Corel Ventura - BATCH082.CHP - Forsikrings- og Erstatningsretlig ...
Corel Ventura - BATCH082.CHP - Forsikrings- og Erstatningsretlig ...
Corel Ventura - BATCH082.CHP - Forsikrings- og Erstatningsretlig ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
forholdene i Irak, som han på en måde syntes uvirkelige<br />
som en film.<br />
Efter tilbagekomsten til Irak følte han d<strong>og</strong> hurtigt at<br />
falde ind i de daglige rutiner, idet d<strong>og</strong> lederen af hans<br />
team blev flyttet til Bagdad. I stedet kom der en anden<br />
dansk soldat i teamet.<br />
Efter en kortere tid blev han i tiltagende højt humør,<br />
følte trang til at der skulle festes <strong>og</strong> i det hele taget “ske<br />
n<strong>og</strong>et”. I samme periode forstuvede han under volleyball<br />
en fod, som han fik kureret hos en lokal healer.<br />
Fra den 5.6.1992 var han i en 3-4 dage sammen<br />
med det danske regiment på i alt 75 mand på ferie i<br />
Bagdad. Han opsøgte her, efter forudgående opfordring<br />
hertil fra familien i Danmark, en der bosiddende dansk<br />
kvinde, gift med en iraker <strong>og</strong> søgte at overtale familien<br />
til at forlade landet. Da dette ikke umiddelbart lykkedes,<br />
t<strong>og</strong> han dem med til sit hotel til samtale med en engelsk<br />
officer, efterfølgende resulterende i, at familien<br />
blev korterevarende arresteret <strong>og</strong> afhørt af det irakiske<br />
efterretningsvæsen, deres telefoner blev aflyttet, <strong>og</strong> efterretningsvæsnet<br />
skulle angiveligt <strong>og</strong>så have ønsket at afhørt<br />
patienten, hvilket imidlertid ikke fandt sted.<br />
Under samtalen i dag vurderer han sin kontaktform<br />
med den irakiske familie som et udtryk for sygdom.<br />
Efter tilbagekomsten fra Bagdad havde han ophold i<br />
hovedlejren, <strong>og</strong> det fremgår af de medfølgende akter, at<br />
hans adfærd der efterhånden blev så påfaldende, at han<br />
omkring den 11.6.1992 af sine kammerater blev afvæbnet.<br />
Han har herefter ringe hukommelse for det skete,<br />
indtil han den 12.6.1992 blev fundet upåklædt <strong>og</strong> beruset<br />
på en vejbro.<br />
...<br />
Objektivt psykisk er han klar, samlet <strong>og</strong> orienteret.<br />
Fremtræder velklædt, velordnet, en smule stiv i sit bevægemønster,<br />
hvilket muligt kan tilskrives den igangværende<br />
behandling med neuroleptika. Han beretter ganske<br />
eksakt om sit livs- <strong>og</strong> sygdomsforløb.<br />
Han frembyder ingen produktive tegn på sindssygdom<br />
i form af vrangforestillinger, hallucinationer eller<br />
tankeforstyrrelser. Han har god sygdomserkendelse <strong>og</strong><br />
giver en tilfredsstillende såvel formel som emotionel<br />
kontakt.<br />
Diagnostisk må han antages at være lidende af en absolut<br />
velbehandlet skizoaffektiv tilstand.”<br />
Den 25. juli 1997 traf Arbejdsskadestyrelsen afgørelse<br />
om, at A’s skade ikke kunne anses for en erhvervssygdom,<br />
der var omfattet af lov om forsikring mod<br />
følger af arbejdsskade.<br />
Ved brev af 27. november 1997 til A meddelte<br />
Den Sociale Ankestyrelse (nu Ankestyrelsen), at An-<br />
<strong>Forsikrings</strong>- <strong>og</strong> <strong>Erstatningsretlig</strong> Domssamling<br />
kestyrelsen den 19. november 1997 tiltrådte Arbejdsskadestyrelsens<br />
afgørelse. I Ankestyrelsens afgørelse<br />
er anført følgende:<br />
“...<br />
Den anmeldte lidelse kan ikke anerkendes som erhvervssygdom<br />
efter lovens § 9, nr. 4, jf. § 10, stk. 1, nr. 1,<br />
sammenholdt med Arbejdsskadestyrelsens bekendtgørelse<br />
nr. 54 af 19. januar 1995 om fortegnelse over erhvervssygdomme<br />
i medfør af lovgivning om forsikring<br />
mod følger af arbejdsskade. De er derfor ikke berettiget<br />
til ydelser efter loven.<br />
Begrundelsen for afgørelsen er, at den lidelse, der er<br />
konstateret hos Dem (skizoaffektiv lidelse), ikke er<br />
nævnt i erhvervssygdomsbekendtgørelsen af 19. januar<br />
1995, hvilket er en forudsætning for, at lidelsen kan<br />
anerkendes som en erhvervssygdom efter lovens § 10,<br />
stk. 1, nr. 1.<br />
Ankestyrelsen har efter de foreliggende oplysninger<br />
om arbejdets art <strong>og</strong> om lidelsens karakter ikke fundet<br />
tilstrækkeligt grundlag for at anmode Arbejdsskadestyrelsen<br />
om at forelægge sagen for Erhvervssygdomsudvalget<br />
med henblik på mulig anerkendelse efter lovens § 9,<br />
nr. 4, jf. § 10, stk. 1, nr. 2.<br />
Ifølge § 10, stk. 1, nr. 2, i loven kan erhvervssygdomme<br />
anerkendes, hvis det godtgøres, at lidelsen må<br />
anses for udelukkende eller i overvejende grad at være<br />
forårsaget af arbejdets særlige art.<br />
Ankestyrelsen vurderer, at der efter den praksis, der<br />
gælder for tilfælde som Deres, ikke er udsigt til, at Erhvervssygdomsudvalget<br />
vil anbefale, at lidelsen anerkendes<br />
som arbejdsskade. Ved denne vurdering har Ankestyrelsen<br />
lagt vægt på, at der efter Erhvervssygdomsudvalgets<br />
opfattelse skal være tale om en posttraumatisk<br />
stresstilstand efter belastninger i form af serier af vold<br />
eller trusler om vold eller tilsvarende voldsomme oplevelser.<br />
Hertil kommer, at De ikke under udstationeringen,<br />
har været udsat for belastninger ud over det forventelige<br />
<strong>og</strong> at udstationeringen ikke skønnes at have væsentlig<br />
betydning for det senere sygdomsforløb. Deres lidelse<br />
i form af skizoaffektiv lidelse er således ikke en arbejdsbetinget<br />
lidelse.<br />
...”<br />
Overlæge Conni Fensbo, Aalborg Psykiatriske Sygehus<br />
har den 30. marts 1999 afgivet en lægeerklæring<br />
til Social- <strong>og</strong> Sundhedsforvaltningen, Aalborg Kommune.<br />
Af erklæringen fremgår bl.a. følgende:<br />
13. januar 2007 - endnu ikke optrykt i FED LXXXI