Biodiesel - brændstof til eftertanke - Aalborg Universitet
Biodiesel - brændstof til eftertanke - Aalborg Universitet
Biodiesel - brændstof til eftertanke - Aalborg Universitet
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Gruppe B224 3. Bio<strong>brændstof</strong>fer fra vugge <strong>til</strong> grav<br />
vinterraps og v˚arraps. Førstnævnte giver højere udbytte og er s˚a robust, at den er ved at<br />
vinde indpas i landbruget. Den bidrager positivt i sædskiftet. Det er s˚aledes vinterraps,<br />
der er interessant som grundlag for planteolieproduktion. Raps kan dyrkes hvert femte<br />
˚ar, s˚a den absolutte grænse for rapsdyrkning svarer <strong>til</strong> 20 % af landbrugsarealet. Med<br />
denne dyrkningshyppighed kan raps indg˚a i et varieret sædskifte og hermed bidrage <strong>til</strong> at<br />
modvirke monokulturer i landbruget. Monokultur kan medføre udvaskning af jorden, hvis<br />
kun en slags afgrøde dyrkes over flere ˚ar p˚a samme stykke jord [Folkecenter, 2001].<br />
Figur 3.1. Udbytte af biomasse, biobrændsel og forbrug af fossile brændsler i forbindelse med<br />
dyrkningen af raps pr. hektar [Folkecenter, 2001].<br />
Danmark har et stort forbrug af proteinkager, men kun 1<br />
6 af disse er dansk produceret, resten<br />
importeres i form af soja hovedsageligt fra Sydamerika [Danmarks Statistik, 2009b].<br />
Sojaindustrien er stor i disse egne og beslaglægger store landarealer som kan have stor<br />
betydning for de lokale økosystemer. Man kan derfor argumentere for, at det vil være<br />
etisk forsvarligt at anvende raps i Danmark <strong>til</strong> produktion af bio<strong>brændstof</strong>fer, for derfor<br />
at udnytte biproduktet <strong>til</strong> dyrefoder.<br />
2. generation<br />
2. generations biodiesel bliver produceret ud fra restprodukter som fritureolie og dyrefedt.<br />
Husdyrproduktionen udgør en stor andel af det danske landbrug. Især produktion<br />
af svinekød og mælkeprodukter som udgør den største del. De danske slagterier har hid<strong>til</strong><br />
st˚aet for størstedelen af alle slagtningerne i Danmark, og Danmark er derved ogs˚a en<br />
storproducent af slagteriaffald. Før i tiden brugte man slagteriaffaldet <strong>til</strong> dyrefoder, men<br />
pga. tidligere episoder med kogalskab (BSE), har EU skærpet reglerne for slagteriaffald <strong>til</strong><br />
brug i dyrefoder [Allan Malmberg, 2007]. Derfor er mulighederne for brug af slagteriaffald<br />
<strong>til</strong> bio<strong>brændstof</strong>produktionen større, end de hid<strong>til</strong> har været. Det beskedne brug af slagteriaffald<br />
<strong>til</strong> biodiesel skyldes et højt indhold af frie fedtsyrer i animalsk fedt, som kræver<br />
forskellige forbehandlingstrin. Samtidig kan en række mikrokomponenter i animalsk biodiesel<br />
kun fjernes ved vakuumdes<strong>til</strong>lation [Teknologir˚adet i 2009, 2009]. Det danske firma<br />
Daka producerer biodiesel fra animalsk fedt. Dette er effektivt idet restproduktet ellers<br />
ville blive kasseret. Daka har udført et succesfuldt forsøg, hvor en Peugeot 1.6 dieselbil<br />
16