Corel Ventura - BATCH082.CHP - Forsikrings- og Erstatningsretlig ...

Forsikrings- og Erstatningsretlig Domssamling
schizoaffektiv sindssygdom. Det er Ankestyrelsens vurdering,
at de uvante militære forhold De har været udsat
for i Irak må antages at have medført, at et latent anlæg
for sindssygdommen er blevet aktiveret, men de er
ikke årsagen hertil.
Vi er opmærksomme på, at psykolog Hanne Knudsen
i erklæring af 18. november 2002 har vurderet, at
Deres lidelse er arbejdsbetinget. Vi er af ovennævnte
grund ikke enig heri.
...”
Ankestyrelsen har fremlagt en udtalelse af 11. april
2003 fra Ankestyrelsens lægekonsulent, overlæge og
speciallæge i psykiatri Allan Vangtorp. I sin udtalelse
har Allan Vangtorp bl.a. anført følgende:
“...
Sammenfattende må jeg vurdere at A efter beskrivelserne
har en skizoaffektiv sindssygdom der til stadighed
kræver medicinsk behandling og distrikt psykiatrisk opfølgning.
De uvante militærforhold han var udsat for i
Iraq, må antages at have medført at et latent anlæg for
den vedvarende sindslidelse herved blev aktiveret, men
de er ikke årsagen hertil.”
Speciallæge i psykiatri Michael Andreassen har på
begæring af A’s advokat undersøgt A, og har i sin erklæring
af 16. februar 2005 anført følgende konklusion:
“A er ved den aktuelle undersøgelse fundet at lide af en
skizoaffektiv psykose i remission, som er debuteret i
juni 1992 i forbindelse med undersøgtes FN-tjeneste.
Det kan ikke antages, at der er en kausal sammenhæng
mellem hans arbejde som FN-soldat i Irak og det beskrevne
sygdom. Det må derimod anses for sandsynligt,
at sygdommen i forbindelsen med emotionel belastning
er kommet til udbrud, hvilket også har været tilfældet i
forbindelse med efterfølgende belastninger, som ligeledes
har fremprovokeret sygdomsudbrud. Det må derfor
udtales, at undersøgtes klager og symptomer må vurderes
som reelle. Undersøgte vil i mange år fortsat have et
fortsat behov for stemningsstabiliserende medicin og at
der, såfremt undersøgte udsættes for belastninger, vil
være behov for antipsykotisk medicin.
...”
En af Forsvarskommandoen nedsat arbejdsgruppe
vedrørende bistand til personel, som lider af psykiske
efterreaktioner forårsaget af traumatiske hændel-
13. januar 2007 - endnu ikke optrykt i FED LXXXIV
ser i tjenesten, har i en redegørelse af januar 1997
bl.a. anført følgende:
“...
Undersøgelser udført af PSA i 1993 og -94 har påvist,
at det er almindeligt at have reaktioner som følge af tjeneste
i en international mission. Kun 17% af soldaterne
har slet ingen reaktioner, medens de øvrige har stressreaktioner
af forskellig art, styrke og varighed.
Undersøgelser fra DANBAT 3 (1993) viser, at det
store flertal (70%) ikke i større grad er påvirket af reaktionerne
i deres dagligdag; men for nogle har reaktionerne
en karakter, der gør, at de pågældende må vurderes
at være belastede efter tjenesten. En lille del (7%) kan
siges at være særligt belastede, medens de sidste 23%
vurderes at være noget belastede.
...
Undersøgelserne bekræfter således, at det ikke er unormalt
at have reaktioner som følge af belastende tjeneste,
men kun få har særligt belastende reaktioner.
...
6.3.3. Ufrivilligt repatrierede.
Af ca. 15.000 udsendte i perioden 1992-1996 er omkring
2% af personellet blev repatrieret ufrivilligt før
tid. Heraf er ca. 14% blevet repatrieret af psykiske årsager.
Gruppen af ufrivilligt repatrierede påkalder sig særlig
opmærksomhed, idet denne gruppe udgør en potentiel
højrisikogruppe for udvikling af senkomplikationer
af psykisk art efter hjemkomsten til Danmark. I visse tilfælde
vender de repatrierede hjem med en følelse af at
have lidt nederlag under udsendelsen, og hvis hjemkomstmiljøet
yderligere er problemfyldt, vil situationen
kunne forværres. Derfor indførtes i september 1993 ved
FKO foranstaltning en ordning, hvorefter alle, som repatrieres
i utide, skal have tilbud om råd og vejledning
fra en af forsvarets socialrådgivere som obligatorisk led
i afviklingen af den internationale tjeneste.
Efter arbejdsgruppens vurdering bør der fastholdes
foranstaltninger mellem den udsendte enhed, kontaktpsykologen,
FOV og HOK, som skaber fuld sikkerhed
for, at enhver som repatrieres ufrivilligt før tid følges
nøje af kontaktpsykolog eller socialrådgiver de første
6 mdr. efter hjemkomsten og som minimum tilbydes
konsultation ved en socialrådgiver.
...”
Under sagens behandling for landsretten er der to
gange stillet spørgsmål til Retslægerådet, der i den
første erklæring af 20. september 2005 har udtalt
følgende: