TEMA: STORBYER - De Berejstes Klub
TEMA: STORBYER - De Berejstes Klub
TEMA: STORBYER - De Berejstes Klub
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
planteliv her. Antallet af nærmest tam-<br />
me søløver er her helt overvældende. <strong>De</strong><br />
generer sig ikke det mindste for mennesker<br />
og ”ligner” os på mange måder: På<br />
strandene ligger de ”i bundter” og slapper<br />
af, de putter sig ind til hinanden, de<br />
ældre lægger ofte en skærmene finne<br />
omkring en yngre artsfælle. Men de går<br />
heller ikke af vejen for længere spadsereture<br />
ad stier og ubekvemme lavasten.<br />
Da vi gjorde en tidlig morgenlandgang<br />
på én af øerne, gryntede nogle af dem<br />
misbilligende, det var minsandten for<br />
tidligt at blive vækket. et andet sted<br />
havde en søløve placeret sig midt på<br />
en landgangsbro og ville ikke flytte sig.<br />
Andre søløver havde bemægtiget sig<br />
alle bænke i havenområdet, hvor de var<br />
vældig gode til at slappe af!<br />
leguanerne – de gigantiske firben - som<br />
dog højest bliver en halv meters penge<br />
(ofte er de mindre) lå også om morgenen<br />
her sløvt og lod sig ikke vække af<br />
vor nærhed. Men mest forbavsende var<br />
det nok, at også fuglene ikke virkede<br />
spor skræmte. Mest fascinerede var vi<br />
nok af fregatfuglen med det store røde<br />
bryst. Vi kom ganske nær til sådanne<br />
fugles reder og kunne beskue ungerne!<br />
også den blåfodede booby (sule) blev<br />
vi gode venner med! I vandet svømmede<br />
vældige vandskildpadder rundt,<br />
delfiner tog deres vante spring, og<br />
højt over vore hoveder kredsede rovfugle,<br />
hvis præcise navne vi ikke altid<br />
fik rede på. Andetsteds spankulerede<br />
flamingoer rundt. Med ca. 25 grader og<br />
mulighed for mange svømmeture blev<br />
det en svært stimulerende rejse. Skibet<br />
medbragte to gummibåde, som vi be-<br />
62 GLOBEN nr. 25 / September 2006<br />
nyttede, når vi skulle lægge til på én af<br />
øerne.<br />
darwin hentede inspiration<br />
på Galapagosøerne<br />
Men det er altså ikke på nogen måde<br />
uspoleret natur, man besøger. og dog<br />
– i nyere tid har den ecuadorianske stat<br />
truffet en lang række forholdsregler til<br />
beskyttelse af den vældige naturpark,<br />
Galapagosøerne i dag kan siges at udgøre.<br />
Fortidens skadevirkninger er afbødet.<br />
en betydelig kapitaltilførsel sikrer<br />
dyrebestanden, og turismen er reguleret<br />
(60.000 om året). Sørøvere, sæl- og<br />
hvalfangere, kolonister og rene eventyrere<br />
gjorde ellers i svundne århundreder<br />
deres bedste for at udnytte det hele<br />
– ved rovdrift på naturressourcerne.<br />
Tre år efter at ecuador officielt havde<br />
proklameret Galapagosøerne som sit<br />
territorium i 1832 kom øernes uden for<br />
enhver tvivl mest betydende gæst, den<br />
britiske zoolog Charles Darwin hertil.<br />
Under sit fem uger lange ophold fandt<br />
han meget af inspirationen til sine senere<br />
så banebrydende teorier om ”de<br />
stærkes overleven”, survival of the fittiest.<br />
et mindre natur- og forskningsreservat<br />
i Porto Ayora bærer hans navn.<br />
Her kan man bl.a. beskue de gigantiske<br />
landskildpadder, der kan veje op til 250<br />
kg. og kan blive op til 150 år gamle.<br />
Under afslapningsdage på et hotel efter<br />
krydstogtet kunne man more sig<br />
over de også tamme pelikaner, som<br />
hver dag holdt sig til hos fiskehandleren<br />
i hans udendørs forretning i byen.<br />
<strong>De</strong>r er jævnlig noget, der skal skæres<br />
fra, når folk kommer og køber de frisk-<br />
3 Lidt overraskende er også fuglene på Galapagosøerne<br />
tamme. Her er det en fregatfugl der<br />
er ved at puste sig op.<br />
fangede fisk, og så stor mindst ti sultne<br />
pelikaner på spring! Meget lettere end<br />
når man selv skal ud i bugten og fange<br />
dem, tænker de!<br />
Inden hjemrejsen til europa blev der tid<br />
til et par dage i førnævnte Guyaquil. Her<br />
har vi at gøre med en moderne storby,<br />
som først og fremmest har grund til at<br />
være stolt af sin indbydende 2,5 km.<br />
lange promenade ud til floden Guaya,<br />
Malecón, der blev anlagt i år 2000. Her<br />
er både fornemme og ganske enkle restauranter,<br />
en botanisk have, et stort<br />
indkøbscenter, en udrangeret jernbanevogn,<br />
indrettet som internetcafé, et<br />
etnografisk museum og meget mere.<br />
Men her er først og fremmest flot! Her<br />
er smagfuldt beplantet, her er bænke,<br />
her er stemning og adspredelser for<br />
voksne, børn, familier. Tæt ved ligger<br />
imponerende store bygninger og statuer<br />
af nationens stolte sønner, ja også<br />
et historisk museum, hvor man kan se<br />
malerier af alle landets præsidenter lige<br />
siden selvstændigheden i 1832. <strong>De</strong> to<br />
navnkundige spanske conquistadorer<br />
bolivar og San Martin mødtes sågar<br />
her i 1822, og dét er foreviget i én af<br />
statuerne. <strong>De</strong>n smukke hvide domkirke<br />
tæt ved er ny, fra 1948 og restaureret<br />
1978, og ingen af de andre kirker har<br />
mere end cirka 100 år på bagen. Men<br />
mest bemærkelsesværdigt er nok det<br />
store opbud af politi og uniformerede<br />
sikkerhedsvagter, man kunne ikke gå<br />
fem minutter uden at møde mindst én<br />
af slagsen, selv i weekenden!<br />
ecuador har et stærkt ønske om at markere<br />
sig som turistland - det ved danske<br />
rejsebureauers forposter i Quito, Ida,<br />
fra Roskilde, som oprindelig købte et<br />
stykke regnskov i ecuador og med tiden<br />
blev grebet af landet, som hun nu bor<br />
i. ”Men infrastrukturen er for dårlig, og<br />
viljen til at satse for svag”, sagde hun.<br />
Ja, og så er der dét med, at uendelig få<br />
taler engelsk, og de manglende postkasser<br />
(selv i lufthavnene fandtes ingen).<br />
en indkomstudjævning ville sikkert også<br />
skabe mere stabile tilstande.