26.07.2013 Views

Biodiesel - brændstof til eftertanke - Aalborg Universitet

Biodiesel - brændstof til eftertanke - Aalborg Universitet

Biodiesel - brændstof til eftertanke - Aalborg Universitet

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

7.3. Forbrændingsteori <strong>Aalborg</strong> <strong>Universitet</strong><br />

7.3 Forbrændingsteori<br />

Der vil i dette afsnit blive vist en teoretisk model, som kan udregne forskellige emissioner,<br />

s˚asom CO2, NO2 og SO2 ved en forbrænding. Grundlæggende forbrændingsteori vil blive<br />

beskrevet, med fokus p˚a udregning af emissioner ved forbrænding af de udvalgte bio<strong>brændstof</strong>fer<br />

i denne rapport. Parallelt med teorien vil der blive lavet en case med elementaranalysen<br />

for Daka biodiesel.<br />

Ved en forbrænding sker reaktioner mellem forskellige stoffer, som medfører en frigivelse af<br />

en mængde energi. Under fotosyntesen omdanner planter kuldioxid, vand og energi fra solens<br />

str˚aler <strong>til</strong> biomasse samt en mængde kemisk bundet energi. N˚ar biomassen forr˚adner i<br />

naturen eller afbrændes, frigives energien igen, og den mængde CO2 og H2O, der blev omdannet<br />

under fotosyntesen, vil nu blive udledt som CO2 og H2O [Aage B. Lauritsen, 2007].<br />

Dette ser p˚a forenklet form s˚aledes ud:<br />

(7.5)<br />

C6H12O6 + 6O2 → 6CO2 + 6H2O + Energi<br />

For at kunne beregne udslippet af de forskellige emissioner, skal der kunne udledes<br />

teoretiske formler for røgtab ved en forbrænding. Brændstoffet karakteriseres, og der skal<br />

kendes <strong>til</strong> en række forskellige forbrændingsberegninger. Herunder vil der blive redegjort<br />

for disse, og efterfølgende vil teoretiske formler for røgtab og virkningsgrad blive udledt.<br />

7.3.1 Brændstofsanalyse<br />

Brændstoffets sammensætning skal kendes og karakteriseres, da de forbrændingstekniske<br />

beregninger er baseret p˚a <strong>brændstof</strong>fets karakteristik. Brændstoffet kan karakteriseres p˚a<br />

forskellige m˚ader, men for at lave en beregning af luft- og røggasvolumen, skal <strong>brændstof</strong>fets<br />

kemiske sammensætning kendes. Denne er givet ved en elementaranalyse, der ser<br />

s˚aledes ud [Thomas Rump, 2004]:<br />

c kg kulstof/kg r˚a <strong>brændstof</strong><br />

h kg brint/kg r˚a <strong>brændstof</strong><br />

s kg svovl/kg r˚a <strong>brændstof</strong><br />

n kg kvælstof/kg r˚a <strong>brændstof</strong><br />

o kg ilt/kg r˚a <strong>brændstof</strong><br />

w kg vand/kg r˚a <strong>brændstof</strong><br />

a kg aske/kg r˚a <strong>brændstof</strong><br />

(7.6)<br />

c + h + s + n + o + w + a = 1<br />

P˚a figur 7.6 ses en elementaranalyse over de udvalgte <strong>brændstof</strong>fer. Det skal understreges,<br />

at de <strong>til</strong>sendte elemantaranalyser ikke alle stemte overens med ligning 7.6, alts˚a at<br />

53

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!