Biodiesel - brændstof til eftertanke - Aalborg Universitet

Gruppe B224 1. Fra klimatopmøde til bæredygtig biobrændstof
Tendensen p˚a figur 1.4 og 1.5 er, at emissionen af partikler, kilder til sekundære partikler
og giftige stoffer i landtransporten er faldene. Dette skyldes EU’s ”EURO-normer”,
som har ført til, at bilproducenterne begyndte at udvikle teknologiske løsninger, der er i
stand til at mindske partikel udledningen.
Hvad er grunden til at EU har skærpet lovgivningen p˚a dette omr˚ade? Som skrevet
tidligere, har partikler og giftige stoffer som kommer fra landtransporten, en effekt p˚a
menneskers helbred. I ˚ar 1990 blev man klar over sammenhængen mellem partikelemission
og dødelighed. Forskning p˚a omr˚adet viser, at n˚ar partikelemissionen stiger med 10 µg pr.
m 3 , s˚a stiger dødeligheden med 7 %. Dette svarer til en reduktion i middellevealderen
p˚a 1 ˚ar for en vesteuropæisk befolkning. EU’s seneste opgørelse viser, at der ˚arligt sker
288.000 dødsfald p˚a grund af partikelemission. Partikelemissionen p˚avirker helbredet ved
fx at kunne føre til luftvejsproblemer, p˚avirkning af blodet samt give ændringer af kroppens
celler. Disse p˚avirkninger deles ogs˚a op i to typer - korttidseffekter og langtidseffekter. Ved
korttidseffekter forst˚as de helbredskonsekvenser, som emissioner har umiddelbart efter og
nogle dage efter, at udledningen er sket. I gennemsnit er der 2 % flere indlæggelser over en
periode p˚a 4 døgn, som et resultat af et døgn med 10 µg PM10 pr. m 3 mere end normal. Det
er hovedsageligt en øget mængde indlæggelser for hjerte- og lungesygdomme, indlæggelse
for slagtilfælde, bronkitis og astmaanfald som er skyld i 2 % flere indlæggelser, og dette kan
føres tilbage til stigningen af partikelemission. Ved langtidseffekter forst˚as de konsekvenser
partikelemissioner har p˚a menneskers helbred over flere ˚ar. Nogle eksempler er: død af
hjerte- og lungesygdomme, nye tilfælde af kræft, nye tilfælde af hjerte- og lungesygdomme,
fosterp˚avirkninger bl.a. nedsat fødselsvægt og nedsat udvikling i lungefunktion hos børn.
Disse p˚avirkninger sker ved, at partikler bliver optaget i blodet gennem lungerne. Her kan
de fx for˚arsage betændelsesreaktioner, hvilket kan føre til ˚areforkalkning og blodpropper.
Partiklerne kan desuden have en skadelig effekt p˚a arvematerialet, og kan p˚a den m˚ade
være en direkte ˚arsag til udviklingen af kræft. Undersøgelser viser, at dødeligheden pga.
fx hjerte- og lungesygdomme blev fordoblet, hvis en person bor 100 m fra en motorvej og
50 m fra en større gade [Danmarks Miljøundersøgelser, 2009c].
Transportsektoren er den største udleder af CO2 i Danmark med 31,7 % af det samlede
nationale udledning, og transportsektorens andel er stigende. Transportsektoren udleder
ogs˚a andre drivhusgasser, partikler samt giftige stoffer. Dermed p˚avirker transportsektoren
Jordens klima samt menneskenes sundhed. Transportsektoren er desuden en stor
olieforbruger, hvilket giver ressourceknaphed. Disse ressourceproblemer vil blive belyst i
næste afsnit.
1.2 Energi, olieressource og deres p˚avirkninger p˚a
transportsektoren
Energiforbruget i transportsektoren har været stigende. I ˚ar 1990 var energiforbruget p˚a
170 PJ, og det er steget til 221 PJ i ˚ar 2008 i Danmark. Udviklingen ses p˚a figur 1.6.
Energistyrelsen ansl˚ar, at energiforbruget i transportsektoren vil stige med 5 % fra ˚ar 2007
6