Rigtig mad og ernæring til hæmatologiske patienter_20 ... - e-Dok

Rigtig
mad mad mad mad mad
ernæring ernæring ernæring ernæring ernæring ernæring ernæring ernæring ernæring ernæring ernæring ernæring
og
til hæmatologiske patienter
Klinisk sygeplejespecialist Astrid Lindman
Aarhus Universitetshospital
Hæmatologisk Afdeling R

mad
Rigtig
og
ernæring
til hæmatologiske patienter
Denne patientvejledning „Rigtig mad og ernæring til
hæmatologiske patienter“ er til dig, der har behov for en
mere omfattende viden. Vejledningen er opbygget så du
kan slå op og læse de områder, der er aktuelle for dig.
Vejledningen er udarbejdet i samarbejde med afdelingens
ernæringsgruppe og ressourcepersoner med specialviden
inden for hæmatologien. Efterfølgende har 6 patienter og
deres pårørende bidraget med væsentlige og konstruktive
ideer. En stor tak til alle jer, der brugte jeres tid og kræfter på
denne opgave.
Tak til Sygekassernes Helsefond for økonomisk støtte til
udgivelse af både „Mere energi i mindre mad“ og „Rigtig
mad og ernæring til hæmatologiske patienter“.
Udgivet af:
Hæmatologisk Afdeling R
Aarhus Universitetshospital
2004, genoptryk og revideret 2009 og 2013
Layout:
Anne Birgitte Andersen
Kommunikationsafdelingen
Aarhus Universitetshospital
Illustration (madpyramide):
Ken Kragsfeldt
Kommunikationsafdelingen
Aarhus Universitetshospital
Fotos:
Forside: Lise Preuss
Madbilleder: Michael Harder
Kommunikationsafdelingen
Aarhus Universitetshospital
Astrid Lindman
Klinisk sygeplejespecialist
Hæmatologisk Afdeling R

Indholdsfortegnelse
Rigtig mad og ernæring til hæmatologiske
patienter .................................................................... 4
Mad under kemoterapi ........................................................ 5
Mad efter kemoterapi ........................................................... 5
Motion ........................................................................................ 5
Generelt om kost ...................................................... 6
Protein ........................................................................................ 6
Kulhydrat ................................................................................... 6
Fedt .............................................................................................. 6
Vitaminer og mineraler ........................................................ 6
Væskebehov ............................................................................. 6
Alkohol ....................................................................................... 6
Hygiejne ved håndtering af mad- og drikkevarer 8
Muligheder og ideer når din appetit er lille ......... 10
Ideel kostsammensætning for raske .............................10
Ideel kostsammensætning ved vægttab
som følge af sygdom ..........................................................11
Mere energi i mindre mad ................................................12
Flere muligheder og ideer ................................................14
Mad via ernæringssonde ...................................................15
Parenteral ernæring .............................................................15
Protein- og energirige drikke og snacks .............. 16
De færdige produkter .........................................................16
Opskrifter på drikke .............................................................16
Opskrifter på snacks ............................................................17
Når du har brug for at dæmpe eller fjerne gener 18
Smagsændringer ..................................................................18
Forstoppelse ...........................................................................19
Diarré ........................................................................................20
Kvalme og opkastninger ....................................................22
Problemer i mund og hals.................................................24
Tør i munden .........................................................................26
Ømhed i munden .................................................................28
Halsbrand ................................................................................29
Ressourcepersoner ................................................. 30
Litteraturliste .......................................................... 31
2013
3

4
Rigtig mad og ernæring til hæmatologiske patienter
Det er vigtigt at skelne mellem den rigtige kost til at
forebygge kræft, og den rigtige kost under kræftsygdom.
Når formålet er at forebygge udvikling af kræft anbefaler
Sundhedsstyrelsen i Danmark en livsstil, hvor vi spiser
grønt, groft og magert. Det forholder sig imidlertid
anderledes, når du skal igennem et behandlingsforløb
for kræft. Det vigtigste er da, at du får nok at spise, så dit
behov for energi og protein er dækket.
Kræftsygdom samt et langt og intensivt behandlingsforløb
kan give appetitløshed, kvalme og træthed. Det kan
medvirke til, at du spiser mindre og derfor har svært ved
at holde din vægt.
Når du får tilstrækkelig mad, og kan holde vægten, er du
bedre rustet til at klare din sygdom og de bivirkninger,
der kan forekomme i forbindelse med behandlingen.
Mad er derfor en vigtig del af behandlingen. Afdelingens
madtilbud tager udgangspunkt i, at din appetit er lille,
samtidig med at dit næringsbehov er øget.
Hold øje med vægten. Gør det til en god vane at veje dig
1 gang om ugen. Fortæl personalet hvis du taber dig, så
du kan få hjælp til at begrænse vægttabet. En eventuel
slankekur skal vente til behandlingen er slut.
3 gode grunde til at spise
under og lige efter kemoterapi
Din mave/tarmslimhinde får næring og genopbygges
derfor hurtigere efter kemoterapien.
Tarmslimhinden sørger for optagelse af næringsstoffer
til kroppen og slimhinden fungerer som barriere
mellem bakterier i tarmkanalen og blodbanen.
Cellerne i slimhinden udskiftes hver 3. dag. Næring i
tarmen er derfor vigtig, så nye celler kan dannes.
Du stimulerer spytproduktionen og tyggemusklerne.
Du undgår at mavesækken trækker sig sammen og
efterfølgende har plads til mindre mad og dermed
giver for tidlig mæthedsfølelse.

Mad under kemoterapi
Spis det du har lyst til, og så meget og
så godt du kan!
Den behandling du får for din sygdom består oftest af
flere behandlinger med kemoterapi.
Når du får kemoterapi går kræftceller og raske celler til
grunde. I den periode kan din krop ikke udnytte maden
fuldstændigt, og du kan ikke øge din muskelmasse.
Under kemoterapi mister du måske lysten til mad eller
kan have behov for smagsneutral mad, der er let at spise,
tygge og synke.
Efter hver kemoterapi er din modstandskraft svækket.
Svækkelsen kan være mere eller mindre udtalt afhængig
af sygdommen og den behandling, du modtager. I den
periode er der særlig risiko for at få infektioner og feber.
Ved feber og infektioner udnytter kroppen kun i begrænset
omfang den mad, du spiser.
Alligevel er det vigtigt, at du i hele perioden spiser og
drikker, så godt du kan.
Mad efter kemoterapi
Spis det kroppen har brug for!
Genopbygningsfasen
Genopbygningsfasen er den periode, hvor din krop efter
kemoterapi og infektioner begynder at bygge sig op
igen. Du er oftest hjemme i den periode.
Et tegn på, at din krop er i genopbygningsfasen, er at
antallet af blodceller stiger. I den periode har din krop
brug for ekstra energi, protein, vitaminer og mineraler
og kan nu langt bedre udnytte det, du spiser. Det er
her du kan genvinde noget af dit eventuelle vægttab.
Genopbygningsfasen er oftest kortvarig, fordi du skal
modtage kemoterapi igen.
Det er derfor vigtigt, at du hver dag får den næring, du
har brug for. Det er vigtigt, at du spiser, også selv om du
ikke har appetit. Har du tabt i vægt, er det nødvendigt, at
du sammensætter maden, så energi- og proteinindholdet
er højere per portion end i normale kostanbefalinger. Se
afsnittet: „Muligheder og ideer, når appetitten er lille“.
Motion
Fysisk aktivitet og motion er sammen med rigtig mad en
forudsætning for genopbygning af dine muskler. Motion
skærper din appetit.
Når du er hjemme så gå en tur i den friske luft hver dag.
Fortsæt med dine hjemlige gøremål i det omfang, du har
energi og overskud til det.
Når du er indlagt, opfordrer vi dig til at gå ture eller
benytte motionscyklen i afdelingen, i det omfang du kan
klare det. Prøv om dagen at være så meget ude af sengen
som muligt. Gå ud og spis i restauranten. Når du skal blive
på stuen, så stå ud af sengen og spis ved bordet.
Du kan også få vejledning og instruktion af de 2 fysioterapeuter,
der er tilknyttet afdelingen.
Fysisk aktivitet er desuden befordrende for dit psykiske
velvære. Det øger din selvtillid, når du selv gør noget
aktivt for at genopbygge din krop.
5

6
Generelt om kost
Protein, fedt, og kulhydrat udgør tilsammen de energigivende
næringsstoffer. Når kroppen får tilstrækkelig
mad, bruges fedt og kulhydrat hovedsageligt som
brændstof, og dermed kan protein fungere som byggemateriale
for kroppen. Spiser du for lidt, bruges protein
i stedet som brændstof. Tilstrækkelig mad er derfor en
forudsætning for at kunne genopbygge kroppen.
Energigivende næringsstoffer bidrager med en bestemt
energimængde. Fedt giver dobbelt så meget energi per g
som protein og kulhydrat. Når du spiser små portioner, er
det derfor godt at spise mad med meget fedt:
Protein 1g 4 kcal 17 kJ
Fedt 1g 9 kcal 38 kJ
Kulhydrater 1g 4 kcal 17 kJ
Alkohol 1g 7 kcal 29 kJ
Måleenheder for energi: 1000 kalorier (cal) = 1 kilo kalorie
(kcal) = 4,2 kilojoule (kJ)
Protein
Protein er både en vigtig energikilde og et nødvendigt
næringsstof, når din krop skal vedligeholde og genopbygge
celler fx benmusklerne efter sengeleje. Det er
vigtigt, at du spiser tilstrækkeligt protein hver dag.
Normalt har du brug for ca. 0,8 g protein per kg legemsvægt
per døgn. Ved kræftsygdom og genopbygning af
kroppen har du brug for 1-1½ g protein per kg legemsvægt
per døgn.
Kulhydrat
Kulhydrater tilfører kroppen energi. Når kroppen får
tilstrækkelig energi i form af kulhydrat og fedt, kan proteinerne
i maden udnyttes til genopbygning af celler og
væv.
Fedt
Fedtstoffer tilfører kroppen mest energi per gram, sammenlignet
med andre næringsstoffer. Derfor kan du med
fordel øge fedtindholdet i maden, hvis din appetit er lille.
Derved er det lettere at spise mad nok, så du undgår
vægttab.
Vitaminer og mineraler
Vitaminer og mineraler er livsvigtige stoffer, som din krop
ikke selv kan danne. De indgår hver på deres måde i kroppens
mange funktioner, såsom omdannelse af maden til
energi i cellerne, opbygning og vedligeholdelse af kroppen,
samt styrkelse af din modstandskraft.
Vitaminer og mineraler skal tilføres via kosten. En varieret
kost vil normalt dække behovet for vitaminer og mineraler.
Under sygdom og gennem et forløb med kemoterapi,
har du et øget vitamin- og mineralbehov. Vi anbefaler
derfor 1 daglig vitamin- og mineraltablet, under hele
behandlingsforløbet og indtil ½ år efter, at behandlingen
er afsluttet.
Blodtransfusioner indeholder meget jern. Får du transfusioner,
kan der være en tendens til, at du ophober jern
i kroppen. Hvis du modtager blodtransfusioner, anbefaler
vi derfor, at du indtager vitaminpiller uden jern .
Afdelingen anvender tabletten Biovinci Classic.
Væskebehov
Væske er vigtig for alle mennesker. Det daglige behov
svarer til ca. 2 l væske om dagen. Spiser du normalt får du
ca. 800 ml via maden.
Find ud af hvor meget dine glas og krus indeholder.
Udregn derefter hvor mange glas og krus du skal drikke
dagligt.
Under kemoterapien kan dit behov for væske være øget.
Nogen former for kemoterapi giver et stort henfald af
celler, derved øges mængden af affaldsstoffer i kroppen.
Det er en belastning for nyrerne. Men når du drikker
mere, nedsætter du koncentrationen af affaldsstoffer i
urinen og skåner derved dine nyrer.
Feber, opkastning og diarré øger ligeledes dit behov for
væske.
Alkohol
Alkohol giver også energi, men tilfører i øvrigt meget
få næringsstoffer. Du kan oftest tåle alkohol i moderat
mængde uden problemer, og alkohol kan virke stimulerende
på din appetit. Du må gerne nyde øl, vin og spiritus.
Alkohol har først væsentlig vanddrivende effekt, når du
drikker mere end 2 genstande om dagen. I de enkelte
tilfælde, hvor du bør undgå at drikke alkohol, vil du få
speciel information herom af lægen eller plejepersonalet.

Madvarer med protein
Meget rige på protein:
• Kød, fisk, fjerkræ
• Mælk, ymer, ost og andre mælkeprodukter
• Æg
Rige på protein:
• Nødder
• Bønner og ærter
• Gryn og kornprodukter
Du skal spise store mængder nødder, bønner
m.m. for at opnå samme mængde protein, som
du får ved at spise mad fra gruppen: „Madvarer
meget rige på protein“.
Madvarer med kulhydrat
Meget rige på kulhydrat:
• Sukker
• Honning
• Derudover indeholder kager, desserter, slik,
chokolade, kiks, marmelade, frugtgrød, sukkerholdige
læskedrikke, sodavand og juice kulhydrater
i form af sukker
Rige på kulhydrat:
• Kartofler,
• Pasta, ris, brød, kornprodukter
• Grønsager og frugt
Madvarer med fedt
Meget rige på fedt:
• Fede oste
• Fede kødprodukter, pålæg
• Fed fisk
• Desserter, kager og chokolade
• Mayonnaise og mayonnaisesalater
• Mandler og nødder
• Chips
• Smør, margarine, olie, piskefløde
Drikke med meget energi
Eksempler på næringsholdige drikke:
• Koldskål, drikkeyoghurt, mælk, kakaomælk,
kærne mælk
• Protein- og energirige drikke
• Hvidtøl, maltøl, almindelig øl
Andre drikkevarer
Andre drikkevarer kan fx være:
• Isvand, mineralvand og urtete. Disse giver ingen
næring, men kan virke forfriskende
• Kaffe og te er en smule vanddrivende. De første 5
kopper om dagen har dog ingen væsentlig
vanddrivende effekt
• Grønsagsjuice, frugtsaft og sodavand
• Øl, vin og spiritus
7

8
Hygiejne ved håndtering af mad- og drikkevarer
Mikroorganismer som bakterier og svampe i mad og
vand kan gøre alle syge. Dog er mennesker med nedsat
modstandskraft særligt udsatte.
Forurening med mikroorganismer i mad og vand, kan
forårsage alvorlig sygdom, der resulterer i diarré, kvalme,
opkastning, feber, hovedpine, mavekramper og muskelsmerter.
Infektionerne er årsag til at kemoterapien
udskydes, opleves belastende og kan være livstruende.
Risikoen for forurening af maden bliver meget nedsat,
når du håndterer mad og drikke hygiejnisk korrekt. Følg
anvisningerne nedenfor uanset om du selv er syg eller tilbereder
mad til en syg. I de særlige tilfælde, hvor behandlingen
kræver andre hygiejniske anvisninger, end de her
nævnte, vil du få besked af lægen og plejepersonalet.
Restaurantbesøg
Har du lyst, må du gerne spise og drikke på restauranter
eller få mad leveret.
Anvisninger på hygiejne
Hænderne
Vask altid dine hænder grundigt med vand og sæbe
inden du tilbereder mad og efter håndtering af råt kød,
fjerkræ og fisk.
Køkkenet
Hold dine køkkenredskaber og arbejdsområder rene.
Anvend et skærebræt til kød og et til frugt og grønt.
Råt kød, fjerkræ og fisk
Kog eller gennemsteg al kød og fjerkræ til det er minimum
lyserødt indeni. Råt eller halvstegt kød, fjerkræ og
fisk kan gøre dig syg. Lad ikke kødsaften komme i kontakt
med andre madvarer, før kødet er færdigtilberedt. Vask
skærebræt med varmt vand og sæbe.

Drikkevarer
Drikkevarer skal opbevares i køleskab og må højst stå
fremme i 3 timer. Mælkeprodukter må stå fremme 1 time.
Benyt en ren kande, hver gang du blander saft.
Æg
Salmonellabakterier sidder hovedsageligt på æggeskallen.
Køb og anvend altid æg fra salmonellakontrollerede
produktioner. Gør du det, anses blødkogte æg og spejlæg
for sikre at spise. Anvend altid pasteuriserede æg i salatdressinger,
kolde saucer, kolde desserter som is og fromage
samt energidrikke med æg.
Madrester og genopvarmning
Varm mad skal afkøles hurtigt i køleskabet, hvis maden
ikke spises frisklavet. Alle madrester opbevares i køleskabet
og skal spises inden for 3 dage. Køb og indtag ikke
mad, der har passeret holdbarhedsdatoen. Genopvarmer
du maden skal hele portionen op på 75 C°. Varme retter
opleves oftest først som værende varm mad, når temperaturen
er over 75 C°.
Frugt og grønt
Skyl al frugt og grønt omhyggeligt under rindende koldt
vand, selv det, der skal koges. Undlad at spise muggen og
ødelagt frugt og grønt.
Viskestykker og klude
Skift karklud og viskestykke dagligt. Skift karkluden, hvis
den har været i berøring med råt kød eller kødsaft eller
anvend i stedet køkkenrulle.
Køleskabet
Kontroller køleskabets temperatur én gang ugentlig og
på varme sommerdage. Der må være max 5 C°.
9

10
Muligheder og ideer når appetitten er lille
Ideel kostsammensætning for raske
Madpyramiden er inddelt i 5 niveauer. Den skal læses
nedefra.
Grønsager og frugt befinder sig i bunden af pyramiden
sammen med de grove kornsorter, bønner og
nødder. Disse fødevarer anses for at være basiskost,
det bør vi spise mest af.
På niveau 2 er kartofler, ris, pasta og lyst brød, det bør
vi indtage i knap så store mængder.
På niveau 3 anbefales de magre mælkeprodukter fx
hytteost og skummetmælk, æg, fjerkræ og fisk.
Undersøgelser tyder på, at lyst kød har en forebyggende
effekt i forhold til hjerte-karsygdom, hvorimod
mørkt kød øger risikoen for hjerte-karsygdom. Vi bør
derfor spise mindre mørkt kød, og når vi gør det, skal
vi vælge ma gert kød. Derfor er mørkt kød som fx
svine- og oksekød adskilt på niveau 4.
I toppen af madpyramiden befinder sig fedtstoffer og
sukker, som vi bør indtage i begrænset mængde. Olier,
og fedt, der er udvundet af planter, anses for at være
sundere end fedt fra dyr.
Daglig indtagelse af 1-2 genstande alkohol i form af
vin, mener lægerne ligeledes har en forebyggende
effekt for fx udvikling af hjerte-karsygdomme.

Ideel kostsammensætning ved vægttab som følge af sygdom
De enkelte fødevaregrupper har beholdt deres plads
i madpyramiden. Men pladsen er nogle steder blevet
mindre. Det betyder, at du bør spise mindre af den
fødevaregruppe. Andre steder er den øget, fordi du
med fordel kan spise mere. Det der her har betydning,
er måden hvorpå maden er tilberedt og hvor højt indholdet
er af fedt og protein.
Det nederste niveau er blevet mindre, og måden,
den enkelte fødevare er tilberedt på, er ændret.
Havregrynene er blevet til mysli dvs. havregryn og
nødder ristet i fedt og honning. Der er solsikkekerner
i rugbrødet. Hvidkål er byttet ud med avokado og
oliven som har et højt energiindhold. Vindruer er
blevet til banan, og juicen er beriget med energi og
protein. Der er tørrede rosiner, der ligesom anden tørret
frugt er energi tætte.
På niveau 2 er kartoflerne blevet til pomfritter, de
grove ris er blevet hvide og portionerne er mindre.
Fluten er blevet til en croissaint, som har et langt
højere fedtindhold.
Niveau 3 med mælkeprodukter er udvidet.
Skummetmælk er blevet til sødmælk, der er brie 60%,
Flødeis, mælkeshake. I stedet for kyllingelår er der
hønsesalat med mayonnaise og flere æg. Fisken er en
fed fisk – laks.
På niveau 4 er salatbladet blevet til sauceskål. Der er
en god flødesauce i.
Toppen er udvidet. Flødeskumskager, chokolade,
chips er kommet til. Brug gerne godt med olie i dressinger
og ved tilberedning af maden. Kom et tykt lag
smør på et lille stykke brød.
11

12
Muligheder og ideer når appetitten er lille
Mere energi i mindre mad
Der er nogle madvarer, som er lettere at spise ved nedsat
appetit. Vi vil i det følgende give forslag til, hvad
du kan gøre, hvis appetitten svigter. Måske følger du i
forvejen en diæt på grund af sukkersyge, et ønske om
at sænke kolesteroltallet eller andet. Men spiser du for
lidt og dermed bliver underernæret, har det så store
konsekvenser for dit helbred, at ønsket om at dække
dit energi- og proteinbehov har første prioritet. Det kan
betyde, at du tilbydes og anbefales mad, der normalt ikke
er tilladt i din diæt.
Dit behov for energi og protein er det samme eller øget
under sygdom. Hvis du har nedsat appetit bør du derfor
spise mindre af det der „fylder“, fx groft brød, grønsager,
kartofler, ris, pasta og grynprodukter. I stedet kan du nå
de nødvendige kalorier ved at spise mad rig på energi.
Fx ved at anvende mere fedt i madlavningen. Samtidig
er det vigtigt, at du vælger mad med et højt indhold af
protein.
Sådan giver du maden mere energi og protein
Brug mælk i maden
Anvend sødmælk, fløde og cremefraiche som erstatning
for vand og bouillon, hvor det er muligt fx i øllebrød,
havregrød, fars, supper og saucer.
Drik mælk
Drik mælk – gerne sødmælk eller letmælk til måltiderne.
Drik juice og saft i stedet for vand.
Cremefraiche og piskefløde kan tilsættes bagværk og
desserter og kan anvendes som tilbehør til kager, frugtgrød
og frugt.
Desserter
Produkter som Petite Danone, Grand Danone og andre
færdigfremstillede desserter har et højt indhold af protein
og energi.
Tilsæt energidrik til is
Flødeis kan tilsættes protein- og energirige drikke og kan
desuden spises som mellemmåltid eventuelt sammen
med hakkede nødder, frugter eller bær.
Brug flere æg
Tilsæt ekstra æg, hvor der i forvejen indgår æg. Vær
opmærksom på at æggeblommer også kan anvendes
i desserter og bagværk, samt i protein- og energirige
drikke. Køb æg fra salmonellakontrollerede produktioner.
Ved brug af æg i retter, der ikke koges fx protein- og
energirige drikke eller desserter, anbefaler vi, at man altid
bruger pasteuriserede æg.

Spis ost
Ost er godt i alle varianter, også de bløde delikatesse-
og smøreoste, gerne i rigelig mængde. Kom ekstra ost
i salatskålen, saucer, farsretter, på pizzaer, i burgere,
sandwich og toast, smeltet over kød- og fiskeretter og i
gratiner.
Spis fisk
Stegt, dampet eller kogt fisk er let fordøjeligt og har et
stort proteinindhold. Kogt fisk kan serveres i gratin, som
fars og lignende. Flødesaucer passer til de fleste fiskeretter.
Vælg legerede supper
Spis legerede supper frem for klare supper, da de har et
højere energiindhold.
Anvend nødder
Nødder, peanuts og pistacienødder kan anvendes som
„snacks“. Hakkede nødder kan drysses over desserter og
bruges til tærter.
Spis chips
Chips har et højt energiindhold og kan anvendes som
mellemmåltid.
Spis friturestegt mad
Pomfritter og anden friturestegt mad har et højt fedtindhold
og giver dermed meget energi.
Anvend maltodextrin
Maltodextrin kan også hedde Energi Plus og Fantomalt.
Maltodextrin er et ernæringsprodukt, – koncentrat af
kulhydrater. Produktet kan fx tilsættes drikke som kaffe,
te, juice, saft, supper og bouillon. Maltodextrin har ingen
farve, mange kan ikke smage det og det ændrer ikke på
drikkens konsistens.
Se: „Opskrifter på energi- og proteinrige drikke“.
Tilsæt skummetmælkspulver
Skummetmælkspulver har et højt indhold af protein
og kan tilsættes supper, sauce og retter, hvor der i forvejen
indgår mælk. Det kan købes på apoteket og i
Matasbutikker.
Andre proteinkoncentrater
Der findes forskellige former for proteinkoncentrater på
markedet fx Atpro 100 og Protisan. Spørg personalet –
afdelingen har brochurer over forskellige produkter.
Atpro 100 er et proteinkoncentrat i pulverform. Du kan
anvende Atpro 100 direkte fra emballagen, når du vil
berige den enkelte portion, eller du kan lave en koncentreret
opløsning af pulveret, som fordeles i mad og drikke
i løbet af dagen.
Den koncentrerede opløsning er egnet til: Saftevand,
juice, frugtgrød, grønsagsjuice, øllebrød, havregrød, kartoffelmos
og sauce. Se: „Opskrifter på energi- og proteinrige
drikke“.
Atpro 100 har en gennemtrængende bismag, men tilsætter
man samtidig Maltodextrin ophæves smagen. Du bør
blande dem i forholdet 1:1.
Atpro 100 kan købes på apoteker og i Matasbutikker.
13

14
Muligheder og ideer når appetitten er lille
Flere muligheder og ideer
Mange små måltider
Spis eller drik 6-10 gange i løbet af dagen, da det kan
være svært at spise og drikke så store portioner som vanligt.
Ud over de normale hovedmåltider, bør du supplere
med små mellemmåltider.
Det kan være lettere at drikke sig til kalorier end at spise.
Suppe, vælling, mælkeprodukter og proteinrige drikke
samt andre flydende retter er velegnede, når appetitten
er lille, da de kun giver en kortvarig mæthedsfølelse. Med
suppe, yoghurt og mælk kan du dække dit energi- og
proteinbehov selv over lange perioder.
Gode råd
Spis når du kan
Spis, når du er mest veloplagt, eller når lysten til at spise
opstår, fx lige inden sovetid, hvis du er vågen midt om
natten eller tidlig morgen, så snart du vågner. Vent ikke
til det bliver “spisetid”, da lysten så måske er væk.
Sig ikke nej
Sig ikke per automatik nej tak til det måltid eller mellemmåltid,
du får tilbudt. Det kan resultere i en ond
cirkel og et for stort vægttab. Samarbejd med personalet
om at finde frem til en god løsning, så du får den
ernæring du har brug for hver dag.
Spis kold mad
Hvis du har nemmere ved at spise kold mad, så gør det.
Du kan sagtens dække dit energi- og proteinbehov med
kold mad.
Spis små portioner
Du kan altid tage flere gange. Store portioner kan tage
appetitten.
Tips til mellemmåltid
• Kakaodrik lavet af sødmælk og vanilleis
• Varm kakao med flødeskum
• Hjemmelavede eller færdigfremstillede protein- og
energidrikke
• Flødeis, fx Magnum
• Desserter, også gerne de færdigfremstillede desserter fx
risalámande, budding, Danone yoghurt, mælke snitte
• Frugtgrød med piskefløde
• Ymer, yoghurt eller koldskål
• Kage
• Franskbrød med smør og ost eller pålæg
• Lille croissant med kyllingesalat
• Et stort stykke brie 60% på en lille kiks
• Et blødkogt æg, en lille omelet eller spejlæg
• Røget laks på et lille stykke brød med dressing
• Tynde gulerods- eller agurkestave med dip af cremefraiche
38%
• En lille skål chips eller pomfritter med dip
Anvend findelt mad
Når appetitten er lille, er hakket eller findelt kød ofte
nemmere at spise end hele kødstykker, da tyggearbejdet
er mindre. Det samme gælder for tilbehøret. Prøv med
kartoffelmos frem for kartofler og frugtgrød eller kompot
frem for frisk frugt.
Server godt med sauce
Spytproduktionen er ofte nedsat, når appetitten er lille.
Det kan give problemer, når maden skal synkes. Derfor
er det godt at få rigelig med sauce. Mosede, blendede,
legerede/flydende retter kan være lettere at spise.
Syrligt tilbehør
Syrlige madvarer stimulerer spytdannelsen og virker
appetitvækkende. Eksempelvis kan syltede rødbeder, syltede
agurker, frugtkompot, chutney eller sur/sød sauce
serveres til det varme måltid.

En aperitif er en god ide
Et lille glas rødvin, frugtvin, øl eller frugtjuice ½ time
før måltidet kan stimulere din appetit.
Drik først efter hovedmåltiderne
Væske fylder op, drik derfor primært efter og imellem
hovedmåltiderne.
Tag andre sanser i brug
Din appetit øges ved at maden dufter godt, ser
farvestrålende ud og er anrettet pænt.
Spis hyggeligt – lad andre lave maden
Du kan få mere lyst til at spise, hvis der er: Luftet
ud inden måltidet, en dug på bordet og en blomst,
hjemme et tændt stearinlys, du sidder behageligt,
du spiser i selskab med andre, hvis andre har lavet
maden.
Brug fryseren
Køb færdigtilberedt mad. Få familie og venner til at
tage lidt med til fryseren.
Mad via ernæringssonde
Der kan opstå situationer, hvor det er for svært at dække
næringsbehovet ved at spise selv. Samtidig kan din
ernæringstilstand og fysiske svækkelse være årsag til at
videre behandling må udsættes. Her kan et ernæringstilskud
givet via ernæringssonde være afgørende for, at du
kan genvinde kræfterne.
Sonden er en tynd og blød slange. Den føres gennem dit
næsebor via spiserøret til mavesækken. Sonden fæstnes
ved næsen og på kinden med plaster og bliver liggende i
den periode, der gives sondemad.
Sondemaden er fabriksfremstillet. Afdelingen har forskellige
produkter afhængigt af de behov, der skal dækkes.
Sondemaden opbevares i en pose, er steril og har konsistens
som mælk. Sondemad kan dække behovet for
energi, protein, vitaminer og mineraler fuldt ud, men
an vendes også ofte som tilskud til anden kost. Det vil
sige, at du spiser den mængde almindelig mad du evner,
og der suppleres med sondemad til næringsbehovet er
dækket. Mad via sonde betyder, at maden kommer den
naturlige vej ned i maven.
På Hæmatologisk Afdeling anvendes sondemad primært
i genopbygningsfasen. Kroppen kan bedst udnytte
sonde maden i den periode, og risikoen for infektioner på
grund af sonden er lille.
Parenteral ernæring
Parenteral ernæring er et ernæringstilskud, der gives
direkte i blodårerne via et centralt venekateter (CVK),
som er ført ind i en blodåre på halsen eller brystet.
Ernæringstilskuddet dækker oftest behovet for energi
og protein fuldt ud. Kun i meget få tilfælde med
langvarig og alvorlig underernæring, og hvor sondeernæring
ikke er en mulighed, kan parenteral ernæring
an vendes. I de fleste sammenhænge medfører parenteral
ernæring komplikationer, der kan opveje fordelene.
Komplikationerne viser sig især i form af et øget antal
infektioner – specielt svampeinfektioner.
15

16
Protein- og energirige drikke og snacks
De færdige produkter
De færdigfremstillede protein- og energidrikke har ofte
et højere indhold af protein og energi end de hjemmelavede,
og de kan være en god løsning, hvis du er
træt og synes, at madlavning er uoverkommelig. Protin
produceres af Arla og kan købes i almindelige supermarkeder.
Derudover kan du købe drikke rige på protein og
energi på apoteket eller direkte hos producenterne.
Både Nutricia og Novartis fremstiller et stort og varieret
udvalg. Enkelte svarer til komplet ernæring.
Nutricia producerer et koncentreret energisupplement –
Calogen, hvor det tilstræbes at give mange kalorier i lille
volumen. Den består af raps- og solsikkeolie og vand. 3 x
30 ml indeholder 1665 kJ. Calogen kan drikkes sammen
med et måltid eller tilsættes såvel kolde som varme retter
– tåler opvarmning.
Hvis lægen vurderer, at du har behov for et tilskud af
protein og energi, kan 60% af udgifterne dækkes af
Sygesikringen. Lægen udfylder en ernæringsrecept, som
skal vises der, hvor du køber produktet.
Indholdet af energi og protein varierer i de forskellige
produkter. Det er derfor en god ide at få hjælp til at
beregne dit behov og finde den type, du har brug for.
Mange foretrækker at få drikkene serveret kolde. De
kan fryses og spises som is eller sorbet. De kan hældes
på isterningeposer, fryses og derefter spises i mindre
portioner.
På Hæmatologisk Afdeling R serverer vi dagligt drikke
rige på protein og energi med forskellig smag.
Opskrifter på drikke
Alle opskrifter er taget fra bogen: „Kræft, kost og energi“,
skrevet af diætist Lene Allingstrup.
Anderledes jordbærdrik (4 dl)
2 dl friske/frosne jordbær eller 1 dl jordbærsyltetøj
1 dl appelsinsaft
2 spsk sukker
1 spsk æblejuice
3/4 dl jordbæryoghurt
Alle ingredienser kommes i en blender eller piskes sammen
med blenderstav eller håndmikser. Kan serveres
med friske eller henkogte bær.
Bananmælk (3,6 dl)
3 dl sødmælk
1 banan
2 spsk vanilleis
2 tsk sukker
Alle ingredienser piskes kraftigt med en håndmikser eller
blenderstav.
Citrondrik (3 dl)
1 pasteuriseret æg
1 spsk sukker
1-2 spsk citronsaft eller appelsinsaft
1 dl kærnemælk
1 dl ymer
2 spsk fromage frais (kvark)
Æg og sukker piskes hvidt og skummende. Citronsaft og
fromage frais tilsættes. Det hele røres godt. Kærnemælk
og ymer kommes i til sidst.
Frisk frugt med proteiner (3,5 dl)
1 dl friske eller frosne bær
1 dl kærnemælk
1 dl ymer
2 dl piskefløde
1 spsk sukker
2 spsk fromage frais (kvark)
Mos eller blend bærrene. Tilsæt de øvrige ingredienser
og blend eller pisk kraftigt. Frugtsaft (ca. 1,5 dl) kan
an vendes i stedet for bær.

Mokkadrik (2,5 dl)
2 spsk fromage frais (kvark)
1 tsk pulverkaffe
1 dl kakaomælk
1 dl sødmælk
1 spsk sukker
Fromage frais, sukker og pulverkaffe piskes til det hele er
opløst. Herefter tilsættes mælken. Variation: tilsæt
vanilleis.
Proteinbombe (2 dl)
6 spsk hytteost
1 bæger frugtyoghurt efter smag
Hytteost og yoghurt røres sammen. Henkogt frugt, frisk
frugt eller hakkede nødder kan tilsættes efter ønske.
Sveskedrik (2,5 dl)
1 dl sveskesaft
1 dl sødmælk
5 spsk flødeis
Alle ingredienser piskes kraftigt eller blendes sammen.
Maltodextrinopløsning (3.5 dl)
100 g (2,5 dl) maltodextrin
3 dl kogt vand
Maltodextrin og vand røres sammen og sættes til afkøling
i køleskabet. Den færdige opløsning bidrager med
1700 kJ. 1 spsk (= 10 ml) indeholder 48 kJ. Opløsningen
kan holde sig et døgn i køleskabet og fordeles efter
behag i alt, hvad der drikkes og eventuelt spises dagen
igennem. Maltodextrin anvendes i afdeling en og kan
købes på apoteker. Der kan være andre varenavne.
Atpro 100­opløsning (2,5 dl)
100 g (1,5 dl) Atpro 100
2 dl kogt vand
Atpro 100 og vand røres sammen og sættes til afkøling i
køleskabet. Den færdige opløsning bidrager med 95 g
protein og 1618 kJ. 1 spsk (= 10 ml) af opløsningen giver
3,8 g protein og 65 kJ.
Anvendes koldt vand, kan det opløses i mikroovnen
på 10 sekunder. Opløsningen er holdbar 1 døgn i køleskabet.
Opskrifter på snack
Kombinationen af tørrede nødder, tørrede frugter
og kerner er meget velsmagende og giver et stort
tilskud af energi og protein.
Snacks kan stå fremme, anrettet indbydende i en
pæn skål, hvor de kan holde sig friske dagen igennem.
Her gives 4 nemme opskrifter på snacks, der blandes
sammen i en skål.
50 g hakkede mandler
100 g tørrede abrikoser og/eller hakkede dadler
1 spsk solsikkekerner
50 g hasselnødder
100 g rosiner og/eller hakkede figner
2 spsk pinjekerner
50 g valnødder
100 g dadler udstenes og hakkes
2 spsk græskarkerner
50 g hakkede mandler
100 g tørrede bananskiver
1 spsk solsikkekerner
17

18
Når du har brug for at fjerne eller dæmpe gener
Smagsændringer
Sygdom og behandling kan påvirke smags- og lugtesansen.
Maden smager og dufter anderledes, end den
plejer.
Det er især smagsoplevelsen, der ændres og ændringerne
opleves individuelt. Syrligt og bittert kan smage
kraftigere end sædvanligt, hvorimod sødt og salt kan
opleves svagere. For nogle smager maden ikke af
noget, eller nogle madvarer smager af metal. Mange
oplever sødt værende for sødt.
Der kan ligeledes opstå en generel forvrænget oplevelse
af fx parfume og blomsterdufte, som kan udløse
kvalme og ubehag.
Smags- og lugtesansen bliver normal igen et stykke
tid efter, at behandlingen er ophørt.
Forslag der hjælper på smagsændringer
Børst tænder
Børst tænder inden måltiderne, eller skyl munden
med vand tilsat lidt citron.
Spis lyst kød
Hvis okse- eller svinekød smager bittert, forsøg da
med fjerkræ, fisk, skaldyr, æg, ost og mælkeretter
eller vegetarmad med bønner og linser.
Marinér
Marinering af kød, fisk og fjerkræ kan ændre smagen
i en positiv retning.
Krydderurter
Krydderurter i større mængde end vanligt kan gøre
smagen kraftigere og bedre.
Krydderier
Brug gerne krydderier. De kan kompensere for en
anderledes smagsoplevelse.
Salt
Hvis du tilsætter maden mere salt end vanligt, kan
det dæmpe en sødlig smag.
Sukker
Hvis du tilsætter maden mere sukker end sædvanligt,
kan det fremhæve smagen.
Pebermynte
En metallisk smag kan dæmpes ved at spise pebermynte.
Kold mad
Kold mad kan være lettere at spise end varm.
Anretning
Smagsløgene kan til en vis grad „snydes“ ved
mad, der er farverig, dufter godt, ser lækkert ud og
anrettes pænt. Det øger spytsekretionen og lysten
til at spise.

Forstoppelse
Der er mange årsager til forstoppelse. Når forstoppelsen
skyldes kemoterapi, er det næsten altid nødvendigt
at regulere mavetarmfunktionen ved hjælp
af afføringsmidler. I afdelingen aftaler vi, hvad du skal
have af afføringsmiddel og behandlingen begynder
samtidig med kvalmebehandlingen. Du skal regne
med, at det er nødvendigt at regulere dosis undervejs.
Vær opmærksom på altid at supplere med
afføringsmidler, hvis du anvender morfinpræ parater,
fx Morfin, Oxycontin eller Durogesicplaster eller
Zofran mod kvalme. Tal altid med personalet om valg
af afføringsmidler og dosering.
Forstoppelse kan opstå som følge af:
• Bivirkning til behandlingen
• Nedsat væskeindtagelse
• Nedsat motion
• Smertestillende medicin
• Kvalmestillende medicin
• Lav fiberindtagelse
• Du spiser mindre end normalt
Sådan kan du forebygge eller lindre forstoppelse
Drik
Indtag 2-3 liter væske dagligt.
Spis tørrede frugter
Spis figner, dadler, abrikoser og rosiner eller opblødte
svesker eller drik sveske- eller figenjuice. Fast og
langvarig brug af førnævnte giver en „doven“ tarm.
Spis fiberrigt
Spis kost med et højt fiberindhold. Fiberindholdet i
maden øges eksempelvis ved at: Spise rugbrød, brød
med eller uden kerner, grovbrød, spise mange rå og
kogte grønsager, spise rå og tørret frugt eller frugtkompot.
Hvis du er småtspisende og derfor hovedsagelig
bør vælge energirig mad, der ofte indeholder
få fibre, så anvend i stedet afføringsmiddel. Fiberrig
kost fylder meget i maven, og gør dig derfor hurtigt
mæt. Det kan betyde, at du ikke får al den næring du
har brug for.
Motion
Dyrk motion i det omfang, det er muligt.
Fast toilettid
Sørg for en fast rutine for toiletbesøg med ro og god
tid.
Opskrift på en marmelade, der virker afførende:
125 g figner,
125 g svesker
125 g honning
125 g sirup
45 g sennespulver (fås på apoteket)
Svesker og figner sættes i blød natten over. De koges,
findeles og blandes med honning, sirup og sennespulver.
Marmeladen kan holde sig i køleskab 3-4 uger.
Start med at tage en barneskefuld om aftenen.
Fibertilskud
Nogle kan have gavn af at bruge et fibertilskud i form
af tabletter eller granulater. På apoteket kan du få:
Husk, Visiblin, Vital fiber. Fibertilskud skal altid indtages
med rigelig væske, fx 1-2 glas vand.
Er væskeindtagelsen lille, vil det forværre forstoppelsen,
og fibertilskud vil da være en dårlig ide.
19

20
Når du har brug for at fjerne eller dæmpe gener
Diarré
I sygdomsforløbet og under behandlingen kan der opstå
problemer i form af diarré, luftdannelse og rumlen i
maven. Der er flere årsager til, at diarré kan forekomme.
Kemoterapi og stråleterapi kan påvirke tarmslimhinden,
eller der kan være tale om infektioner og bivirkninger til
antibiotika. Ofte skyldes diarréerne en kombination af
disse årsager, og det er almindeligt at diarréerne ophører
efter nogle dage. Du må spise og drikke den mad og
væske du har lyst til og som du erfarer, at maven kan
acceptere. Ved diarré tolererer maven bedre mager mad
end fed og stegt mad. Fed mad tåles som regel godt igen
et par dage efter at diarréen er ophørt.
Tal med lægen og plejepersonalet om problemet, så relevant
behandling bliver sat i gang.
Mad maven normalt tåler ved diarré
• Kød fra kylling, kalkun, fisk
• Æg
• Kogte grønsager og frugt
• Modne bananer
• Ristet brød og tvebakker
• Kartoffelmos og ris
• Havresuppe eller havregrød, rismelssuppe eller
rismelsgrød
• Magre oste
• Surmælksprodukter fx A38, yoghurt og Cultura. De
indeholder halvt så meget laktose som almindelig
mælk og indeholder bakteriekulturer, der understøtter
den normale tarmflora.
Alle mælkeprodukter indeholder laktose. Laktose er
mælkesukker, som normalt bliver spaltet i tarmen
og derefter optages i kroppen. Efter kemoterapi,
stråleterapi og langvarig diarré kan tarmens evne
til at fordøje mælkesukker være midlertidig nedsat.
Mælkesukkeret bliver dermed i tarmen og forværrer
diarréen
• Tilbered kogte, dampede eller ovnbagte retter

Sådan medvirker du selv til at bedre tilstanden
Drik rigeligt
Sørg for rigelig væskeindtagelse gerne 2-3 liter dagligt,
mineralvand, vand, kamillete, og andre beroligende
urteteer, te med sukker og lidt salt. Har du brug for, at
det smager af noget, så tilsæt et par skiver citron eller
appelsin, lidt saft eller lidt juice.
Fortynd saft og juice
Fortynd saft og juice. Fortynd 1 del juice til 1 del vand.
Blander du koncentreret saft, så fortynd med dobbelt
så meget vand, som der står på pakningen. Meget sukkerholdige
drikke holder på væsken i tarmen, og det
forværrer diarréen.
Suppe kan erstatte salttab
Klar suppe og bouillon kan erstatte væske- og salttab.
Spis mange små måltider
Det sikrer den bedste optagelse af næringsstoffer.
Tyg maden grundigt
Når maden er flydende bliver den lettere at fordøje.
Mad og drikke du bør undgå:
• Luftdannende grønsager såsom kål, porrer, løg, ærter
og bønner
• Alkohol, kaffe, sort te, søde sager og stærk krydret
mad.
• Undlad eller begræns indtaget af kunstige sødestoffer
som sorbitol, xylitol og lignende. De kan forværre
diarréen. Mange saftevandsprodukter er sødet med
kunstige sødestoffer.
Undlad stoppende midler
Undlad at anvende stoppende midler, medmindre det
er aftalt med lægen. Mave og tarm bliver i de fleste tilfælde
hurtigst helbredt, hvis de regulerer sig selv.
Sukker og salte
Der findes produkter med sukker og salte, der medvirker
til at genoprette væskebalancen fx Revolyt, som
du kan købe på apoteket.
21

22
Når du har brug for at fjerne eller dæmpe gener
Kvalme og opkastning
Hvis du har kvalme eller opkastninger er det vigtigt
at tale med lægen og plejepersonalet. Der er mange
muligheder for at afhjælpe kvalme med medicin, og det
er nødvendigt, at medicinen bliver tilpasset dig.
Gode råd mod kvalme og opkastning
Tag medicinen før måltidet
Tag den kvalmestillende medicin ½ - 1 time før måltider.
Får du fast daglig kvalmebehandling fordelt over
hele døgnet, er tidspunktet i forhold til måltidet dog
uden betydning.
Spis når du bedst kan
Spis og drik hyppigt og når appetitten er størst. Det
kan for nogle være umiddelbart efter søvn og hvile.
Fordel måltiderne
Fordel måltiderne over så mange timer på døgnet
som muligt, da en overfyldt mave kan give trykken og
kvalme i maven.
Prøv med en kiks
En tør kiks, en tvebak eller ristet brød kan begrænse
kvalme.
Sid behageligt
Sid behageligt under måltidet. Mellemgulvet skal være
rettet ud, for at der kan blive plads til maden.
Drik rigeligt
Sørg for at få rigelig væske. Nogen synes at fx cola eller
andre kulsyreholdige drikke virker kvalmestillende.
En anden måde at få væske på er via sodavandsis,
saftbaserede energidrikke, der fryses og spises som
sorbet.
Få andre til at lave maden
Hvis din kvalme forværres, når du laver mad, så lad
din ægtefælle lave maden i stedet – eller få maden
leveret udefra.

Spis kold mad
Kold mad kan være lettere at spise, da lugten fra den
varme mad kan give kvalme. Ideer til kolde retter kan
være: små anretninger med diverse patéer, kolde supper,
oste, tunsalat, æg og ost, fiskemousser og pastasalater.
Den kolde mad kan anrettes i god tid, og mange produkter
kan købes færdiglavet.
Spis syrligt
Syrlige madvarer kan nedsætte/afhjælpe kvalmen, det
kan fx være frugt og tilbehør til maden som syltede asier
og rødbeder.
Spis småt
Indtag små måltider med mildt smagende madvarer.
Luft ud
Sørg for god udluftning, da et dårligt indeklima kan give
kvalme.
Slap af
Slap af efter måltidet, da aktivitet kan fremkalde kvalme.
Hvil siddende eller tilbagelæ net, men lig ikke ned. Ligger
du i en hospitalsseng, så hæv hovedgærdet.
Anvend bekvemt tøj
Tag bekvemt, løstsiddende tøj på, da stramtsiddende tøj
kan fremprovokere kvalme.
Motion
Let motion, fx kan en gåtur eller en cykeltur skærpe appetitten
og nedsætte kvalme.
Fjern ubehagelig smag i munden
Et syrligt bolche, en pebermyntepastil eller tandbørstning
kan fjerne en ubehagelig smag i munden, friske op og
derved forhindre kvalmen i at opstå. Det kan også friske
op at skylle munden med kamillete eller dansk vand.
Mad
Hvis der er stor sandsynlighed for kvalme/opkastning
efter behandlingen med kemoterapi, er følgende madvarer
bedst: banan, havregrød, ristet brød med mild ost,
tvebakker, kiks og knækbrød.
Snack
Stærk lakrids, saltstænger og chips kan medvirke til at
begrænse kvalme.
Afledning
For nogle kan det at høre musik, lytte til radio og se TV
være afledende og hjælpe på kvalme.
Følgende kan forværre kvalmen:
Ubehagelig lugt
Fremmedartet/ubehagelig luft, lugten af stegt mad, mad
med stærk lugt, fed mad, krydret mad, parfumeret lugt,
overanstrengelse og træthed.
Smerter
Smerter kan give kvalme, som igen kan påvirke
appetitten. Det er vigtigt at få en sådan ond
cirkel brudt og eventuelt for en kortere periode
få mere smertestillende medicin.
23

24
Når du har brug for at fjerne eller dæmpe gener
Problemer i mund og hals
Kemoterapi og strålebehandling kan give bivirkninger
i munden, der viser sig ved betændelse, delvis ødelagt
slimhinde og tørhed. Disse bivirkninger kan medføre
belægninger, sår, smerter, sejt spyt og synkebesvær. Det
kan være forbundet med stort ubehag at spise og drikke,
når der er problemer i mundhulen. Det er vigtigt med en
god mundhygiejne for at undgå infektioner. Tal altid med
tandplejeren og det øvrige personale, hvis du får problemer
i mund og hals, da nogle kan og skal afhjælpes
med medicinsk behandling. Følg først og fremmest den
vejledning du modtager fra tandplejeren og perso nalet
om mundpleje i afdelingen.
Her nævner vi nogle tiltag, som kan være med til at nedsætte
ge nerne i munden.
Eksempler på mosede og bløde retter
• Legerede supper
• Hytteost, smøreost
• Blendede/mosede grønsager
• Kogte retter tilberedt med fisk eller hakket kød
• Syrnede mælkeprodukter, fx kærnemælk, drikkecultura,
drikkeyoghurt
• Budding, fromager
• Sorbet, is
• Bananmos af modne bananer
• Babymad på glas
• Alle æggeretter *
*hårdkogte æg kan være svære at synke

Forslag til mad og drikke ved problemer i mund og hals
Mos og blend
Spis mosede, blendede, legerede eller bløde retter. De er
ofte lettere at bearbejde i munden og synke.
Spis fisk og fjerkræ
Spis kogt og dampet fisk eller fjerkræ.
Brug rigelig sauce
Tilbered retter med rigelig sauce eller brug fx smør, salatdressing,
fløde eller mayonnaise for at få maden mere
lind.
Dyp brød i suppe og kager i kakao
Ristet brød eller franskbrød uden skorpe glider oftere
nemmere ned dyppet i suppe, bouillon eller stegesky.
Kager og kiks kan dyppes i mælk, kakao, te eller kaffe.
Drik til maden
Tag en mundfuld væske for at linde på madens konsistens,
før du synker den.
Prøv gratinkost
I afdelingen er der mulighed for at få gratinkost. Det vil
sige måltider, hvor al maden har konsistens som gratin.
Maden er blød og mild i smagen og behøver ikke at blive
tygget.
Ved synkebesvær prøv tykke mælkeprodukter
Tykke mælkeprodukter kan være lettere at synke end
tynde ved synkebesvær.
Gør tyndt flydende mad og supper tykkere
Tyndt flydende mad kan jævnes med mel, piskefløde, æg
eller husblas.
Stivelsespulver Attylet eller Nutilis kan tilsættes supper og
varme og kolde drikke. De kan købes på apoteket.
Undgå:
• Stærkt krydrede retter.
• Stærk alkohol.
• Syrlig og salt mad kan forværre smerter i munden fx
appelsiner, citrus, grapefrugt, tomater og bananer.
Meget friske, let grønne bananer kan svie i munden.
• For varm eller for kold mad vil brænde i en øm mund
og kan forværre generne yderligere.
• Hvis mælk gøre dit spyt mere sejt, så anvend i stedet
mælken i madlavningen.
25

26
Når du har brug for at fjerne eller dæmpe gener
Tør i munden
Hvis spytproduktionen er nedsat og munden derfor er
tør, kan lysten til mad blive mindre og smagsoplevelsen
bliver begrænset. Derudover betyder nedsat spytproduktion
øget risiko for tandkødsbetændelse og huller i
tænderne. Risikoen for huller bliver endnu større, hvis du
spiser sukker.
Sådan kan du stimulere spytproduktionen og holde munden fugtig
Børst tænder ofte og rens munden ofte.
Lav omhyggelig tand- og mundhygiejne flere gange
dagligt med blød tandbørste og mild tandpasta.
Skyl munden hyppigt
Skyl munden hyppigt med vand eller vand tilsat
natron (1 tsk natron til 1 liter vand).
Kamillete
Drik eller skyl munden med kold eller lunken kamillete
lavet af hele blomster. (Se opskrift).
Grøn te
Grøn te er mild og misfarver ikke tænderne, men
andre slags te kan også anvendes. Hvis du har behov
for at skylle munden hyppigt (flere gange om dagen)
bør du undgå te med citron, da citron virker eroderende
på tænderne.
Tyggegummi
Tyg sukkerfrit tyggegummi. Anvend eventuelt
fluor holdigt tyggegummi efter hvert måltid – fås i
dagligvarehandel og på apoteket.

Opskrift på kamillete
1½ dl kogende vand hældes over 1 spsk kamillete
i si og trækker i 5 min.
Holdbart 3 døgn i køleskab.
De olier, der virker desinficerende og lindrende
sidder i kernen af kamilleblomsten. Posete har
et lavere indhold af olier end kamillete med
hele blomster.
Pastiller
Stimulér og smør munden ved at sutte på sukkerfrie
pastiller.
Ananas
Prøv frisk ananas i små stykker, også gerne frosne
eller som ananas juice.
Knust is
Knust is fugter og lindrer ved at afkøle.
Syrlige bolcher
Syrlige bolcher stimulerer ligeledes spytsekretionen.
Vælg de sukkerfri bolsjer, da sukkeret øger risikoen
for at få huller i tænderne.
Træk vejret gennem næsen
Forsøg at trække vejret gennem næsen og ikke gennem
munden. Det udtørrer slimhinder ne mindre.
Drik til maden
Drik lidt væske sammen med hver mundfuld mad.
Syrlig mad og drikke
Forsøg med syrlig mad og syrlige drikke, hvis
munden ikke er øm.
Mælk kan „smøre“
Sødmælk og kakaomælk kan „smøre halsen“.
Havresuppe kan lindre
Havresuppe kan være godt, lige når man vågner.
Undgå rygning og alkohol
Reducer tobaksforbruget eller undlad helt at ryge.
Rygning forværrer gener i munden betydeligt, da det
udtørrer og irriterer slimhinderne.
Alkohol forværrer også tørhed i munden
Tørre læber
Ved læber, der er tørre, revner eller er ømme, kan det
anbefales at anvende læbepomade, salver eller andre
fedtholdige cremer uden parabener og parfume
fx Decubal, Eight Hour Creme fra Elizabeth Arden,
Locobase Repair og Matas læbebalsam på tube.
Eksempler på midler, der fugter munden og stimulerer dit spyt:
• Zendium Saliva Gel, der påsmøres 4-8 gange dagligt.
Brug en mild tandpasta fx Zendium.
• Hjemmelavet kunstig spytvæske bestående af et glas
med lige dele glycerol (købes på apoteket eller Matas)
og vand + 2-3 citrondråber efter behag. Tag 1 tsk.-fuld i
munden ved behov, – smører slimhinden.
Blandingen er holdbar i køleskabet i 3 døgn.
• Sugetablet Profylin (fås også som gel), kan købes på
apoteket.
• Sugetablet Xerodent kan købes på apoteket.
27

28
Når du har brug for at fjerne eller dæmpe gener
Ømhed i munden
Eksempler på midler, der
hjælper på smerter i mund og svælg
• Mundskyllevæske Andolex virker smertelindrende
på en øm mund. Der gurgles med 10-15 ml i cirka et
minut. Kan bruges hver anden time.
• Ved udtalte smerter kan der være behov for smertestillende
behandling med morfinpræparater.
• Lidokain viskøs eller som gel, er lokalt virkende
smertestillende middel, som virker i kort tid. Lidokain
hæmmer sårheling og forsinker gendannelse af slimhinden.
Alligevel kan du have behov for at anvende
Lidokain. Lidokain fås i forskellige koncentrationer.
2%, der er mest almindelig, og derudover i 4% og 5%.
Brug det kun efter anvisning af lægen, tandplejeren
eller sygeplejersken.
Gode råd
Tandprotese
Hvis du har tandprotese, så vær opmærksom på, om protesen
passer godt. Hvis den passer dårligt, bør den tilpasses
på ny. Passer protesen, er det godt, hvis du i perioder af
dagen tager protesen ud og lader gummerne få hvile. Tag
altid protesen ud om natten.
Brug blød tandbørste
Vi anbefaler, at du børster tænder med en blød børste efter
hvert måltid og skyller munden ofte med fx kamillete eller
danskvand.
Sugerør
Anvend sugerør med knæk til alle drikkevarer. Før sugerøret
så langt ind i munden som muligt, så væsken ledes forbi
den ømme slimhinde og ind bagest i munden.

Halsbrand
Halsbrand og svie i maven kan opstå i tilknytning til
kemoterapi. Halsbrand opstår som regel et par timer
efter måltidet og kan være ubehageligt. Det er vigtigt at
tale med lægen om problemet, da det i nogle tilfælde
bør behandles med syrehæmmende medicin.
Eksempler på mad og drikke der neutraliserer mavesyre
• Mælkeprodukter
• Kiks for eksempel crackers
• Ristet brød, tvebakker, knækbrød
• Banan
Sådan kan du selv mindske ubehaget
Spis små, hyppige måltider og mad, der neutraliserer
mavesyre
Sid op og spis
Lig med hovedet hævet
Undgå at ligge fladt ned lige efter måltidet, lig i stedet
med hovedet hævet.
Medicin kan neutralisere mavesyre
Syreneutraliserende medicin som Novalucid og
Alminox, giver god lindring. Kan købes i håndkøb på
apoteket.
Undgå:
• Kaffe, juice, stærkt krydret, røget og fed mad, idet
det stimulerer syredannelsen.
• Citrusfrugter og eddikesyltede madvarer kan forværre
halsbrand.
• Alkohol.
• Nedsæt tobaksforbruget eller undlad helt at ryge.
29

30
Ressourcepersoner
Ressourcepersoner ved udarbejdelsen (2004):
Inge Pia Christensen, oversygeplejerske
Niels Anker Peterslund, overlæge
Anne Marie Schmidt, farmaceut og journalist
Sussi Schmidt, udviklingssygeplejerske
Elisabeth Lund, hygiejnesygeplejerske
Margrethe Skov, tandplejer
Bodil Toft, diætist

Følgende litteratur er anvendt ved udarbejdelse af
patientvejledningen:
• Ovesen l., Bech A.M. „Anbefalinger for den danske
institutionskost“, udgivet af Levnesmiddelstyrelsen 1999
• Hessov, Ib. „Klinisk ernæring“, Munksgaards, København
3. udgave , 1. oplag 1998
• Sortland, Kjersti. „Ernæring – mere end mad og drikke“,
Gads forlag 1. udgave, 1. oplag 2002. På dansk ved Jette
Rytoft Gøtske
• Allingstrup, L. „Kræft, kost og energi“, Gads forlag
1996. Bogen kan downloades gratis fra juli 2003
www.allingstrup.dk
• Ingerslev, Jette, Bech, Anne Marie et al „Ernæring og
aldring“, rapport fra Ernæringsrådet. Publ. nr. 28 2002
• National Cancer Institute
„Nutrition in Cancer Care (PDQ ) Health
Professionals Version“
Cancer.gov - 06/19/2003
• Nitenberg G, Raynard B
„Nutritional Support of the Cancer Patient: Issues
and Dilemmas“
Crit Rev Oncol Hematol 2000 Jun;34(3):137-68
• Patientinformationer:
„Kost ved kræftsygdom“, Jacobsen, H.R., Onkologisk
Afdeling D, Århus Kommunehospital, 2000
„Gode råd om kost“, Onkologisk Ambulatorium,
Diætkontoret, Centralsygehuset i Esbjerg, 1999
„Kostråd til kræftpatienter“, Kræftens Bekæmpelse 1999
„Mere energi i mindre mad“, Hæmatologisk Afdeling,
Århus Sygehus, 2003
• Special Interesse Gruppe for sygeplejersker, der arbej der
med kræftpatienter – SIG-Ernæring, FS13 under Dansk
Sygeplejeråd, „Forslag til afhjælpning af gener som
mundtørhed, diarré, obstipation, halsbrand, lille
appetit, kvalme og opkastning, mundbetændelse,
smagsændringer“, revideret 2003. Kan downloades gratis
fra oktober 2003 www.dsr.dk/fs13 under „Ernæring“
31

mad
Rigtig
ernæring ernæring ernæring
og
og
til hæmatologiske patienter
Udgivet med støtte fra Sygekassernes Helsefond