Næste Globen-tema: Alternative rejser - De Berejstes Klub

Fuld fart frem!
- om flyvning som transportform på rejsen
Lad det være sagt med det samme: jeg elsker at cykle
og vandre. Faktisk har disse to transportformer ofte
været et mål i sig selv på mange af mine rejser. Der er
næppe andre måder at bevæge sig på, som i den
grad åbner mulighed for at opleve det sted, man er
havnet, på en intens måde, så man får både lyde,
lugte, landskaber og mennesker ind under huden i et
roligt tempo.
Men når det er sagt må jeg erkende, at i modsætning
til mange andre rejsende, så holder jeg også meget af
den diametrale modsætning i forhold til cykling og
vandring, når det handler om transport - nemlig at
flyve. Det har jeg været vild med lige siden starten af
1960-erne, hvor jeg prøvede det første gang, og jeg
nyder det stadig. Følelsen af at blive presset tilbage i
sædet og opleve hundreder af tons metal bevæge sig
ud ad startbanen med vanvittig fart for bagefter at
stryge op gennem skydækket under den mørkeblå
himmel er for mig stadig lige fantastisk. Det er en ekstatisk
følelse, som kun overgås af ganske få andre
basale oplevelser her i livet! Og selv i dag, hvor jeg
efterhånden har oplevet langt over 100 starter og landinger,
så bliver jeg stadig utilfreds, hvis jeg ikke får
tildelt en vinduesplads.
I januar 1967 besteg jeg helt alene Spaniens højeste bjerg
Pico de Teide på Tenerife (3.716 m). Jeg har aldrig siden
været deroppe, men til gengæld har jeg passeret Teide adskillige
gange gennem årene til lands, til vands og i luften. Billedet
er taget fra flyet på vej til Gambia i februar 2004, hvor vi
mellemlandede på Tenerife undervejs.
Tekst og foto: Erik Pontoppidan
23
I vores blaserte tidsalder, hvor rejser til eksotiske steder
er blevet helt almindelige, har mange mistet evnen
til at imponeres og begejstres af flotte udsigter og
naturfænomener med deres utrolige former og farver.
Tag f.eks. noget så banalt som solnedgange og solopgange.
De er simpelt hen uovertrufne, når de opleves
fra et fly i ti kilometers højde! De farver, man ser
fra flyvinduet, kan næppe findes ret mange steder på
landjorden - måske lige bortset fra, hvis man befinder
sig på toppen af Mount Everest eller et andet af verdens
højeste bjerge. Eller tænk på de fantastiske skyformationer,
man ofte passerer undervejs. Forskellen i
oplevelsen i luften og på jorden består vel i, at synsindtrykkene
fra luften opleves som noget syntetisk når
de ses gennem flyvinduet selv om det er virkeligheden
her og nu, man får ind på nethinden. Men jeg er helt
sikker på, at hvis f.eks. H.C.Andersen kunne have
rejst frem til vores tid og havde fået en vinduesplads i
et ganske almindeligt rutefly, ville det have gjort et
dybt indtryk på ham, som helt sikkert ville have givet
stof til flere eventyr og essays.
"... Men flyvemaskinen var ikke kun frygtindgydende. Den
var også fuldkommen. Her blev bevægelsen umærkelig og
dog radikal. Problemerne fortonede sig, og overblikket voksede
med højden. Der var ikke meget at gøre, men så meget
desto mere at se og flere sammenhænge at forstå. Herfra
kunne alt det overskues, som nærmere ved jorden fortabte
sig i forvirrende detaljer. Skiftende formationer af bjerge,
skyer og belysninger optrådte til ingen anden verdens
nytte end netop hans nydelse af verdensaltet. Her, fastspændt
i sædet, fandt han ofte den ro, han forgæves halsede
efter i hverdagen. Når det skete, brugte han den typisk til
rolig status. Et øjebliks eftertænksom sammenregning af
livets hastigt bogførte udgifts- og indtægtsposter - og en
kommentar til balancen. Overblikket og bevidstheden om
tilværelsens skrøbelighed slog ud i dagbogens notater.
Forsøg på at finde retningen. Og om muligt også meningen
med det hele."
(Uddrag af indledningen til Bo Lidegaards bog om Jens Otto
Krag (bind 2 1962-78, Gyldendal 2002).
Tag f.eks. oplevelsen af en af de rigtig lange flyveture
til Fjernøsten eller Sydøstasien. En direkte tur fra København
til Bangkok varer 10-11 timer uden mellemlanding,
og ruten går normalt over Østersøen, Rusland,
Afghanistan, Indien, Det Indiske Ocean og Myanmar.
Med de nuværende afgangstider fra København
passerer man det meste af Rusland, Centralasi-