Samlet opgave LGF5 frygt.pdf - Roskilde Universitet

demonstrationshandlingerne, fordi demonstranterne kan blive draget til ansvar for det,
overvågningen har indfanget. Det handler således om at internalisere en forud forstået skyldighed
ved ens gerninger. Disciplin anvendes således som en del af den teknologi, der kriminaliserer det,
ifølge Lømmelpakken, uønskværdige.
Fremstillingen af Lømmelpakken indeholder således en række teknikker, som bunder i de tre
dispositivmodaliteter. Gennem et sikkerhedsdispositiv vil regeringen sondre mellem det acceptable,
uacceptable (”almindelige” overtrædelser) og særligt uacceptable (overtrædelse i forlængelse af §
134a). Sikkerhedsteknologien indeholder en række politimæssige teknikker, overvågning,
administrativ frihedsberøvelse og øget grænsekontrol, hvormed det uacceptable kan ’pilles ud’.
Således anvender regeringen et lovdispositiv, der netop, konkret, differentierer mellem den binære
opdeling, lovlig/ulovlig. Det særligt uacceptable får hermed større konsekvens, hvilket kan ses i
forhold til indførslen af minimumsstraf. Hermed gør det disciplinære dispositiv sig også gældende,
fordi man forsøger at internalisere en forståelse af skyldighed ved den uacceptable handling,
hvorfor overvågning skal skabe en bevidsthed omkring ens skyldighed. Disciplin er således
forbundet med stigma, der søger at undgå den skyldige handling, set ift. de øgede økonomiske
straffe og fængselsdom.
Høringssvarene – den rejste kritik
I dette afsnit vil vi se på den kritik af lovforslaget, som domstolene kommer med i deres
høringssvar. Der vil endvidere blive inddraget og analyseret kritik fra andre retsmyndigheder og
interesseorganisationer 82 , da opfattelsen er, at denne kritik ligeledes kan give indblik i domstolenes
mulighedsbetingelser i forbindelse med Lømmelpakken. Dette findes nødvendigt da domstolene iht.
deres apolitiske rolle ikke har tradition for at rejse kritik om emner af retspolitisk følsom karakter,
hvilket ikke kan siges om de andre retsmyndigheder og interesseorganisationer. Analysen skal
således synliggøre den kritik som findes i høringssvarene, for at vi senere kan se hvilke dele af
vidensgrundlaget i kritikken, der bliver båret videre, og hvorledes denne bliver anvendt og modtaget
i debatten i Folketinget.
82 Et udkast til lovforslag er sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.: Østre Landsret, Vestre
Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen,
HKLandsklubben Danmarks Domstole, Rigsadvokaten¸ Foreningen af Offentlige Anklagere, Rigspolitiet,
Politiforbundet i Danmark, HKLandsklubben for Politiet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Foreningen af
Fængselsinspektører og Vicefængselsinspektører, Kriminalforsorgsforeningen, Dansk Fængselsforbund, HK-
Landsklubben for Kriminalforsorgen, Landsklubben af socialrådgivere ansat i Kriminalforsorgen, Advokatrådet,
Danske Advokater, LaF, Institut for Menneskerettigheder, Retssikkerhedsfonden, Amnesty International og Dansk
Retspolitisk Forening (Justitsministeriet, 2009: 1).
61