Samlet opgave LGF5 frygt.pdf - Roskilde Universitet

More documents

Recommendations

Info

3. Forord Projektgruppen vil gerne takke Jørgen Lougart for, at han tog sig tid til at svare på alle de spørgsmål vi havde. Med hans ærlige input og værdifulde kommentarer, har det været muligt at skærpe projektet mod det endelige resultat. Vi vil også takke vores vejleder Pelle Korsbæk Sørensen for fremragende vejledning, ikke mindst i de faser, hvor vi havde behov for konkretisering og overblik. Tak til jer alle! 4. Indledning Dette projekt handler overordnet om den dømmende magts ændrede mulighedsbetingelser i det danske samfund. Konkret vil det undersøges, hvordan den dømmende magts ændrede mulighedsbetingelser kommer til syne i lovforslaget, 'Lømmelpakken'. Vi vil i denne sammenhæng problematisere konsekvenserne ved den samfundsmæssige tendens, som er karakteriseret ved frygtsamfundet, der skaber ændrede vilkår for de danske domstoles virke idet, at frygten, antagelsesvist, undergraver domstolenes traditionelle kontrolfunktion i magtens tredeling. For at kunne komme tættere på denne problematik tages der udgangspunkt i det historiske forløb forud og omkring Lømmelpakken, heri det oprindelige lovforslag, den politiske behandling og høringssvarene. Formålet med projektet er at synliggøre den magtkamp, som magtens tredeling undergår, igennem et fokus på styringsrationaliteter, hvorved det bliver muligt at anskueliggøre aktørernes prioritering af domstolenes kontrolfunktion og deraf magtbalancen i magtens tredeling. 6
5. Problemfelt En række begivenheder har siden årtusindskiftet ændret betingelserne for statsmagternes virke i Danmark på en række områder, med afsæt i staten og borgernes sikkerhed. Navnlig en række terrorangreb verden over 1 , men også Danmarks engagement i Irak og Afghanistan samt Muhammed-tegningerne kan nævnes som grunde til, at der er blevet anlagt et mere sikkerhedsorienteret perspektiv på lovgivning og forvaltning. Mest synligt var det ved indførelsen af terrorpakke I og II, fra henholdsvis 2002 og 2006, som begge kom i forlængelse af EU- og FN- initiativer, men inden for de seneste to år kan også peges på mere specifikt møntede love som Tuneserloven, Knivloven og Lømmelpakken, som alene tog udgangspunkt i nationale problemstillinger. De nævnte love har således alle afstedkommet en debat om hvorvidt, man har forrykket balancen mellem statsmagterne og videre, om borgerens retssikkerhed bliver udhulet med disse love. Emnet for denne opgave er derfor at komme nærmere hvilke typer problemer, der er knyttet til denne tendens, specifikt med fokus på, hvad denne tendens betyder for den dømmende magt. 5.1 Tendensen I 1986 skrev den tyske sociolog, Ulrich Beck, bogen, 'Risikosamfundet', som hurtigt fik en central placering i teoretiseringer om modernitet og post-industrielle samfund. Det gjorde den fordi, den pegede på, at industrialiseringen havde medført ikke-intenderede sideeffekter, der nu reflekterede tilbage på samfundet som menneskeskabte risici. De var et produkt af rationaliteten og videnskabens sejre, hvormed alle dele af samfundet kunne gøres til genstand for teknologiske fremskridt, vækst og kontrol (Beck, 2009: 6ff). Senere har Beck, bl.a. efter terrorangrebet 9/11, med bogen, ’World at Risk’, foretaget en revision, hvor han sondrer mellem ikke-intenderede katastrofer og intenderede katastrofer. Katastrofer er her forstået som noget, der faktisk finder sted, hvor risici er anticipation af katastrofen. Hvor ikke-intenderede katastrofer eksempelvis er grænseoverskridende miljøproblematikker eller finanskriser mv., er intenderede katastrofer den planlagte katastrofe, eksemplificeret ved terror (Beck, 2009: 13f). På den led er terror en politisk konstrueret risiko hvis basis findes i dikotomien sikkerhed-usikkerhed, men hvor mennesker selv aktivt er med til at iscenesætte den risiko, netop fordi terroren er den menneskeligt intenderede katastrofe. Det er derfor også med afsæt i Beck, at kriminologerne Gabe Mythen og Sandra Walklate 2 peger på, at terror, som risiko, har gjort det muligt at flytte den politiske diskurs mod 1 I New York, Madrid, London, Moskva, m.fl. 2 Gabe Mythen er lektor i sociologi og Sandra Walklate er professor i sociologi, begge på Manchester Metropolitan University. 7
Page 3 and 4: I bevægede Tider, naar Partierne s
Page 5: 1. Liste over akronymer DF: Dansk F
Page 9 and 10: som var forbundet med de pågælden
Page 11 and 12: tendens - inde fra demokratiet selv
Page 13 and 14: andre ord gå konkret til værks, i
Page 15 and 16: 6. Motivation I dette afsnit vil vi
Page 17 and 18: 8. Metode I følgende afsnit diskut
Page 19 and 20: fastfrosne forståelse af den dømm
Page 21 and 22: finder den centrale problemstilling
Page 23 and 24: Historicitet: uomgåelighed som udg
Page 25 and 26: Opsummerende vil Lømmelpakken i de
Page 27 and 28: ecome” (Dean, 1999: 17). Guvernem
Page 29 and 30: Det er disse fire dimensioner, som
Page 31 and 32: legitimeringen af krænkelse af sub
Page 33 and 34: esultater af undersøgelsen har. De
Page 35 and 36: noget generelt (Flyvbjerg, 1991: 15
Page 37 and 38: 9. Redegørelse I dette redegørels
Page 39 and 40: mulighed for mere aktiv forfatnings
Page 41 and 42: desuden sikres gennem et for omverd
Page 43 and 44: styring i bevillingsmæssig og admi
Page 45 and 46: (Ibid.: 4f). Det betyder, at ”Ved
Page 47 and 48: 10. Analysestrategi Vi vil i det f
Page 49 and 50: De fire faser i analysen med analys
Page 51 and 52: Svane, 2009b). Fra politiets side h
Page 53 and 54: politiet” (Seidelin, 2009a). Lige
Page 55 and 56: at man i virkeligheden støtter de
Page 57 and 58:
problematisk, framing og en ’uige
Page 59 and 60:
hærværk (Straffeloven § 291), hi
Page 61 and 62:
demonstrationshandlingerne, fordi d
Page 63 and 64:
Frihedsberøvelse Den mest hyppige
Page 65 and 66:
dermed den rolle, den dømmende mag
Page 67 and 68:
hvilke teknikker, der kan betragtes
Page 69 and 70:
man nødt til at give politiet de n
Page 71 and 72:
ikke første gang, vi har gjort det
Page 73 and 74:
Som vi fremlagde i det i afsnittet
Page 75 and 76:
13. Diskussion Med de to analyser h
Page 77 and 78:
dette. Konsekvensen bliver derfor,
Page 79 and 80:
Højesteret, som den eneste domstol
Page 81 and 82:
14. Konklusion Vi har i projektet s
Page 83 and 84:
har fokuseret i stadig stigende gra
Page 85 and 86:
16. Litteraturliste Aagard, C. & Da
Page 87 and 88:
Germer, P. (2001). Statsforfatnings
Page 89 and 90:
http://politiken.dk/politik/ECE1113
show all

Samlet opgave LGF5 frygt.pdf - Roskilde Universitet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?