Samlet opgave LGF5 frygt.pdf - Roskilde Universitet

cirkulation skal danne ramme for den efterfølgende analyse af Lømmelpakkens rationaliteter.
Den anden analyse arbejder konkret med lovgivningsprocessen omkring Lømmelpakken med det
indre apparat bestående af politikere, fagfolk, interesseorganisationer og embedsmænd. Den skal
kortlægge lovgivningens udvikling i forhold til, hvordan legitimeringer og rationaliteter, opstillet i
fremsættelsestalen og behandlinger, bliver udsat for kritik i høringssvar fra fagfolk og
interesseorganisationer, som så skal indarbejdes i det senere lovarbejde og afslutningsvis vedtages
med/uden den kritik, der er blevet fremsat. Der fremstår altså fire faser for analysen:
lovfremsættelse, kritik fra høringssvar, lovbehandlingerne og vedtagelsen, hvor sidstnævnte tages
op i diskussionen.
De fire faser skal analyseres og diskuteres i gennem et guvernementalitets- og dispositvanalytisk
perspektiv. Formålet med lovpakken er en kriminalisering af lømlerne, hvorfor vi vil analysere
faserne ud fra to variable: teknikker og teknologier. Teknikker dækker over de metoder, der, af
lovgiverne, fremsættes til at kriminalisere de framede. Det vil sige konkrete tiltag, som kunne være
fx straf eller frihedsberøvelse. Teknikkerne refererer til en række teknologier, som vi i teoriafsnittet
omtalte som ’dispositivmodaliteter’. De tre dispositivmodaliteter, 'lov', 'disciplin' og
'sikkerhedsskabende foranstaltninger', udgør de historiske måder at kriminalisere og styre
befolkningen på og vil derfor være vores perspektiv på lovarbejdet. Vi vil derfor kigge på hvilke
teknikker – og heraf hvilke teknologier – som opstilles, kritiseres, videreføres og vedtages i
kriminaliseringen af de framede. Analysens ankerpunkt er henholdsvis rationaliteter hos lovgivere
og høringssvarenes kritik. Det er altså rationaliteten bag lovforslaget, der er stillet over for kritikken
fra praktikere og fagfolk. Derfor vil fase 1 og fase 2 nøjes med at fokusere på, hvordan teknikker
(og teknologier) fremsættes og kritiseres. Med fase 3 og fase 4 bliver lovgiverne imidlertid bevidste
om, hvad, der fra praktisk og lærd hold, er at vide og kritisere i forhold til lovforslaget. Dermed
bliver spørgsmålet om, hvad der er viden og grundlag for politisk uenighed synliggjort, (jf. Deleuze'
(og Deans) fire dimensioner i guvernementalitet). I fase 3 skal der derfor spørges ind til hvad, der er
blevet til viden og hvad, der kan spørges ind til.
Fase 4 er konklusionen på lovarbejdet, og hvorledes den vedtagne lov viser, hvilken praktisk
rationalitet, loven har skabt – hvordan loven i sin endelige form kriminaliserer – samt hvilke
subjekter loven samtidig har formet. Det sidste er dobbeltsidet, fordi dens subjekter ikke afgrænser
sig til de framede, dvs. borgerne, men netop virker tilbage på alle parter i staten, dvs. Folketinget,
regeringen og domstolene. Netop dette spørgsmål tager vi op i vores diskussion, hvor vi spørger
hvilken betydning Lømmelpakken har for domstolenes mulighedsbetingelser og dermed i sidste
ende, borgeren.
48