Samlet opgave LGF5 frygt.pdf - Roskilde Universitet

More documents

Recommendations

Info

konkretheder som ligegyldige, da det binære i lovgivningen, for dem, ikke er blevet ændret, men blot skærpet. Således kan det ses som regeringens forsøg på at forsvare de fremsatte teknikkerne i forslaget. I forlængelse af dette, kan man anskue Brian Mikkelsens (KF) forslag om indberetningsordenen som manifestationen af høringssvarenes modmagt, da regeringen har følt behov for at tage stilling til kritikpunktet. Domstolenes mulighed for retsmæssig skøn Regeringen går dog ikke uddybende i rette med det centrale i oppositionens kritik omhandlende den den sproglige uklarhed i lovforslaget (”at befinde sig i forlængelse af” og ”at ligge hindringer i vejen for politiet”), da regeringen, som sagt, finder forslaget ’krystalklart’. Oppositionens holdning er derimod, at lovens markante uklarheder vil påvirke domstolenes mulighed for at kunne dømme på et klart retsgrundlag. Man sætter domstolene i en prekær situation, hvis de skal vurdere om personen ”har lagt forhindringer for politiet” (§119 stk. 3) eller befundet sig ”i forlængelse af det det pågældende område”, eftersom begreberne, ifølge oppositionen, fremstår uigennemskuelige. Line Barfoed ytrer i denne forbindelse: ”(...) det er rigtigt, at dommeren tager stilling, men det gør dommere jo på et meget, meget foreløbigt grundlag, hvor de slet ikke har overblik over sagen og forsvaret slet ikke har mulighed for at nå at sætte sig ordentligt ind i det osv. – og slet ikke, hvis det er flere hundrede, der skal varetægtsfængsles på en gang, som man lægger op til i forhold til klimatopmødet” (3. Behandling, 2009: 21). Yderligere vil en overtrædelse af §119 stk. 3 give en minimumsstraf på 40 dages fængsel, hvor der førhen blev givet en bøde. En ’lovgivningsteknik’ som Advokatsamfundet og LaF har kritiseret i deres høringssvar for at være ’yderst betænkelig’ og ’uheldig’ i forhold til domstolenes kompetencer (Landsforeningen af Forsvarsadvokater, 2009: 9; Advokatsamfundet, 2009: 2f). Karen Hækkerup (S) uddyber under første behandling problemet ved at angive en specifik minimumsstraf: ”Det er en debat, som vi tit tager, og jeg må sige, at jeg synes, det er et problematisk synspunkt at have, fordi man dermed fjerner retten fra domstolene til i virkeligheden at foretage en eller anden konkret vurdering (1. Behandling 2009: 20). Ligeledes uddyber Simon Emil Ammitzbøll (LA) kritik over for minimumsstraf: ”(...) der er en tendens til, at man gerne vil lege domstol ” (1. Behandling 2009: 35). Justitsministeren anfører, at domstolene reelt set har lovhjemmel til at fravige den fastsatte minimumsstraf. Den rejste kritik i høringssvarene og hos folketingets politikere, anser han derfor for at være uberettiget (Mikkelsen, 2009b: 2). LaF nævner dog, at domstolene "som hovedregel" retter sig efter minimumsstraffene, og kritikken kan derfor ses som berettiget (LaF, 2009: 9). Tom Behnke (KF) udtrykker i 1. lovbehandling, sin klare opfattelse af, når den lovgivende magt bruger minimumstraffe som 'kontrolteknik': ”(...) det er da rimeligt, at vi som lovgivere sender et signal om, hvad vi mener med, at det skal være strafskærpende. Det er jo 70
ikke første gang, vi har gjort det. Det er sådan set meget almindeligt, og det er også meget hensigtsmæssigt i forhold til domstolene, at vi ligesom tilkendegiver, hvad vi forstår ved det, vi lovgiver om (1. Behandling 2009: 20). Kim Andersen (V) er enig i, at fastsættelsen af minimumsstraffe er et politisk anlæggende og ”(…) ikke et anliggende for Dommerforeningen" (3. Behandling, 2009: 17). Der er altså to opfattelser af minimumsstraffe på spil. På den ene side kan domstolene, ifølge Brian Mikkelsen (KF), vælge at se bort fra minimumsstraffe. På den anden side, viser Tom Behnke (KF) og Kim Andersens (V) udtalelser, hvordan den lovgivende magt ser det som berettiget at angive en minimumsstraf, der sikrer kontrol over domstolenes vurderinger. Det ses således, hvordan regeringen ser det som nødvendigt at signalere, at overtrædelsen skal give minimum 40 dages fængsel - selvom det kan betragtes som et domstolsanliggende. Regeringen udviser mindre tiltro til domstolenes vurderinger, for at gøre opmærksom på alvoren og dermed deres syn på den retmæssige proportionalitet ved overtrædelserne. Brian Mikkelsens udtalelser peger dog alligevel på, hvordan det udadtil er vigtigt for regeringen at legitimere, at domstolene reelt har mulighed for at fravige fra minimumsstraffen, og dermed kan udnytte sine kompetencer til at afgive det endelige skøn. Det er hermed væsentligt for regeringen at give plads eller autonomi til den dømmende magt og dennes specifikke vidensgrundlag – eller i hvert fald at fremvise, at regeringen fortsat er indstillet på at gøre det. Det handler derfor om at fastholde vigtigheden af domstolenes arbejde. Oppositionskritikken angår, groft sagt, at domstolenes vidensgrundlag ikke er tilstrækkelig tilstede ved lovforslaget, fordi det netop ikke indeholder den konkrete hjemmel til, at domstolene kan udfolde sine kompetencer, hvorfor oppositionen finder den dømmende magts rolle nedprioriteret. Domstolenes betragtninger i lovgivningsprocessen Regeringens forsøg på at legitimere eller forsvare det (fortsatte) frirum, de vil tildele den dømmende magt med Lømmelpakken, foregår meget på et det retoriske plan. Dette vil i resten af analysen blive synliggjort, ifm. regeringens svar på domstolskritikken i høringssvarene. En tilbagevendende tendens, i videreførelsen af kritikken, er muligheden for, at domstolenes betragtninger kan blive inddraget i lovgivningsprocessen. Som vi allerede diskuterede i redegørelsen for den dømmende magt, er det i Danmark forventet, at domstolene antager en meget tilbagelænet rolle, og generelt afholder sig fra at påvirke eller gribe ind i forhold til den lovgivende magt. Ikke desto mindre, fremkom der substantiel kritik fra flere repræsentanter for domstolene. Svarene på denne kritik, kan derfor vise, hvordan domstolene positioneres i regeringsmentaliteten. Kritikken fra domstolene spiller en markant rolle i lovbehandlingen. To eksempler viser dette. Først 71
Page 3 and 4:
I bevægede Tider, naar Partierne s
Page 5 and 6:
1. Liste over akronymer DF: Dansk F
Page 7 and 8:
5. Problemfelt En række begivenhed
Page 9 and 10:
som var forbundet med de pågælden
Page 11 and 12:
tendens - inde fra demokratiet selv
Page 13 and 14:
andre ord gå konkret til værks, i
Page 15 and 16:
6. Motivation I dette afsnit vil vi
Page 17 and 18:
8. Metode I følgende afsnit diskut
Page 19 and 20: fastfrosne forståelse af den dømm
Page 21 and 22: finder den centrale problemstilling
Page 23 and 24: Historicitet: uomgåelighed som udg
Page 25 and 26: Opsummerende vil Lømmelpakken i de
Page 27 and 28: ecome” (Dean, 1999: 17). Guvernem
Page 29 and 30: Det er disse fire dimensioner, som
Page 31 and 32: legitimeringen af krænkelse af sub
Page 33 and 34: esultater af undersøgelsen har. De
Page 35 and 36: noget generelt (Flyvbjerg, 1991: 15
Page 37 and 38: 9. Redegørelse I dette redegørels
Page 39 and 40: mulighed for mere aktiv forfatnings
Page 41 and 42: desuden sikres gennem et for omverd
Page 43 and 44: styring i bevillingsmæssig og admi
Page 45 and 46: (Ibid.: 4f). Det betyder, at ”Ved
Page 47 and 48: 10. Analysestrategi Vi vil i det f
Page 49 and 50: De fire faser i analysen med analys
Page 51 and 52: Svane, 2009b). Fra politiets side h
Page 53 and 54: politiet” (Seidelin, 2009a). Lige
Page 55 and 56: at man i virkeligheden støtter de
Page 57 and 58: problematisk, framing og en ’uige
Page 59 and 60: hærværk (Straffeloven § 291), hi
Page 61 and 62: demonstrationshandlingerne, fordi d
Page 63 and 64: Frihedsberøvelse Den mest hyppige
Page 65 and 66: dermed den rolle, den dømmende mag
Page 67 and 68: hvilke teknikker, der kan betragtes
Page 69: man nødt til at give politiet de n
Page 73 and 74: Som vi fremlagde i det i afsnittet
Page 75 and 76: 13. Diskussion Med de to analyser h
Page 77 and 78: dette. Konsekvensen bliver derfor,
Page 79 and 80: Højesteret, som den eneste domstol
Page 81 and 82: 14. Konklusion Vi har i projektet s
Page 83 and 84: har fokuseret i stadig stigende gra
Page 85 and 86: 16. Litteraturliste Aagard, C. & Da
Page 87 and 88: Germer, P. (2001). Statsforfatnings
Page 89 and 90: http://politiken.dk/politik/ECE1113
show all

Samlet opgave LGF5 frygt.pdf - Roskilde Universitet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?