Samlet opgave LGF5 frygt.pdf - Roskilde Universitet
Samlet opgave LGF5 frygt.pdf - Roskilde Universitet
Samlet opgave LGF5 frygt.pdf - Roskilde Universitet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
På samme måde kan man i en samfundsmæssig forstand se dispositivet beskrevet som det 'net', der<br />
skaber en anordning mellem forskellige elementer og bevirker en bestemt social styring i samfundet<br />
(Raffnsøe et al., 2004: 6). Med ordets sproglige betydning in mente, kan man altså tale om<br />
dispositivet som skabelsen af en bestemt anordning med den hensigt at opnå et forudbestemt mål. I<br />
sammenhæng med politisk styring taler Foucault om anordningen af 'tingene' for at opnå<br />
suverænitetens mål ved ”(…) at anvende taktikker [snarere] end love” for ”(…) at sørge for, at det<br />
ene eller andet mål kan nås ved hjælp af et vist antal midler” (Foucault, 2008: 107). I den<br />
forbindelse fokuserer Foucault særligt på tre dispositivtyper, såkaldte 'dispositivmodaliteter'), som<br />
han finder har en central betydning for den politiske styring; lov, disciplin og sikkerhedsskabende<br />
foranstaltninger (Foucault, 2008: 11ff).<br />
Dispositivmodaliteter<br />
Med 'lovdispositivet' forstår Foucault et dispositiv, som forsøger at opretholde den binære orden,<br />
der er defineret ved lovgivningen, ”(...) det er systemet (...) med en binær opdeling mellem det<br />
tilladte og det forbudte, og en kobling, som udgør loven, en kobling mellem en type forbudt<br />
handling og en type straf” (Foucault, 2008: 11). Man trækker på den måde ”(...) en skarp<br />
grænselinje mellem det ønskede og det uønskede, netop for at tilkendegive over for det uønskede at<br />
det er uønsket” (Raffnsøe et al., 2008: 219f).<br />
'Disciplindispositivet' anses som en forebyggende teknologi som anvendes for at modgå det<br />
uønskede i at opstå: ”Disciplineringsmekanismen er kendetegnet ved, at der inden for lovens binære<br />
system dukker en tredje person op, nemlig den skyldige” (Foucault, 2008: 11f) 20 . Disciplineringen<br />
forsøger hermed at forbedre den skyldige igennem en række afrettende, normaliserende<br />
institutioner.<br />
'Det sikkerhedsskabende dispositiv' skal ses som opkomsten af teknologier, som har til formål, på<br />
ad hoc vis, at gribe ind over for det uventede. Formålet er således ”(…) at behandle hvad der måtte<br />
vise sig – det uventede og tilfældige – således at man undgår at det får ødelæggende konsekvenser,<br />
eller så man måske endda kan drage fordel af det” (Raffnsøe et al., 2008: p. 220). Det er væsentligt<br />
at forstå, som Foucault påpeger, at de tre dispositivmodaliteters anordnende effekt ikke kan<br />
adskilles historisk, derimod eksisterer de side om side, forskyder sig udadtil og påvirker hinanden<br />
indadtil (Foucault i Raffnsøe et al., 2004: 15).<br />
20 Foucault refererer til, hvorledes man, med udgangspunkt i lov- og diciplineringsdispositivet, isolerede de spedalske og<br />
pestramte, da de, af <strong>frygt</strong> for at sprede smitten, var uønskede i samfundet, da man ønskede om at bibeholde et ”rent”<br />
samfund (Foucault, 2008: 15f).<br />
22