Corel Ventura - BATCH082.CHP - Forsikrings- og Erstatningsretlig ...

More documents

Recommendations

Info

Forsikrings- og Erstatningsretlig Domssamling Ad spørgsmål 13: Det kan ikke på forhånd forudses, hvad der er en psykoseudløsende belastning, til dels fordi det ér forskelligt, hvad det enkelte individ oplever som sjælelig belastning, til dels fordi en given belastning ikke kan iagttages isoleret fra den øvrige kontekst, individet er i, således at det også over tid vil være forskelligt, hvad der belaster det enkelte individ.” Forklaringer: A har bl.a. forklaret, at han gjorde frivillig tjeneste i FN. Han blev uddannet 10 uger til de særlige opgaver som FN soldat. Det var en uddannelse, som rettede sig mod kontorarbejde. Han blev ikke uddannet til at håndtere psykiske belastninger. Han blev udstationeret på Cypern, hvor han var beskæftiget med kontorarbejde. Der var ikke farlige situationer på Cypern. Herefter søgte han og blev udtaget til missionen i Irak. Der var ikke i den forbindelse uddannelse i stresshåndtering. Lægeundersøgelsen var mere omfattende end tidligere, herunder med gennemgang af modermærker, tandsæt m.v. I Irak var han på en observationspost. Han og hans hold blev udstationeret 10 dage ad gangen til en observationspost i bjergene. Alle på holdet delte opgaverne mellem sig. I marts 2001 har han beskrevet de episoder, som han har været udsat for, i en redegørelse til Arbejdsskadestyrelsen, og han kan henholde sig til denne beskrivelse. Irakerne troede, at han var amerikaner. Det var frustrerende. 10-11 gange blev han udsat for at blive standset ved tjekpoints, når han skulle rundt i området. I den forbindelse blev han truet, bl.a. ved at posterne rettede deres våben mod ham. Det skete nok 2-3 gange om ugen. Under en observation oppe i bjergene blev han standset af 10-15 mand som nærmere beskrevet. Han havde ingen at tale med om episoderne. De andre danskere i lejren havde andre opgaver og kunne ikke tale med om det, som han oplevede under observationerne. Han skulle kun redegøre for de overgreb på kurdere, som han observerede. Han skrev rapporter herom. Overgreb mod observationsgruppen selv skulle derimod ikke indberettes. Under køreturene rundt i området blev de også beskudt. Så kørte de noget stærkere end ellers. Da kurderne skulle holde deres første frie valg, sendte Saddam Hussein 20 armerede taxier ind i byen. De 19 blev standset af kurderne, men den sidste bombe sprang ikke så langt fra, hvor han opholdt sig. Det var to huse derfra. Det var voldsomt at se, hvordan mange af kurdernes landsbyer var blevet fuldstændigt ødelagt. Han skulle alene observere 13. januar 2007 - endnu ikke optrykt i FED XC og indberette overgreb mod kurderne. Han måtte ikke gribe ind, eller i øvrigt foretage sig noget. Det kunne han heller ikke på grund af de mange soldater, der var i området. Nogle af de episoder, han oplevede, fandt sted før orloven i Danmark. Episoderne oppe i bjergene fandt sted efter april. Gervin truede ham som beskrevet direkte med et våben. Gervin var fast chauffør. Der blev ikke talt om episoden bagefter. Han tog normalt ikke til Bagdad efter de oplevelser i byen, han havde haft de første tre dages ophold efter ankomsten til Irak. De tre dage havde han følt sig utryg. Da der senere skulle være fest, tog han imidlertid med til Bagdad. Det var i forbindelse med ferie. Han vrikkede på et tidspunkt om på foden. Han blev røntgenundersøgt, men billedet var ikke godt nok. Han fik af lægen besked på at være forsigtig med foden. Efter opfordring opsøgte han en dansk/irakisk familie. De fortalte om en bombe, der var slået ned tæt ved. Han foreslog, at de tog til Danmark. Det ville de overveje. Han blev dårligt modtaget på hotellet, da han kom med den danske kvinde og to piger. Han sagde farvel til familien på hotellet. Han fik det meget dårligt efter episoden på hotellet. Senere fortalte en englænder, hvad der var sket med familien, fordi han havde opsøgt dem. De var blevet tilbageholdt af politiet. Med hensyn til hjemsendelsesgrundlaget fik han at vide, at der skulle stå, at han havde dårlig fod. Lægen spurgte også til anklen. Han fik hurtigt afslag på at rejse hjem. Herefter fik han det dårligt. Han ville hjem. Han gik ud i byen for at finde en taxa, så han kunne komme hjem. Han var psykotisk og havde det meget dårligt. Han ville bare væk. Han var noget ude af fatning efter, at nogle soldater fik fat i ham. Han kendte ikke de FN folk, der fangede ham. Han blev bragt til nogle grækere, som testede ham fysisk. Han kom mere og mere op at køre. Så husker han, at han lige pludselig kom hjem via Bagdad. Han følte sig utryg og blev hele tiden medicineret. Han fik ikke tilbudt psykologbehandling før i 1997. Der var tale om 10 timers samtale. Det hjalp ham til at erkende sygdommen. De andre diagnoser, han har fået, siger ham ikke noget. Han talte ikke med nogen fra forsvaret forud for, at forsvaret anmeldte sygdommen til Arbejdsskadestyrelsen. Han var knap otte måneder på Cypern. Han havde kørt gennem mange tjekpoints på Cypern uden at være blevet truet. Han blev truet i Irak, hver gang han kørte gennem et tjekpoint, og en gang blev der skudt efter ham og hans hold, da de havde passeret tjekpointet. Han så ingen blive skudt, men kurderne
lev truet og slået. På hotellet opstod der tumult, da de partifolk, der var på hotellet, gik hen imod ham, da han kom ind med den danske kvinde og de to piger. Han forstod ikke hvad irakerne sagde, og han skyndte sig op på værelset med den danske kvinde og pigerne. De fortalte ham ikke, hvad der blev sagt nede i forhallen. Han har senere fået at vide, at der ikke skete familien noget efter, at de var hos politiet. Han var indlagt på sygehus igen sidste år. Han fik det dårligere, fordi der var dødsfald i familien, og der skete også noget på arbejdet. Han har haft forskellige skånejobs. Psykolog Hanne Knudsen har bl.a. forklaret, at hun har specialiseret sig i akut- og krisepsykologi. Hun har haft tre samtaler med A og gennemført fire prøver, som kunne belyse hans situation. Der var ikke mistanke om hjerneskade. I 2002 var der ikke tilstrækkeligt grundlag for at stille diagnosen PTSD. Der var dog ikke meget, der adskilte den samlede mængde af symptomer fra, at diagnosen kunne stilles. Der manglede kun et symptom af tilstrækkelig styrke. Hun har derfor anvendt udtrykket sub-klinisk PTSD. Den sidste undersøgelse viste bl.a. skizoide personlighedstræk, men ikke en egentlig personlighedsforstyrrelse. Der var intet i samtalerne med A, der tydede på, at han inden udsendelsen til Irak havde nogen form for afvigelser på det psykiske område. Hun opfattede ikke oplysningerne fra ham som overdrevne, og hun fik ikke indtryk af, at de ikke var forekommet i virkeligheden. Det er hendes opfattelse, at det, han oplevede i Irak, førte til den konstaterede tilstand af sub-klinisk PTSD. Der er også en god sammenhæng mellem denne diagnose og de konstaterede psykotiske symptomer. Sub-klinisk PTSD er alvorlig og behandlingskrævende, og en tidlig indsats med behandling kunne have hjulpet ham. Man burde have tænkt i PTSD baner og undersøgt nærmere herfor, da han kom hjem. Hun har ikke fundet grundlag for at antage, at hans tidlige oplevelser i Irak var påvirket af den psykose, som senere indtrådte. Professor i psykologi ved Århus Universitet Ask Elklit har på baggrund af sine artikler bl.a. forklaret, at den opgave, som FN-soldater skal løse, betragtes som vanskeligere end de traditionelle militære opgaver. Den opleves som klart mere belastende på grund af opgavens observerende karakter uden mulighed for indgriben. Undersøgelser over omfanget af belastningen vanskeliggøres af en række forhold, som kan skifte med tid, bl.a. stridighedernes intensitet og ledelsesforholdene. Han anbefaler en Forsikrings- og Erstatningsretlig Domssamling screening af de personer, som man fra forsvarets side tænker på at udsende. Man kan dog ikke finde alle, men nok 2/3 af de særligt sårbare personer, som påtænkes udsendt, således at man kan standse udsendelsen af disse. Han har også foreslået udsendelse af psykologisk uddannede, der løbende har kontakt til de udsendte, således at den psykologiske hjælpeindsats kan gives på stedet og hurtigst muligt. Denne anbefaling har forsvaret ikke fulgt. Der er nogle grundlæggende principper for debriefing, som skal følges, herunder, at den skal foregå ved uddannede psykologer og over en vis tid. Ellers har debriefingen ingen eller negativ virkning. I Norge gennemføres en screening af alle, der skal udsendes. Ordningen blev omtalt på møder mellem militærpsykologer i hvert fald i 1997/1998, hvor den var trådt i kraft. I Holland og Norge udsendes nu psykologer sammen med de øvrige udsendte. Psykolog Ida Rasmussen har bl.a. forklaret, at hendes arbejdsområde navnlig omfatter krisepsykologi. Hun udfører en del arbejde for forsvaret, Institut for Militærpsykologi, hvor hun deltager i visitationen. Efter 1992 er der indført en ordning med obligatorisk opfølgning efter et år, og allerede efter nogle måneder, hvis der efter første briefing er mistanke om behov herfor. A fik af forsvaret bevilget 10 behandlinger hos hende. Det værste for ham var, at han blev nægtet hjemsendelse. Selv få dages nægtelse af hjemsendelse, hvor man føler, at man ikke kan komme ud af situationen, kan føre til et sammenbrud. Tiden for den psykologiske indsats er meget vigtig. Det er hendes vurdering, at A har oplevet de ting, han har fortalt om. De omtalte hændelser er ikke udslag af en psykose. Det er hun opmærksom på, idet hun ved sine spørgsmål krydstjekker oplysningerne, ligesom hun aflæser kroppens reaktioner, når der fortælles om begivenhederne. A har nu en ekstrem sårbarhed også over for selv små belastninger. Det vil vare ved langt hen i livet. Hun har ikke fundet tegn på forudgående psykose i hans tidligere livsforløb. Hun går derfor ud fra, at A først er blevet syg i Irak efter flere fareoplevelser, som han ikke kunne mestre. Kaptajn B har bl.a. forklaret, at han rent faktisk fungerede som ældste danske officer og derfor stod for kontakten hjem. Han fungerede også som funktionsofficer for de ti hold FN soldater. Han var fortrinsvis i Suleimaniyah. Hans arbejdsopgaver var på kontoret, men han tog lejlighedsvis ud for at tale med holdene. I øvrigt foregik kontakten til holdene over telefon og ved fordeling af opgaverne på mor- 13. januar 2007 - endnu ikke optrykt i FED XCI
Page 1 and 2: V.L.D. af 3. august 2006. Sag: 14.
Page 3 and 4: I dette tjekpoint i Kirkuk blev kur
Page 5 and 6: len i virkeligheden foregik på et
Page 7 and 8: træden meget påfaldende. Forud fo
Page 9 and 10: forholdene i Irak, som han på en m
Page 11 and 12: psykose. De psykotiske symptomer va
Page 13 and 14: “... Med sagens tilbagesendelse s
Page 15 and 16: Spørgsmål N: Er sagsøgeren efter
Page 17: Nej. ... Spørgsmål 5: På hvilket
Page 21 and 22: sen kravene til at blive optaget p
Page 23: herefter ikke godtgjort, at den ski

Corel Ventura - BATCH082.CHP - Forsikrings- og Erstatningsretlig ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?