Corel Ventura - BATCH082.CHP - Forsikrings- og Erstatningsretlig ...

More documents

Recommendations

Info

Forsikrings- og Erstatningsretlig Domssamling schizoaffektiv sindssygdom. Det er Ankestyrelsens vurdering, at de uvante militære forhold De har været udsat for i Irak må antages at have medført, at et latent anlæg for sindssygdommen er blevet aktiveret, men de er ikke årsagen hertil. Vi er opmærksomme på, at psykolog Hanne Knudsen i erklæring af 18. november 2002 har vurderet, at Deres lidelse er arbejdsbetinget. Vi er af ovennævnte grund ikke enig heri. ...” Ankestyrelsen har fremlagt en udtalelse af 11. april 2003 fra Ankestyrelsens lægekonsulent, overlæge og speciallæge i psykiatri Allan Vangtorp. I sin udtalelse har Allan Vangtorp bl.a. anført følgende: “... Sammenfattende må jeg vurdere at A efter beskrivelserne har en skizoaffektiv sindssygdom der til stadighed kræver medicinsk behandling og distrikt psykiatrisk opfølgning. De uvante militærforhold han var udsat for i Iraq, må antages at have medført at et latent anlæg for den vedvarende sindslidelse herved blev aktiveret, men de er ikke årsagen hertil.” Speciallæge i psykiatri Michael Andreassen har på begæring af A’s advokat undersøgt A, og har i sin erklæring af 16. februar 2005 anført følgende konklusion: “A er ved den aktuelle undersøgelse fundet at lide af en skizoaffektiv psykose i remission, som er debuteret i juni 1992 i forbindelse med undersøgtes FN-tjeneste. Det kan ikke antages, at der er en kausal sammenhæng mellem hans arbejde som FN-soldat i Irak og det beskrevne sygdom. Det må derimod anses for sandsynligt, at sygdommen i forbindelsen med emotionel belastning er kommet til udbrud, hvilket også har været tilfældet i forbindelse med efterfølgende belastninger, som ligeledes har fremprovokeret sygdomsudbrud. Det må derfor udtales, at undersøgtes klager og symptomer må vurderes som reelle. Undersøgte vil i mange år fortsat have et fortsat behov for stemningsstabiliserende medicin og at der, såfremt undersøgte udsættes for belastninger, vil være behov for antipsykotisk medicin. ...” En af Forsvarskommandoen nedsat arbejdsgruppe vedrørende bistand til personel, som lider af psykiske efterreaktioner forårsaget af traumatiske hændel- 13. januar 2007 - endnu ikke optrykt i FED LXXXIV ser i tjenesten, har i en redegørelse af januar 1997 bl.a. anført følgende: “... Undersøgelser udført af PSA i 1993 og -94 har påvist, at det er almindeligt at have reaktioner som følge af tjeneste i en international mission. Kun 17% af soldaterne har slet ingen reaktioner, medens de øvrige har stressreaktioner af forskellig art, styrke og varighed. Undersøgelser fra DANBAT 3 (1993) viser, at det store flertal (70%) ikke i større grad er påvirket af reaktionerne i deres dagligdag; men for nogle har reaktionerne en karakter, der gør, at de pågældende må vurderes at være belastede efter tjenesten. En lille del (7%) kan siges at være særligt belastede, medens de sidste 23% vurderes at være noget belastede. ... Undersøgelserne bekræfter således, at det ikke er unormalt at have reaktioner som følge af belastende tjeneste, men kun få har særligt belastende reaktioner. ... 6.3.3. Ufrivilligt repatrierede. Af ca. 15.000 udsendte i perioden 1992-1996 er omkring 2% af personellet blev repatrieret ufrivilligt før tid. Heraf er ca. 14% blevet repatrieret af psykiske årsager. Gruppen af ufrivilligt repatrierede påkalder sig særlig opmærksomhed, idet denne gruppe udgør en potentiel højrisikogruppe for udvikling af senkomplikationer af psykisk art efter hjemkomsten til Danmark. I visse tilfælde vender de repatrierede hjem med en følelse af at have lidt nederlag under udsendelsen, og hvis hjemkomstmiljøet yderligere er problemfyldt, vil situationen kunne forværres. Derfor indførtes i september 1993 ved FKO foranstaltning en ordning, hvorefter alle, som repatrieres i utide, skal have tilbud om råd og vejledning fra en af forsvarets socialrådgivere som obligatorisk led i afviklingen af den internationale tjeneste. Efter arbejdsgruppens vurdering bør der fastholdes foranstaltninger mellem den udsendte enhed, kontaktpsykologen, FOV og HOK, som skaber fuld sikkerhed for, at enhver som repatrieres ufrivilligt før tid følges nøje af kontaktpsykolog eller socialrådgiver de første 6 mdr. efter hjemkomsten og som minimum tilbydes konsultation ved en socialrådgiver. ...” Under sagens behandling for landsretten er der to gange stillet spørgsmål til Retslægerådet, der i den første erklæring af 20. september 2005 har udtalt følgende:
“... Med sagens tilbagesendelse skal Retslægerådet på baggrund af de fremsendte akter om A udtale, at han som barn og ung har udviklet sig naturligt. Han har gennemgået almindelig skolegang og efterfølgende uddannet sig samt fungeret arbejdsmæssigt inden for sit erhverv. A har ikke haft psykiske problemer, før han 25 år gammel, i 1992 under udstationering ved FN-korps i Irak, udvikler en psykisk abnormtilstand. Sygdomsudviklingen sker gradvist over uger med ændret stemningstilstand og aktivitetsniveau. Efterhånden fremkommer klart psykotiske symptomer, især vrangforestillinger med forfølgelsesindhold. Efter hjemsendelse fra Irak har han været indlagt flere gange i psykiatriske afdelinger samt løbende behandlet ambulant. En samlet vurdering af forløbet peger på, at A er lidende af en såkaldt skizoaffektiv psykose med tilbagevendende sygdomsepisoder og behov for vedvarende lægelig kontrol og behandling med sygdomsforebyggende medicin.. Retslægerådet skal herefter besvare de stillede spørgsmål således: Spørgsmål A: Retslægerådet bedes oplyse, om sagsøgeren forud for udsendelsen til Irak den 23. januar 1992 havde udviklet eller var disponeret for at udvikle en eller flere psykiske/psykiatriske lidelse(r), og i givet fald hvilke (n). I bekræftende fald bedes besvarelsen uddybet, og det bedes oplyst, om dette er årsag til eller kan forklare sagsøgerens nuværende psykiske lidelse(r). Der er ikke oplysninger i sagens akter, der peger på, at A forud for eller på tiden for udsendelse til Irak januar 1992 havde udviklet eller var disponeret for at udvikle en psykisk lidelse. Spørgsmål B: Var der efter den lægefaglige viden og de redskaber, der var almindeligt anerkendte og anvendte forud for sagsøgerens udsendelse til Irak i januar 1992, mulighed for ved undersøgelse, test eller lignende at afdække, om sagsøgeren havde udviklet, var ved at udvikle eller var disponeret for at udvikle en eller flere psykisk lidelse(r). I bekræftende fald bedes besvarelsen uddybet med angivelse af, hvilke undersøgelser, tests eller lignende, der kunne have været gennemført. Nej. ... Forsikrings- og Erstatningsretlig Domssamling Spørgsmål D: Retslægerådet bedes oplyse, om der under udstationeringen, men forud for medical officer, dr. Thapas tilsyn og vurdering den 12. juni 1992, var lægefagligt grundlag for at fatte mistanke om, at sagsøgeren havde udviklet, var ved at udvikle eller var disponeret for at udvikle en psykisk lidelse. Efter det oplyste var A i ugerne forud for hjemsendelsen, herunder også under besøg i Danmark, psykisk ændret. Efter det beskrevne har der således i en kortere periode inden hjemsendelsen været psykiske symptomer, der ved psykiatrisk speciallægeundersøgelse må antages at ville være blevet opfattet som tegn på begyndende psykisk lidelse. Spørgsmål E: Hvis Retslægerådet finder, at sagsøgerens psykiske lidelse(r) kunne være opdaget og behandlet på et tidligere tidspunkt, bedes det oplyst, om en på dette tidligere tidspunkt iværksat behandling må antages at ville have haft betydning for sagsøgerens nuværende psykiske lidelse(r) opståen eller udvikling. Besvarelsen bedes uddybet. Retslægerådet finder det ikke sandsynligt, at en tidligere iværksat undersøgelse eller behandling afgørende ville have haft betydning for opståen eller udvikling af A’s psykiske lidelse. Spørgsmål F: I medical officer, dr. A. Thapas erklæring af 13. juni 1992 (bilag D) er det anført, at sagsøgerens tilstand forværredes hurtigt, at han var begyndende voldelig, og at han var uden hensyn til sine omgivelser. Det blev derfor anbefalet, at han blev indlagt på hospital på lukket afdeling og fik beroligende medikamenter under transporten til hospitalet, der skulle foregå under opsyn. Retslægerådet bedes oplyse, om der var lægefaglig indikation for denne vurdering, og om de foreslåede tiltag var og blev gennemført i overensstemmelse med de på daværende tidspunkt almindeligt anerkendte retningslinier. Retslægerådet finder, at der ud fra beskrivelsen af A’s psykiske tilstand har været lægelig indikation for de iværksatte tiltag. Der er ikke i de medsendte bilag nogen beskrivelse af særlige retningslinier for undersøgelse eller behandling af personer i FN-tjeneste, der udvikler psykisk lidelse, men det gennemførte er i overensstemmelse med danske retningslinier og praksis. 13. januar 2007 - endnu ikke optrykt i FED LXXXV
Page 1 and 2: V.L.D. af 3. august 2006. Sag: 14.
Page 3 and 4: I dette tjekpoint i Kirkuk blev kur
Page 5 and 6: len i virkeligheden foregik på et
Page 7 and 8: træden meget påfaldende. Forud fo
Page 9 and 10: forholdene i Irak, som han på en m
Page 11: psykose. De psykotiske symptomer va
Page 15 and 16: Spørgsmål N: Er sagsøgeren efter
Page 17 and 18: Nej. ... Spørgsmål 5: På hvilket
Page 19 and 20: lev truet og slået. På hotellet o
Page 21 and 22: sen kravene til at blive optaget p
Page 23: herefter ikke godtgjort, at den ski

Corel Ventura - BATCH082.CHP - Forsikrings- og Erstatningsretlig ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?