Læs eksklusive interviews - Draftday.dk

09
Draftday.dk rangering
New England Patriots har på rekordtid gennemført et generationsskift, og nu er det så op til en ny flok unge talenter
at bevise, at opbygning af mandskabet via draften er den nye ”Patriot Way”.
Ejer Robert Kraft er overbevist om, at den
foryngelseskur, New England Patriots har
gennemgået de sidste to sæsoner, er den nye
”Patriot Way”.
En franchise, hvis dynasty i begyndelsen af
dette århundrede blev skabt af en kerne af
mindre godt betalte men overordentligt footballsultne
veteraner, har nu taget et skridt i
den helt modsatte retning og har bekendt sig
100 procent til at bygge op via NFL-draften.
Nu skal det ikke forstås sådan, at Patriots
førhen har negligeret fødekæden fra collegerækkerne,
men head coach Bill Belichick
har ofte valgt at veksle højere draftvalg til
lavere for at få lidt ekstra i fremtidens drafts.
Det har kostet på kvaliteten, og faktisk er der
nu kun få spillere tilbage fra draftårgangene
2005-2007.
Belichicks træk har dog betydet, at Patriots
i de sidste to drafts (2009 og 2010) har siddet
med en spandfuld draftpicks og har valgt
hele 25 spillere, heraf otte i de to første runder.
Alene fra dette års draft forventes flere
rookies at få en større eller mindre rolle på
angreb, forsvar eller special teams, og her
slutter det ikke. Til april har Belichick igen
hænderne fulde og gør, med blandt andet to
førsterundevalg, klar til en ny indsprøjtning
af ungdommeligt talent.
Skiftet fra den gamle til den nye ”Patriot
Way” har ikke båret præg af genopbygning.
Selvom Patriots de sidste to sæsoner ikke har
været i nærheden af en Super Bowl, så har
holdet alligevel vundet 21 regulære sæsonkampe,
en divisionstitel og været i slutspillet,
Der har derfor snarere været tale om en
transitionsfase, som nu synes fuldendt, og
derfor står Patriots med et styrket mandskab
i forhold til både 2008 og 2009.
Sidste år havde Patriots det tredjebedste angreb
og skaffede i snit 397,3 yards pr. kamp,
men offensiven var elendig i red zone og
kunne ikke holde dampen oppe i 60 minutter.
Defensivt lukkede Patriots kun 17,8 points
ind pr. kamp (femtebedst), men der manglede
som altid pass rush, og modstandernes
running backs løb i snit for 4,4 yards pr. carry.
Patriots har ikke officielt nogen offensiv
eller defensiv koordinator, men Bill O’Brien
vil stå for at lede angrebet, mens Belichick
og defensive line coach Pepper Johnson og
linebackers coach Matt Patricia vil styre forsvaret.
Quarterbacks
I en alder af 33 år hører Tom Brady fortsat
til blandt ligaens elite af quarterbacks, men
når ret skal være ret, så spillede den dobbelte
Super Bowl-MVP ikke på højeste niveau sidste
år. Selvom Brady ramte på 65,7 procent
af sine kast for 4398 yards, 28 touchdowns
og 13 interceptions, så var hans præstationer
ofte ujævne, og i 10 af sæsonens 16 kampe
kastede Brady således en eller flere interceptions.
En stor del af forklaringen kunne
findes i skader. Brady spillede i store dele af
sæsonen med brækkede ribben og en brækket
finger, og samtidig var det kun lidt over
et år siden, at han rev sit knæ i stykker. Fuldkommen
helet bør den 6’4 og 225 pund store
quarterback kunne hæve niveauet i år, og når
Brady er mentalt og fysisk på toppen, så findes
der kun få, som kan matche hans evne til
at lokalisere den åbne receiver. Han tager ofte
de nemme, korte løsninger underneden, hvor
hans præcision er unik, men giver forsvarene
ham en åbnning ned ad banen, så vil de ofte
blive straffet af hans fremragende dybe bold.
Brady er i sit sidste kontraktår, men Kraft har
understreget, at hans franchise quarterback
ikke skal nogen steder. Brian Hoyer er fortsat
reserve og er som Brady en klassisk dropback
passer med en god arm.
Running backs
Patriots har i mange år brugt et rotationsprincip
på running back, og denne sæson vil ikke
være anderledes. Det store spørgsmål er i stedet,
hvordan rotationen vil se ud, for Patriots’
gruppe af running backs består af aldrende
veteraner som Fred Taylor (34), Sammy
Morris (33) og Kevin Faulk (34) samt Laurence
Maroney, der aldrig har levet op til sit
potentiale. Læg dertil BenJarvus Green-Ellis,
som aldrig rigtigt har fået chancen, men alligevel
hænger på i truppen. Hvem der vil
bære bolden mest, hvornår og i hvilke kampe
er umuligt at sige, for Patriots ændrer deres
gameplan fra uge til uge, men de mange
backs bidrager hver især med noget forskelligt.
Taylor er en intelligent type, der kan
væve sig igennem trafik og cutte på meget
små områder. Morris er mere power, der med
sin hårdføre og buldrende stil kan skaffe de
tunge yards og løbe bolden 15-20 gange pr.
kamp. Faulk er altmuligmanden, der både
kan løbe, gribe og en spiller, som Brady ofte
vil kigge efter på vigtige kastedowns. Og
så er der Maroney, der har alverdens talent,
men mentalt ikke har fået det til at fungere.
Han har hurtigheden til at løbe på ydersiden,
fysikken til at løbe mellem tackles, men han
er alt for ofte skadet og kan i den ene kamp
spille fantastisk for så at være helt ved siden
af sig selv i den anden. Sidste år løb Maroney
for karrierebedste ni touchdowns men for
kun 3,9 yards pr. carry, og han havde et par
kritiske fumbles i løbet af sæsonen. Green-
Ellis kan lidt af det hele, men mangler at få
en endelig chance for at vise det.
Receivers
Patriots receiver-gruppe er stærkere end længe
set, og der er masser af konkurrence om
pladserne bag superstjernerne Randy Moss
og Wes Welker. Welker er mirakuløst hurtigt
blevet klar igen, efter han rev korsbåndet
over i 2009-sæsonens sidste kamp, og selvom
den lille, hurtige slot receiver næppe er
helt oppe i gear til sæsonstart, så vil han trods
alt være på banen i premieren. Det er yderst
vigtigt for Patriots. Welker opererer typisk
underneden, hvor han sætter sig i de åbne zoner
og griber et hav af bolde (323 de sidste
tre sæsoner). Hans lave tyngdepunkt gør ham
i stand til at cutte på meget små områder og
sætte sin direkte modstander af, og i hver af
sine tre sæsoner hos Patriots har den 5’9 og
1985 pund store receiver grebet mindst 111
bolde for 1165 yards.
Den 33-årige Moss er på vej ind i sit sidste år
hos Patriots og har leveret varen med i alt 47
touchdowns over tre sæsoner. Selvom veteranen
ofte bliver beskyldt for ikke at give sig
100 procent på hvert spil, så er Moss uhyggelig
effektiv. Hans atletiske formåen er i top,
hans bløde, sikre hænder plukker boldene
ned, og han har fortsat masser af hurtighed til
at løbe fra sine direkte modstandere og lave
spil ned ad banen. Forsvarene vil ofte sætte
to eller tre mand på Moss, der vil geare ned,
men når han endelig er i single coverage, så
vil man typisk se ham sprinte forbi sin oppasser
og vinke med armen.