Titelblad - VBN - Aalborg Universitet

til den konklusion, at ligesom der ikke findes noget, som er definitivt sandt, findes der måske heller
ikke et videnskabeligt paradigme, som er definitivt forkert. Igen kan det lede til den opfattelse, at
virkeligheden er for kompleks til at kunne opfattes som sort og hvid, og hver videnskabsteoretisk
retning forklarer derfor noget af denne komplekse virkelighed. Virkeligheden kan derfor anskues
som bestående af uendelige dimensioner, hvor hver videnskabsteoretisk metode i en relativ grad
belyser sin unikke del af den komplekse verdens virkelighed. For at drage nytte af det foregående
videnperspektiv, inddrages der i projektet tanken og ideen bag Grounded Theory, som skal hjælpe
med at skabe ny viden omkring projektets problemfelt, men dette skal ske ved at benytte eksister-
ende teorier.
3.1.1 Grounded Theory og metoden
Følgende afsnit vil forsøge at forklare, hvordan de grundlæggende principper i Grounded Theory kan
benyttes til at skabe viden om et problemfelt ved udelukkende at benytte eksisterende teorier.
Grounded Theory er som udgangspunkt en fremgangsmåde, der har til formål at generere teori
med afsæt i et empirisk materiale og gennem trinvis induktion. Aktøren skal således være åben for,
at teorien skal udvikle sig løbende, som dataene indsamles, og projektet udvikler sig. Dette med-
virker, at aktøren er åben over for multiple alternativer og accepterer, at der kan benyttes forskellige
teorier til at belyse forskellige problemstillinger. Der skal opbygges teori frem for at teste teorien.
Derfor er Grounded Theory et opgør mellem de traditionelle teoretiske dualismer hvori, at verden
kun kan ses ud fra ét verdenssyn, og hvor de forskellige teorier er uforenelige principper. Ideen er,
at der skal tillades anvendelse af de redskaber, der findes i de forskellige teorier til at danne grund-
lag for en åben tilgang til verdenen. Der bifaldes ikke andre teoretikeres syn på verdenen, men der
anerkendes redskaberne til indsamling af det fornødne data (Corbin m.fl., 1998). Teori benævnes
jævnfør Grounded Theory som værende; Udviklede koncepter, som er relaterede og sammenlignede
med sammenhørende ”statements”, som sammen danner en integration af ideer/principper, der kan
bruges til at forklare eller forudse et fænomen, men som stadig kan videreudvikles (Corbin m.fl.,
1998).
Metodiske refleksioner
Det er umiddelbart en paradoksal tankegang at benytte eksisterende teorier og principper til at
forklare et fænomen, jævnfør en Grounded Theory inspireret tilgang, ud fra den betragtning, at
Grounded Theory benytter kvalitativ og til dels kvantitativ vidensindsamling til indfangelsen og
forklaring af virkeligheden. Ydermere nedtoner Grounded Theory eksistensen og brugen af netop
skrevet teori i det perspektiv, at skrevet teori anses som værende fastlagte og objektiviserede mo-
deller, der beskriver et fænomen til alle tider og på alle steder. Hvor Grounded Theory, som også
beskrevet ovenfor, søger at udvikle forklaringer på et fænomen i én bestemt tid og sted. For at
1