TEMA: STORBYER - De Berejstes Klub

More documents

Recommendations

Info

markante høje i landskabet, såkaldte tell, 30-100 m høje. Højene var dannet af tusinder af års nedbrydning af huse og bygning af nye ovenpå. og sådanne høje fandtes ikke på bahrain. Det var især her, at P.V. Glob og bibby viste sig at være noget særligt. I Mesopotamien bygger man huse af soltørret ler, på bahrain af sten. og sten bliver genbrugt fra hus til hus, så selvfølgelig vil byhøjen ikke vokse nær så hurtigt her. Den fangede de to herrer. bibby havde arbejdet nogle år på bahrain for et engelsk olieselskab og var nu blevet ansat som arkæolog på det dengang lille provinsmuseum “Forhistorisk Museum” i Århus under ledelse af P.V.Glob. Det var under en middag hos P.V.Glob i 1952 at bibby fortalte om bahrain, og allerede samme aften slog P.V.Glob i bordet og sagde “vi tager sgu derned”. Hvordan det så lige efter anden verdenskrig lykkedes at samle midler til en dansk ekspedition til bahrain er en historie for sig selv. Men i december 1953 lander P.V.Glob og bibby på bahrain. Allerede under den første gravesæson finder Glob og bibby byhøjen, Dilmuns hovedstad! lige uden for hovedstaden Manama ligger ruinerne af et portugisisk fort på toppen af en lille 7-8 meter høj banke. Dusinvis af arkæologer og historikere fra hele verden havde været her før, men ingen havde som Glob straks set, at dette var Dilmuns byhøj! Hele 7 byer fra en 4000-årig periode gemte sig under det hvide sand. Men det var ikke nok. Samme år finder Glob barbar templet, der er endnu ældre, og som peger på, hvorfor bahrain var noget 48 GLOBEN nr. 25 / September 2006 særligt allerede for 4-5000 siden. Her er vand! barbartemplet rummer et stort underjordisk kildetempel, der tydeligvis har spillet en central rolle i ritualerne og gudedyrkelsen. nationalmuseet Vores første mål på bahrain var nationalmuseet. Det er et flot museum. Imponerende, for så lille et land. Ifølge museet var det den kortvarige udstilling, som Glob og bibby arrangerede i et klasseværelse i 1957, der skabte en så enorm interesse for historien på bahrain, at museet blev en realitet. Relationerne til Danmark er stadig åbenlyse. Den nuværende museumsbygning fra 1988 er tegnet af danske arkitekter i samarbejde med CoWI. Det første der mødte os, da vi kom inden for, var en stor specialudstilling i foyeren: “Discovering Dilmun - 50 years of Danish Investigations”. Her var der gamle filmklip fra udgravningerne, dagbøger og breve fra bibby og Glob og meget andet. I en af montrerne hang det bronze tyrehoved med højt svungne horn fra omkring 2000 bC, som Glob og bibby havde fundet i barbartemplet, og som oprindeligt havde overbevist Glob og bibby om relationerne mellem templet og Mesopotamien, fordi man bl.a. i Ur har fundet tilsvarende svungne horn. Det horn er nu museets vartegn. Ved siden af hang en lille bronzemandsfigur, der var fundet samtidigt med hornet. også den viste klare forbindelser til Mesopotamien. Museet rummer en stor hal med genstande fra Dilmun kulturen. bl.a. findes der her en stor oval “badekargrav” af ler, med skelet og gravgaver, der allerede i den første sæson var fundet under gulvet på Dilmun paladset på byhøjen, Qalaát al-bahrain. Ved siden af stod en »Perlen er den urt fra havets bund, som slangen stjal fra Gilgamesh for at opnå evig ungdom.« række små lerskåle med låg, hver med et slangeskelet og en perle. De var også fundet muret ned under gulvet på paladset i Qalaát al-bahrain. P.V.Glob ser i hans bog “Al bahrain” en klar forbindelse mellem disse kar og Gilgamesh sagnet. Perlen er den urt fra havets bund, som slangen stjal fra Gilgamesh for at opnå evig ungdom. Denne forbindelse styrkes af, at det på sydenden af bahrain lykkedes Glob at finde affaldsdynger fra perlefiskeri fra Dilmuntiden. Perlefiskeriet fortsatte med at være bahrains hovedlevevej, lige indtil kunstperlerne fra Japan ødelagde markedet i trediverne. Men det er kun fra Dilmunkulturen, at man finder affaldsdyngerne. Dengang tog man muslingerne med i land, hvor de åbnede sig af sig selv, når de tørrede ind. Siden begyndte man at åbne dem med kniv på havet og smide muslingerne over bord. Qalaát al-Bahrain bahrains hovedstad Manama er i dag nået helt ud til Qalaát al-bahrain. Stadig
ligger byhøjen lige ned til den Persiske bugt, men kigger man en lille smule til siden, dækkes horisonten af de store landindvindinger, der nu skjuler den gamle kyst hele vejen herud. en klar dokumentation af den voldsomme vækst, som olien har bragt. På de tre andre sider ligger byhøjen dog endnu omgivet af palmelunde og haver. Frodigheden viser klart, hvad der siden Dilmuntiden har gjort bahrain til noget specielt: kilderne og vandet. Med det første skridt op på byhøjen ændrer dette sig markant. Heroppe er der kun sand, kridhvidt sand. Højen er totalt bar, uden nogen vegetation overhovedet. I dag er det nemt at genkende højen som noget specielt, men sådan var det ikke, da Glob og bahrain kom her i 1953. Dengang var en stor del af højen bebygget. Den bebyggelse er nu fjernet. en flisesti over højen fører op til det portugisiske fort, der nu kaldes “bahrain Fort”. Fortet er i dag totalt restaureret og minder på ingen måde om den ruin, som Glob og bibby så. Vi gik en tur rundt på fortet, men en stor del var spærret pga. renoveringen. Så var det, at lillian faldt i snak med den eneste arbejder, der var i gang på fortet: Mansoor Mohin fra landsbyen barbar. Det var ikke meget engelsk han kunne, men han forstod det øjeblikkeligt, da lillian spurgte til Dilmunudgravningerne. om vi kendte Glob og bibby? Jo, dem havde vi da hørt om. Så var alle døre åbne. Mansoor havde i mange år gravet på barbar templet med museumsinspektør Helmuth Andersen, der havde deltaget i ekspeditionerne 1957-62. Sammen med Mansoor flyttede vi et adgang forbudt skilt og kom ind i den indre borggård. Herinde var der bygget en lejr bestående af traditionelle bahrain barasti palmebladshytter. Det var sådan, at Glob og bibbys ekspeditioner havde boet. og det var faktisk lige netop her - i den indre borggård på det portugisiske fort. Det var ikke mange penge ekspeditionerne havde, så de måtte tage til takke med at bo på lokal vis - lige ovenpå deres elskede byhøj. lejren var blevet genopbygget i 2003 til minde om 50-året for de danske ekspeditioner. Sammen med Mansoor forlod vi fortet, hoppede over et par hegn med adgang forbudt skilte og forsvandt ned i Globs gamle udgravning. Sekunder efter gik vi ned ad en hovedgade i den gamle Dilmun by. Vi fulgte muren ind til det gamle palads. Den stod stadig 4-5 m høj. For enden af vejen gik vi igennem den traditionelle høje og smalle indgang til paladset. Herinde så vi på udgravede toiletter, templer og brønde, indtil Mansoor blev kaldt op og vi måtte følge. Vi fulgte flisestien forbi fortet og ned mod havet. Hernede lå en anden udgravning, fundet af bibby. et stort fort, bygget i den senere græske (Tylos) periode fra omkring Kristi fødsel. Fortet var siden ombygget under den islami- 33 Dilmun typehuse Sar. 3 DanmarkBaharain Dilmun udstilling Nationalmuseet. 5 Den grønne ø udsight mod Qalaát Al Bahrain ske periode, indtil det omsider forfaldt og blev efterfulgt af det portugisiske fort oppe på toppen af højen. Fra Tylos fortet behøvede vi bare at vende os om, så fik vi et indtryk at størrelsen af den gamle Dilmun by, for her havde man udgravet et langt stykke af bymuren, der stadig stod flere meter høj. lige inden for byporten havde bibby fundet ikke mindre end ni seglsten. Seglstenene var signaturerne fra den tids købmænd. De blev brugt til at signere kontrakter og andre dokumenter. Ikke mærkeligt at så mange af dem blev fundet lige inden for byporten, hvor al handel blev kontrolleret. Seglsten blev også fundet mange andre steder på højen og ved barbartemplet. De udgør nok det mest sikre bevis for den omfattende handel mellem Mesopotamien og bahrain, og dermed for at bahrain faktisk er Dilmun. en kontrakt, der var stemplet med en Dilmunkøbmands segl, er fundet i Ur i Mesopotamien. Af de tretten seglsten, der er fundet i Ur, er de otte typiske Dilmunsegl. Motiverne på seglene er meget spændende. Mange af dem illustrerer tydeligt de gamle sagn om Gilgamesh og enki. På museet er der udstillet en spændende samling af seglstenene. fortsættes i næste nr. GLOBEN nr. 25 / September 2006 49
Page 1 and 2: SEPTEMBER 2006 / nR. 25 Globen MEdl
Page 3 and 4: 38 TEMA 6 STORBYER SKAL SES TIL FOD
Page 5 and 6: NÆSTE TEMA De nordiske lande Hvem
Page 7 and 8: Efter en lang flyvetur på tolv tim
Page 9 and 10: egyndte det pludselig at regne mege
Page 11 and 12: København er en af mine favoritsto
Page 13 and 14: ske (med 20 procentpoint) over for
Page 15 and 16: landt de 5-sporede veje og monotone
Page 17 and 18: Warszawas sorte humor for mange, ma
Page 19 and 20: der ”slagter” på butiksskiltet
Page 21 and 22: Puerto Montt er hovedstad for Chile
Page 23 and 24: Mig og Berlin TeksT og FoTo: niels
Page 25 and 26: palæontologer, der går og nusser
Page 27 and 28: »når mongolerne først er kommet
Page 29 and 30: sirligt virvar af de traditionelle
Page 31 and 32: Thailand er også smuk under havets
Page 33 and 34: En hyldest til london TeksT og FoTo
Page 35 and 36: Cheese, hvor forfattere som Samuel
Page 37 and 38: Flodskibe Fra Manaus kan man sejle
Page 39 and 40: Good morning, sagde den søde unge
Page 41 and 42: Der kravlede små mænd rundt på g
Page 43 and 44: Interview med Henrik Schumacher: Re
Page 45 and 46: fortælle mine venners børnebørn,
Page 47: TeksT og FoTo: iB larsen dilmun en
Page 51 and 52: som er et sted med hundredtusindvis
Page 53 and 54: aF mikie Breum Det er mørkt og sen
Page 55 and 56: levende folkemusik med 4-5 musikant
Page 57 and 58: Globeskribenter fra dec. 05 til sep
Page 59 and 60: Blivdusmeddyrenepå Galapagosøerne
Page 61 and 62: nen bugseret på plads, så der var
Page 63 and 64: Med himmeltoget til Tibet - og i La
Page 65 and 66: 323: Mads fiil Hjorth Jeg er årgan
Page 67 and 68: VIND EN REJSE ! WWW.TOPAS.DK Ud med

TEMA: STORBYER - De Berejstes Klub

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?