Download Søfartens Ledere nr. 5

formanden for danske Havne har været i
kina sammen med erhvervsministeren for
at finde nye muligheder for indtjening.
Den er vildt stor – Yangshan – verdens
største containerterminal, der
ligger godt 30 kilometer fra Shanghai.
Der er containere, så langt øjet
rækker, og hastigheden, hvormed
de bliver lastet og losset, er imponerende.
Med knap15 mio. TEU om året
er der ingen andre terminaler, der
kommer bare i nærheden af Yangshan.
Når man kører rundt på området,
får man hele tiden øje på den syvtakkede
stjerne. Faktisk bliver hele 20
pct. af APMs containere ind og ud af
Kina håndteret her i Yangshan, der
udmærker sig ved at være 16 meter
dyb og derved i stand til at tage imod
verdens største containerskibe.
Danske havnes muligheder
”Det er jo imponerende, hvad de kan,
de kinesere. Utroligt, at man på bare
tre år kan bygge så stor en containerterminal,”
siger Uffe Steiner Jensen,
formand for Danske Havne. Han var
med i den maritime delegation, der
i slutningen af august ledsagede
erhvervs- og vækstminister Ole Sohn
i Kina for at finde nye muligheder for
det, der kaldes Det Blå Danmark.
”Nu er det ikke første gang, jeg er
i Kina, men denne gang står det helt
krystalklart for mig, at det, kineserne
først og fremmest opfatter som
dansk søfart, det er Mærsk. Og så har
de også et godt øje til vores tradition
med at bygge skibe, og at selvom
store danske værfter er ved at være
historie, så kan dansk marineindustri
stadig levere de stumper, der skal
bruges til skibsbyggeriet,” konstaterer
Uffe Steiner og tøver et øjeblik,
inden han tilføjer: ”Men jeg er ikke
helt sikker på, at det er gået op for
kineserne, at der også er noget, der
hedder danske havne, og at de faktisk
har temmelig stor kapacitet.”
Produktion i dansk havn
Det er en kendt sag, at kineserne i
disse år leder efter oplagte steder at
anbringe de penge, som de – i modsætning
til det meste af den vestlige
verden – har så rigeligt af. Allerhelst
vil de investere i sektorer, hvor
de kan udvikle deres produkter og
derved komme højere op i værdikæden.
Her har Danmark et stærkt kort
som markedsleder inden for vindmølleindustrien,
og det skal vi forstå
at udnytte, mener havneformanden.
”Vi har en velfungerende infrastruktur,
og vi har havne som
f.eks. Esbjerg, der har stor erfaring
i udskibning af vindmøller. Og da
kineserne satser på global afsætning
af vindmøller, kunne det være oplagt
for dem at etablere en produktion i
en dansk havn,” forklarer Uffe Steiner
og fortsætter: ”Det, er jeg over-
Tekst og foto: Pia Elers, Shanghai
Danske havne på udkig
efter kinesiske investorer
Jeg er ikke helt sikker på, at det er gået
op for kineserne, at der også er noget, der
hedder danske havne, og at de faktisk har
temmelig stor kapacitet.”
uffe steiner Jensen
Formand for Danske Havne, Uffe Steiner
Jensen, sammen med Ole Sohn på kinesisk
havnebesøg.
bevist om, kunne have kinesernes
interesse, men de skal jo vide, at
muligheden er der."
Kinesiske guldkontakter
Blandt de flere hundrede visitkort
Uffe Steiner har med sig hjem fra
Kina, er der et, han er særligt glad for.
Det er fra China Shipping Company –
et af de største kinesiske rederier. De
har europæisk hovedkvarter i Hamborg
og vil måske overveje at åbne et
kontor længere nordpå.
”Sådanne personlige kontakter
er guld værd og viser, hvorfor det
kan betale sig at være med i sådan
en erhvervsdelegation. For nu kan
jeg i nær fremtid tage til Hamborg
og forklare, hvorfor China Shipping
Company bør overveje at etablere sig
i Danmark,” lyder det fra havneformanden,
der tilføjer: ”Jo tættere vi
kan komme på de store pengestærke
aktører – desto større er vores muligheder
for at tiltrække udenlandske
investeringer.”n
SØFARTENS LEDERE / 5 / 2012 • 25