Samlet opgave LGF5 frygt.pdf - Roskilde Universitet

More documents

Recommendations

Info

fordi lovgivningen og deraf de teknikker der anvendes udstrækkes mod det potentielt ekstreme men uventede – mod lømlerne. Lovgivningens genstand for kriminalisering bliver det, der endnu ikke har fundet sted, hvorved konteksten for det konkret kriminelle fjernes. Netop fordi lovgivningen bliver præventiv og derved abstrakt, kan den ikke holdes oppe på et retssikkerhedsmæssigt grundlag (jf. de rettigheder man er givet gennem grundloven). Retssikkerheden beror på, at retssubjektet (borgeren) kan forudberegne sin situation, hvorfor det skal være muligt for dette at få efterprøvet den administrative frihedsberøvelse med henblik på at sikre forudsigeligheden i systemet. Men når lovgivningens sigte bliver den potentielle fare besværliggøres muligheden for den konkrete efterprøvelse. Dette, fordi man i lovgivningen her ikke opererer med retssubjektet, hvis sag skal behandles individuelt af forvaltningen, men i stedet opererer ud fra en idé om skyldighed, hvormed efterprøvelsen, som udgangspunkt, tager afsæt i, at den anholdte må tilbagevise sin skyldighed. Den dømmende magts mulighed for at opretholde forvaltningskontrol i forhold til den konkrete sag bliver hermed undergravet fordi dens vidensgrundlag, byggende på hjemmelen, tilsidesættes. I forlængelse af dette ses det at man kan tale om at nogle retsgrundsætninger konkret gøres helt eller delvis uanvendelige. Princippet om, at man ikke må sætte skøn under regel, bliver besværliggjort af, at skønnet bliver præventivt forankret (jf. loven). Man er så at sige i forvejen 'skønnet skyldig', hvormed skønnet bygger på en sandsynlighed men ikke en konkrethed. Man vurderer, at politiet er i stand til at vurdere konkretheden. Problemet er, at det grundlag, politiet skal vurdere på, ikke indeholder en konkrethed, da regeringen aldrig korrigerer lovforslaget i forhold til domstolene, interesseorganisationerne og oppositionens mest essentielle kritik omhandlende ukonkretheden. Det er så at sige en kontradiktion, som aldrig kan tilsidesættes i politiets praksis. Ligesom med princippet om skøn under regel, så bliver proportionalitetsprincippet for politiet uanvendelig, fordi den skærpende omstændighed tager afsæt i situationens ekstraordinære karakter og ikke individets egenhændige handling. Individets handling bliver uberettiget skærpet med en dertilhørende straf, hvis bare individet befinder sig i nærheden af et område, hvori der sker uorden. Således er straffen ikke afstemt den individuelle handling men derimod dens sammenhæng i det ekstraordinære, hvorfor straffen ikke kan siges at være proportionel med det konkrete, fordi man, med straffen og politiets indgriben, forsøger at slå ned på optrapningen mod det ekstraordinære - nemlig lømlen som et bevidst uklart objekt. Opsummerende kan vi se, at en række af de retsprincipper, som den dømmende magt bygger sit vidensgrundlag på, bliver undermineret af, at politiet får til opgave at skulle sikre selvsamme principper, selvom Lømmelpakken umuliggør dette og politiets egne kompetencer besværliggør 76
dette. Konsekvensen bliver derfor, at den dømmende magts arbejde bliver nedprioriteret, fordi dens vidensgrundlag bliver tilsidesat i guvernementaliteten. M.a.o., så bliver den dømmende magt tildelt en særlig rolle i kriminaliseringen af lømlerne, som vi nu vil diskutere, med henblik på at kunne sige noget om dens mulighedsbetingelser. Domstolenes mulighedsbetingelser Vi har på nuværende tidspunkt forklaret, hvordan kriminaliseringen, med Lømmelpakken, problematiserer den dømmende magts vidensgrundlag, eksemplificeret ved hjemmelkravet. Overvejelserne omkring vidensgrundlaget er særligt vigtige i betragtningen af den dømmende magts mulighedsbetingelser i frygtsamfundet, fordi dets anordning determinerer en bestemt plads til det vidensgrundlag, den dømmende magt, traditionelt set, har anvendt i dens virksomhed og dermed en særlig prioritering af den dømmende magts virksomhed i sig selv. Man kan således sige, at den dømmende magts virke i frygtsamfundet kendetegner en ny retsorden, som vi nu vil komme ind på. Den dømmende magts mulighedsbetingelser i frygtsamfundet afhænger af den måde, hvorpå kriminaliseringen finder sted inden for retsordenen. Som vi har set, ifm. Lømmelpakken, er en række af de retssikkerhedsmæssige principper blevet tilsidesat til fordel for et sikkerhedsperspektiv. Et sådant skifte peger på en ny (guverne)mentalitet, hvor kriminaliseringen er blevet refleksiv i den forstand, at skyldigheden er givet på forhånd hvorfor der søges opstillet sikkerhedsforanstaltninger, før handlingen indtræffer. Det betyder ikke, at kriminaliseringen ikke er forankret i lovgivningen men blot, at lovgivningens binære vidensgrundlag er blevet suppleret med disciplinens tredje objekt, skyldighed. Det er derfor, at regeringen taler om medløbere og en mellemgruppe, da de er antaget som potentielt skyldige i den konkrete kriminalitet, idet lovens beregningen bygger på en sandsynlighed. Denne sandsynlighed er et produkt af refleksivitet ift. tidligere lignende begivenheder. Der skal altså være en anledning til, at kriminaliseringens teknologier kan bringes i spil – en anledning, der skal være forbundet med en uomgåelig kriminalisering, at noget særligt kan ske, som der må reageres imod. Begivenheder bliver på den led indlæst i et frygtperspektiv. Samtidig går sandsynlighedsberegningen udover den konkrete anledning og spørger, om foranstaltningerne kan anvendes i fremtidige tilfælde. Derfor blev tiltagene, og den forventede brug af Lømmelpakken, perspektiveret til bandekonflikten og uroen omkring ungdomshuset samtidig med, at overvågningen før topmødet byggede på lovgivning i forbindelse med terrorpakkerne. På den led er kriminaliseringen i retsordenen ikke af undtagelseskarakter, men er blevet normaliseret i retspraksis. 77
Page 3 and 4:
I bevægede Tider, naar Partierne s
Page 5 and 6:
1. Liste over akronymer DF: Dansk F
Page 7 and 8:
5. Problemfelt En række begivenhed
Page 9 and 10:
som var forbundet med de pågælden
Page 11 and 12:
tendens - inde fra demokratiet selv
Page 13 and 14:
andre ord gå konkret til værks, i
Page 15 and 16:
6. Motivation I dette afsnit vil vi
Page 17 and 18:
8. Metode I følgende afsnit diskut
Page 19 and 20:
fastfrosne forståelse af den dømm
Page 21 and 22:
finder den centrale problemstilling
Page 23 and 24:
Historicitet: uomgåelighed som udg
Page 25 and 26: Opsummerende vil Lømmelpakken i de
Page 27 and 28: ecome” (Dean, 1999: 17). Guvernem
Page 29 and 30: Det er disse fire dimensioner, som
Page 31 and 32: legitimeringen af krænkelse af sub
Page 33 and 34: esultater af undersøgelsen har. De
Page 35 and 36: noget generelt (Flyvbjerg, 1991: 15
Page 37 and 38: 9. Redegørelse I dette redegørels
Page 39 and 40: mulighed for mere aktiv forfatnings
Page 41 and 42: desuden sikres gennem et for omverd
Page 43 and 44: styring i bevillingsmæssig og admi
Page 45 and 46: (Ibid.: 4f). Det betyder, at ”Ved
Page 47 and 48: 10. Analysestrategi Vi vil i det f
Page 49 and 50: De fire faser i analysen med analys
Page 51 and 52: Svane, 2009b). Fra politiets side h
Page 53 and 54: politiet” (Seidelin, 2009a). Lige
Page 55 and 56: at man i virkeligheden støtter de
Page 57 and 58: problematisk, framing og en ’uige
Page 59 and 60: hærværk (Straffeloven § 291), hi
Page 61 and 62: demonstrationshandlingerne, fordi d
Page 63 and 64: Frihedsberøvelse Den mest hyppige
Page 65 and 66: dermed den rolle, den dømmende mag
Page 67 and 68: hvilke teknikker, der kan betragtes
Page 69 and 70: man nødt til at give politiet de n
Page 71 and 72: ikke første gang, vi har gjort det
Page 73 and 74: Som vi fremlagde i det i afsnittet
Page 75: 13. Diskussion Med de to analyser h
Page 79 and 80: Højesteret, som den eneste domstol
Page 81 and 82: 14. Konklusion Vi har i projektet s
Page 83 and 84: har fokuseret i stadig stigende gra
Page 85 and 86: 16. Litteraturliste Aagard, C. & Da
Page 87 and 88: Germer, P. (2001). Statsforfatnings
Page 89 and 90: http://politiken.dk/politik/ECE1113
show all

Samlet opgave LGF5 frygt.pdf - Roskilde Universitet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?