Titelblad - VBN - Aalborg Universitet

Motivationsteori
Maslow og Herzbergs motivationsteorier har været udgangspunktet for hovedsageligt alt motiva-
tionsteori, og er stadig i dag de mest anvendte og anerkendte teoretikere på området (Adair, 2006),
derfor vil disse teorier ligeledes tages til anvendelse i dette projekt.
7.1 Abraham Maslows motivationsteori
Følgende afsnit vil omhandle Maslows motivationsteori. Abraham Maslow anskues som værende
forgænger inden for al motivationsteori. Maslow var en del af den analytiske skole, men bevægede
sig over i udviklingshumanismen på baggrund af sit syn på mennesker som værende holistiske indi-
vider, der skal anskues både fysisk og psykisk. Maslow definerer motivation som værende genereret
og styret af indre behov (Adair, 2006).
Maslow erfarede det perspektiv, at de menneskelige behov, der kan anskues og erfares i hverdagen
er midler til at opfylde underliggende behov. Det er derved typisk behovets symptom, der forekom-
mer, når et individs behov bliver analyseret.
Der anskues eksempelvis et behov for penge, så der kan erhverves en bil. Ønsket om en bil eksis-
terer, fordi naboen har en, dette leder frem til et ønske om at passe ind i normen eller kulturen, hvor
der igen forekommer et underliggende ønske eller behov for selvrespekt, som er forankret i et behov
gældende at blive respekteret og elsket af andre mennesker.
Det er derfor vigtigt i en analyse af et menneskes behov, at tage symptomerne i betragtning, ikke
på grund af de er vigtige i sig selv, men idet de er fundamentale i processen, der leder til de under-
liggende og fundamentale behov. Maslows grundlæggende overbevisning er, at enhver menneskelig
handling kan spores tilbage til ét eller flere behov, og det er disse behov og opfyldelsen af disse, som
er den dominerende faktor i den menneskelige ageren (Maslow, 1970).
Ved at antage den forestilling, at mennesket indeholder fundamentale behov, definerer Maslow,
at mennesker indeholder ensartede behov, der kan generaliseres, hvorved det udelukkende er de
bevidste og synlige behov som differentierer sig subjektivt. Eksempelvis kan et fundamentalt be-
hov og ønske om selvtillid vise sig i det bevidste spektrum som forskellige ting, hvilket kunne være
ønsket om at være en god lærer, være god til at danse eller have en tiltalende personlighed, hvoraf
alle disse kan tilskrives samme fundamentale behov. Det er dog ikke muligt at drage endegyldige
kausale relationer mellem bevidste og fundamentale behov. To ens synlige behov kan sagtens være
forankret i forskellige fundamentale behov, i den forstand, at eksempelvis et behov for at spise sushi
for det ene individ kan være forankret i at opfylde det fysiologiske behov for sult, hvorimod det for