Corel Ventura - BATCH082.CHP - Forsikrings- og Erstatningsretlig ...

More documents

Recommendations

Info

Forsikrings- og Erstatningsretlig Domssamling ... Objektivt psykisk Patienten fremtræder ved udskrivelsen som en nydelig, alderssvarende yngre mand med en god muskelbygning, men ret stiv kropsholdning, hvilket formentlig må tilskrives den medikamentelle behandling. Er venlig, lidt distant og angiveligt indstillet på at fortsætte samarbejdet med Sygehuset. Synes ikke at have helt klar forståelse af alle sine psykotiske symptomer og udviser neglekt overfor flere af dem. Fremtræder ikke manifest psykotisk ved udskrivelsen. Diagnose / Skizoaffektiv psykose F. 25.0/ Konklusion Det drejer sig om en 29 årig ung mand, der blev psykisk syg i 1992 og siden da har haft adskillige, langvarige psykotiske faser. Han har en god uddannelse som bankassistent og har været meget motiveret for at komme tilbage til arbejdsmarkedet, men har nu erkendt, at han ikke magter dette på nuværende tidspunkt. Det skønnes fuldt berettiget at tilkende A førtidspension efter Pensionslovens § 14 stk. 2, nr. 1.” Speciallæge i psykiatri Kjeld Reinert, Aalborg Psykiatriske Sygehus, har i en erklæring af 24. februar 1997 til Arbejdsskadestyrelsen bl.a. anført følgende: “... haft A i ambulant konsultation. Jeg har endvidere med hans accept orienteret mig i hans journal fra flere indlæggelser i Aalborg Psykiatriske Sygehus fra 1992 til dato. På baggrund af disse samt de fremsendte akter kan anføres følgende: Dispositioner: ingen kendte til psykisk sygdom. ... Styrken gjorde tjeneste i Sulemanir i grænseområdet mellem Kurdistan og Iran. I modsætning til tidligere var han nu medlem af et almindeligt team på 10 personer i FN styrken. Han var eneste dansker, og teamet bestod i øvrigt af soldater fra Nepal, Thailand, Nigeria mv. Forholdet til de øvrige medlemmer af teamet beskrives som uproblematisk, også her præget af godt sammenhold. Teamet var ledet af en sergent, og patienten havde funktion som næstkommanderende. Teamets funktion bestod i at afpatruljere det uofficielle grænseområde mellem det egentlige Iran og Kurdistan samt at bistå internationale organisationer i deres humanitære nødhjælpsarbejde. FN-styrken var udstationeret i en hovedlejr i ovennævnte by, hvor teamet i 2 ugers perioder var beskæfti- 13. januar 2007 - endnu ikke optrykt i FED LXXX get med pasning af materiel og bygninger samt lettere patruljering. Herefter fulgte 2 ugers patruljering i bjergene eller ørkenen, hvorunder teamet udgik fra 3 faste, men ret interimistiske lejrpladser. Der var på tidspunktet for patientens udstationering i området ingen egentlige krigshandlinger, men stemningen var generelt lettere til moderat spændt med lokale militære vejspærringer af den uofficielle grænse. FN styrken var yderst vel modtaget i det kurdiske område, mens irakerne var yderst modstræbende og herunder pegende med skarpladte våben ved styrkens passage af vejspærringer. Ingen i FN styrken led på noget tidspunkt korporlig overlast, men på et tidspunkt i marts eller april 1992 sprang i nærheden en bombe ved det lokale partikontor for PKK. Her udover har patienten, i forbindelse med afhentning af 2 tankvogne med brændstof, som irakerne havde tilegnet sig, været ude for at måtte holde vagt ved disse natten over i afklaring på, om bilerne var minerede. Patienten blev ifølge de fremsendte akter hjemsendt fra styrken medio juni 1992, efter at han var konstateret i en psykotisk tilstand. ... Han vil på intet tidspunkt forud for 1992 have følt sig nervøs eller egentlig psykisk lidende. Oplyser, at han nok har været noget genert og måske manglet lidt selvstændighed, hvilket imidlertid blev ændret under militærtjenesten, hvor han bl.a. fungerede som talsmand. Om sin psykiske tilstand op til hjemsendelsen fra Irak i sommeren 1992 oplyser han, at han formentlig allerede i første halvdel af maj, hvor han var på en uges ferie i Danmark, havde ændret sig psykisk. Familien skal om denne periode have angivet, at han “havde utrolig megen fart på”, samt havde svært ved at koncentrere sig. Selv erindrer han også, at han havde svært ved at holde sig i ro, og han forlod således dagen før sin tilbagerejse til Irak i 3 timer en konfirmation for at gå tur, hvorunder han erindrer at have tænkt på, at han ikke kunne forstå, at de andre gæster ved festen var så glade. Samtidig spekulerede han meget på sine oplevelser i Irak, hvor kurderne ved passage af irakiske vejspærringer blev slået med vandslanger. Generelt levede kurderne under yderst dårlige forhold og i telte, idet de fleste boliger var sprængt. Takket være nødhjælpsorganisationer var der dog ingen hungersnød, men han kan huske, at han under sit fravær fra konfirmationen tænkte meget på, at han fandt det forfærdeligt, at kurderne ikke kunne få deres eget land. Aftenen inden afrejsen havde han et kortvarigt sammenbrud, hvor han i selskab med sin daværende forlovede var grædende og berettede om
forholdene i Irak, som han på en måde syntes uvirkelige som en film. Efter tilbagekomsten til Irak følte han dog hurtigt at falde ind i de daglige rutiner, idet dog lederen af hans team blev flyttet til Bagdad. I stedet kom der en anden dansk soldat i teamet. Efter en kortere tid blev han i tiltagende højt humør, følte trang til at der skulle festes og i det hele taget “ske noget”. I samme periode forstuvede han under volleyball en fod, som han fik kureret hos en lokal healer. Fra den 5.6.1992 var han i en 3-4 dage sammen med det danske regiment på i alt 75 mand på ferie i Bagdad. Han opsøgte her, efter forudgående opfordring hertil fra familien i Danmark, en der bosiddende dansk kvinde, gift med en iraker og søgte at overtale familien til at forlade landet. Da dette ikke umiddelbart lykkedes, tog han dem med til sit hotel til samtale med en engelsk officer, efterfølgende resulterende i, at familien blev korterevarende arresteret og afhørt af det irakiske efterretningsvæsen, deres telefoner blev aflyttet, og efterretningsvæsnet skulle angiveligt også have ønsket at afhørt patienten, hvilket imidlertid ikke fandt sted. Under samtalen i dag vurderer han sin kontaktform med den irakiske familie som et udtryk for sygdom. Efter tilbagekomsten fra Bagdad havde han ophold i hovedlejren, og det fremgår af de medfølgende akter, at hans adfærd der efterhånden blev så påfaldende, at han omkring den 11.6.1992 af sine kammerater blev afvæbnet. Han har herefter ringe hukommelse for det skete, indtil han den 12.6.1992 blev fundet upåklædt og beruset på en vejbro. ... Objektivt psykisk er han klar, samlet og orienteret. Fremtræder velklædt, velordnet, en smule stiv i sit bevægemønster, hvilket muligt kan tilskrives den igangværende behandling med neuroleptika. Han beretter ganske eksakt om sit livs- og sygdomsforløb. Han frembyder ingen produktive tegn på sindssygdom i form af vrangforestillinger, hallucinationer eller tankeforstyrrelser. Han har god sygdomserkendelse og giver en tilfredsstillende såvel formel som emotionel kontakt. Diagnostisk må han antages at være lidende af en absolut velbehandlet skizoaffektiv tilstand.” Den 25. juli 1997 traf Arbejdsskadestyrelsen afgørelse om, at A’s skade ikke kunne anses for en erhvervssygdom, der var omfattet af lov om forsikring mod følger af arbejdsskade. Ved brev af 27. november 1997 til A meddelte Den Sociale Ankestyrelse (nu Ankestyrelsen), at An- Forsikrings- og Erstatningsretlig Domssamling kestyrelsen den 19. november 1997 tiltrådte Arbejdsskadestyrelsens afgørelse. I Ankestyrelsens afgørelse er anført følgende: “... Den anmeldte lidelse kan ikke anerkendes som erhvervssygdom efter lovens § 9, nr. 4, jf. § 10, stk. 1, nr. 1, sammenholdt med Arbejdsskadestyrelsens bekendtgørelse nr. 54 af 19. januar 1995 om fortegnelse over erhvervssygdomme i medfør af lovgivning om forsikring mod følger af arbejdsskade. De er derfor ikke berettiget til ydelser efter loven. Begrundelsen for afgørelsen er, at den lidelse, der er konstateret hos Dem (skizoaffektiv lidelse), ikke er nævnt i erhvervssygdomsbekendtgørelsen af 19. januar 1995, hvilket er en forudsætning for, at lidelsen kan anerkendes som en erhvervssygdom efter lovens § 10, stk. 1, nr. 1. Ankestyrelsen har efter de foreliggende oplysninger om arbejdets art og om lidelsens karakter ikke fundet tilstrækkeligt grundlag for at anmode Arbejdsskadestyrelsen om at forelægge sagen for Erhvervssygdomsudvalget med henblik på mulig anerkendelse efter lovens § 9, nr. 4, jf. § 10, stk. 1, nr. 2. Ifølge § 10, stk. 1, nr. 2, i loven kan erhvervssygdomme anerkendes, hvis det godtgøres, at lidelsen må anses for udelukkende eller i overvejende grad at være forårsaget af arbejdets særlige art. Ankestyrelsen vurderer, at der efter den praksis, der gælder for tilfælde som Deres, ikke er udsigt til, at Erhvervssygdomsudvalget vil anbefale, at lidelsen anerkendes som arbejdsskade. Ved denne vurdering har Ankestyrelsen lagt vægt på, at der efter Erhvervssygdomsudvalgets opfattelse skal være tale om en posttraumatisk stresstilstand efter belastninger i form af serier af vold eller trusler om vold eller tilsvarende voldsomme oplevelser. Hertil kommer, at De ikke under udstationeringen, har været udsat for belastninger ud over det forventelige og at udstationeringen ikke skønnes at have væsentlig betydning for det senere sygdomsforløb. Deres lidelse i form af skizoaffektiv lidelse er således ikke en arbejdsbetinget lidelse. ...” Overlæge Conni Fensbo, Aalborg Psykiatriske Sygehus har den 30. marts 1999 afgivet en lægeerklæring til Social- og Sundhedsforvaltningen, Aalborg Kommune. Af erklæringen fremgår bl.a. følgende: 13. januar 2007 - endnu ikke optrykt i FED LXXXI
Page 1 and 2: V.L.D. af 3. august 2006. Sag: 14.
Page 3 and 4: I dette tjekpoint i Kirkuk blev kur
Page 5 and 6: len i virkeligheden foregik på et
Page 7: træden meget påfaldende. Forud fo
Page 11 and 12: psykose. De psykotiske symptomer va
Page 13 and 14: “... Med sagens tilbagesendelse s
Page 15 and 16: Spørgsmål N: Er sagsøgeren efter
Page 17 and 18: Nej. ... Spørgsmål 5: På hvilket
Page 19 and 20: lev truet og slået. På hotellet o
Page 21 and 22: sen kravene til at blive optaget p
Page 23: herefter ikke godtgjort, at den ski

Corel Ventura - BATCH082.CHP - Forsikrings- og Erstatningsretlig ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?