Corel Ventura - BATCH082.CHP - Forsikrings- og Erstatningsretlig ...

More documents

Recommendations

Info

Forsikrings- og Erstatningsretlig Domssamling genmøder. Han havde daglig kontakt med A, bl.a. i forbindelse med udpegning af opgaver. Han erindrer ikke, hvad han talte med ham om, første gang A henvendte sig med problemer. Der gik nok en uges tid, hvorefter han besluttede, at A skulle hjemsendes. Han havde mange opgaver at løse, og dertil kom så A’s problemer. På grund af nogle helligdage måtte A vente yderligere tre dage på hjemsendelse. Det kunne A ikke, og vidnet tog derfor igen kontakt til Bagdad. Det kan godt være, at han har skrevet noget om en dårlig fod, i stedet for psykiske problemer, for at sikre, at hjemsendelsen ikke vanskeliggjorde A’s fremtidige ansættelse i forsvaret. Det har han gjort med en anden hjemsendt. Han kan ikke i dag genkende skriften som hans, men det kan være hans skrift, der er på papiret vedrørende A’s hjemsendelse. Han havde allerede på vej tilbage til Irak fra en orlov i tiden fra februar til maj set A være noget overgearet. Han opfattede situationen som meget stressende, fordi der hele tiden kunne ske noget, uden at man vidste hvornår. Han var ikke nervøs i Irak, fordi soldater normalt kun handler efter ordre, mens situationen i Kurdistan var værre. Der var næsten tale om “wild west” forhold, hvor en galning kunne finde på hvad som helst. Han talte ikke med A om A’s problemer, og han havde heller ikke overskud hertil. Da A skulle hjem, var han så dårlig, at det ikke var muligt at have en samtale. Personerne på A’s hold kunne have støttet ham, men det forudsatte, der var danskere på holdet, og det husker han ikke, om der var. I 1992 talte man ikke med andre om personlige problemer. Der er sket meget siden hen på dette område. Det var en overordnet dansk officer i Bagdad, som udvirkede, at A kunne komme hjem inden helligdagene begyndte. Han husker ikke, hvilken tidshorisont han informerede A om med hensyn til hjemsendelsen. A blev placeret hos nogle grækere, som han havde et godt forhold til. Han var med ude for at lede efter A, da han var stukket af. Overlæge Allan Vangtorp har bl.a. forklaret, at hans udtalelse fra 2003 er baseret på de foreliggende lægelige udtalelser, som belyste sygdomsforløbet godt. Der var ikke tale om en ren maniodepressiv lidelse eller en ren skizofren lidelse. Der var symptomer fra hver lidelse, og billedet var noget blandet. Der krævede herefter et forløb, for at man kunne stille en mere præcis diagnose. Han var ikke i tvivl om den diagnose, han selv nåede til i sin erklæring fra 2003. Der var ikke tale om PTSD. Han har forholdt sig til, at der var tale om en polymorf lidelse, og ikke det stress response syndrom, som overlæge 13. januar 2007 - endnu ikke optrykt i FED XCII Gorm Odden Petersen af andre end medicinske grunde anførte ved udskrivelsen. Der var tale om en psykose. Den psykose, han har diagnosticeret, kommer i episoder, og bryder som regel ud, når patienten er midt i tyverne, og inden for perioden fra patientens 18. til 25. år. Ind imellem episoderne kan psykosen klinge af, navnlig ved god behandling. A blev behandlet med to forskellige medicingrupper. En gruppe vedrørende stemningssvigninger, og en gruppe vedrørende skizofreni. Der var ingen, der efter A’s fine soldaterpapirer kunne forudse, at de usædvanlige belastninger, han blev udsat for, kunne føre til det, der skete for ham. Sygdommen kunne for så vidt være brudt ud i en helt anden sammenhæng ved en anden belastning. Der er ingen sammenhæng mellem belastningens karakter og styrke og risikoen for udbrud. Det kommer helt an på, hvordan patienten i det hele opfatter den givne situation. Procedure: Til støtte for den principale påstand over for Ankestyrelsen om, at lidelsen må anses for omfattet af lov om forsikring mod følger af arbejdsskade § 10, stk. 1, nr. 1, jf. erhvervssygdomsfortegnelsen Gruppe I, posttraumatisk belastningsreaktion, har A gjort gældende, at hans lidelse må diagnosticeres som PTSD. Ved hjemkomsten til Danmark fik han stillet denne diagnose på Rigshospitalet, og det fremgår ligeledes af erklæringen af 19. juli 2000 fra psykolog Ida Rasmussen, at han fremstår med tydelig PTSD. Klinisk psykolog Hanne Knudsen har fastslået, at han har udviklet sub-klinisk PTSD. Retslægerådet har udtalt, at der er samme elementer af symptomer i PTSD og i reaktiv psykose og i et vist omfang også i skizoaffektiv psykose, så det kan ikke ud fra Retslægerådets erklæringer udelukkes, at A’s sygdom kan diagnosticeres som PTSD. Ankestyrelsens lægekonsulent har primært bygget sin udtalelse på erklæringen af 4. oktober 2000 fra speciallæge i psykiatri Conni Fensbo, men denne erklæring bygger på en forkert antagelse om, at psykosen allerede var ved at udvikle sig inden udsendelsen til Irak. Retslægerådet har fastslået, at der ikke er oplysninger i sagen, der peger på, at A forud for eller på tidspunktet for udsendelse til Irak havde udviklet eller var disponeret for at udvikle en psykisk lidelse, og at massiv psykisk belastning kan udløse en psykose. Til støtte for den subsidiære påstand om, at lidelsen må anses for omfattet af lovens § 10, stk. 1, nr. 2, 1. led, er det gjort gældende, at såfremt lidelsen ikke kan diagnosticeres som PTSD, så opfylder lidel-
sen kravene til at blive optaget på erhvervssygdomsfortegnelsen. Det er et typisk mønster, at udsendte soldater pådrager sig psykoser, og der foreligger lægelig dokumentation for en sammenhæng mellem den arbejdsmæssige belastning som udsendt soldat og udvikling af den anmeldte psykiske lidelse. Lidelsen må derfor anses for omfattet af lovens § 10, stk. 2, nr. 2, 1. led. A’s forklaring og redegørelse for hændelserne og den belastning, han var udsat for, skal lægges til grund. Til støtte for den mere subsidiære påstand om, at lidelsen må anses for omfattet af lovens § 10, stk. 1, nr. 2, 2. led, er det gjort gældende, at lidelsen udelukkende eller i overvejende grad opstod som følge af arbejdets særlige art. Der er en klar sammenhæng mellem den psykiske belastning under opholdet i Irak og den psykiske lidelse. Han kunne ikke have forudset disse belastninger, og han var ikke blevet forberedt på dem. Der kan ikke føres et mere sikkert bevis for årsagssammenhængen, end det er sket i denne sag. Både speciallæger og Retslægerådet har fastslået, at der ikke er holdepunkter for at antage, at han forud for udsendelsen til Irak havde eller var disponeret for at udvikle en psykisk lidelse. Retslægerådet har udtalt, at massive belastninger kan udløse en psykose, og ifølge Retslægerådet er der tidsmæssig sammenhæng mellem belastning og sygdomsudvikling. Det er således tilstrækkeligt sandsynliggjort, at den arbejdsmæssige belastning har forårsaget skaden, og der foreligger dermed den fornødne årsagssammenhæng. Selvom det lægges til grund, at A havde et latent sygdomsanlæg, må lidelsen fortsat anses for omfattet af lovens § 10, stk. 2, nr. 2, 2. led, idet de massive belastninger i Irak har udløst lidelsen, og det er tilstrækkeligt til, at der foreligger den fornødne årsagssammenhæng. Til støtte for påstanden over for Forsvarets Personeltjeneste har A gjort gældende, at Forsvarets Personeltjeneste har tilsidesat sin omsorgspligt. Forsvarets Personeltjeneste var bekendt med, at de udsendte soldater ville blive udsat for voldsomme oplevelser, men soldaterne blev ikke uddannet til at håndtere oplevelserne og forberedt på, hvad de ville blive udsat for. Hans anmodning om hjemsendelse burde have været håndteret således, at han straks var blevet sendt hjem. Forsvarets Personeltjeneste burde have instrueret talsmænd og overordnede i at genkende signaler på psykiske problemer og i at tackle disse hensigtsmæssigt. Kaptajn B har bekræftet, at han allerede tidligere på vej tilbage til Irak fra en orlov blev opmærksom på, at A havde psykiske proble- Forsikrings- og Erstatningsretlig Domssamling mer, men at han ikke magtede at gøre noget ved det. Forsvarets Personeltjeneste har pådraget sig et erstatningsansvar ved ikke at forberede de udstationerede soldater tilstrækkeligt og ved ikke bagefter at sørge for en forsvarlig bearbejdning af de traumatiske oplevelser. Der er årsagssammenhæng mellem Forsvarets Personeltjenestes manglende omsorgspligt og A’s psykiske lidelse, og der henvises i den forbindelse til, hvad der er gjort gældende til støtte for påstanden over for Ankestyrelsen. A’s krav er ikke forældet, idet Forsvarets Personeltjeneste ikke midt i et administrativt sagsbehandlingsforløb kan gøre forældelsesindsigelsen gældende. Forældelsesfristen for kravet mod Forsvarets Personeltjeneste begynder tidligst at løbe fra det tidspunkt, hvor der er truffet endelig afgørelse i arbejdsskadesagen, hvilket vil sige fra Ankestyrelsens første afgørelse, der er meddelt A ved brev af 27. november 1997. Ankestyrelsen har til støtte for sin påstand om frifindelse bestridt, at A lider af PTSD eller sub-klinisk PTSD. Det fremgår af Retslægerådets udtalelser, at A lider af en skizoaffektiv psykose, hvilket også er bekræftet af de læger, der tidligere har undersøgt A. På den baggrund er A’s lidelse ikke omfattet af lov om forsikring mod følger af arbejdsskade § 10, stk. 1, nr. 1. Selv, hvis det lægges til grund, at A lider af PTSD, var det alligevel med rette, at Ankestyrelsen i sine afgørelser afviste at anse A’s lidelse for omfattet af lovens § 10, stk. 1, nr. 1, idet PTSD først på et senere tidspunkt er optaget på erhvervssygdomsfortegnelsen. A’s lidelse er heller ikke omfattet af lovens § 10, stk. 1, nr. 2, 1. led, idet det ikke er sandsynliggjort, at den skizoaffektive psykose opfylder kravene for at blive medtaget på erhvervssygdomsfortegnelsen. Selvom landsretten måtte nå frem til, at A lider af PTSD, vil A’s lidelse fortsat ikke være omfattet af lovens § 10, stk. 1, nr. 2, 1. led, idet det i den seneste erhvervssygdomsfortegnelse er en betingelse for at anse PTSD for omfattet af loven, at lidelsen er forårsaget af traumatiske begivenheder eller situationer af kortere eller længere varighed af en exceptionelt truende eller katastrofeagtig karakter. Det er ikke godtgjort, at A har været udsat for oplevelser, der var exceptionelt truende eller katastrofeagtige. A’s egne erindringer om episoderne i Irak kan i den forbindelse ikke uden videre lægges til grund, idet Retslægerådet i sin besvarelse af spørgsmål Y har udtalt, at det ikke kan udelukkes, at hans beskrivelser kan være farvet af hans psykose. 13. januar 2007 - endnu ikke optrykt i FED XCIII
Page 1 and 2: V.L.D. af 3. august 2006. Sag: 14.
Page 3 and 4: I dette tjekpoint i Kirkuk blev kur
Page 5 and 6: len i virkeligheden foregik på et
Page 7 and 8: træden meget påfaldende. Forud fo
Page 9 and 10: forholdene i Irak, som han på en m
Page 11 and 12: psykose. De psykotiske symptomer va
Page 13 and 14: “... Med sagens tilbagesendelse s
Page 15 and 16: Spørgsmål N: Er sagsøgeren efter
Page 17 and 18: Nej. ... Spørgsmål 5: På hvilket
Page 19: lev truet og slået. På hotellet o
Page 23: herefter ikke godtgjort, at den ski

Corel Ventura - BATCH082.CHP - Forsikrings- og Erstatningsretlig ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?