Rigtig mad og ernæring til hæmatologiske patienter_20 ... - e-Dok

Rigtig 

mad mad mad mad mad 

ernæring ernæring ernæring ernæring ernæring ernæring ernæring ernæring ernæring ernæring ernæring ernæring 

og 

til hæmatologiske patienter 

Klinisk sygeplejespecialist Astrid Lindman 

Aarhus Universitetshospital 

Hæmatologisk Afdeling R

mad 



ernæring 


Denne patientvejledning „Rigtig mad og ernæring til 

hæmatologiske patienter“ er til dig, der har behov for en 

mere omfattende viden. Vejledningen er opbygget så du 

kan slå op og læse de områder, der er aktuelle for dig. 

Vejledningen er udarbejdet i samarbejde med afdelingens 

ernæringsgruppe og ressourcepersoner med specialviden 

inden for hæmatologien. Efterfølgende har 6 patienter og 

deres pårørende bidraget med væsentlige og konstruktive 

ideer. En stor tak til alle jer, der brugte jeres tid og kræfter på 

denne opgave. 

Tak til Sygekassernes Helsefond for økonomisk støtte til 

udgivelse af både „Mere energi i mindre mad“ og „Rigtig 

mad og ernæring til hæmatologiske patienter“. 

Udgivet af: 

Hæmatologisk Afdeling R 


2004, genoptryk og revideret 2009 og 2013 

Layout: 

Anne Birgitte Andersen 

Kommunikationsafdelingen 


Illustration (madpyramide): 

Ken Kragsfeldt 



Fotos: 

Forside: Lise Preuss 

Madbilleder: Michael Harder 



Astrid Lindman 

Klinisk sygeplejespecialist 

Hæmatologisk Afdeling R

Indholdsfortegnelse 

Rigtig mad og ernæring til hæmatologiske 

patienter .................................................................... 4 

Mad under kemoterapi ........................................................ 5 

Mad efter kemoterapi ........................................................... 5 

Motion ........................................................................................ 5 

Generelt om kost ...................................................... 6 

Protein ........................................................................................ 6 

Kulhydrat ................................................................................... 6 

Fedt .............................................................................................. 6 

Vitaminer og mineraler ........................................................ 6 

Væskebehov ............................................................................. 6 

Alkohol ....................................................................................... 6 

Hygiejne ved håndtering af mad- og drikkevarer 8 

Muligheder og ideer når din appetit er lille ......... 10 

Ideel kostsammensætning for raske .............................10 

Ideel kostsammensætning ved vægttab 

som følge af sygdom ..........................................................11 

Mere energi i mindre mad ................................................12 

Flere muligheder og ideer ................................................14 

Mad via ernæringssonde ...................................................15 

Parenteral ernæring .............................................................15 

Protein- og energirige drikke og snacks .............. 16 

De færdige produkter .........................................................16 

Opskrifter på drikke .............................................................16 

Opskrifter på snacks ............................................................17 

Når du har brug for at dæmpe eller fjerne gener 18 

Smagsændringer ..................................................................18 

Forstoppelse ...........................................................................19 

Diarré ........................................................................................20 

Kvalme og opkastninger ....................................................22 

Problemer i mund og hals.................................................24 

Tør i munden .........................................................................26 

Ømhed i munden .................................................................28 

Halsbrand ................................................................................29 

Ressourcepersoner ................................................. 30 

Litteraturliste .......................................................... 31 

2013 

3

4 

Rigtig mad og ernæring til hæmatologiske patienter 

Det er vigtigt at skelne mellem den rigtige kost til at 

forebygge kræft, og den rigtige kost under kræftsygdom. 

Når formålet er at forebygge udvikling af kræft anbefaler 

Sundhedsstyrelsen i Danmark en livsstil, hvor vi spiser 

grønt, groft og magert. Det forholder sig imidlertid 

anderledes, når du skal igennem et behandlingsforløb 

for kræft. Det vigtigste er da, at du får nok at spise, så dit 

behov for energi og protein er dækket. 

Kræftsygdom samt et langt og intensivt behandlingsforløb 

kan give appetitløshed, kvalme og træthed. Det kan 

medvirke til, at du spiser mindre og derfor har svært ved 

at holde din vægt. 

Når du får tilstrækkelig mad, og kan holde vægten, er du 

bedre rustet til at klare din sygdom og de bivirkninger, 

der kan forekomme i forbindelse med behandlingen. 

Mad er derfor en vigtig del af behandlingen. Afdelingens 

madtilbud tager udgangspunkt i, at din appetit er lille, 

samtidig med at dit næringsbehov er øget. 

Hold øje med vægten. Gør det til en god vane at veje dig 

1 gang om ugen. Fortæl personalet hvis du taber dig, så 

du kan få hjælp til at begrænse vægttabet. En eventuel 

slankekur skal vente til behandlingen er slut. 

3 gode grunde til at spise 

under og lige efter kemoterapi 

Din mave/tarmslimhinde får næring og genopbygges 

derfor hurtigere efter kemoterapien. 

Tarmslimhinden sørger for optagelse af næringsstoffer 

til kroppen og slimhinden fungerer som barriere 

mellem bakterier i tarmkanalen og blodbanen. 

Cellerne i slimhinden udskiftes hver 3. dag. Næring i 

tarmen er derfor vigtig, så nye celler kan dannes. 

Du stimulerer spytproduktionen og tyggemusklerne. 

Du undgår at mavesækken trækker sig sammen og 

efterfølgende har plads til mindre mad og dermed 

giver for tidlig mæthedsfølelse.

Mad under kemoterapi 

Spis det du har lyst til, og så meget og 

så godt du kan! 

Den behandling du får for din sygdom består oftest af 

flere behandlinger med kemoterapi. 

Når du får kemoterapi går kræftceller og raske celler til 

grunde. I den periode kan din krop ikke udnytte maden 

fuldstændigt, og du kan ikke øge din muskelmasse. 

Under kemoterapi mister du måske lysten til mad eller 

kan have behov for smagsneutral mad, der er let at spise, 

tygge og synke. 

Efter hver kemoterapi er din modstandskraft svækket. 

Svækkelsen kan være mere eller mindre udtalt afhængig 

af sygdommen og den behandling, du modtager. I den 

periode er der særlig risiko for at få infektioner og feber. 

Ved feber og infektioner udnytter kroppen kun i begrænset 

omfang den mad, du spiser. 

Alligevel er det vigtigt, at du i hele perioden spiser og 

drikker, så godt du kan. 

Mad efter kemoterapi 

Spis det kroppen har brug for! 

Genopbygningsfasen 

Genopbygningsfasen er den periode, hvor din krop efter 

kemoterapi og infektioner begynder at bygge sig op 

igen. Du er oftest hjemme i den periode. 

Et tegn på, at din krop er i genopbygningsfasen, er at 

antallet af blodceller stiger. I den periode har din krop 

brug for ekstra energi, protein, vitaminer og mineraler 

og kan nu langt bedre udnytte det, du spiser. Det er 

her du kan genvinde noget af dit eventuelle vægttab. 

Genopbygningsfasen er oftest kortvarig, fordi du skal 

modtage kemoterapi igen. 

Det er derfor vigtigt, at du hver dag får den næring, du 

har brug for. Det er vigtigt, at du spiser, også selv om du 

ikke har appetit. Har du tabt i vægt, er det nødvendigt, at 

du sammensætter maden, så energi- og proteinindholdet 

er højere per portion end i normale kostanbefalinger. Se 

afsnittet: „Muligheder og ideer, når appetitten er lille“. 

Motion 

Fysisk aktivitet og motion er sammen med rigtig mad en 

forudsætning for genopbygning af dine muskler. Motion 

skærper din appetit. 

Når du er hjemme så gå en tur i den friske luft hver dag. 

Fortsæt med dine hjemlige gøremål i det omfang, du har 

energi og overskud til det. 

Når du er indlagt, opfordrer vi dig til at gå ture eller 

benytte motionscyklen i afdelingen, i det omfang du kan 

klare det. Prøv om dagen at være så meget ude af sengen 

som muligt. Gå ud og spis i restauranten. Når du skal blive 

på stuen, så stå ud af sengen og spis ved bordet. 

Du kan også få vejledning og instruktion af de 2 fysioterapeuter, 

der er tilknyttet afdelingen. 

Fysisk aktivitet er desuden befordrende for dit psykiske 

velvære. Det øger din selvtillid, når du selv gør noget 

aktivt for at genopbygge din krop. 

5

6 

Generelt om kost 

Protein, fedt, og kulhydrat udgør tilsammen de energigivende 

næringsstoffer. Når kroppen får tilstrækkelig 

mad, bruges fedt og kulhydrat hovedsageligt som 

brændstof, og dermed kan protein fungere som byggemateriale 

for kroppen. Spiser du for lidt, bruges protein 

i stedet som brændstof. Tilstrækkelig mad er derfor en 

forudsætning for at kunne genopbygge kroppen. 

Energigivende næringsstoffer bidrager med en bestemt 

energimængde. Fedt giver dobbelt så meget energi per g 

som protein og kulhydrat. Når du spiser små portioner, er 

det derfor godt at spise mad med meget fedt: 

Protein 1g 4 kcal 17 kJ 

Fedt 1g 9 kcal 38 kJ 

Kulhydrater 1g 4 kcal 17 kJ 

Alkohol 1g 7 kcal 29 kJ 

Måleenheder for energi: 1000 kalorier (cal) = 1 kilo kalorie 

(kcal) = 4,2 kilojoule (kJ) 

Protein 

Protein er både en vigtig energikilde og et nødvendigt 

næringsstof, når din krop skal vedligeholde og genopbygge 

celler fx benmusklerne efter sengeleje. Det er 

vigtigt, at du spiser tilstrækkeligt protein hver dag. 

Normalt har du brug for ca. 0,8 g protein per kg legemsvægt 

per døgn. Ved kræftsygdom og genopbygning af 

kroppen har du brug for 1-1½ g protein per kg legemsvægt 

per døgn. 

Kulhydrat 

Kulhydrater tilfører kroppen energi. Når kroppen får 

tilstrækkelig energi i form af kulhydrat og fedt, kan proteinerne 

i maden udnyttes til genopbygning af celler og 

væv. 

Fedt 

Fedtstoffer tilfører kroppen mest energi per gram, sammenlignet 

med andre næringsstoffer. Derfor kan du med 

fordel øge fedtindholdet i maden, hvis din appetit er lille. 

Derved er det lettere at spise mad nok, så du undgår 

vægttab. 

Vitaminer og mineraler 

Vitaminer og mineraler er livsvigtige stoffer, som din krop 

ikke selv kan danne. De indgår hver på deres måde i kroppens 

mange funktioner, såsom omdannelse af maden til 

energi i cellerne, opbygning og vedligeholdelse af kroppen, 

samt styrkelse af din modstandskraft. 

Vitaminer og mineraler skal tilføres via kosten. En varieret 

kost vil normalt dække behovet for vitaminer og mineraler. 

Under sygdom og gennem et forløb med kemoterapi, 

har du et øget vitamin- og mineralbehov. Vi anbefaler 

derfor 1 daglig vitamin- og mineraltablet, under hele 

behandlingsforløbet og indtil ½ år efter, at behandlingen 

er afsluttet. 

Blodtransfusioner indeholder meget jern. Får du transfusioner, 

kan der være en tendens til, at du ophober jern 

i kroppen. Hvis du modtager blodtransfusioner, anbefaler 

vi derfor, at du indtager vitaminpiller uden jern . 

Afdelingen anvender tabletten Biovinci Classic. 

Væskebehov 

Væske er vigtig for alle mennesker. Det daglige behov 

svarer til ca. 2 l væske om dagen. Spiser du normalt får du 

ca. 800 ml via maden. 

Find ud af hvor meget dine glas og krus indeholder. 

Udregn derefter hvor mange glas og krus du skal drikke 

dagligt. 

Under kemoterapien kan dit behov for væske være øget. 

Nogen former for kemoterapi giver et stort henfald af 

celler, derved øges mængden af affaldsstoffer i kroppen. 

Det er en belastning for nyrerne. Men når du drikker 

mere, nedsætter du koncentrationen af affaldsstoffer i 

urinen og skåner derved dine nyrer. 

Feber, opkastning og diarré øger ligeledes dit behov for 

væske. 

Alkohol 

Alkohol giver også energi, men tilfører i øvrigt meget 

få næringsstoffer. Du kan oftest tåle alkohol i moderat 

mængde uden problemer, og alkohol kan virke stimulerende 

på din appetit. Du må gerne nyde øl, vin og spiritus. 

Alkohol har først væsentlig vanddrivende effekt, når du 

drikker mere end 2 genstande om dagen. I de enkelte 

tilfælde, hvor du bør undgå at drikke alkohol, vil du få 

speciel information herom af lægen eller plejepersonalet.

Madvarer med protein 

Meget rige på protein: 

• Kød, fisk, fjerkræ 

• Mælk, ymer, ost og andre mælkeprodukter 

• Æg 

Rige på protein: 

• Nødder 

• Bønner og ærter 

• Gryn og kornprodukter 

Du skal spise store mængder nødder, bønner 

m.m. for at opnå samme mængde protein, som 

du får ved at spise mad fra gruppen: „Madvarer 

meget rige på protein“. 

Madvarer med kulhydrat 

Meget rige på kulhydrat: 

• Sukker 

• Honning 

• Derudover indeholder kager, desserter, slik, 

chokolade, kiks, marmelade, frugtgrød, sukkerholdige 

læskedrikke, sodavand og juice kulhydrater 

i form af sukker 

Rige på kulhydrat: 

• Kartofler, 

• Pasta, ris, brød, kornprodukter 

• Grønsager og frugt 

Madvarer med fedt 

Meget rige på fedt: 

• Fede oste 

• Fede kødprodukter, pålæg 

• Fed fisk 

• Desserter, kager og chokolade 

• Mayonnaise og mayonnaisesalater 

• Mandler og nødder 

• Chips 

• Smør, margarine, olie, piskefløde 

Drikke med meget energi 

Eksempler på næringsholdige drikke: 

• Koldskål, drikkeyoghurt, mælk, kakaomælk, 

kærne mælk 

• Protein- og energirige drikke 

• Hvidtøl, maltøl, almindelig øl 

Andre drikkevarer 

Andre drikkevarer kan fx være: 

• Isvand, mineralvand og urtete. Disse giver ingen 

næring, men kan virke forfriskende 

• Kaffe og te er en smule vanddrivende. De første 5 

kopper om dagen har dog ingen væsentlig 

vanddrivende effekt 

• Grønsagsjuice, frugtsaft og sodavand 

• Øl, vin og spiritus 

7

8 

Hygiejne ved håndtering af mad- og drikkevarer 

Mikroorganismer som bakterier og svampe i mad og 

vand kan gøre alle syge. Dog er mennesker med nedsat 

modstandskraft særligt udsatte. 

Forurening med mikroorganismer i mad og vand, kan 

forårsage alvorlig sygdom, der resulterer i diarré, kvalme, 

opkastning, feber, hovedpine, mavekramper og muskelsmerter. 

Infektionerne er årsag til at kemoterapien 

udskydes, opleves belastende og kan være livstruende. 

Risikoen for forurening af maden bliver meget nedsat, 

når du håndterer mad og drikke hygiejnisk korrekt. Følg 

anvisningerne nedenfor uanset om du selv er syg eller tilbereder 

mad til en syg. I de særlige tilfælde, hvor behandlingen 

kræver andre hygiejniske anvisninger, end de her 

nævnte, vil du få besked af lægen og plejepersonalet. 

Restaurantbesøg 

Har du lyst, må du gerne spise og drikke på restauranter 

eller få mad leveret. 

Anvisninger på hygiejne 

Hænderne 

Vask altid dine hænder grundigt med vand og sæbe 

inden du tilbereder mad og efter håndtering af råt kød, 

fjerkræ og fisk. 

Køkkenet 

Hold dine køkkenredskaber og arbejdsområder rene. 

Anvend et skærebræt til kød og et til frugt og grønt. 

Råt kød, fjerkræ og fisk 

Kog eller gennemsteg al kød og fjerkræ til det er minimum 

lyserødt indeni. Råt eller halvstegt kød, fjerkræ og 

fisk kan gøre dig syg. Lad ikke kødsaften komme i kontakt 

med andre madvarer, før kødet er færdigtilberedt. Vask 

skærebræt med varmt vand og sæbe.

Drikkevarer 

Drikkevarer skal opbevares i køleskab og må højst stå 

fremme i 3 timer. Mælkeprodukter må stå fremme 1 time. 

Benyt en ren kande, hver gang du blander saft. 

Æg 

Salmonellabakterier sidder hovedsageligt på æggeskallen. 

Køb og anvend altid æg fra salmonellakontrollerede 

produktioner. Gør du det, anses blødkogte æg og spejlæg 

for sikre at spise. Anvend altid pasteuriserede æg i salatdressinger, 

kolde saucer, kolde desserter som is og fromage 

samt energidrikke med æg. 

Madrester og genopvarmning 

Varm mad skal afkøles hurtigt i køleskabet, hvis maden 

ikke spises frisklavet. Alle madrester opbevares i køleskabet 

og skal spises inden for 3 dage. Køb og indtag ikke 

mad, der har passeret holdbarhedsdatoen. Genopvarmer 

du maden skal hele portionen op på 75 C°. Varme retter 

opleves oftest først som værende varm mad, når temperaturen 

er over 75 C°. 

Frugt og grønt 

Skyl al frugt og grønt omhyggeligt under rindende koldt 

vand, selv det, der skal koges. Undlad at spise muggen og 

ødelagt frugt og grønt. 

Viskestykker og klude 

Skift karklud og viskestykke dagligt. Skift karkluden, hvis 

den har været i berøring med råt kød eller kødsaft eller 

anvend i stedet køkkenrulle. 

Køleskabet 

Kontroller køleskabets temperatur én gang ugentlig og 

på varme sommerdage. Der må være max 5 C°. 

9

10 

Muligheder og ideer når appetitten er lille 

Ideel kostsammensætning for raske 

Madpyramiden er inddelt i 5 niveauer. Den skal læses 

nedefra. 

Grønsager og frugt befinder sig i bunden af pyramiden 

sammen med de grove kornsorter, bønner og 

nødder. Disse fødevarer anses for at være basiskost, 

det bør vi spise mest af. 

På niveau 2 er kartofler, ris, pasta og lyst brød, det bør 

vi indtage i knap så store mængder. 

På niveau 3 anbefales de magre mælkeprodukter fx 

hytteost og skummetmælk, æg, fjerkræ og fisk. 

Undersøgelser tyder på, at lyst kød har en forebyggende 

effekt i forhold til hjerte-karsygdom, hvorimod 

mørkt kød øger risikoen for hjerte-karsygdom. Vi bør 

derfor spise mindre mørkt kød, og når vi gør det, skal 

vi vælge ma gert kød. Derfor er mørkt kød som fx 

svine- og oksekød adskilt på niveau 4. 

I toppen af madpyramiden befinder sig fedtstoffer og 

sukker, som vi bør indtage i begrænset mængde. Olier, 

og fedt, der er udvundet af planter, anses for at være 

sundere end fedt fra dyr. 

Daglig indtagelse af 1-2 genstande alkohol i form af 

vin, mener lægerne ligeledes har en forebyggende 

effekt for fx udvikling af hjerte-karsygdomme.

Ideel kostsammensætning ved vægttab som følge af sygdom 

De enkelte fødevaregrupper har beholdt deres plads 

i madpyramiden. Men pladsen er nogle steder blevet 

mindre. Det betyder, at du bør spise mindre af den 

fødevaregruppe. Andre steder er den øget, fordi du 

med fordel kan spise mere. Det der her har betydning, 

er måden hvorpå maden er tilberedt og hvor højt indholdet 

er af fedt og protein. 

Det nederste niveau er blevet mindre, og måden, 

den enkelte fødevare er tilberedt på, er ændret. 

Havregrynene er blevet til mysli dvs. havregryn og 

nødder ristet i fedt og honning. Der er solsikkekerner 

i rugbrødet. Hvidkål er byttet ud med avokado og 

oliven som har et højt energiindhold. Vindruer er 

blevet til banan, og juicen er beriget med energi og 

protein. Der er tørrede rosiner, der ligesom anden tørret 

frugt er energi tætte. 

På niveau 2 er kartoflerne blevet til pomfritter, de 

grove ris er blevet hvide og portionerne er mindre. 

Fluten er blevet til en croissaint, som har et langt 

højere fedtindhold. 

Niveau 3 med mælkeprodukter er udvidet. 

Skummetmælk er blevet til sødmælk, der er brie 60%, 

Flødeis, mælkeshake. I stedet for kyllingelår er der 

hønsesalat med mayonnaise og flere æg. Fisken er en 

fed fisk – laks. 

På niveau 4 er salatbladet blevet til sauceskål. Der er 

en god flødesauce i. 

Toppen er udvidet. Flødeskumskager, chokolade, 

chips er kommet til. Brug gerne godt med olie i dressinger 

og ved tilberedning af maden. Kom et tykt lag 

smør på et lille stykke brød. 

11

12 


Mere energi i mindre mad 

Der er nogle madvarer, som er lettere at spise ved nedsat 

appetit. Vi vil i det følgende give forslag til, hvad 

du kan gøre, hvis appetitten svigter. Måske følger du i 

forvejen en diæt på grund af sukkersyge, et ønske om 

at sænke kolesteroltallet eller andet. Men spiser du for 

lidt og dermed bliver underernæret, har det så store 

konsekvenser for dit helbred, at ønsket om at dække 

dit energi- og proteinbehov har første prioritet. Det kan 

betyde, at du tilbydes og anbefales mad, der normalt ikke 

er tilladt i din diæt. 

Dit behov for energi og protein er det samme eller øget 

under sygdom. Hvis du har nedsat appetit bør du derfor 

spise mindre af det der „fylder“, fx groft brød, grønsager, 

kartofler, ris, pasta og grynprodukter. I stedet kan du nå 

de nødvendige kalorier ved at spise mad rig på energi. 

Fx ved at anvende mere fedt i madlavningen. Samtidig 

er det vigtigt, at du vælger mad med et højt indhold af 

protein. 

Sådan giver du maden mere energi og protein 

Brug mælk i maden 

Anvend sødmælk, fløde og cremefraiche som erstatning 

for vand og bouillon, hvor det er muligt fx i øllebrød, 

havregrød, fars, supper og saucer. 

Drik mælk 

Drik mælk – gerne sødmælk eller letmælk til måltiderne. 

Drik juice og saft i stedet for vand. 

Cremefraiche og piskefløde kan tilsættes bagværk og 

desserter og kan anvendes som tilbehør til kager, frugtgrød 

og frugt. 

Desserter 

Produkter som Petite Danone, Grand Danone og andre 

færdigfremstillede desserter har et højt indhold af protein 

og energi. 

Tilsæt energidrik til is 

Flødeis kan tilsættes protein- og energirige drikke og kan 

desuden spises som mellemmåltid eventuelt sammen 

med hakkede nødder, frugter eller bær. 

Brug flere æg 

Tilsæt ekstra æg, hvor der i forvejen indgår æg. Vær 

opmærksom på at æggeblommer også kan anvendes 

i desserter og bagværk, samt i protein- og energirige 

drikke. Køb æg fra salmonellakontrollerede produktioner. 

Ved brug af æg i retter, der ikke koges fx protein- og 

energirige drikke eller desserter, anbefaler vi, at man altid 

bruger pasteuriserede æg.

Spis ost 

Ost er godt i alle varianter, også de bløde delikatesse- 

og smøreoste, gerne i rigelig mængde. Kom ekstra ost 

i salatskålen, saucer, farsretter, på pizzaer, i burgere, 

sandwich og toast, smeltet over kød- og fiskeretter og i 

gratiner. 

Spis fisk 

Stegt, dampet eller kogt fisk er let fordøjeligt og har et 

stort proteinindhold. Kogt fisk kan serveres i gratin, som 

fars og lignende. Flødesaucer passer til de fleste fiskeretter. 

Vælg legerede supper 

Spis legerede supper frem for klare supper, da de har et 

højere energiindhold. 

Anvend nødder 

Nødder, peanuts og pistacienødder kan anvendes som 

„snacks“. Hakkede nødder kan drysses over desserter og 

bruges til tærter. 

Spis chips 

Chips har et højt energiindhold og kan anvendes som 

mellemmåltid. 

Spis friturestegt mad 

Pomfritter og anden friturestegt mad har et højt fedtindhold 

og giver dermed meget energi. 

Anvend maltodextrin 

Maltodextrin kan også hedde Energi Plus og Fantomalt. 

Maltodextrin er et ernæringsprodukt, – koncentrat af 

kulhydrater. Produktet kan fx tilsættes drikke som kaffe, 

te, juice, saft, supper og bouillon. Maltodextrin har ingen 

farve, mange kan ikke smage det og det ændrer ikke på 

drikkens konsistens. 

Se: „Opskrifter på energi- og proteinrige drikke“. 

Tilsæt skummetmælkspulver 

Skummetmælkspulver har et højt indhold af protein 

og kan tilsættes supper, sauce og retter, hvor der i forvejen 

indgår mælk. Det kan købes på apoteket og i 

Matasbutikker. 

Andre proteinkoncentrater 

Der findes forskellige former for proteinkoncentrater på 

markedet fx Atpro 100 og Protisan. Spørg personalet – 

afdelingen har brochurer over forskellige produkter. 

Atpro 100 er et proteinkoncentrat i pulverform. Du kan 

anvende Atpro 100 direkte fra emballagen, når du vil 

berige den enkelte portion, eller du kan lave en koncentreret 

opløsning af pulveret, som fordeles i mad og drikke 

i løbet af dagen. 

Den koncentrerede opløsning er egnet til: Saftevand, 

juice, frugtgrød, grønsagsjuice, øllebrød, havregrød, kartoffelmos 

og sauce. Se: „Opskrifter på energi- og proteinrige 

drikke“. 

Atpro 100 har en gennemtrængende bismag, men tilsætter 

man samtidig Maltodextrin ophæves smagen. Du bør 

blande dem i forholdet 1:1. 

Atpro 100 kan købes på apoteker og i Matasbutikker. 

13

14 


Flere muligheder og ideer 

Mange små måltider 

Spis eller drik 6-10 gange i løbet af dagen, da det kan 

være svært at spise og drikke så store portioner som vanligt. 

Ud over de normale hovedmåltider, bør du supplere 

med små mellemmåltider. 

Det kan være lettere at drikke sig til kalorier end at spise. 

Suppe, vælling, mælkeprodukter og proteinrige drikke 

samt andre flydende retter er velegnede, når appetitten 

er lille, da de kun giver en kortvarig mæthedsfølelse. Med 

suppe, yoghurt og mælk kan du dække dit energi- og 

proteinbehov selv over lange perioder. 

Gode råd 

Spis når du kan 

Spis, når du er mest veloplagt, eller når lysten til at spise 

opstår, fx lige inden sovetid, hvis du er vågen midt om 

natten eller tidlig morgen, så snart du vågner. Vent ikke 

til det bliver “spisetid”, da lysten så måske er væk. 

Sig ikke nej 

Sig ikke per automatik nej tak til det måltid eller mellemmåltid, 

du får tilbudt. Det kan resultere i en ond 

cirkel og et for stort vægttab. Samarbejd med personalet 

om at finde frem til en god løsning, så du får den 

ernæring du har brug for hver dag. 

Spis kold mad 

Hvis du har nemmere ved at spise kold mad, så gør det. 

Du kan sagtens dække dit energi- og proteinbehov med 

kold mad. 

Spis små portioner 

Du kan altid tage flere gange. Store portioner kan tage 

appetitten. 

Tips til mellemmåltid 

• Kakaodrik lavet af sødmælk og vanilleis 

• Varm kakao med flødeskum 

• Hjemmelavede eller færdigfremstillede protein- og 

energidrikke 

• Flødeis, fx Magnum 

• Desserter, også gerne de færdigfremstillede desserter fx 

risalámande, budding, Danone yoghurt, mælke snitte 

• Frugtgrød med piskefløde 

• Ymer, yoghurt eller koldskål 

• Kage 

• Franskbrød med smør og ost eller pålæg 

• Lille croissant med kyllingesalat 

• Et stort stykke brie 60% på en lille kiks 

• Et blødkogt æg, en lille omelet eller spejlæg 

• Røget laks på et lille stykke brød med dressing 

• Tynde gulerods- eller agurkestave med dip af cremefraiche 

38% 

• En lille skål chips eller pomfritter med dip 

Anvend findelt mad 

Når appetitten er lille, er hakket eller findelt kød ofte 

nemmere at spise end hele kødstykker, da tyggearbejdet 

er mindre. Det samme gælder for tilbehøret. Prøv med 

kartoffelmos frem for kartofler og frugtgrød eller kompot 

frem for frisk frugt. 

Server godt med sauce 

Spytproduktionen er ofte nedsat, når appetitten er lille. 

Det kan give problemer, når maden skal synkes. Derfor 

er det godt at få rigelig med sauce. Mosede, blendede, 

legerede/flydende retter kan være lettere at spise. 

Syrligt tilbehør 

Syrlige madvarer stimulerer spytdannelsen og virker 

appetitvækkende. Eksempelvis kan syltede rødbeder, syltede 

agurker, frugtkompot, chutney eller sur/sød sauce 

serveres til det varme måltid.

En aperitif er en god ide 

Et lille glas rødvin, frugtvin, øl eller frugtjuice ½ time 

før måltidet kan stimulere din appetit. 

Drik først efter hovedmåltiderne 

Væske fylder op, drik derfor primært efter og imellem 

hovedmåltiderne. 

Tag andre sanser i brug 

Din appetit øges ved at maden dufter godt, ser 

farvestrålende ud og er anrettet pænt. 

Spis hyggeligt – lad andre lave maden 

Du kan få mere lyst til at spise, hvis der er: Luftet 

ud inden måltidet, en dug på bordet og en blomst, 

hjemme et tændt stearinlys, du sidder behageligt, 

du spiser i selskab med andre, hvis andre har lavet 

maden. 

Brug fryseren 

Køb færdigtilberedt mad. Få familie og venner til at 

tage lidt med til fryseren. 

Mad via ernæringssonde 

Der kan opstå situationer, hvor det er for svært at dække 

næringsbehovet ved at spise selv. Samtidig kan din 

ernæringstilstand og fysiske svækkelse være årsag til at 

videre behandling må udsættes. Her kan et ernæringstilskud 

givet via ernæringssonde være afgørende for, at du 

kan genvinde kræfterne. 

Sonden er en tynd og blød slange. Den føres gennem dit 

næsebor via spiserøret til mavesækken. Sonden fæstnes 

ved næsen og på kinden med plaster og bliver liggende i 

den periode, der gives sondemad. 

Sondemaden er fabriksfremstillet. Afdelingen har forskellige 

produkter afhængigt af de behov, der skal dækkes. 

Sondemaden opbevares i en pose, er steril og har konsistens 

som mælk. Sondemad kan dække behovet for 

energi, protein, vitaminer og mineraler fuldt ud, men 

an vendes også ofte som tilskud til anden kost. Det vil 

sige, at du spiser den mængde almindelig mad du evner, 

og der suppleres med sondemad til næringsbehovet er 

dækket. Mad via sonde betyder, at maden kommer den 

naturlige vej ned i maven. 

På Hæmatologisk Afdeling anvendes sondemad primært 

i genopbygningsfasen. Kroppen kan bedst udnytte 

sonde maden i den periode, og risikoen for infektioner på 

grund af sonden er lille. 

Parenteral ernæring 

Parenteral ernæring er et ernæringstilskud, der gives 

direkte i blodårerne via et centralt venekateter (CVK), 

som er ført ind i en blodåre på halsen eller brystet. 

Ernæringstilskuddet dækker oftest behovet for energi 

og protein fuldt ud. Kun i meget få tilfælde med 

langvarig og alvorlig underernæring, og hvor sondeernæring 

ikke er en mulighed, kan parenteral ernæring 

an vendes. I de fleste sammenhænge medfører parenteral 

ernæring komplikationer, der kan opveje fordelene. 

Komplikationerne viser sig især i form af et øget antal 

infektioner – specielt svampeinfektioner. 

15

16 

Protein- og energirige drikke og snacks 

De færdige produkter 

De færdigfremstillede protein- og energidrikke har ofte 

et højere indhold af protein og energi end de hjemmelavede, 

og de kan være en god løsning, hvis du er 

træt og synes, at madlavning er uoverkommelig. Protin 

produceres af Arla og kan købes i almindelige supermarkeder. 

Derudover kan du købe drikke rige på protein og 

energi på apoteket eller direkte hos producenterne. 

Både Nutricia og Novartis fremstiller et stort og varieret 

udvalg. Enkelte svarer til komplet ernæring. 

Nutricia producerer et koncentreret energisupplement – 

Calogen, hvor det tilstræbes at give mange kalorier i lille 

volumen. Den består af raps- og solsikkeolie og vand. 3 x 

30 ml indeholder 1665 kJ. Calogen kan drikkes sammen 

med et måltid eller tilsættes såvel kolde som varme retter 

– tåler opvarmning. 

Hvis lægen vurderer, at du har behov for et tilskud af 

protein og energi, kan 60% af udgifterne dækkes af 

Sygesikringen. Lægen udfylder en ernæringsrecept, som 

skal vises der, hvor du køber produktet. 

Indholdet af energi og protein varierer i de forskellige 

produkter. Det er derfor en god ide at få hjælp til at 

beregne dit behov og finde den type, du har brug for. 

Mange foretrækker at få drikkene serveret kolde. De 

kan fryses og spises som is eller sorbet. De kan hældes 

på isterningeposer, fryses og derefter spises i mindre 

portioner. 

På Hæmatologisk Afdeling R serverer vi dagligt drikke 

rige på protein og energi med forskellig smag. 

Opskrifter på drikke 

Alle opskrifter er taget fra bogen: „Kræft, kost og energi“, 

skrevet af diætist Lene Allingstrup. 

Anderledes jordbærdrik (4 dl) 

2 dl friske/frosne jordbær eller 1 dl jordbærsyltetøj 

1 dl appelsinsaft 

2 spsk sukker 

1 spsk æblejuice 

3/4 dl jordbæryoghurt 

Alle ingredienser kommes i en blender eller piskes sammen 

med blenderstav eller håndmikser. Kan serveres 

med friske eller henkogte bær. 

Bananmælk (3,6 dl) 

3 dl sødmælk 

1 banan 

2 spsk vanilleis 

2 tsk sukker 

Alle ingredienser piskes kraftigt med en håndmikser eller 

blenderstav. 

Citrondrik (3 dl) 

1 pasteuriseret æg 

1 spsk sukker 

1-2 spsk citronsaft eller appelsinsaft 

1 dl kærnemælk 

1 dl ymer 

2 spsk fromage frais (kvark) 

Æg og sukker piskes hvidt og skummende. Citronsaft og 

fromage frais tilsættes. Det hele røres godt. Kærnemælk 

og ymer kommes i til sidst. 

Frisk frugt med proteiner (3,5 dl) 

1 dl friske eller frosne bær 

1 dl kærnemælk 

1 dl ymer 

2 dl piskefløde 

1 spsk sukker 


Mos eller blend bærrene. Tilsæt de øvrige ingredienser 

og blend eller pisk kraftigt. Frugtsaft (ca. 1,5 dl) kan 

an vendes i stedet for bær.

Mokkadrik (2,5 dl) 


1 tsk pulverkaffe 

1 dl kakaomælk 


1 spsk sukker 

Fromage frais, sukker og pulverkaffe piskes til det hele er 

opløst. Herefter tilsættes mælken. Variation: tilsæt 

vanilleis. 

Proteinbombe (2 dl) 

6 spsk hytteost 

1 bæger frugtyoghurt efter smag 

Hytteost og yoghurt røres sammen. Henkogt frugt, frisk 

frugt eller hakkede nødder kan tilsættes efter ønske. 

Sveskedrik (2,5 dl) 

1 dl sveskesaft 


5 spsk flødeis 

Alle ingredienser piskes kraftigt eller blendes sammen. 

Maltodextrinopløsning (3.5 dl) 

100 g (2,5 dl) maltodextrin 

3 dl kogt vand 

Maltodextrin og vand røres sammen og sættes til afkøling 

i køleskabet. Den færdige opløsning bidrager med 

1700 kJ. 1 spsk (= 10 ml) indeholder 48 kJ. Opløsningen 

kan holde sig et døgn i køleskabet og fordeles efter 

behag i alt, hvad der drikkes og eventuelt spises dagen 

igennem. Maltodextrin anvendes i afdeling en og kan 

købes på apoteker. Der kan være andre varenavne. 

Atpro 100opløsning (2,5 dl) 

100 g (1,5 dl) Atpro 100 

2 dl kogt vand 

Atpro 100 og vand røres sammen og sættes til afkøling i 

køleskabet. Den færdige opløsning bidrager med 95 g 

protein og 1618 kJ. 1 spsk (= 10 ml) af opløsningen giver 

3,8 g protein og 65 kJ. 

Anvendes koldt vand, kan det opløses i mikroovnen 

på 10 sekunder. Opløsningen er holdbar 1 døgn i køleskabet. 

Opskrifter på snack 

Kombinationen af tørrede nødder, tørrede frugter 

og kerner er meget velsmagende og giver et stort 

tilskud af energi og protein. 

Snacks kan stå fremme, anrettet indbydende i en 

pæn skål, hvor de kan holde sig friske dagen igennem. 

Her gives 4 nemme opskrifter på snacks, der blandes 

sammen i en skål. 

50 g hakkede mandler 

100 g tørrede abrikoser og/eller hakkede dadler 

1 spsk solsikkekerner 

50 g hasselnødder 

100 g rosiner og/eller hakkede figner 

2 spsk pinjekerner 

50 g valnødder 

100 g dadler udstenes og hakkes 

2 spsk græskarkerner 

50 g hakkede mandler 

100 g tørrede bananskiver 

1 spsk solsikkekerner 

17

18 

Når du har brug for at fjerne eller dæmpe gener 

Smagsændringer 

Sygdom og behandling kan påvirke smags- og lugtesansen. 

Maden smager og dufter anderledes, end den 

plejer. 

Det er især smagsoplevelsen, der ændres og ændringerne 

opleves individuelt. Syrligt og bittert kan smage 

kraftigere end sædvanligt, hvorimod sødt og salt kan 

opleves svagere. For nogle smager maden ikke af 

noget, eller nogle madvarer smager af metal. Mange 

oplever sødt værende for sødt. 

Der kan ligeledes opstå en generel forvrænget oplevelse 

af fx parfume og blomsterdufte, som kan udløse 

kvalme og ubehag. 

Smags- og lugtesansen bliver normal igen et stykke 

tid efter, at behandlingen er ophørt. 

Forslag der hjælper på smagsændringer 

Børst tænder 

Børst tænder inden måltiderne, eller skyl munden 

med vand tilsat lidt citron. 

Spis lyst kød 

Hvis okse- eller svinekød smager bittert, forsøg da 

med fjerkræ, fisk, skaldyr, æg, ost og mælkeretter 

eller vegetarmad med bønner og linser. 

Marinér 

Marinering af kød, fisk og fjerkræ kan ændre smagen 

i en positiv retning. 

Krydderurter 

Krydderurter i større mængde end vanligt kan gøre 

smagen kraftigere og bedre. 

Krydderier 

Brug gerne krydderier. De kan kompensere for en 

anderledes smagsoplevelse. 

Salt 

Hvis du tilsætter maden mere salt end vanligt, kan 

det dæmpe en sødlig smag. 

Sukker 

Hvis du tilsætter maden mere sukker end sædvanligt, 

kan det fremhæve smagen. 

Pebermynte 

En metallisk smag kan dæmpes ved at spise pebermynte. 

Kold mad 

Kold mad kan være lettere at spise end varm. 

Anretning 

Smagsløgene kan til en vis grad „snydes“ ved 

mad, der er farverig, dufter godt, ser lækkert ud og 

anrettes pænt. Det øger spytsekretionen og lysten 

til at spise.

Forstoppelse 

Der er mange årsager til forstoppelse. Når forstoppelsen 

skyldes kemoterapi, er det næsten altid nødvendigt 

at regulere mavetarmfunktionen ved hjælp 

af afføringsmidler. I afdelingen aftaler vi, hvad du skal 

have af afføringsmiddel og behandlingen begynder 

samtidig med kvalmebehandlingen. Du skal regne 

med, at det er nødvendigt at regulere dosis undervejs. 

Vær opmærksom på altid at supplere med 

afføringsmidler, hvis du anvender morfinpræ parater, 

fx Morfin, Oxycontin eller Durogesicplaster eller 

Zofran mod kvalme. Tal altid med personalet om valg 

af afføringsmidler og dosering. 

Forstoppelse kan opstå som følge af: 

• Bivirkning til behandlingen 

• Nedsat væskeindtagelse 

• Nedsat motion 

• Smertestillende medicin 

• Kvalmestillende medicin 

• Lav fiberindtagelse 

• Du spiser mindre end normalt 

Sådan kan du forebygge eller lindre forstoppelse 

Drik 

Indtag 2-3 liter væske dagligt. 

Spis tørrede frugter 

Spis figner, dadler, abrikoser og rosiner eller opblødte 

svesker eller drik sveske- eller figenjuice. Fast og 

langvarig brug af førnævnte giver en „doven“ tarm. 

Spis fiberrigt 

Spis kost med et højt fiberindhold. Fiberindholdet i 

maden øges eksempelvis ved at: Spise rugbrød, brød 

med eller uden kerner, grovbrød, spise mange rå og 

kogte grønsager, spise rå og tørret frugt eller frugtkompot. 

Hvis du er småtspisende og derfor hovedsagelig 

bør vælge energirig mad, der ofte indeholder 

få fibre, så anvend i stedet afføringsmiddel. Fiberrig 

kost fylder meget i maven, og gør dig derfor hurtigt 

mæt. Det kan betyde, at du ikke får al den næring du 

har brug for. 

Motion 

Dyrk motion i det omfang, det er muligt. 

Fast toilettid 

Sørg for en fast rutine for toiletbesøg med ro og god 

tid. 

Opskrift på en marmelade, der virker afførende: 

125 g figner, 

125 g svesker 

125 g honning 

125 g sirup 

45 g sennespulver (fås på apoteket) 

Svesker og figner sættes i blød natten over. De koges, 

findeles og blandes med honning, sirup og sennespulver. 

Marmeladen kan holde sig i køleskab 3-4 uger. 

Start med at tage en barneskefuld om aftenen. 

Fibertilskud 

Nogle kan have gavn af at bruge et fibertilskud i form 

af tabletter eller granulater. På apoteket kan du få: 

Husk, Visiblin, Vital fiber. Fibertilskud skal altid indtages 

med rigelig væske, fx 1-2 glas vand. 

Er væskeindtagelsen lille, vil det forværre forstoppelsen, 

og fibertilskud vil da være en dårlig ide. 

19

20 


Diarré 

I sygdomsforløbet og under behandlingen kan der opstå 

problemer i form af diarré, luftdannelse og rumlen i 

maven. Der er flere årsager til, at diarré kan forekomme. 

Kemoterapi og stråleterapi kan påvirke tarmslimhinden, 

eller der kan være tale om infektioner og bivirkninger til 

antibiotika. Ofte skyldes diarréerne en kombination af 

disse årsager, og det er almindeligt at diarréerne ophører 

efter nogle dage. Du må spise og drikke den mad og 

væske du har lyst til og som du erfarer, at maven kan 

acceptere. Ved diarré tolererer maven bedre mager mad 

end fed og stegt mad. Fed mad tåles som regel godt igen 

et par dage efter at diarréen er ophørt. 

Tal med lægen og plejepersonalet om problemet, så relevant 

behandling bliver sat i gang. 

Mad maven normalt tåler ved diarré 

• Kød fra kylling, kalkun, fisk 

• Æg 

• Kogte grønsager og frugt 

• Modne bananer 

• Ristet brød og tvebakker 

• Kartoffelmos og ris 

• Havresuppe eller havregrød, rismelssuppe eller 

rismelsgrød 

• Magre oste 

• Surmælksprodukter fx A38, yoghurt og Cultura. De 

indeholder halvt så meget laktose som almindelig 

mælk og indeholder bakteriekulturer, der understøtter 

den normale tarmflora. 

Alle mælkeprodukter indeholder laktose. Laktose er 

mælkesukker, som normalt bliver spaltet i tarmen 

og derefter optages i kroppen. Efter kemoterapi, 

stråleterapi og langvarig diarré kan tarmens evne 

til at fordøje mælkesukker være midlertidig nedsat. 

Mælkesukkeret bliver dermed i tarmen og forværrer 

diarréen 

• Tilbered kogte, dampede eller ovnbagte retter

Sådan medvirker du selv til at bedre tilstanden 

Drik rigeligt 

Sørg for rigelig væskeindtagelse gerne 2-3 liter dagligt, 

mineralvand, vand, kamillete, og andre beroligende 

urteteer, te med sukker og lidt salt. Har du brug for, at 

det smager af noget, så tilsæt et par skiver citron eller 

appelsin, lidt saft eller lidt juice. 

Fortynd saft og juice 

Fortynd saft og juice. Fortynd 1 del juice til 1 del vand. 

Blander du koncentreret saft, så fortynd med dobbelt 

så meget vand, som der står på pakningen. Meget sukkerholdige 

drikke holder på væsken i tarmen, og det 

forværrer diarréen. 

Suppe kan erstatte salttab 

Klar suppe og bouillon kan erstatte væske- og salttab. 

Spis mange små måltider 

Det sikrer den bedste optagelse af næringsstoffer. 

Tyg maden grundigt 

Når maden er flydende bliver den lettere at fordøje. 

Mad og drikke du bør undgå: 

• Luftdannende grønsager såsom kål, porrer, løg, ærter 

og bønner 

• Alkohol, kaffe, sort te, søde sager og stærk krydret 

mad. 

• Undlad eller begræns indtaget af kunstige sødestoffer 

som sorbitol, xylitol og lignende. De kan forværre 

diarréen. Mange saftevandsprodukter er sødet med 

kunstige sødestoffer. 

Undlad stoppende midler 

Undlad at anvende stoppende midler, medmindre det 

er aftalt med lægen. Mave og tarm bliver i de fleste tilfælde 

hurtigst helbredt, hvis de regulerer sig selv. 

Sukker og salte 

Der findes produkter med sukker og salte, der medvirker 

til at genoprette væskebalancen fx Revolyt, som 

du kan købe på apoteket. 

21

22 


Kvalme og opkastning 

Hvis du har kvalme eller opkastninger er det vigtigt 

at tale med lægen og plejepersonalet. Der er mange 

muligheder for at afhjælpe kvalme med medicin, og det 

er nødvendigt, at medicinen bliver tilpasset dig. 

Gode råd mod kvalme og opkastning 

Tag medicinen før måltidet 

Tag den kvalmestillende medicin ½ - 1 time før måltider. 

Får du fast daglig kvalmebehandling fordelt over 

hele døgnet, er tidspunktet i forhold til måltidet dog 

uden betydning. 

Spis når du bedst kan 

Spis og drik hyppigt og når appetitten er størst. Det 

kan for nogle være umiddelbart efter søvn og hvile. 

Fordel måltiderne 

Fordel måltiderne over så mange timer på døgnet 

som muligt, da en overfyldt mave kan give trykken og 

kvalme i maven. 

Prøv med en kiks 

En tør kiks, en tvebak eller ristet brød kan begrænse 

kvalme. 

Sid behageligt 

Sid behageligt under måltidet. Mellemgulvet skal være 

rettet ud, for at der kan blive plads til maden. 

Drik rigeligt 

Sørg for at få rigelig væske. Nogen synes at fx cola eller 

andre kulsyreholdige drikke virker kvalmestillende. 

En anden måde at få væske på er via sodavandsis, 

saftbaserede energidrikke, der fryses og spises som 

sorbet. 

Få andre til at lave maden 

Hvis din kvalme forværres, når du laver mad, så lad 

din ægtefælle lave maden i stedet – eller få maden 

leveret udefra.

Spis kold mad 

Kold mad kan være lettere at spise, da lugten fra den 

varme mad kan give kvalme. Ideer til kolde retter kan 

være: små anretninger med diverse patéer, kolde supper, 

oste, tunsalat, æg og ost, fiskemousser og pastasalater. 

Den kolde mad kan anrettes i god tid, og mange produkter 

kan købes færdiglavet. 

Spis syrligt 

Syrlige madvarer kan nedsætte/afhjælpe kvalmen, det 

kan fx være frugt og tilbehør til maden som syltede asier 

og rødbeder. 

Spis småt 

Indtag små måltider med mildt smagende madvarer. 

Luft ud 

Sørg for god udluftning, da et dårligt indeklima kan give 

kvalme. 

Slap af 

Slap af efter måltidet, da aktivitet kan fremkalde kvalme. 

Hvil siddende eller tilbagelæ net, men lig ikke ned. Ligger 

du i en hospitalsseng, så hæv hovedgærdet. 

Anvend bekvemt tøj 

Tag bekvemt, løstsiddende tøj på, da stramtsiddende tøj 

kan fremprovokere kvalme. 

Motion 

Let motion, fx kan en gåtur eller en cykeltur skærpe appetitten 

og nedsætte kvalme. 

Fjern ubehagelig smag i munden 

Et syrligt bolche, en pebermyntepastil eller tandbørstning 

kan fjerne en ubehagelig smag i munden, friske op og 

derved forhindre kvalmen i at opstå. Det kan også friske 

op at skylle munden med kamillete eller dansk vand. 

Mad 

Hvis der er stor sandsynlighed for kvalme/opkastning 

efter behandlingen med kemoterapi, er følgende madvarer 

bedst: banan, havregrød, ristet brød med mild ost, 

tvebakker, kiks og knækbrød. 

Snack 

Stærk lakrids, saltstænger og chips kan medvirke til at 

begrænse kvalme. 

Afledning 

For nogle kan det at høre musik, lytte til radio og se TV 

være afledende og hjælpe på kvalme. 

Følgende kan forværre kvalmen: 

Ubehagelig lugt 

Fremmedartet/ubehagelig luft, lugten af stegt mad, mad 

med stærk lugt, fed mad, krydret mad, parfumeret lugt, 

overanstrengelse og træthed. 

Smerter 

Smerter kan give kvalme, som igen kan påvirke 

appetitten. Det er vigtigt at få en sådan ond 

cirkel brudt og eventuelt for en kortere periode 

få mere smertestillende medicin. 

23

24 


Problemer i mund og hals 

Kemoterapi og strålebehandling kan give bivirkninger 

i munden, der viser sig ved betændelse, delvis ødelagt 

slimhinde og tørhed. Disse bivirkninger kan medføre 

belægninger, sår, smerter, sejt spyt og synkebesvær. Det 

kan være forbundet med stort ubehag at spise og drikke, 

når der er problemer i mundhulen. Det er vigtigt med en 

god mundhygiejne for at undgå infektioner. Tal altid med 

tandplejeren og det øvrige personale, hvis du får problemer 

i mund og hals, da nogle kan og skal afhjælpes 

med medicinsk behandling. Følg først og fremmest den 

vejledning du modtager fra tandplejeren og perso nalet 

om mundpleje i afdelingen. 

Her nævner vi nogle tiltag, som kan være med til at nedsætte 

ge nerne i munden. 

Eksempler på mosede og bløde retter 

• Legerede supper 

• Hytteost, smøreost 

• Blendede/mosede grønsager 

• Kogte retter tilberedt med fisk eller hakket kød 

• Syrnede mælkeprodukter, fx kærnemælk, drikkecultura, 

drikkeyoghurt 

• Budding, fromager 

• Sorbet, is 

• Bananmos af modne bananer 

• Babymad på glas 

• Alle æggeretter * 

*hårdkogte æg kan være svære at synke

Forslag til mad og drikke ved problemer i mund og hals 

Mos og blend 

Spis mosede, blendede, legerede eller bløde retter. De er 

ofte lettere at bearbejde i munden og synke. 

Spis fisk og fjerkræ 

Spis kogt og dampet fisk eller fjerkræ. 

Brug rigelig sauce 

Tilbered retter med rigelig sauce eller brug fx smør, salatdressing, 

fløde eller mayonnaise for at få maden mere 

lind. 

Dyp brød i suppe og kager i kakao 

Ristet brød eller franskbrød uden skorpe glider oftere 

nemmere ned dyppet i suppe, bouillon eller stegesky. 

Kager og kiks kan dyppes i mælk, kakao, te eller kaffe. 

Drik til maden 

Tag en mundfuld væske for at linde på madens konsistens, 

før du synker den. 

Prøv gratinkost 

I afdelingen er der mulighed for at få gratinkost. Det vil 

sige måltider, hvor al maden har konsistens som gratin. 

Maden er blød og mild i smagen og behøver ikke at blive 

tygget. 

Ved synkebesvær prøv tykke mælkeprodukter 

Tykke mælkeprodukter kan være lettere at synke end 

tynde ved synkebesvær. 

Gør tyndt flydende mad og supper tykkere 

Tyndt flydende mad kan jævnes med mel, piskefløde, æg 

eller husblas. 

Stivelsespulver Attylet eller Nutilis kan tilsættes supper og 

varme og kolde drikke. De kan købes på apoteket. 

Undgå: 

• Stærkt krydrede retter. 

• Stærk alkohol. 

• Syrlig og salt mad kan forværre smerter i munden fx 

appelsiner, citrus, grapefrugt, tomater og bananer. 

Meget friske, let grønne bananer kan svie i munden. 

• For varm eller for kold mad vil brænde i en øm mund 

og kan forværre generne yderligere. 

• Hvis mælk gøre dit spyt mere sejt, så anvend i stedet 

mælken i madlavningen. 

25

26 


Tør i munden 

Hvis spytproduktionen er nedsat og munden derfor er 

tør, kan lysten til mad blive mindre og smagsoplevelsen 

bliver begrænset. Derudover betyder nedsat spytproduktion 

øget risiko for tandkødsbetændelse og huller i 

tænderne. Risikoen for huller bliver endnu større, hvis du 

spiser sukker. 

Sådan kan du stimulere spytproduktionen og holde munden fugtig 

Børst tænder ofte og rens munden ofte. 

Lav omhyggelig tand- og mundhygiejne flere gange 

dagligt med blød tandbørste og mild tandpasta. 

Skyl munden hyppigt 

Skyl munden hyppigt med vand eller vand tilsat 

natron (1 tsk natron til 1 liter vand). 

Kamillete 

Drik eller skyl munden med kold eller lunken kamillete 

lavet af hele blomster. (Se opskrift). 

Grøn te 

Grøn te er mild og misfarver ikke tænderne, men 

andre slags te kan også anvendes. Hvis du har behov 

for at skylle munden hyppigt (flere gange om dagen) 

bør du undgå te med citron, da citron virker eroderende 

på tænderne. 

Tyggegummi 

Tyg sukkerfrit tyggegummi. Anvend eventuelt 

fluor holdigt tyggegummi efter hvert måltid – fås i 

dagligvarehandel og på apoteket.

Opskrift på kamillete 

1½ dl kogende vand hældes over 1 spsk kamillete 

i si og trækker i 5 min. 

Holdbart 3 døgn i køleskab. 

De olier, der virker desinficerende og lindrende 

sidder i kernen af kamilleblomsten. Posete har 

et lavere indhold af olier end kamillete med 

hele blomster. 

Pastiller 

Stimulér og smør munden ved at sutte på sukkerfrie 

pastiller. 

Ananas 

Prøv frisk ananas i små stykker, også gerne frosne 

eller som ananas juice. 

Knust is 

Knust is fugter og lindrer ved at afkøle. 

Syrlige bolcher 

Syrlige bolcher stimulerer ligeledes spytsekretionen. 

Vælg de sukkerfri bolsjer, da sukkeret øger risikoen 

for at få huller i tænderne. 

Træk vejret gennem næsen 

Forsøg at trække vejret gennem næsen og ikke gennem 

munden. Det udtørrer slimhinder ne mindre. 

Drik til maden 

Drik lidt væske sammen med hver mundfuld mad. 

Syrlig mad og drikke 

Forsøg med syrlig mad og syrlige drikke, hvis 

munden ikke er øm. 

Mælk kan „smøre“ 

Sødmælk og kakaomælk kan „smøre halsen“. 

Havresuppe kan lindre 

Havresuppe kan være godt, lige når man vågner. 

Undgå rygning og alkohol 

Reducer tobaksforbruget eller undlad helt at ryge. 

Rygning forværrer gener i munden betydeligt, da det 

udtørrer og irriterer slimhinderne. 

Alkohol forværrer også tørhed i munden 

Tørre læber 

Ved læber, der er tørre, revner eller er ømme, kan det 

anbefales at anvende læbepomade, salver eller andre 

fedtholdige cremer uden parabener og parfume 

fx Decubal, Eight Hour Creme fra Elizabeth Arden, 

Locobase Repair og Matas læbebalsam på tube. 

Eksempler på midler, der fugter munden og stimulerer dit spyt: 

• Zendium Saliva Gel, der påsmøres 4-8 gange dagligt. 

Brug en mild tandpasta fx Zendium. 

• Hjemmelavet kunstig spytvæske bestående af et glas 

med lige dele glycerol (købes på apoteket eller Matas) 

og vand + 2-3 citrondråber efter behag. Tag 1 tsk.-fuld i 

munden ved behov, – smører slimhinden. 

Blandingen er holdbar i køleskabet i 3 døgn. 

• Sugetablet Profylin (fås også som gel), kan købes på 

apoteket. 

• Sugetablet Xerodent kan købes på apoteket. 

27

28 


Ømhed i munden 

Eksempler på midler, der 

hjælper på smerter i mund og svælg 

• Mundskyllevæske Andolex virker smertelindrende 

på en øm mund. Der gurgles med 10-15 ml i cirka et 

minut. Kan bruges hver anden time. 

• Ved udtalte smerter kan der være behov for smertestillende 

behandling med morfinpræparater. 

• Lidokain viskøs eller som gel, er lokalt virkende 

smertestillende middel, som virker i kort tid. Lidokain 

hæmmer sårheling og forsinker gendannelse af slimhinden. 

Alligevel kan du have behov for at anvende 

Lidokain. Lidokain fås i forskellige koncentrationer. 

2%, der er mest almindelig, og derudover i 4% og 5%. 

Brug det kun efter anvisning af lægen, tandplejeren 

eller sygeplejersken. 

Gode råd 

Tandprotese 

Hvis du har tandprotese, så vær opmærksom på, om protesen 

passer godt. Hvis den passer dårligt, bør den tilpasses 

på ny. Passer protesen, er det godt, hvis du i perioder af 

dagen tager protesen ud og lader gummerne få hvile. Tag 

altid protesen ud om natten. 

Brug blød tandbørste 

Vi anbefaler, at du børster tænder med en blød børste efter 

hvert måltid og skyller munden ofte med fx kamillete eller 

danskvand. 

Sugerør 

Anvend sugerør med knæk til alle drikkevarer. Før sugerøret 

så langt ind i munden som muligt, så væsken ledes forbi 

den ømme slimhinde og ind bagest i munden.

Halsbrand 

Halsbrand og svie i maven kan opstå i tilknytning til 

kemoterapi. Halsbrand opstår som regel et par timer 

efter måltidet og kan være ubehageligt. Det er vigtigt at 

tale med lægen om problemet, da det i nogle tilfælde 

bør behandles med syrehæmmende medicin. 

Eksempler på mad og drikke der neutraliserer mavesyre 

• Mælkeprodukter 

• Kiks for eksempel crackers 

• Ristet brød, tvebakker, knækbrød 

• Banan 

Sådan kan du selv mindske ubehaget 

Spis små, hyppige måltider og mad, der neutraliserer 

mavesyre 

Sid op og spis 

Lig med hovedet hævet 

Undgå at ligge fladt ned lige efter måltidet, lig i stedet 

med hovedet hævet. 

Medicin kan neutralisere mavesyre 

Syreneutraliserende medicin som Novalucid og 

Alminox, giver god lindring. Kan købes i håndkøb på 

apoteket. 

Undgå: 

• Kaffe, juice, stærkt krydret, røget og fed mad, idet 

det stimulerer syredannelsen. 

• Citrusfrugter og eddikesyltede madvarer kan forværre 

halsbrand. 

• Alkohol. 

• Nedsæt tobaksforbruget eller undlad helt at ryge. 

29

30 

Ressourcepersoner 

Ressourcepersoner ved udarbejdelsen (2004): 

Inge Pia Christensen, oversygeplejerske 

Niels Anker Peterslund, overlæge 

Anne Marie Schmidt, farmaceut og journalist 

Sussi Schmidt, udviklingssygeplejerske 

Elisabeth Lund, hygiejnesygeplejerske 

Margrethe Skov, tandplejer 

Bodil Toft, diætist

Følgende litteratur er anvendt ved udarbejdelse af 

patientvejledningen: 

• Ovesen l., Bech A.M. „Anbefalinger for den danske 

institutionskost“, udgivet af Levnesmiddelstyrelsen 1999 

• Hessov, Ib. „Klinisk ernæring“, Munksgaards, København 

3. udgave , 1. oplag 1998 

• Sortland, Kjersti. „Ernæring – mere end mad og drikke“, 

Gads forlag 1. udgave, 1. oplag 2002. På dansk ved Jette 

Rytoft Gøtske 

• Allingstrup, L. „Kræft, kost og energi“, Gads forlag 

1996. Bogen kan downloades gratis fra juli 2003 

www.allingstrup.dk 

• Ingerslev, Jette, Bech, Anne Marie et al „Ernæring og 

aldring“, rapport fra Ernæringsrådet. Publ. nr. 28 2002 

• National Cancer Institute 

„Nutrition in Cancer Care (PDQ ) Health 

Professionals Version“ 

Cancer.gov - 06/19/2003 

• Nitenberg G, Raynard B 

„Nutritional Support of the Cancer Patient: Issues 

and Dilemmas“ 

Crit Rev Oncol Hematol 2000 Jun;34(3):137-68 

• Patientinformationer: 

„Kost ved kræftsygdom“, Jacobsen, H.R., Onkologisk 

Afdeling D, Århus Kommunehospital, 2000 

„Gode råd om kost“, Onkologisk Ambulatorium, 

Diætkontoret, Centralsygehuset i Esbjerg, 1999 

„Kostråd til kræftpatienter“, Kræftens Bekæmpelse 1999 

„Mere energi i mindre mad“, Hæmatologisk Afdeling, 

Århus Sygehus, 2003 

• Special Interesse Gruppe for sygeplejersker, der arbej der 

med kræftpatienter – SIG-Ernæring, FS13 under Dansk 

Sygeplejeråd, „Forslag til afhjælpning af gener som 

mundtørhed, diarré, obstipation, halsbrand, lille 

appetit, kvalme og opkastning, mundbetændelse, 

smagsændringer“, revideret 2003. Kan downloades gratis 

fra oktober 2003 www.dsr.dk/fs13 under „Ernæring“ 

31

mad 


ernæring ernæring ernæring 




Udgivet med støtte fra Sygekassernes Helsefond

Rigtig mad og ernæring til hæmatologiske patienter_20 ... - e-Dok

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?