Download Søfartens Ledere nr. 5

More documents

Recommendations

Info

Af Lise Mortensen Høy | Fotos: Skagen Havn, Thorbjørn Hansen, m.fl. Haves: ISPS-sikring i selvsving Ønskes: Evaluering af, om sikringsniveauet matcher terrortruslen 26 • SØFARTENS LEDERE / 5 / 2012 TERRORSIKRING I SELVS V IN G sikkerhed er en central udfordring i ethvert samfund. men har frygten intet ansigt, risikerer udfordringen at blive et monster, som politikere ukritisk betaler for at holde sig væk. danske Havne efterspørger en evaluering af de maritime sikringsregler og er kritisk over for, at lovgivningen om terrorberedskab i eu nu kobles sammen med udviklingen af milliardomsætningen i den europæiske sikringsbranche. Ikke en eneste gang er der i de seneste elleve år fremlagt dokumentation for en målbar effekt af regeringens og EUs mange sikringsinitiativer. Herunder terrorsikring af havne. - Der er kun meget få politikere, som stiller spørgsmål ved, om der gøres for meget. Eller om det, der gøres i dag, er det rigtige, lyder det fra Bjarne Løf Henriksen, Erhvervspolitisk Konsulent i brancheforeningen Danske Havne. TERRORSIKRING I SELVS V IN G På den ene side kan man sige, at reglerne om terrorbekæmpelse er internationale, og vil dansk søfart gøre sig gældende i den internationale samhandel, skal reglerne om ISPS-sikring overholdes både for skibe og havne. Den internationale ISPS-kode er et IMO-dokument under SOLAS-konventionen, der lægger det internationale niveau for terrorsikring både i havne og på skibe. Dette er omsat til europæisk lov ved en EU-forordning, der herefter er implementeret i dansk lovgivning. Kystdirektoratet er ansvarlig myndighed på havneområdet og skal både godkende havnenes sikringsplaner og føre tilsyn med, at hver enkelt havn lever op til ISPS-lovgivningen – og dermed har ret til at modtage skibsanløb i international fart. Døgnovervågede skærver Det ligger i SOLAS-konventionen og ISPS-koden, at den ene del, A-delen,
er ”frivillig” og den anden del, B-delen, er obligatorisk. Og her er der så mulighed for fortolkninger, vurderinger og stramninger af de lokale myndigheder. I første omgang var det EU-systemet, der vurderede og besluttede, hvilke dele af den frivillige del, der skulle være obligatorisk for EU-landene, da den endelige EU-forordning blev udformet i 2002. - Den første vurdering var ”ganske fin” – men der er siden kommet nye og mere restriktive vurderinger, der har gjort større dele af den frivillige afdeling af ISPS-koden obligatorisk i EU, forklarer Bjarne Løf Henriksen og eksemplificerer: I første lovudkast fra 2003 gjaldt sikringen i området, hvor skibe har kontakt med havnen. I 2005 blev sikringsområdet ændret til hele havneområdet, – dette blev igen strammet i 2010. Og endelig i 2012 blev baglandet og hele vandområdet – også uden for havnen – taget med. Reglerne er også over årene kommet til at omfatte beredskab, der skal forhindre illegal indvandring og forebygge kriminalitet og hærværk. Nuanceret i Belgien Efter at EU-systemet har lavet deres ændringer og stramninger, er det de lokale myndigheder i hvert land, der tager over. I Danmark er det Kystdirektorat, der tager fat. Og der er endog meget store forskelle på, hvordan landene har grebet terrorsikringen af havne an. I Belgien er der foretaget en graduering, så der er særligt stramme regler for containerterminaler og mindre stramme regler for andre havne, hvor lasterne består af passagerer/eller korn, skærver og sten. Denne graduering lever vel at mærke op til samme regelsæt (ISPS-koden og EU-lovgivning), som danske havne lever op til. Fortolkningen i Danmark er til sammenligning helt enkel og ganske unuanceret: Alt er lige farligt! Skærver, passagerer, sten, containere og kunstgødning. Alt gods, der kommer med et ISPS-sikret skib, er potentielt terrormål og skal døgnovervåges. - Jeg tror, de fleste danskere vil mene, at havnepersonalets kræfter kan bruges til noget mere effektivt og sikkerhedsskabende end døgnovervågning af korn, skærver og stabler med tømmer, lyder det fra Bjarne Løf Henriksen. Danske stramninger I juli måned i år modtog danske havne så beskeden om den seneste udvidelse af sikringsreglerne, der udvider det område, hvor havnene skal føre kontrol, og hvor overvågning er blevet udvidet. Det er Kystdirektoratet, der har omsat de nye regler til dansk lov og danske vejledninger. I forbindelse med de opdaterede vejledninger fra juni i år fandt de maritime brancheorganisationer omkring 60 steder, hvor de mener, at der er ekstra stramninger i forhold til den originale EU-tekst. Samtidig påpeger Danske Havne, at de seneste EU-stramninger udvider formålet med sikringen, så loven ”Sikring af havne mod terrorhandlinger” de facto er udvidet til, at havne skal forhindre illegal indvandring og forebygge kriminalitet og hærværk, og brancheforeningen slår fast, at udvidelsen af terrorbegrebet resulterer i et højere sikkerhedsniveau, end det reelle trusselsbillede ellers indikerer. Sandsynligheden for kriminalitet og hærværk er alt andet lige højere end sandsynligheden for en terrorhandling. - Men terrorhandlinger og kriminalitet og illegal indvandring er ganske forskellige ting, og de danske havne er ikke politimyndighed; det har aldrig været danske havnes opgave at drive grænsekontrol eller politivirksomhed – vi arbejder med gods over kaj, lyder det fra Bjarne Løf Henriksen: - Sammenkædning af terrorisme med traditionelle sikkerhedsproblemer som kriminalitet og illegal indvandring medfører store økonomiske omkostninger og administrative byrder i havnene. Der bør være en fornuftig balance mellem målsætning i EU-lovgivning og lovens omkostning og konsekvens for trafik og handel. Reglerne betyder, at vores medlemmer blev pålagt (endnu) flere videokameraer, hegn og døgnvagt på alle kajer, hvor der ligger ISPS-skibe. Kontrolbesøg I forlængelse af den nye forordning fra i sommer, har EU-systemet meldt ud, at der kommer flere kontrolbesøg i havnene; et faktum, der muligvis har haft indflydelse på Kystdirektoratets meget stramme implementering af EU-reglerne. Sidste gang, EU-inspektørerne kom forbi på kontrolbesøg, var i 2010, og her endte besøget med en sur smiley for to danske havne og en EU-reprimande til Kystdirektoratet. - Det har nok givet anledning til, at Kystdirektoratet har strammet ekstra op om reglerne og skærpet ”tonen” i vejledningerne, der ikke giver særlig mange fortolkningsmuligheder, og hvor mange af de frivillige punkter i den oprindelige EU-tekst er udskiftet med et ”skal” i den danske vejledning, lyder Bjarne Løf Henriksens bedømmelse. Han vurderer, at der over årene er sket en glidende udvikling i terrorsikringen – og i antallet af uddannede inspektører, og at denne udvikling i sig selv er med til at få terrorsikringen til at eskalere. - Fra start af – i 2004 – var havnene ikke særligt gearede til terrorsikringen; ligesom hverken Kystdirektoratet eller EU havde det fornødne antal uddannede inspektø- > SØFARTENS LEDERE / 5 / 2012 • 27
Page 1 and 2: svitZer på svalbard slæbebåden s
Page 3 and 4: TERRORSIKRING I SELVS V IN G nyt: b
Page 5 and 6: - Lige for tiden tillader vejret ik
Page 7 and 8: BOGANMELDELSER TITeL: DaNSK LINjeFa
Page 9 and 10: NORDPOLEN SVALDBARD NORGE RUSLAND S
Page 11 and 12: I Svea er der isbjørne i gaderne.
Page 13 and 14: har været i rederiet siden 1975 og
Page 15 and 16: Duften af Torben Madsens friskbagte
Page 17 and 18: status på dis-sagen: Søfartens Le
Page 19 and 20: Det er tidlig tirsdag morgen på Gr
Page 21 and 22: Fransk kok og jungmand Hr. og fru s
Page 23 and 24: mærsk rekrutterer fra kina, men ik
Page 25: formanden for danske Havne har vær
Page 29 and 30: terrorsikring - en god forretning d
Page 31 and 32: Kim Christiansen, MF, DF, Transport
Page 33 and 34: Hvis man som terrorist ønsker at g
Page 35 and 36: Marstal Navigationsskole Kursusplan
Page 37 and 38: Søfarende - ny definition Med Søm
Page 39 and 40: Pensionskunde tjekker sine egne tal
Page 41 and 42: Fanø- overfarten er landets størs
Page 43 and 44: tRE FæRGEMæND BjØrN OveSeN - SKI
Page 45 and 46: Det er bøjer, som kun findes i AIS
Page 47 and 48: Ikke ”Skibsingeniør” men ”Ca
Page 49 and 50: Peters råd til jobansøgning: Kog
Page 51 and 52: medlemsmØder 06. november Efterår

Download Søfartens Ledere nr. 5

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?