domstolsbehandling. Sagens kerne er imidlertid, at hvis det usikkerhedsskabende element i framingen skal kontrolleres, og hvis domstolene ikke gør krav på en konstitutionalistisk tilgang, vil de selv blive en del af det magtapparat, der skaber usikkerhed og uretssikkerhed for borgeren. 80
14. Konklusion Vi har i projektet sat fokus på den dømmende magts mulighedsbetingelser med udgangspunkt i vores case, Lømmelpakken, som vi har indsat i et <strong>frygt</strong>samfundsparadigme. Vi har ud fra Michel Foucaults teori om dispositivet, analyseret, hvorledes <strong>frygt</strong>samfundets rationaliteter kommer til udtryk i behandlingen af Lømmelpakken. Dette har vi gjort med henblik på at diskutere, hvilke konsekvenser paradigmet har for den dømmende magts mulighedsbetingelser for at udøve demokratisk kontrol med den lovgivende og udøvende magt. Vi kan nu svare på vores problemformulering, som lød således: ”Hvilke rationaliteter kommer til udtryk omkring Lømmelpakken, og hvilke konsekvenser har det for den dømmende magts mulighedsbetingelser i <strong>frygt</strong>samfundet?” Vores undersøgelse af Lømmelpakken viste, at man fra politisk side fandt, at der var et uomgåeligt behov for at tilføre nye sikkerhedsforanstaltninger i forlængelse af COP15-topmødet, som skulle sikre, at politiet kunne håndtere demonstranternes handlinger. Lømmelpakken opstod derfor gennem et politisk konstrueret ’fiktivt hul’ i lovgivningen, hvorved lovgivningen ikke syntes tilstrækkelig. Regeringen og Dansk Folkeparti fandt det derfor vigtigt offentligt at fremhæve lømlernes ’<strong>frygt</strong>indgydende’ karakter for at legitimere Lømmelpakkens kriminalisering. Således fik den lovgivende magt en sikkerhedsskabende rolle. Politisk handlede det derfor om at definere henholdsvis, hvad der var anset som normalt, lovligt og skulle beskyttes, og hvad der var unormalt og skulle kriminaliseres. Den offentlige reaktion tillod dog ikke denne sondring pga. dens uigennemskuelighed. Kritikken gik derfor på, at stort set alle demonstranter kunne føle sig usikre, fordi de på forhånd blev opfattet som skyldige. Kritikken blev kædet sammen med Lømmelpakkens øgede beføjelser til politiet, hvor der synets at være risiko for vilkårlig krænkelse. Det ukonkrete objekt hang således sammen med den ukonkrete lovgivning. I høringssvarene og lovbehandlingen kritiseres netop lovforslagets ukonkretheder. Derudover blev den korte høringsfrist, minimumsstraffen og den økonomiske ramme, der blev afsat til domstolene, kritiseret som et udtryk for en nedprioritering af den dømmende magt og dennes vidensgrundlag. Kritikken influerede regeringen og Dansk Folkepartis senere udtalelser, idet de forsvarede konkretheden, og dermed den dømmende magts videnskab, i lovforslaget. Dette skete dog udelukkende på et retorisk legitimerende niveau, hvorved man påstod, at politiet kunne vurdere denne konkrethed. Med Lømmelpakkens vedtagelse, blev der gennemført en præventiv kriminalisering, som gennem abstrakte sikkerhedsrationaler, underminerer borgernes retssikkerhed, fordi borgerens kriminalitet 81
- Page 3 and 4:
I bevægede Tider, naar Partierne s
- Page 5 and 6:
1. Liste over akronymer DF: Dansk F
- Page 7 and 8:
5. Problemfelt En række begivenhed
- Page 9 and 10:
som var forbundet med de pågælden
- Page 11 and 12:
tendens - inde fra demokratiet selv
- Page 13 and 14:
andre ord gå konkret til værks, i
- Page 15 and 16:
6. Motivation I dette afsnit vil vi
- Page 17 and 18:
8. Metode I følgende afsnit diskut
- Page 19 and 20:
fastfrosne forståelse af den dømm
- Page 21 and 22:
finder den centrale problemstilling
- Page 23 and 24:
Historicitet: uomgåelighed som udg
- Page 25 and 26:
Opsummerende vil Lømmelpakken i de
- Page 27 and 28:
ecome” (Dean, 1999: 17). Guvernem
- Page 29 and 30: Det er disse fire dimensioner, som
- Page 31 and 32: legitimeringen af krænkelse af sub
- Page 33 and 34: esultater af undersøgelsen har. De
- Page 35 and 36: noget generelt (Flyvbjerg, 1991: 15
- Page 37 and 38: 9. Redegørelse I dette redegørels
- Page 39 and 40: mulighed for mere aktiv forfatnings
- Page 41 and 42: desuden sikres gennem et for omverd
- Page 43 and 44: styring i bevillingsmæssig og admi
- Page 45 and 46: (Ibid.: 4f). Det betyder, at ”Ved
- Page 47 and 48: 10. Analysestrategi Vi vil i det f
- Page 49 and 50: De fire faser i analysen med analys
- Page 51 and 52: Svane, 2009b). Fra politiets side h
- Page 53 and 54: politiet” (Seidelin, 2009a). Lige
- Page 55 and 56: at man i virkeligheden støtter de
- Page 57 and 58: problematisk, framing og en ’uige
- Page 59 and 60: hærværk (Straffeloven § 291), hi
- Page 61 and 62: demonstrationshandlingerne, fordi d
- Page 63 and 64: Frihedsberøvelse Den mest hyppige
- Page 65 and 66: dermed den rolle, den dømmende mag
- Page 67 and 68: hvilke teknikker, der kan betragtes
- Page 69 and 70: man nødt til at give politiet de n
- Page 71 and 72: ikke første gang, vi har gjort det
- Page 73 and 74: Som vi fremlagde i det i afsnittet
- Page 75 and 76: 13. Diskussion Med de to analyser h
- Page 77 and 78: dette. Konsekvensen bliver derfor,
- Page 79: Højesteret, som den eneste domstol
- Page 83 and 84: har fokuseret i stadig stigende gra
- Page 85 and 86: 16. Litteraturliste Aagard, C. & Da
- Page 87 and 88: Germer, P. (2001). Statsforfatnings
- Page 89 and 90: http://politiken.dk/politik/ECE1113