan man bl.a. beskue de gigantiske
landskildpadder, der kan veje op til 250
kg. og kan blive op til 150 år gamle.
Under afslapningsdage på et hotel efter
krydstogtet kunne man more sig
over de også tamme pelikaner, som
hver dag holdt sig til hos fiskehandleren
i hans udendørs forretning i byen.
Der er jævnlig noget, der skal skæres
fra, når folk kommer og køber de frisk-
3 Lidt overraskende er også fuglene på Galapagosøerne
tamme. Her er det en fregatfugl der
er ved at puste sig op.
fangede fisk, og så stor mindst ti sultne
pelikaner på spring! Meget lettere end
når man selv skal ud i bugten og fange
dem, tænker de!
Inden hjemrejsen til europa blev der tid
til et par dage i førnævnte Guyaquil. Her
har vi at gøre med en moderne storby,
som først og fremmest har grund til at
være stolt af sin indbydende 2,5 km.
lange promenade ud til floden Guaya,
Malecón, der blev anlagt i år 2000. Her
er både fornemme og ganske enkle restauranter,
en botanisk have, et stort
indkøbscenter, en udrangeret jernbanevogn,
indrettet som internetcafé, et
etnografisk museum og meget mere.
Men her er først og fremmest flot! Her
er smagfuldt beplantet, her er bænke,
her er stemning og adspredelser for
voksne, børn, familier. Tæt ved ligger
imponerende store bygninger og statuer
af nationens stolte sønner, ja også
et historisk museum, hvor man kan se
malerier af alle landets præsidenter lige
siden selvstændigheden i 1832. De to
navnkundige spanske conquistadorer
bolivar og San Martin mødtes sågar
her i 1822, og dét er foreviget i én af
statuerne. Den smukke hvide domkirke
tæt ved er ny, fra 1948 og restaureret
1978, og ingen af de andre kirker har
mere end cirka 100 år på bagen. Men
mest bemærkelsesværdigt er nok det
store opbud af politi og uniformerede
sikkerhedsvagter, man kunne ikke gå
fem minutter uden at møde mindst én
af slagsen, selv i weekenden!
ecuador har et stærkt ønske om at markere
sig som turistland - det ved danske
rejsebureauers forposter i Quito, Ida,
fra Roskilde, som oprindelig købte et
stykke regnskov i ecuador og med tiden
blev grebet af landet, som hun nu bor
i. ”Men infrastrukturen er for dårlig, og
viljen til at satse for svag”, sagde hun.
Ja, og så er der dét med, at uendelig få
taler engelsk, og de manglende postkasser
(selv i lufthavnene fandtes ingen).
en indkomstudjævning ville sikkert også
skabe mere stabile tilstande.