17.07.2013 Views

Samlet opgave LGF5 frygt.pdf - Roskilde Universitet

Samlet opgave LGF5 frygt.pdf - Roskilde Universitet

Samlet opgave LGF5 frygt.pdf - Roskilde Universitet

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

På samme måde kan man i en samfundsmæssig forstand se dispositivet beskrevet som det 'net', der<br />

skaber en anordning mellem forskellige elementer og bevirker en bestemt social styring i samfundet<br />

(Raffnsøe et al., 2004: 6). Med ordets sproglige betydning in mente, kan man altså tale om<br />

dispositivet som skabelsen af en bestemt anordning med den hensigt at opnå et forudbestemt mål. I<br />

sammenhæng med politisk styring taler Foucault om anordningen af 'tingene' for at opnå<br />

suverænitetens mål ved ”(…) at anvende taktikker [snarere] end love” for ”(…) at sørge for, at det<br />

ene eller andet mål kan nås ved hjælp af et vist antal midler” (Foucault, 2008: 107). I den<br />

forbindelse fokuserer Foucault særligt på tre dispositivtyper, såkaldte 'dispositivmodaliteter'), som<br />

han finder har en central betydning for den politiske styring; lov, disciplin og sikkerhedsskabende<br />

foranstaltninger (Foucault, 2008: 11ff).<br />

Dispositivmodaliteter<br />

Med 'lovdispositivet' forstår Foucault et dispositiv, som forsøger at opretholde den binære orden,<br />

der er defineret ved lovgivningen, ”(...) det er systemet (...) med en binær opdeling mellem det<br />

tilladte og det forbudte, og en kobling, som udgør loven, en kobling mellem en type forbudt<br />

handling og en type straf” (Foucault, 2008: 11). Man trækker på den måde ”(...) en skarp<br />

grænselinje mellem det ønskede og det uønskede, netop for at tilkendegive over for det uønskede at<br />

det er uønsket” (Raffnsøe et al., 2008: 219f).<br />

'Disciplindispositivet' anses som en forebyggende teknologi som anvendes for at modgå det<br />

uønskede i at opstå: ”Disciplineringsmekanismen er kendetegnet ved, at der inden for lovens binære<br />

system dukker en tredje person op, nemlig den skyldige” (Foucault, 2008: 11f) 20 . Disciplineringen<br />

forsøger hermed at forbedre den skyldige igennem en række afrettende, normaliserende<br />

institutioner.<br />

'Det sikkerhedsskabende dispositiv' skal ses som opkomsten af teknologier, som har til formål, på<br />

ad hoc vis, at gribe ind over for det uventede. Formålet er således ”(…) at behandle hvad der måtte<br />

vise sig – det uventede og tilfældige – således at man undgår at det får ødelæggende konsekvenser,<br />

eller så man måske endda kan drage fordel af det” (Raffnsøe et al., 2008: p. 220). Det er væsentligt<br />

at forstå, som Foucault påpeger, at de tre dispositivmodaliteters anordnende effekt ikke kan<br />

adskilles historisk, derimod eksisterer de side om side, forskyder sig udadtil og påvirker hinanden<br />

indadtil (Foucault i Raffnsøe et al., 2004: 15).<br />

20 Foucault refererer til, hvorledes man, med udgangspunkt i lov- og diciplineringsdispositivet, isolerede de spedalske og<br />

pestramte, da de, af <strong>frygt</strong> for at sprede smitten, var uønskede i samfundet, da man ønskede om at bibeholde et ”rent”<br />

samfund (Foucault, 2008: 15f).<br />

22

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!