17.07.2013 Views

TEMA: STORBYER - De Berejstes Klub

TEMA: STORBYER - De Berejstes Klub

TEMA: STORBYER - De Berejstes Klub

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

planteliv her. Antallet af nærmest tam-<br />

me søløver er her helt overvældende. <strong>De</strong><br />

generer sig ikke det mindste for mennesker<br />

og ”ligner” os på mange måder: På<br />

strandene ligger de ”i bundter” og slapper<br />

af, de putter sig ind til hinanden, de<br />

ældre lægger ofte en skærmene finne<br />

omkring en yngre artsfælle. Men de går<br />

heller ikke af vejen for længere spadsereture<br />

ad stier og ubekvemme lavasten.<br />

Da vi gjorde en tidlig morgenlandgang<br />

på én af øerne, gryntede nogle af dem<br />

misbilligende, det var minsandten for<br />

tidligt at blive vækket. et andet sted<br />

havde en søløve placeret sig midt på<br />

en landgangsbro og ville ikke flytte sig.<br />

Andre søløver havde bemægtiget sig<br />

alle bænke i havenområdet, hvor de var<br />

vældig gode til at slappe af!<br />

leguanerne – de gigantiske firben - som<br />

dog højest bliver en halv meters penge<br />

(ofte er de mindre) lå også om morgenen<br />

her sløvt og lod sig ikke vække af<br />

vor nærhed. Men mest forbavsende var<br />

det nok, at også fuglene ikke virkede<br />

spor skræmte. Mest fascinerede var vi<br />

nok af fregatfuglen med det store røde<br />

bryst. Vi kom ganske nær til sådanne<br />

fugles reder og kunne beskue ungerne!<br />

også den blåfodede booby (sule) blev<br />

vi gode venner med! I vandet svømmede<br />

vældige vandskildpadder rundt,<br />

delfiner tog deres vante spring, og<br />

højt over vore hoveder kredsede rovfugle,<br />

hvis præcise navne vi ikke altid<br />

fik rede på. Andetsteds spankulerede<br />

flamingoer rundt. Med ca. 25 grader og<br />

mulighed for mange svømmeture blev<br />

det en svært stimulerende rejse. Skibet<br />

medbragte to gummibåde, som vi be-<br />

62 GLOBEN nr. 25 / September 2006<br />

nyttede, når vi skulle lægge til på én af<br />

øerne.<br />

darwin hentede inspiration<br />

på Galapagosøerne<br />

Men det er altså ikke på nogen måde<br />

uspoleret natur, man besøger. og dog<br />

– i nyere tid har den ecuadorianske stat<br />

truffet en lang række forholdsregler til<br />

beskyttelse af den vældige naturpark,<br />

Galapagosøerne i dag kan siges at udgøre.<br />

Fortidens skadevirkninger er afbødet.<br />

en betydelig kapitaltilførsel sikrer<br />

dyrebestanden, og turismen er reguleret<br />

(60.000 om året). Sørøvere, sæl- og<br />

hvalfangere, kolonister og rene eventyrere<br />

gjorde ellers i svundne århundreder<br />

deres bedste for at udnytte det hele<br />

– ved rovdrift på naturressourcerne.<br />

Tre år efter at ecuador officielt havde<br />

proklameret Galapagosøerne som sit<br />

territorium i 1832 kom øernes uden for<br />

enhver tvivl mest betydende gæst, den<br />

britiske zoolog Charles Darwin hertil.<br />

Under sit fem uger lange ophold fandt<br />

han meget af inspirationen til sine senere<br />

så banebrydende teorier om ”de<br />

stærkes overleven”, survival of the fittiest.<br />

et mindre natur- og forskningsreservat<br />

i Porto Ayora bærer hans navn.<br />

Her kan man bl.a. beskue de gigantiske<br />

landskildpadder, der kan veje op til 250<br />

kg. og kan blive op til 150 år gamle.<br />

Under afslapningsdage på et hotel efter<br />

krydstogtet kunne man more sig<br />

over de også tamme pelikaner, som<br />

hver dag holdt sig til hos fiskehandleren<br />

i hans udendørs forretning i byen.<br />

<strong>De</strong>r er jævnlig noget, der skal skæres<br />

fra, når folk kommer og køber de frisk-<br />

3 Lidt overraskende er også fuglene på Galapagosøerne<br />

tamme. Her er det en fregatfugl der<br />

er ved at puste sig op.<br />

fangede fisk, og så stor mindst ti sultne<br />

pelikaner på spring! Meget lettere end<br />

når man selv skal ud i bugten og fange<br />

dem, tænker de!<br />

Inden hjemrejsen til europa blev der tid<br />

til et par dage i førnævnte Guyaquil. Her<br />

har vi at gøre med en moderne storby,<br />

som først og fremmest har grund til at<br />

være stolt af sin indbydende 2,5 km.<br />

lange promenade ud til floden Guaya,<br />

Malecón, der blev anlagt i år 2000. Her<br />

er både fornemme og ganske enkle restauranter,<br />

en botanisk have, et stort<br />

indkøbscenter, en udrangeret jernbanevogn,<br />

indrettet som internetcafé, et<br />

etnografisk museum og meget mere.<br />

Men her er først og fremmest flot! Her<br />

er smagfuldt beplantet, her er bænke,<br />

her er stemning og adspredelser for<br />

voksne, børn, familier. Tæt ved ligger<br />

imponerende store bygninger og statuer<br />

af nationens stolte sønner, ja også<br />

et historisk museum, hvor man kan se<br />

malerier af alle landets præsidenter lige<br />

siden selvstændigheden i 1832. <strong>De</strong> to<br />

navnkundige spanske conquistadorer<br />

bolivar og San Martin mødtes sågar<br />

her i 1822, og dét er foreviget i én af<br />

statuerne. <strong>De</strong>n smukke hvide domkirke<br />

tæt ved er ny, fra 1948 og restaureret<br />

1978, og ingen af de andre kirker har<br />

mere end cirka 100 år på bagen. Men<br />

mest bemærkelsesværdigt er nok det<br />

store opbud af politi og uniformerede<br />

sikkerhedsvagter, man kunne ikke gå<br />

fem minutter uden at møde mindst én<br />

af slagsen, selv i weekenden!<br />

ecuador har et stærkt ønske om at markere<br />

sig som turistland - det ved danske<br />

rejsebureauers forposter i Quito, Ida,<br />

fra Roskilde, som oprindelig købte et<br />

stykke regnskov i ecuador og med tiden<br />

blev grebet af landet, som hun nu bor<br />

i. ”Men infrastrukturen er for dårlig, og<br />

viljen til at satse for svag”, sagde hun.<br />

Ja, og så er der dét med, at uendelig få<br />

taler engelsk, og de manglende postkasser<br />

(selv i lufthavnene fandtes ingen).<br />

en indkomstudjævning ville sikkert også<br />

skabe mere stabile tilstande.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!