Næste Globen-tema: Alternative rejser - De Berejstes Klub
Næste Globen-tema: Alternative rejser - De Berejstes Klub
Næste Globen-tema: Alternative rejser - De Berejstes Klub
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
en og Fjernøsten om natten. Og forstå det eller lad<br />
være, men jeg synes faktisk stadig, at det er meget<br />
tankevækkende og interessant, at den korteste vej<br />
mellem København og Bangkok starter med at gå<br />
over Skåne, nord om Bornholm, ud over Østersøen og<br />
ind over Litauen og det enorme russiske fastland! <strong>De</strong>t<br />
er i hvert fald ikke det indtryk, man får ved at kigge på<br />
et almindeligt verdenskort. <strong>De</strong>sværre har jeg altid<br />
passeret over Himalaya om natten, så den oplevelse<br />
har jeg til gode. Jeg kunne også godt tænke mig engang<br />
at få et glimt af den enorme, udtørrede Aral-sø i<br />
Centralasien, som man flyver lige hen over på ruten,<br />
men den har indtil videre også været indhyllet i mørke.<br />
<strong>De</strong>r er en ganske særlig stemning i et stort fly, som<br />
bevæger sig gennem natten meget langt væk hjemmefra.<br />
Smag og behag er naturligvis forskellige, men<br />
jeg synes faktisk at jetmotorernes susen er en beroligende<br />
lyd, som gør det lidt nemmere at slappe af, selv<br />
om jeg da godt vil indrømme, at man sover elendigt i<br />
de snævre flysæder på turistklasse. Til gengæld opvejes<br />
den manglende komfort af forventningens glæde -<br />
især hvis man skal på ferie. Og selv om mange ikke<br />
tænker over det på dén måde, så er det da ret specielt<br />
at indtage sin morgenmad ti kilometer oppe i den kulsorte<br />
bengalske nat! På min seneste hjemtur fra Sydøstasien<br />
vågnede jeg i øvrigt op ved midnatstid og<br />
kunne pludselig se lysene fra millionbyen Calcutta fra<br />
ti kilometers højde. Mange timer senere, efter det<br />
store fly havde fløjet tusinder af kilometer hen over det<br />
russiske fastland, sluttede kontinentet brat i det svage<br />
morgenlys ved Litauens snorlige kyst ud til Østersøen,<br />
og cirka en halv time før landingen i Kastrup kunne<br />
man skimte Hammerknuden på Bornholm mod syd i<br />
daggryet. Alt i alt et fantastisk scenarie, som for 40 år<br />
siden ville have sat sig adskillige fingeraftryk i dagbøger<br />
og rejsebeskrivelser, men som kun de færreste<br />
registrerer i dag.<br />
En af de flotteste starter, jeg har oplevet, var i sommeren<br />
2000, da vi havde rejst rundt på Sumatra i Indonesien<br />
i en måned og skulle starte den første del af<br />
hjemrejsen fra Padang til Singapore. Lige før start<br />
begyndte et af de tropiske regnskyl, og det regnede<br />
stadig, da flyet fra Silk Air slap jorden. I løbet af få<br />
sekunder var vi nået op i cirka 100 meters højde, og<br />
udsigten gennem de vanddrivende ruder var formidabel.<br />
Vi strøg lavt hen over et skakbrædt af rismarker<br />
og palmer, regnen gav det hele en utrolig friskhed, og<br />
landskabet havde den grønneste farve, jeg nogen<br />
sinde har set. Jeg burde have taget et billede ud gennem<br />
vinduet, men det nåede jeg ikke, for den flotte<br />
udsigt forsvandt meget hurtigt, da højden blev for stor<br />
og vi kom op i skyerne.<br />
En af mine smukkeste og mest stemningsfyldte landinger<br />
oplevede jeg, da jeg besøgte Ammassalikområdet<br />
i Østgrønland for mange år siden for at tage<br />
på en lang vandretur. Vi havde fløjet over indlandsisen<br />
fra Søndre Strømfjord mod Ammassalik i den<br />
24<br />
lyse polarnat i næsten to timer i det gamle DC6propelfly.<br />
Udsigten ned over denne isørken i tusmørket<br />
var fantastisk. Ved halvtretiden om natten begyndte<br />
nedstigningen til den lille lufthavn på Kulusuk-øen<br />
ved Danmarksstrædet. DC6'erens målbevidste, metalliske,<br />
fortrolige motorlyd ændredes til en vedholdende,<br />
brummende susen, mens flyet dykkede ned gennem<br />
det tætte skylag, og nedenunder skyerne var vi pludselig<br />
tæt på meget voldsomme bjergformationer med<br />
blåsort vand og isbjerge i bunden. Landingen på den<br />
lille grusbane på Kulusuk-øen forløb planmæssigt<br />
efter et brat sving ud over en fjord, som var fyldt med<br />
store isbjerge. <strong>De</strong>t var i øvrigt første gang jeg så isbjerge<br />
i virkeligheden, og det var derfor meget svært<br />
at bedømme deres størrelse fra luften. <strong>De</strong>n målestok<br />
blev først sat på plads nogle dage senere, da vi sejlede<br />
rundt i de Østgrønlandske fjorde og vandrede rundt<br />
mellem bjerge og gletschere på Ammassalik-øen.<br />
På vej hjem efter en lang vandreferie i Østgrønland. Efter<br />
næsten 2 timers flyvning over indlandsisen fra Ammassalik<br />
begynder nedstigningen til Søndre Strømfjord på vestkysten.<br />
Udsigten over den flade, ørkenlignende indlandsis afløses af<br />
et enormt område med gletscherspalter i isens randzone, og vi<br />
ser de første nunatakker, der skyder op som isolerede klippeøer<br />
i ishavet.<br />
Til allersidst: Hvis man er til bøger med tænksomme<br />
beskrivelser af flyvningens psykologi, så kommer man<br />
ikke uden om den franske forfatter Antoine de Saint-<br />
Exupéry (1909-44). Han blev ansat som postflyver i<br />
1926 og fløj en del år på de lange ruter til Afrika og<br />
Sydamerika. I mange af hans bøger er selve flyveoplevelsen<br />
det centrale, hvor han bruger en del af de<br />
ensomme timer bag styrepinden til refleksioner over<br />
livet blandet op med flyvningens fascination. En af<br />
hans mest kendte bøger med dette <strong>tema</strong> er "Blæsten,<br />
sandet og stjernerne", der handler om hans oplevelser<br />
som pilot i Sahara og Nordafrika. Nedenstående citat<br />
stammer fra hans bog "Postflyveren":
Change language