Samlet opgave LGF5 frygt.pdf - Roskilde Universitet

frygtsamfundets fremherskende strategiske funktion, der fremstår som frygtsamfundets perciperede
uomgåelige svar, der udøver indflydelse på meningsuniverset, retten.
Dispositivanalysen – teknologier og teknikker eksemplificeret
Teknikkerne og teknologierne, og samspillet imellem disse, er en vigtig del af en dispositivanalyse,
fordi man, gennem en analyse af teknikkerne og teknologierne, finder frem til de rationaliteter,
dispositivet er konstitueret ud fra (Raffnsøe et al., 2004: 10, 12, 25). Dermed vil vores analyse få
karakter af efterrationalisering, fordi vi sporer frygtsamfundets følgevirkninger tilbage til en særlig
måde at anordne samfundet på, herunder anordningen af den særlige retsorden, den dømmende
magt befinder sig i (Raffnsøe et al., 2004: 22). Teknikkerne og teknologierne skaber, som sagt,
magtrelationer i dets anordning, som vi kan se ift. de magtforhold, den dømmende magt bliver
underlagt og dertil hvilke mulighedsbetingelser, den får. Tendenserne i anordningen i
frygtsamfundet, der kommer til udtryk i Lømmelpakken, understreger dermed de fremtidige
forhold, den dømmende magt kan arbejde under: ”(…) the current is the sketch of what we are
becoming” (Deleuze, 1991: 164).
Skal man eksemplificere de tre centrale begreber i dispositivanalysen - dispositiv, social teknologi
og teknikker - kan man starte med at omtale et dispositiv, ved eksempelvis et strafferetligt tiltag
omkring røveri, som fordrer en forudgående forståelse af røveritruslen som en uomgåelighed.
Uomgåeligheden kan således spores tilbage til de tre historiske dispositivmodaliteter, lov, disciplin
og sikkerhedsforanstaltninger. Teknologien, til at besvare problemets uomgåelighed, er en form for
kriminaliseringsteknologi, hvori der indgår en konkret lovgivning, der sondrer mellem det ulovlige
(røveriet) og det lovlige (ikke-røveri). Hermed indgår samtidig disciplinære overvejelser, idet
offentliggørelsen af lovgivningen gør opmærksom på skyldighed ved overtrædelsen, hvorfor der
opstår en forventning om, at subjektet retter sig ind. Med disciplinen forsøges at internalisere
skyldighed i subjektet gennem institutioner, der bearbejder subjektet til at undgå røveriet. Hertil
indgår sikkerhedsforanstaltende overvejelser, fordi lovgiverne overvejer, hvorledes røveriet kan
forebygges gennem beredskab. Det kræver altså teknikker til at kriminalisere røveriet. Disse er
domstolsteknikker, der sætter lovgivningens sanktioner (bøde, frihedsberøvelse) i gang; og
polititeknikker, der i første omgang sørger for, at potentielle røvere eller potentielle områder for
røveri bliver overvåget og derefter gennemfører en anholdelse, hvis røveriet alligevel er begået (se
også 1. Forelæsning i Focuault, 2008). Det er hermed tydeligt, at der foregår et dialektisk
sammenspil mellem de forskellige dispositivmodaliteter, som påvirker og forandrer hinanden, og
konstruerer en orden, der bryder med en forudgående.
24