Samlet opgave LGF5 frygt.pdf - Roskilde Universitet

More documents

Recommendations

Info

11. Første analyse I henhold til analysestrategien, vil vi først gennemgå og analysere beskrivelser af Lømmelpakkens usikkerhedsskabende objekt, lømlen, hvorefter denne beskrivelse sættes i relation til håndteringen af dette objekt, hvortil vi sidst vil undersøge den offentlige kritik af denne sammenhæng. Analysen bygger på teori af Judith Butler. Hvem er de skyldige ’lømler’? I forbindelse med COP 15 blev lovændringen L49 (jf. Redegørelse af Lømmelpakken) vedtaget for at sikre den offentlige ro og orden mod evt. voldelige demonstranter. Lovforslaget hed officielt ’Uropakken’, men blev i offentligheden omtalt ’Lømmelpakken’. Betegnelsen, ’Lømmelpakke’, stammer fra Kim Andersen 67 , som i sommeren 2009 første gang anvendte udtrykket i forbindelse med et interview om et nyt oplæg om ungdomskriminalitet 68 (Dannemand, 2009). Slår man op i en ordbog forklares ’lømmel’ som ”(…) en doven og uopdragen dreng el. ung mand” mens lømmelalder(en) beskrives som ”(…) et stadie i barndommen og ungdommen hvor man er meget livlig og laver mange gale streger” (Becker-Christensen, 2005: 710). I synonymordbogen sættes der lighedstegn mellem pubertetsalderen og lømmelalderen (Nørby Jensen, 2006: 175). Når man bruger ordet lømmel, er der, i sproglig forstand, tale om unge mennesker, som befinder sig omkring teenagealderen, og som endnu ikke har lært at 'opføre sig ordentligt'. Med den sproglige forståelse in mente, virker betegnelsen, 'lømmel', som særlig velvalgt, da Venstre for første gang foreslår Lømmelpakken d. 15. september 2009. Her udtalte Peter Christensen 69 : ”Vi ønsker at sende et klart signal til dem, der måtte sidde og planlægge autonom kriminalitet for at ødelægge København under klimatopmødet. De kan så også begynde at tale med deres forældre om at få hævet børneopsparingen” (Ellegaard & Svane, 2009a). Forslaget ligger samtidig op til en betydelig stigning i bødestraffen, hvor der, ifølge Peter Christensen (V), ikke skal gøres forskel på, om man er under eller over 18 år: ”Prisen kan blive meget høj for en ung studerende aktivist” og videre ”Uanset om man er 17 eller 19 år, så er det at brænde en bil af eller kaste en brosten den samme kriminalitet. Den rabat giver ingen mening” (Cordsen, 2009). Marlene Harpsøe 70 er positiv over for Venstres forslag om en Lømmelpakke: ”Vi er rigtig glade for (...) en mere konsekvent linje over for de lømler, som helt sikkert vil lave uroligheder i forbindelse med klimatopmødet” (Ellegaard & 67 Venstres retspolitiske ordfører 68 I denne sammenhæng betegnede Kim Andersen en lømmel ”(...) som kan være en o.k. fyr. Måske en stor lemmedasker, som ikke har lært at bestille noget. Og som derfor let bliver et offer for, hvad andre vil med en.” (Dannemand, 2009) 69 Venstres politiske ordfører 70 På daværende tidspunkt for udtalelsen fungerende retsordfører for Dansk Folkeparti. Er nu sit partis uddannelses- og dyrevelfærdsordfører. 50
Svane, 2009b). Fra politiets side har man forsøgt at forberede sig til topmødedemonstrationerne. I forbindelse med en øvelse forklares politiets inddeling af demonstranterne på følgende måde: ”Aktivisterne med grønne veste repræsenterede fredelige miljøorganisationer, mens de sorte veste var såkaldt 'Sort Blok' - den hårdeste kerne, der altid laver ballade. Derudover var der en stor mellemgruppe, hvori nogle benyttede sig af civil ulydighed, mens andre blot demonstrerede” (Damgård, 2009). Politiets holdning til COP15-demonstranterne kommer i forbindelse med politiets interne pressebriefing, hvorved øverstbefalende ved topmødet, Per Larsen, omtaler pressen som ’krigskorrespondenter’ og dertil beroliger pressen med følgende ord: ”(…) det er sgu’ ikke jer, krigen skal vendes mod” (Dahlin, 2009). Det fremgår således tydeligt, at politiet har en klar forventning om, hvordan demonstranterne vil opføre sig under topmødet. Derudover sondrer politiet mellem forskellige typer demonstranter og disses adfærdsmønstre samtidig med, at politiet differentierer mellem den demonstrerende handling og civil ulydighed 71 . Krigsretorikken er politiet dog ikke ene om. Kim Andersen (V) ønsker nemlig ikke, at ”(…) topmødet går op i krudt og kugler” på grund af ”(…) hardcore professionelle ballademagere” (Lehmann, 2009, vores fremhævning). Dertil sætter Andersen lighedstegn mellem henholdsvis ’medløbere’ til uroligheder’/’potentielle ballademagere’ og ’hardcore professionelle ballademagere’/’lømler’: ”Vi skal have ramt medløberne til de her uroligheder. Dem, som ikke vil efterkomme politiets og myndighedernes krav og medvirker til ulovlige demonstrationer. I stedet for et beløb, som de fleste griner af, så vil lømlerne nu få én over næsen, der virkelig kan mærkes (…) Samtidig vil man fordoble den tid, som politiet i dag administrativt kan frihedsberøve potentielle ballademagere” (Lehmann, 2009, vores fremhævelse). Denne uklare definition af ’lømlen’ virker meget enslydende med de personer, politiet omtaler som ’den knap så attraktive del af en demonstration’; nemlig ’den hårdeste kerne’ (Sort Blok) og de civil ulydige fra ’mellemgruppen’ (Damgård, 2009). Denne mellemgruppe bliver ligeledes udpeget af Brian Mikkelsen 72 : ”Loven sender et klart signal til den mellemgruppe, der overvejer at begå ulovligheder, som de ikke selv opfatter som ulovlige. Signalet er, at det er altså ulovligt, hvis de forhindrer politiet i at gøre deres arbejde” (Børsten et al., 2009). Det handler for Mikkelsen om at ”(…) sikre, at de lovlige demonstranter får lov til at være i fred” og ”(…) passe på, at vi [red. regeringen] i varetagelsen af ytringsfrihed og forsamlingsfrihed kommer til at fratage andre at have den samme rettighed” (Børsten et al., 2009 og Hjortdal, 2009b). Dertil betegner Mikkelsen de forstyrrende lømler som ’hærværksmænd’, ’klimalømler’ og som ’sabotører af politiets arbejde’ og ’samfundsordenen’ (Hjortdal, 2009a; 71 Civil ulydighed giver 40 dages fængsel, hvis det foregår i nærheden af ’grovere ballade’ (Ellegaard & Pihl, 2009). 72 Justitsminister fra 2008-2010. Nuværende Økonomi- og Erhvervsminister. Medlem af Det Konservative Folkeparti. 51
Page 3 and 4: I bevægede Tider, naar Partierne s
Page 5 and 6: 1. Liste over akronymer DF: Dansk F
Page 7 and 8: 5. Problemfelt En række begivenhed
Page 9 and 10: som var forbundet med de pågælden
Page 11 and 12: tendens - inde fra demokratiet selv
Page 13 and 14: andre ord gå konkret til værks, i
Page 15 and 16: 6. Motivation I dette afsnit vil vi
Page 17 and 18: 8. Metode I følgende afsnit diskut
Page 19 and 20: fastfrosne forståelse af den dømm
Page 21 and 22: finder den centrale problemstilling
Page 23 and 24: Historicitet: uomgåelighed som udg
Page 25 and 26: Opsummerende vil Lømmelpakken i de
Page 27 and 28: ecome” (Dean, 1999: 17). Guvernem
Page 29 and 30: Det er disse fire dimensioner, som
Page 31 and 32: legitimeringen af krænkelse af sub
Page 33 and 34: esultater af undersøgelsen har. De
Page 35 and 36: noget generelt (Flyvbjerg, 1991: 15
Page 37 and 38: 9. Redegørelse I dette redegørels
Page 39 and 40: mulighed for mere aktiv forfatnings
Page 41 and 42: desuden sikres gennem et for omverd
Page 43 and 44: styring i bevillingsmæssig og admi
Page 45 and 46: (Ibid.: 4f). Det betyder, at ”Ved
Page 47 and 48: 10. Analysestrategi Vi vil i det f
Page 49: De fire faser i analysen med analys
Page 53 and 54: politiet” (Seidelin, 2009a). Lige
Page 55 and 56: at man i virkeligheden støtter de
Page 57 and 58: problematisk, framing og en ’uige
Page 59 and 60: hærværk (Straffeloven § 291), hi
Page 61 and 62: demonstrationshandlingerne, fordi d
Page 63 and 64: Frihedsberøvelse Den mest hyppige
Page 65 and 66: dermed den rolle, den dømmende mag
Page 67 and 68: hvilke teknikker, der kan betragtes
Page 69 and 70: man nødt til at give politiet de n
Page 71 and 72: ikke første gang, vi har gjort det
Page 73 and 74: Som vi fremlagde i det i afsnittet
Page 75 and 76: 13. Diskussion Med de to analyser h
Page 77 and 78: dette. Konsekvensen bliver derfor,
Page 79 and 80: Højesteret, som den eneste domstol
Page 81 and 82: 14. Konklusion Vi har i projektet s
Page 83 and 84: har fokuseret i stadig stigende gra
Page 85 and 86: 16. Litteraturliste Aagard, C. & Da
Page 87 and 88: Germer, P. (2001). Statsforfatnings
Page 89 and 90: http://politiken.dk/politik/ECE1113

Samlet opgave LGF5 frygt.pdf - Roskilde Universitet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?