Samlet opgave LGF5 frygt.pdf - Roskilde Universitet

More documents

Recommendations

Info

Ligesom med forfatningskontrollen kan man i dag finde, at den dømmende magt har fået en langt mere fremskudt forvaltningskontrollerende rolle, end der oprindeligt blev lagt op til med Grundloven. Her kan omtales EMRK’s mere dynamiske fortolkningsstil også har præget den dømmende magts forvaltningskontrol, selvom domstolene klart har givet udtryk for, at politikerne må tage sig af grundlæggende interesseafvejninger, herunder særligt økonomiske. Hermed er der ikke retsligt grundlag for at antage, at den danske forvaltningskontrol i fremtiden er fuldstændigt bundet af EMD’s praksis (Christensen, 2003: 40ff). Omkring forvaltningerne fremgår det altså, at disse kun er delvist upartiske i den forstand, at de skal prioritere de politiske givne samfundshensyn, forvaltningerne finder vigtigst at medtænke (Rønsholdt, 2001: 76). Opsummerende kan man sige, at den dømmende magt efterhånden har fået tilskrevet sig selv mulighed for langt større kontrol med den udøvende magts forvaltningsinstanser iht. forvaltningernes afgørelser, de skøn disse bygger på og den proces afgørelserne indgår i. Samtidig kan man pege på, at den dømmende magt må siges at have fået tildelt mere uønsket ansvar. Endvidere kan man konkludere, at den dømmende magts kontrol med de andre statsmagter ikke er hæmmet af de egentlige kompetencefordelinger men derimod den praksis, der er ført i forhold til disse kompetencer. Domstolene har ikke tradition for forfatningskontrol, eftersom parlamentarismen har defineret domstolenes rolle som tilbageholdende, hvorfor forvaltningskontrollen netop har været et mere oplagt område for domstolene at ekspandere deres magt inden for. 9.2 Domstolsreformen I det følgende vil vi gennemgå domstolsreformen fra 1999 51 . Hensigten er at redegøre for de vigtigste ændringer inden for domstolenes virke, herunder de administrative og økonomiske betingelser, som domstolene har undergået, for derved bedre at kunne anskue deres nuværende mulighedsbetingelser. Den danske domstolsreform, der trådte i kraft d. 1. juli 1999, havde to overordnede ændringer; der blev oprettet en uafhængig domstolsstyrelse, og der blev oprettet et nyt selvstændigt dommerudnævnelsesråd (Christensen, 2003: 69). Domstolsstyrelsen Oprettelsen af den uafhængige domstolsstyrelse var ifølge Jens Peter Christensen udtryk for, at man ønskede både reel og formel uafhængighed fra Justitsministeriet, da det ud fra principielle grunde kunne findes betænkeligt, at domstolene, som selvstændig statsmagt, ”(…) var undergivet en så tæt 51 Den seneste domstolsreform er fra 2007. Reformen indebærer en lang række ændringer, som ikke har relevans for projektet, da ændringerne som er foretaget ikke berør vores problemstilling om domstolenes mulighedsbetingelser. 42
styring i bevillingsmæssig og administrativ henseende fra den udøvende magt side, som det hidtil havde været tilfældet” (Christensen, 2003: 71). Loven indebar en oprettelse af en uafhængig bestyrelse, som bestod af en række medlemmer fra de forskellige domstole 52 . De havde til <strong>opgave</strong> at varetage de bevillingsmæssige og administrative spørgsmål, som er knyttet til domstolenes virksomhed (ibid.: 72) 53 . Domstolsstyrelsen har ligeledes det særlige økonomiske privilegium, at hvis regeringens ressourcemæssige tilførsler findes utilstrækkelig, kan styrelsen henvende sig direkte til Folketinget udenom justitsministeren (ibid.: 72). Af Folketingets forhandlinger fremgik det, at det politiske mål var at distancere domstolenes uafhængighed fra den udøvende magt, også selvom der var bred enighed om, at en sådan uafhængighed allerede var sikret uden reformen (ibid.: 70). Dommerudnævnelsesrådet Med reformen blev der oprettet et Dommerudnævnelsesråd 54 , som havde til formål at gøre dommerudnævnelserne mere gennemsigtige og skabe grobund for diversitet i udnævnelserne. Ydermere var formålet at sikre, at Danmark overholder EMRK's krav til ikke-udnævnte dommeres uafhængighed (Christensen, 2003: 71f). Baggrunden for ændringen var, at justitsministeren havde den reelle dommerudnævnelses-kompetence, og da flertallet af dommerne i de øverste domstole havde en baggrund i justitsministeriet, lød kritikken, at disse parter udadtil fremstod i et arbejdsmæssigt for nært forhold til at kunne leve op til magtens tredeling (ibid.: 75). Loven resulterede i, at Dommerudnævnelsesrådet, hvormed det, for domstolene, blev muligt selv at udnævne kandidater uafhængigt af justitsministeren. Oprettelsen af domstolsstyrelsen og Dommerudnævnelsesrådet markerer udadtil, at man ønsker at gøre de danske domstole mere uafhængig af justitsministeriets virksomhed. Reformen har skulle sikre domstolenes selvstændighed via en reel udnævnelseskompetence for den fremtidige dommerstand på lands- og højesteretsligt niveau. 52 Bestyrelsen kom til at bestå af 11 medlemmer, hvoraf de otte kommer fra kredsen af domstolsansatte: En højesteretsdommer indstillet af Højesteret, to landsdommere indstillet af henholdsvis Østre Landsret og Venstre Landsret, to byretsdommere, en repræsentant for det øvrige juridiske personale ved domstolene og to repræsentanter for det administrative personale ved domstolene. (...) Hertil kommer tre medlemmer uden for kredsen af domstolsansatte: En advokat beskikket efter indstilling fra Advokatrådet samt to medlemmer som en art "samfundsrepræsentanter". (Christensen, 2003: 72). 53 Domstolsadministrationen er fortsat ressortmæssigt knyttet til Justitsministeriets område, men for at styrke domstolenes selvstændige stilling og uafhængighed har justitsministeren ikke instruktionsbeføjelser over for Domstolsstyrelsen, ligesom der ikke kan klages til justitsministeren over Domstolsstyrelsens afgørelser. Som konsekvens heraf har justitsministeren heller ikke noget retligt ansvar for, hvorledes Domstolsstyrelsen udøver sin virksomhed (Christensen, 2003: 72). 54 Rådet består af tre dommerrepræsentanter: En højesteretsdommer (formand), en landsdommer og en byretsdommer samt tre medlemmer uden for dommernes rækker, nemlig en advokat og to offentlighedsrepræsentanter. Ved stemmelighed gør formandens stemme udslaget (Christensen, 2003: 79). 43
Page 3 and 4: I bevægede Tider, naar Partierne s
Page 5 and 6: 1. Liste over akronymer DF: Dansk F
Page 7 and 8: 5. Problemfelt En række begivenhed
Page 9 and 10: som var forbundet med de pågælden
Page 11 and 12: tendens - inde fra demokratiet selv
Page 13 and 14: andre ord gå konkret til værks, i
Page 15 and 16: 6. Motivation I dette afsnit vil vi
Page 17 and 18: 8. Metode I følgende afsnit diskut
Page 19 and 20: fastfrosne forståelse af den dømm
Page 21 and 22: finder den centrale problemstilling
Page 23 and 24: Historicitet: uomgåelighed som udg
Page 25 and 26: Opsummerende vil Lømmelpakken i de
Page 27 and 28: ecome” (Dean, 1999: 17). Guvernem
Page 29 and 30: Det er disse fire dimensioner, som
Page 31 and 32: legitimeringen af krænkelse af sub
Page 33 and 34: esultater af undersøgelsen har. De
Page 35 and 36: noget generelt (Flyvbjerg, 1991: 15
Page 37 and 38: 9. Redegørelse I dette redegørels
Page 39 and 40: mulighed for mere aktiv forfatnings
Page 41: desuden sikres gennem et for omverd
Page 45 and 46: (Ibid.: 4f). Det betyder, at ”Ved
Page 47 and 48: 10. Analysestrategi Vi vil i det f
Page 49 and 50: De fire faser i analysen med analys
Page 51 and 52: Svane, 2009b). Fra politiets side h
Page 53 and 54: politiet” (Seidelin, 2009a). Lige
Page 55 and 56: at man i virkeligheden støtter de
Page 57 and 58: problematisk, framing og en ’uige
Page 59 and 60: hærværk (Straffeloven § 291), hi
Page 61 and 62: demonstrationshandlingerne, fordi d
Page 63 and 64: Frihedsberøvelse Den mest hyppige
Page 65 and 66: dermed den rolle, den dømmende mag
Page 67 and 68: hvilke teknikker, der kan betragtes
Page 69 and 70: man nødt til at give politiet de n
Page 71 and 72: ikke første gang, vi har gjort det
Page 73 and 74: Som vi fremlagde i det i afsnittet
Page 75 and 76: 13. Diskussion Med de to analyser h
Page 77 and 78: dette. Konsekvensen bliver derfor,
Page 79 and 80: Højesteret, som den eneste domstol
Page 81 and 82: 14. Konklusion Vi har i projektet s
Page 83 and 84: har fokuseret i stadig stigende gra
Page 85 and 86: 16. Litteraturliste Aagard, C. & Da
Page 87 and 88: Germer, P. (2001). Statsforfatnings
Page 89 and 90: http://politiken.dk/politik/ECE1113

Samlet opgave LGF5 frygt.pdf - Roskilde Universitet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?