Samlet opgave LGF5 frygt.pdf - Roskilde Universitet

More documents

Recommendations

Info

12. Anden analyse 12.1 Fremsættelse af lovforslag L49 (Lømmelpakken) Vi vil i dette afsnit se nærmere på det fremsatte lovforslag, L49, med henblik på at analysere, hvilke teknologier og teknikker der findes i forslaget, da det skal tilvejebringe en forståelse af de rationaliteter, der ligger til grund for forslaget. Til at undersøge dette vil vi, udover at tage fat på det fremsatte forslag, også se på de uddybninger, der kommer fra regeringen og DF (som støttede op om forslaget fra starten) under behandlingerne i Folketinget. Lovforslaget L49 blev skriftligt fremsat d. 29. oktober 2009 af daværende justitsminister, Brian Mikkelsen, med det formål ”(...) at styrke indsatsen for at forebygge og standse omfattende forstyrrelser af den offentlige ro og orden mv.” (Mikkelsen, 2009a: 1). Som anvist i første analysedel var hovedformålet med forslaget, at give ordensmagten de nødvendige metoder/teknikker til sikre den ’offentlige ro og orden’ mod den gruppe af demonstranter, som ville kunne udvise 'en destruktiv og ødelæggende' adfærd i forbindelse med demonstrationerne under topmødet. Dette ses i lovforslaget og dets behandling i Folketinget. I forbindelse første behandlingen udtrykker Tom Behnke (KF) 81 , at det er ganske uacceptabelt, at få demonstranter, vil kunne ødelægge det for de demonstranter, som gerne vil demonstrerer i ro og fred (1. Behandling 2009: 19). Han finder, at Lømmelpakken bunder i en ’nødvendighed’, ”(...) hvis det også i fremtiden skal være et kendetegn for Danmark, at her kan man forsamles, her kan man ytre sig i fred for ballademagerne. Så lovforslaget er i den grad et hensyn til demokratiet og et hensyn til fremtidige muligheder for at demonstrere” (1. Behandling, 2009: 19). Lømmelpakken bliver i regeringens fremsættelse flere steder betegnet som nødvendig eller uomgåelig, ikke blot for at sikre den offentlige ro og orden under topmødet, men også for at fremtidssikre mulighederne for fremover at kunne demonstrere i fred for ’destruktive’ demonstranter (1. Behandling, 2009: 2, 19, 27, 31). Man kan hermed se Lømmelpakken som et udtryk for, hvad regeringen (og Dansk Folkeparti) anskuer som et normativt bør eller som noget ønskeligt (fredelige demonstrationer og ’ro og orden’,) og uønskeligt (’destruktiv adfærd’). Sidstnævnte er således et udtryk for, hvordan man fra politisk side netop ser det destruktive i befolkningen som noget tilstedeværende i en nær fremtid, der må forebygges. Fremsættelsen af Lømmelpakken kan anskues som skabt på baggrund af dispositivets (<strong>frygt</strong>samfundets) ’fremherskende strategiske funktion’, fordi det bliver opfattet som uomgåeligt at kriminalisere i forhold til de fremtidige begivenheder. Lømmelpakken forstås hermed som et effektivt initiativ, der kan og vil gøre en forskel – altså en oplagt investering. Som nævnt i redegørelsen af Lømmelpakken, lægges der i forslaget op til stramninger i henhold til 81 Tom Behnke er retspolitisk ordføre for Det Konservativ Folkeparti (KF). 58
hærværk (Straffeloven § 291), hindring af politiets arbejde (Straffeloven § 119 stk. 3) og muligheden for at udvide tidsrammen for administrative frihedsberøvelser i forhold til uroligheder ved offentlige forsamlinger (Politilovens §§ 8 stk. 4 og 9 stk. 3). Der er tale om skærpelser, som træder i kraft i en situation, hvor straffelovens § 134a er overtrådt (jf. redegørelsesafsnittet). Således opstiller regeringen en forståelse af det uacceptable (en overtrædelsen af §119 stk 3. og §291), og det særligt uacceptable, ved at skærpe straffen for både straffelovens §291 og §119 stk. 3., hvis overtrædelsen finder sted i et område, hvor en overtrædelse af § 134a (”grov forstyrrelse af den offentlige ro og orden”) i forvejen har fundet sted. Det er korrelationen mellem de to førstnævnte (§119 stk 3. & §291) og den sidstnævnte paragraf (§134a), at det særligt uønskede gør sig gældende. De to markante ændringer i lovgivningen er udvidelsen af den administrative frihedsberøvelse fra 6 til 12 timer og lovudvidelsen i § 119 stk. 3 og dermed definitionen på hvad, der kan betegnes som en såkaldt ’hindring’ af politiets arbejde. Med udvidelsen af frihedsberøvelsen trækker regeringen på sikkerhedsforanstaltninger som dispositivmodalitet. Dette ses i forhold til de teknikker, politiet forventes at få som værktøj gennem lovforslaget. Med den udvidede administrativ frihedsberøvelse og ekstra bevilliget kameraovervågningsudstyr kan politiet, ifølge forslaget, meget tidligt i demonstrationsforløb ’neutralisere’, eller præventivt anholde personer på vej til demonstration, hvis politiet vurderer, at de udgør en potentiel fare (3. Behandling, 2009: 25) og dermed afværge mulige farer for 'den offentlige ro og orden', som kan udvikle sig til eksempelvis optøjer. Samtidig sikres det, at de ikke sender personer tilbage på gaden, mens balladen stadigvæk finder sted og hermed bidrage til yderligere uroligheder (Bilag 1: 8f). Det fremgår dermed, at politiet – med Lømmelpakken – har fået en række nye teknikker til at kunne håndtere demonstranterne. Det er derfor klart, at politiets sikkerhedsfremmende arbejde eller rolle netop er blevet opprioriteret. Yderligere ønsker man at have øget grænsekontrol i den periode, hvor topmødet står på, så udlændinge med en ’forkert dagsorden’ kan afvises inden de kommer ind i landet (1. Behandling, 2009: 12). Lømmelpakken kan således indskrives i en nationalpolitisk bevidsthed, fordi den netop søger kontrol med det, der ligger uden for nationalstaten. Dette ses ved, at udefrakommende demonstranter anskues som et faremoment. I lovbehandlingen lægges særlig vægt på overtrædelsen af § 119. stk. 3. Lømmelpakken indeholder et sigte om at sikre fredelige demonstranters mulighed for at ytre sig, samtidig med at Brian Mikkelsen giver udtryk for, at forslaget skal sikre at politi- og redningsfolk kan passe deres arbejde, også efter klimatopmødet (1. Behandling 2009: 31). Det beskrives i lovforslaget, at en overtrædelse 59
Page 3 and 4:
I bevægede Tider, naar Partierne s
Page 5 and 6:
1. Liste over akronymer DF: Dansk F
Page 7 and 8: 5. Problemfelt En række begivenhed
Page 9 and 10: som var forbundet med de pågælden
Page 11 and 12: tendens - inde fra demokratiet selv
Page 13 and 14: andre ord gå konkret til værks, i
Page 15 and 16: 6. Motivation I dette afsnit vil vi
Page 17 and 18: 8. Metode I følgende afsnit diskut
Page 19 and 20: fastfrosne forståelse af den dømm
Page 21 and 22: finder den centrale problemstilling
Page 23 and 24: Historicitet: uomgåelighed som udg
Page 25 and 26: Opsummerende vil Lømmelpakken i de
Page 27 and 28: ecome” (Dean, 1999: 17). Guvernem
Page 29 and 30: Det er disse fire dimensioner, som
Page 31 and 32: legitimeringen af krænkelse af sub
Page 33 and 34: esultater af undersøgelsen har. De
Page 35 and 36: noget generelt (Flyvbjerg, 1991: 15
Page 37 and 38: 9. Redegørelse I dette redegørels
Page 39 and 40: mulighed for mere aktiv forfatnings
Page 41 and 42: desuden sikres gennem et for omverd
Page 43 and 44: styring i bevillingsmæssig og admi
Page 45 and 46: (Ibid.: 4f). Det betyder, at ”Ved
Page 47 and 48: 10. Analysestrategi Vi vil i det f
Page 49 and 50: De fire faser i analysen med analys
Page 51 and 52: Svane, 2009b). Fra politiets side h
Page 53 and 54: politiet” (Seidelin, 2009a). Lige
Page 55 and 56: at man i virkeligheden støtter de
Page 57: problematisk, framing og en ’uige
Page 61 and 62: demonstrationshandlingerne, fordi d
Page 63 and 64: Frihedsberøvelse Den mest hyppige
Page 65 and 66: dermed den rolle, den dømmende mag
Page 67 and 68: hvilke teknikker, der kan betragtes
Page 69 and 70: man nødt til at give politiet de n
Page 71 and 72: ikke første gang, vi har gjort det
Page 73 and 74: Som vi fremlagde i det i afsnittet
Page 75 and 76: 13. Diskussion Med de to analyser h
Page 77 and 78: dette. Konsekvensen bliver derfor,
Page 79 and 80: Højesteret, som den eneste domstol
Page 81 and 82: 14. Konklusion Vi har i projektet s
Page 83 and 84: har fokuseret i stadig stigende gra
Page 85 and 86: 16. Litteraturliste Aagard, C. & Da
Page 87 and 88: Germer, P. (2001). Statsforfatnings
Page 89 and 90: http://politiken.dk/politik/ECE1113
show all

Samlet opgave LGF5 frygt.pdf - Roskilde Universitet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?