Titelblad - VBN - Aalborg Universitet

More documents

Recommendations

Info

Motivationsteori Maslow og Herzbergs motivationsteorier har været udgangspunktet for hovedsageligt alt motivationsteori, og er stadig i dag de mest anvendte og anerkendte teoretikere på området (Adair, 2006), derfor vil disse teorier ligeledes tages til anvendelse i dette projekt. 7.1 Abraham Maslows motivationsteori Følgende afsnit vil omhandle Maslows motivationsteori. Abraham Maslow anskues som værende forgænger inden for al motivationsteori. Maslow var en del af den analytiske skole, men bevægede sig over i udviklingshumanismen på baggrund af sit syn på mennesker som værende holistiske individer, der skal anskues både fysisk og psykisk. Maslow definerer motivation som værende genereret og styret af indre behov (Adair, 2006). Maslow erfarede det perspektiv, at de menneskelige behov, der kan anskues og erfares i hverdagen er midler til at opfylde underliggende behov. Det er derved typisk behovets symptom, der forekommer, når et individs behov bliver analyseret. Der anskues eksempelvis et behov for penge, så der kan erhverves en bil. Ønsket om en bil eksis- terer, fordi naboen har en, dette leder frem til et ønske om at passe ind i normen eller kulturen, hvor der igen forekommer et underliggende ønske eller behov for selvrespekt, som er forankret i et behov gældende at blive respekteret og elsket af andre mennesker. Det er derfor vigtigt i en analyse af et menneskes behov, at tage symptomerne i betragtning, ikke på grund af de er vigtige i sig selv, men idet de er fundamentale i processen, der leder til de underliggende og fundamentale behov. Maslows grundlæggende overbevisning er, at enhver menneskelig handling kan spores tilbage til ét eller flere behov, og det er disse behov og opfyldelsen af disse, som er den dominerende faktor i den menneskelige ageren (Maslow, 1970). Ved at antage den forestilling, at mennesket indeholder fundamentale behov, definerer Maslow, at mennesker indeholder ensartede behov, der kan generaliseres, hvorved det udelukkende er de bevidste og synlige behov som differentierer sig subjektivt. Eksempelvis kan et fundamentalt behov og ønske om selvtillid vise sig i det bevidste spektrum som forskellige ting, hvilket kunne være ønsket om at være en god lærer, være god til at danse eller have en tiltalende personlighed, hvoraf alle disse kan tilskrives samme fundamentale behov. Det er dog ikke muligt at drage endegyldige kausale relationer mellem bevidste og fundamentale behov. To ens synlige behov kan sagtens være forankret i forskellige fundamentale behov, i den forstand, at eksempelvis et behov for at spise sushi for det ene individ kan være forankret i at opfylde det fysiologiske behov for sult, hvorimod det for
en anden person kan have fundament i sociale relationer eller endda behovet for prestige. Dette eksempel kunne endvidere have været forankret i kulturforskelle, hvilken, Maslow mener, spiller ind på de bevidste behov, men dog på ingen måde de fundamentale behov. Individer er i følge Maslow skabt med de samme basale behov. Maslow argumenterer for, at der findes fem basale behov, hvilke karakteriseres som henholdsvis det fysiologiske behov, tryghedsbehovet, det sociale behov, behovet for værdsættelse og behovet for selvaktualisering (Maslow, 1970). Yderligere anskuer Maslow mennesket som et begæringsvæsen, som i kraft af denne evige begæring aldrig vil kunne opnå en tilstand med totalitær tilfredshed, blot udelukkende for en kort stund. På den måde leder opfyldelse af et behov til begær af et andet, og mennesket vil igennem hele livet begære noget og søge opfyldelse af nye opstående behov eller blot tilbagevende behov. Maslow inddeler i den forbindelse de fundamentale behov hierarkisk. De fysiologiske behov som mad, drikke og søvn vil komme først, hvorefter de psykologiske tiltræder. Det fysiologiske behov, samt behovene for tryghed og social kontakt karakteriseres endvidere som mangelbehov, idet disse opstår, når kroppen mangler noget for at skabe balance, denne funktion kaldes også homøostase. Mangelbehovene motiverer derved udelukkende kortvarigt og tilfredsstilles umiddelbart, når kroppen er i balance, derefter ophører behovet, og fremtræder først igen, når ligevægten i kroppen er i fare. De psykologiske behov kendetegnes også som vækstbehov, idet disse behov er drivkræfterne i individets psykiske udvikling og vækst. Disse behov er umættelige og bliver derved aldrig fuldt til- fredsstillet, det er i den forbindelse disse behov, der er med til at skabe en vedvarende motivation (Maslow, 1970). Jævnfør Maslows hierarkiske opdeling af behovene, illustreres disse ofte i en pyramide. Der er dog tvivl om, hvorvidt Maslow selv har udarbejdet denne, derfor kan denne være en senere fortolkning af hans teori. Pyramiden (Fig. 5) er formentligt udarbejdet på baggrund af Maslows perspektiv vedrørende mangelbehovene som værende de mest nødvendige for mennesket, hvorved disse er nederst og kategoriseret i den kategori, som fylder mest (Adair, 2006). Endvidere er en pyramide formet som hovedet på en pil, og viser i hvilken retning hierarkiet er opbygget. Det kan dog dis- kuteres om, det ikke ville være relevant at vende pyramiden på hovedet, så den udformer en tragt, og blot viser at de nedre behov er vigtigst og skal opfyldes før de øvrige, men hvor det samtidig illustrerer, at de øvre behov kræver mere plads, da disse er umættelige, hvorved mennesket aldrig kan få opfyldt disse tilstrækkeligt. Motivationsteori
Page 3 and 4: Titelblad Følgende bachelorprojekt
Page 5: Indholdsfortegnelse 49 50 51 52 53
Page 8 and 9: Indledning belyse, hvorledes der i
Page 10 and 11: Problemfelt 10 mennesker, der skal
Page 12 and 13: Metodiske refleksioner 12 3. Metodi
Page 14 and 15: Metodiske refleksioner 1 fjerne mis
Page 16 and 17: Afgrænsning 16 4. Afgrænsning Fø
Page 18 and 19: Afgrænsning Kommunikation Ledelse
Page 20 and 21: Afgrænsning 20 4.1 Vision Projekte
Page 22 and 23: Den lærende organisation 22 tion v
Page 24 and 25: Den lærende organisation 2 skaber
Page 26 and 27: Den lærende organisation 26 en int
Page 28 and 29: Læring og kreativ tænkning 2 6. L
Page 30 and 31: Læring og kreativ tænkning 0 set
Page 32 and 33: Læring og kreativ tænkning 2 vær
Page 34 and 35: Læring og kreativ tænkning Dog kr
Page 36 and 37: Læring og kreativ tænkning 6 6.5
Page 40 and 41: Motivationsteori 0 Selvaktualiserin
Page 42 and 43: Motivationsteori 2 utilfreds på ar
Page 44 and 45: Motivationsteori Effekterne af de f
Page 46 and 47: Motivationsteori 6 De udviklingsori
Page 48 and 49: Motivationsteori 2002). 8.3 Opsumme
Page 50 and 51: Ledelsesteori 0 9.2 Autokrati kontr
Page 52 and 53: Ledelsesteori 2 niveauer søger eft
Page 54 and 55: Ledelsesteori mandskab med de rigti
Page 56 and 57: Ledelsesteori 6 der er behov for de
Page 58 and 59: Kultur og struktur Schein beskriver
Page 60 and 61: Kultur og struktur 60 og derved vil
Page 62 and 63: Videngenerering 62 11. Sammenkoblin
Page 64 and 65: Videngenerering 6 I det følgende b
Page 66 and 67: Videngenerering 66 Forskellige stim
Page 68 and 69: Videngenerering 6 anskuer andre men
Page 70 and 71: Videngenerering 0 Lederens kendskab
Page 72 and 73: Videngenerering 2 og ved at lederen
Page 74 and 75: Videngenerering Dette betyder, at e
Page 76 and 77: Videngenerering 6 til alternative o
Page 78 and 79: Drejebog professioner. Lederen skal
Page 80 and 81: Konklusion 0 gøres i organisations
Page 82 and 83: Litteraturhenvisning 2 14. Litterat
Page 84 and 85: Litteraturhenvisning Kompetenceråd
Page 86: In an ever changing society, organi

Titelblad - VBN - Aalborg Universitet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?