Næste Globen-tema: Alternative rejser - De Berejstes Klub

På cykel rundt i verden
- hvorfor og hvordan?
Tekst og foto: Claus Andersen
Rygsækken har i mange år været mig en tro følgesvend og er det stadigvæk, men i de senere år har jeg i stigende
grad benyttet cyklen, som transportmiddel. Det skyldes bl.a., at jeg er ved at blive gammel og fed og trænger til at
få lidt motion og tabe mig i ny og næ. Men det skyldes især, at det giver mig nogle rejseoplevelser og en rejserytme,
jeg synes bedre om nu, hvor jeg er blevet en ældre fyr på over 30, og hvor rejser ikke kun drejer sig om øl,
fisse og hornmusik – selvom de da stadigvæk også gør det.
Cyklen gør bl.a., at jeg ikke kan undgå at slippe væk
fra de steder, der er nævnt i Lonely Planet, som jeg let
kommer til at hænge fast i lidt for længe, når jeg rejser
med rygsæk. Ikke at jeg som sådan har noget imod
de steder, men jeg vil bare have mere end det. Rytmen
med at bruge en uges tid på at cykle på små
jordstier i Laos for derefter at slappe af et par dage på
et backpacker-hotel passer mig perfekt. Jeg slipper
også for en masse af det bull-shit og rapseri, der foregår
på bus- og togstationer verden over. Jeg har aldrig
været ude for at få stjålet noget, når jeg har rejst
på cykel uden for de gængse turistområder. Når man
tøffer rundt ude på landet, hvor folk ikke er vant til at
se turister, er folks venlighed også altid ærlig og uden
bagtanker, hvor man nok tit overvejer situationen en
ekstra gang i en by med mange turister, når én kommer
hen og siger: ”Hello, my friend!”
Mange tror at det kræver en dyr cykel og en super
kondition for at cykle rundt i alverdens udørker, men
dér må jeg da være et godt bevis på det modsatte.
Jeg har brugt min gamle KTM Crossbike på mine
sidste fire lange ture. Den kostede mig 5000 kr. men
har også holdt til mere end 40.000 km, hvoraf de
14.000 har været på længere rejser. De af jer, der
kender mig, ved også hvilken uatletisk, pizza-ædende
22
øldrikker jeg er. Konditionen bygger sig automatisk op
under en lang tur, når bare man tager den med ro i
begyndelsen, og dét er vigtigt, når man er på langtur.
Mange tror, at man skal okse af sted så hurtigt som
muligt for at cykle en tur fra Danmark til Albanien,
f.eks. Men det, som det i virkeligheden drejer sig om
er, at køre i et tempo, så man også har energi næste
dag. 100 km om dagen er ikke det store problem for
de fleste, når bare man tager det som syv timers kørsel
med en gennemsnitlig hastighed på 15 km/t, og
derudover tager mindst et par hviledage om ugen. Et
par gode polstrede cykelshorts og en god svedtransporterende
cykeltrøje forhindrer stort set ubehagelige
svedeture og ondt i røven.
Rimelig gode landkort er også vigtige for at undgå at
ende på veje med al for meget trafik. Min erfaring er,
at stort set alle lande er velegnede til langturscykling,
hvis bare man læser sit kort ordentligt. Jeg er lige
vendt tilbage fra en cykeltur gennem USA, som om
noget er bilernes land, og det var en aldeles pragtfuld
tur. USA er fuld af små, stille sideveje, og selv cykelstier
er der en del af, når bare man har kort, der viser
hvor de er. Der er f.eks. cykelsti hele vejen gennem
Los Angeles, som nok ellers må betegnes som bilernes
”verdenshovedstad”.
Skulle nogen have fået lyst til en lille tur rundt i verden
kan jeg sige, at jeg i de seneste år har cyklet rundt i
lande som Tyrkiet, Grækenland, Jordan, Syrien,
Nordcypern, Libanon, Israel, Spanien, Portugal, Marokko,
Thailand, Laos, Vietnam, Cambodia, USA og
Sverige. Jeg hjælper hellere end gerne med gode råd,
hvis nogen skulle have mod på en længere cykeltur.
Jeg smutter den 1. august af sted på en ny lille tur fra
Danmark til Georgien på cykel, hvor hovedformålet er
at se Danmarks to udebanekampe mod Albanien og
Georgien i VM-kvalifikationen i fodbold; 15 uger og
6000 km cykeltur. Det skulle da give gode baller nok
til, at man undervejs får lov at klø de lokale ungmøer
lidt bag øerne...