Samlet opgave LGF5 frygt.pdf - Roskilde Universitet

More documents

Recommendations

Info

Tvinddommen 44 ). Med legalitetsprincippet er der ikke tale om et tvist mellem statsmagter men mellem en borger og lovgivningsmagten, hvorved den dømmende magt ikke kan være part i sagen (jf. forskellen mellem ’konkret sag’ og ’abstrakt normkontrol’) (Boye Koch, 2002: 25ff., 84f.). Kontrolmulighederne, værdier, traditioner og borgeren Boye Koch forklarer, at indskrænkelsen af forfatningskontrollen skyldes, at prøvelsesretten ikke er blevet diskuteret i sammenhæng med en grundlovsreform men i stedet er blevet en del af retspraksis, hvilket har medført en ”(…) konkret, præjudiciel, individbaseret og tilbageholdende” forfatningskontrol (Boye Koch, 2002: 62). Det er reelt kun Højesteret, der vurderer loves grundlovsstridighed, selvom alle domstole har mulighed for dette. Samtidig vurderer den dømmende magt næsten udelukkende lovens grundlovmæssighed i tilknytning til en konkret sag og ikke gennem ’abstrakt normkontrol’ 45 (ibid.: 63ff). Højesteret har i senere tid udvidet adgangen til prøvelse af loves materielle gyldighed. Imidlertid ser Boye Koch mere pessimistisk på de mere lempelige betingelser: ”Større aktivisme i admitteringsspørgsmålet er ikke automatisk et indicium for en mere intensiv materiel prøvelse. Tværtimod kan en udvidelse af søgsmålsretten ses som en art kompensation for en (stadig) mangelfuld materiel domstolsprøvelse” (ibid.: 70). Hun forklarer, at domstolene har tilpasset sine afgørelser i henhold til EMD, så Danmark ikke kan anklages for menneskerettighedsbrud (’harmoniseringsbestræbelse’), hvorfor man igen ikke kan tale om selvvilje eller selvstændighed hos domstolene (ibid.: 73f, 87). Retssikkerhed Selvom vi på nuværende tidspunkt allerede har været inde på den dømmende magts værdigrundlag og traditioner i forfatningskontrollen, vil vi kort uddybe dette mere eksplicit, eftersom vi ikke har talt om, hvem lovenes manglende grundlovsmæssighed angår, nemlig borgeren. Derfor er det af essentiel betydning at nævne ’retssikkerhed’. Retssikkerhedskravet indebærer ”(…) en fordring om, at borgerne skal kunne forudberegne deres retlige position med en rimelig grad af sikkerhed, hvilket atter medfører, at lovbestemmelser, herunder navnlig bestemmelser, som hjemler indgreb i borgernes retspositioner, skal være præcist og klart formulerede” (Boye Koch, 2002: 83). Forudberegnelighed er derfor lig retssikkerhed. Retssikkerheden skal, med henblik på det formelle, 44 ”Med Tvindloven rettede lovgivningsmagten en bebyrdende lov mod en række helt konkrete skoler som reaktion på, at disse skole efter Folketingets opfattelse havde handlet ulovligt. Hvis man tilslutter sig tanken om, at meningen med Grundloven § 3 er at sikre borgernes retssikkerhed, skal en idømmelse af straf på baggrund af formodede lovovertrædelser finde sted ved en domstol med de deri tilknyttede processuelle garantier. Og ud fra dette synspunkt er det naturligvis utilstedeligt, at Folketinget via Tvindloven har overtaget denne dømmende funktion samtidigt med, at skolerne fratages muligheden for at få prøvet afgørelsen om fratagelse af tilskud ved domstolene” (Boye Koch, 2002: 72). 45 ”Med begrebet abstrakt normkontrol menes den situation, at lovgivningen og forfatningen holdes op mod hinanden med henblik på at afgøre, om loven er forfatningsstridig, uden at spørgsmålet har sin udspring i en konkret retstvist” (Boye Koch, 2002: 66). 40
desuden sikres gennem et for omverdenen gennemskueligt og logisk system (’system- og konsistenshensyn’) (ibid.: 83ff). Retssikkerhed skal hermed sikres gennem både materielle og formelle betingelser. I forlængelse af retssikkerhed er det vigtigt at nævne et andet essentielt retsprincip nemlig, at man lader tvivlen komme en til gode – altså, man er uskyldig indtil det modsatte er bevist (’in dubio pro reo’) (Høilund, 2010: 12). 9.2.1 Forvaltningskontrol Legalitetsprincip, retsgrundsætninger og lovgivningsteknik Til at starte med, er det væsentligt at tage i betragtning, at mange af den dømmende magts værdier og traditioner, vedrørende for eksempel prøvelse, retssikkerhed og tilbageholdenhed i den danske forfatningskontrol går igen i henhold til kulturen i forvaltningskontrolpraksissen. Afsnittet indeholder derfor hovedsagelig pointer, der alene omhandler forvaltningskontrollens praksis. Empirisk bygger afsnittet overvejende på Jens Peter Christensens bog. Efter ratificeringen af Grundloven i 1849 fik den dømmende magt i første omgang udelukkende kompetence til at afgøre førnævnte kompetencetvister angående den udøvende magt. Senere vurderede domstolene sig kompetente nok til at vurdere legaliteten i forvaltningernes afgørelser. Dette betød senere hen, at den dømmende magt skulle vurdere forvaltningernes fagligt prægede skøn. Sidstnævnte medførte, at den dømmende magt udviklede en række uskrevne retsgrundsætninger, som skønnene skulle bygge på; ’magtfordrejning’ 46 , ’kravet om lovlige hensyn’ 47 , ’lighedsgrundsætningen’ 48 , ’forbuddet mod at sætte skøn under regel’ 49 samt ’kravet om proportionalitet’ 50 . Dertil kan nævnes nogle, endnu engang uskrevne, sagsbehandlingsregler, herunder habilitet, sagsoplysning og partshøring, som forvaltningen ligeså må respektere. Forvaltningerne kan dog overbevise om, at overtrædelsen ikke har nogen reel betydning for afgørelsens indhold (’ugyldighedslære’) (Christensen, 2003: 33ff). Hvis retsgrundlaget har brede rammer, indebærer det tilsvarende begrænset domstolsmæssig prøvelsesråderum og –intensitet. Endelig skal det bemærkes, at tilsidesættelse af forvaltningens afgørelse er undtagelsen (Rønsholdt, 2001: 79f). 46 Med magtfordrejning menes, at forvaltningerne ikke må inddrage uobjektive og usaglige hensyn. 47 Domstolene vurderer, hvorvidt forvaltningerne har lagt vægt på ulovlige hensyn, samt hvorvidt relevante hensyn er taget i betragtning. 48 Idéen om at forvaltningerne, ifølge lovgivningen, skal behandle det lige ligeværdigt og det ulige, ulige. 49 Forvaltningsmæssig pligt til at foretage en individuel vurdering af den pågældende sag og dennes særegne omstændigheder. Der, hvor forvaltningerne kan lave et skøn, må forvaltningen ikke betragte skønnet som grundlæggende for en afledt regel. 50 Der skal foreligge saglig begrundelse for et indgreb, hvorfor indgrebet ikke må være mere vidtgående, end formålet tilsiger. 41
Page 3 and 4: I bevægede Tider, naar Partierne s
Page 5 and 6: 1. Liste over akronymer DF: Dansk F
Page 7 and 8: 5. Problemfelt En række begivenhed
Page 9 and 10: som var forbundet med de pågælden
Page 11 and 12: tendens - inde fra demokratiet selv
Page 13 and 14: andre ord gå konkret til værks, i
Page 15 and 16: 6. Motivation I dette afsnit vil vi
Page 17 and 18: 8. Metode I følgende afsnit diskut
Page 19 and 20: fastfrosne forståelse af den dømm
Page 21 and 22: finder den centrale problemstilling
Page 23 and 24: Historicitet: uomgåelighed som udg
Page 25 and 26: Opsummerende vil Lømmelpakken i de
Page 27 and 28: ecome” (Dean, 1999: 17). Guvernem
Page 29 and 30: Det er disse fire dimensioner, som
Page 31 and 32: legitimeringen af krænkelse af sub
Page 33 and 34: esultater af undersøgelsen har. De
Page 35 and 36: noget generelt (Flyvbjerg, 1991: 15
Page 37 and 38: 9. Redegørelse I dette redegørels
Page 39: mulighed for mere aktiv forfatnings
Page 43 and 44: styring i bevillingsmæssig og admi
Page 45 and 46: (Ibid.: 4f). Det betyder, at ”Ved
Page 47 and 48: 10. Analysestrategi Vi vil i det f
Page 49 and 50: De fire faser i analysen med analys
Page 51 and 52: Svane, 2009b). Fra politiets side h
Page 53 and 54: politiet” (Seidelin, 2009a). Lige
Page 55 and 56: at man i virkeligheden støtter de
Page 57 and 58: problematisk, framing og en ’uige
Page 59 and 60: hærværk (Straffeloven § 291), hi
Page 61 and 62: demonstrationshandlingerne, fordi d
Page 63 and 64: Frihedsberøvelse Den mest hyppige
Page 65 and 66: dermed den rolle, den dømmende mag
Page 67 and 68: hvilke teknikker, der kan betragtes
Page 69 and 70: man nødt til at give politiet de n
Page 71 and 72: ikke første gang, vi har gjort det
Page 73 and 74: Som vi fremlagde i det i afsnittet
Page 75 and 76: 13. Diskussion Med de to analyser h
Page 77 and 78: dette. Konsekvensen bliver derfor,
Page 79 and 80: Højesteret, som den eneste domstol
Page 81 and 82: 14. Konklusion Vi har i projektet s
Page 83 and 84: har fokuseret i stadig stigende gra
Page 85 and 86: 16. Litteraturliste Aagard, C. & Da
Page 87 and 88: Germer, P. (2001). Statsforfatnings
Page 89 and 90: http://politiken.dk/politik/ECE1113

Samlet opgave LGF5 frygt.pdf - Roskilde Universitet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?