Samlet opgave LGF5 frygt.pdf - Roskilde Universitet

More documents

Recommendations

Info

diskursivitet, er sin egen epistemologi. Ligesom med diskursteorien vender vi forholdet mellem epistemologi og ontologi på hovedet, idet epistemologien får forrang i vores undersøgelse. 8.1.1 Magtens åbne spørgsmål: muligheden for viden Konsekvensen, af at tildele epistemologien hovedrollen i projektets videnskabsteori, har afgørende konsekvenser for vores hidtidige teori-empiriske forankring. Vi introducerede i problemfeltet to substantielle diskussioner om samfundets konstitution. På den ene side, hvad der ud fra et sociologisk synspunkt karakteriserede samfundet i dag (frygtsamfundet). På den anden side, hvilke opfattelser der i dag gør sig gældende i forhold til magtdelingen i mellem statsmagterne. Med åbningen mod en epistemologisk funderet ontologi forstår vi, at det, vi tidligere omtalte som retsordenen, i vores undersøgelse, må forstås som frygtsamfundet. Frygtsamfundet bærer en særlig epistemologi, hvor behovet for sikkerhed strukturerer vores viden. På den led fungerer det som et videns- og handlingsgrundlag, der i større eller mindre grad er blevet virkelighedsskabende. Spørgsmålet bliver så, hvorledes vi kan se, hvordan frygtsamfundet er virkelighedsskabende i forhold til den dømmende magts mulighedsbetingelser. Dette spørgsmål relaterer direkte til det epistemologiske afsæt for vores projekt med retssystemet som omdrejningspunktet for produktionen af en epistemologi. Ved at åbne for flere udlægninger af magtdelingen inden for staten, er vi i stand til både at fastholde den dømmende magts funktion og samtidig berøve den sin ontologiske selvfølgelighed ved at gøre dens magt og position i samfundet relationel til de andre magter. På den måde gør vi det muligt at tilskrive betydning til det meningsunivers, som de andre statsmagter anvender i forhold til den dømmende magt. Disse elementer kan imidlertid kun skabe muligheden for en analyse af den dømmende magts mulighedsbetingelser. De kan ikke udgøre vores teoretiske afsæt for en analyse af Lømmelpakken. Da vi, i vores analyse, skal vise, hvordan frygt har betydning for den dømmende magts mulighedsbetingelser, må vi drage på teorier, der kan italesætte, hvordan betingelserne for vidensgrundlaget aflejrer sig i de formelle strukturer. I den henseende har vi taget udgangspunkt i Foucaults ’dispositivanalyse’, da vi ser koblingen fra ’dispositivet’/’teknologier’ til ’teknikker’, kan forstås som koblingen fra vidensgrundlaget (retsordenen) til de formelle strukturer (retssystemet). Vi finder imidlertid, at denne teoretiske ramme skal suppleres på et punkt: betingelserne for frygt. Hvis retsordenen og deraf retssystemet er konstruktioner baseret på historiske magtforhold, hvor behovet for sikkerhed og stabilitet har været bestemmende for denne, må frygt (og deraf behovet for sikkerhed), i vores opgave, også være en konstruktion, som skal italesættes. Med Judith Butlers teori om ’framing’ er det vores mål at fremdrage, hvordan frygt for særlige personer eller grupper kan legitimeres, stillet over for en skelnen mellem sikkerhed og retssikkerhed. Samtidig udgør teorien vores kritisk normative afsæt, fordi det er i denne skelnen vi 20
finder den centrale problemstilling: at nogle personer og gruppers rettigheder, i frygtsamfundet antagelsesvist bliver undermineret. 8.2 Teoretisk afsæt Vi vil i dette afsnit gennemgå projektets teoretiske fundament. Vi kommer først ind på ’dispositivteorien’, som skal anskues som en overordnet teori ift. de teorier, ’guvernementalitet’ og ’framing’, vi vil anvende i vores todelte analyse. Vi finder det nødvendigt at gennemgå dispositivteorien først, eftersom denne lægger en særlig forståelsesramme frem, som vi har til hensigt at anskue de to andre teorier i forhold til. Vi har opstillet teorierne på en sådan måde, så jo længere frem man læser, desto mere specifik bliver selve behandlingen af perspektivet i teorierne. Hvor dispositivteorien fremstår som en overordnet paraplyteori, er de to teorier om guvermentalitet og framing perspektiver på dispositivet, hvorved vi efterhånden vil spore de to underteoriers perspektiver tilbage til dispositivteorien. Teorierne kommer således i omvendt rækkefølge i forhold til analysen. 8.2.1 Dispositiv Som overordnet teoretisk udgangspunkt vil vi benytte begrebet ’dispositiv’. Vi vil først forklare dispositivet, dernæst gennemgå såkaldte ’dispositivmodaliteter’, hvorefter vi forklarer, hvordan dispositivet opstår ud fra en forståelse af ’uomgåelighed’, for at vi kan konkretisere, hvad en analyse af dispositivet indebærer med et eksempel. Hvad er et dispositiv? I sproglig forstand er dispositiv ikke et ord, man almindeligvis anvender på dansk, men på fransk og italiensk kan ordet blandt andet have en teknisk, juridisk eller militær/sikkerhedsmæssig betydning. På italiensk peger et dispositiv i teknisk forstand på ”En anordning der anvendes i en maskine eller et anlæg med henblik på at opnå bestemte virkninger” 19 (egen oversættelse). Man kan altså tale om, hvorledes dispositivet har betydning for et apparaturs virkemåde. Det er med denne sproglige forståelse in mente, at Foucault, i den sidste halvdel af sit forfatterskab, begynder at omtale begrebet ’dispositiv' mere indgående. For Foucault betyder dispositivet: ”(...) et fuldstændigt heterogent hele der implicerer diskurser, institutioner, arkitektoniske strukturer, regulative beslutninger, love [etc. red.] (…) kort sagt: ligeså meget det sagte som det ikke-sagte, dét er dispositivets elementer. Dispositivet selv er nettet, som etableres mellem disse elementer” (Foucault i Agamben, 2010: 9). 19 ”Congegno che viene applicato a una macchina o a un impianto con lo scopo di ottenere determinati effetti” (Zingarelli, 2008: 383). 21
Page 3 and 4: I bevægede Tider, naar Partierne s
Page 5 and 6: 1. Liste over akronymer DF: Dansk F
Page 7 and 8: 5. Problemfelt En række begivenhed
Page 9 and 10: som var forbundet med de pågælden
Page 11 and 12: tendens - inde fra demokratiet selv
Page 13 and 14: andre ord gå konkret til værks, i
Page 15 and 16: 6. Motivation I dette afsnit vil vi
Page 17 and 18: 8. Metode I følgende afsnit diskut
Page 19: fastfrosne forståelse af den dømm
Page 23 and 24: Historicitet: uomgåelighed som udg
Page 25 and 26: Opsummerende vil Lømmelpakken i de
Page 27 and 28: ecome” (Dean, 1999: 17). Guvernem
Page 29 and 30: Det er disse fire dimensioner, som
Page 31 and 32: legitimeringen af krænkelse af sub
Page 33 and 34: esultater af undersøgelsen har. De
Page 35 and 36: noget generelt (Flyvbjerg, 1991: 15
Page 37 and 38: 9. Redegørelse I dette redegørels
Page 39 and 40: mulighed for mere aktiv forfatnings
Page 41 and 42: desuden sikres gennem et for omverd
Page 43 and 44: styring i bevillingsmæssig og admi
Page 45 and 46: (Ibid.: 4f). Det betyder, at ”Ved
Page 47 and 48: 10. Analysestrategi Vi vil i det f
Page 49 and 50: De fire faser i analysen med analys
Page 51 and 52: Svane, 2009b). Fra politiets side h
Page 53 and 54: politiet” (Seidelin, 2009a). Lige
Page 55 and 56: at man i virkeligheden støtter de
Page 57 and 58: problematisk, framing og en ’uige
Page 59 and 60: hærværk (Straffeloven § 291), hi
Page 61 and 62: demonstrationshandlingerne, fordi d
Page 63 and 64: Frihedsberøvelse Den mest hyppige
Page 65 and 66: dermed den rolle, den dømmende mag
Page 67 and 68: hvilke teknikker, der kan betragtes
Page 69 and 70: man nødt til at give politiet de n
Page 71 and 72:
ikke første gang, vi har gjort det
Page 73 and 74:
Som vi fremlagde i det i afsnittet
Page 75 and 76:
13. Diskussion Med de to analyser h
Page 77 and 78:
dette. Konsekvensen bliver derfor,
Page 79 and 80:
Højesteret, som den eneste domstol
Page 81 and 82:
14. Konklusion Vi har i projektet s
Page 83 and 84:
har fokuseret i stadig stigende gra
Page 85 and 86:
16. Litteraturliste Aagard, C. & Da
Page 87 and 88:
Germer, P. (2001). Statsforfatnings
Page 89 and 90:
http://politiken.dk/politik/ECE1113
show all

Samlet opgave LGF5 frygt.pdf - Roskilde Universitet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?