Biodiesel - brændstof til eftertanke - Aalborg Universitet
Biodiesel - brændstof til eftertanke - Aalborg Universitet
Biodiesel - brændstof til eftertanke - Aalborg Universitet
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
7.3. Forbrændingsteori <strong>Aalborg</strong> <strong>Universitet</strong><br />
7.3 Forbrændingsteori<br />
Der vil i dette afsnit blive vist en teoretisk model, som kan udregne forskellige emissioner,<br />
s˚asom CO2, NO2 og SO2 ved en forbrænding. Grundlæggende forbrændingsteori vil blive<br />
beskrevet, med fokus p˚a udregning af emissioner ved forbrænding af de udvalgte bio<strong>brændstof</strong>fer<br />
i denne rapport. Parallelt med teorien vil der blive lavet en case med elementaranalysen<br />
for Daka biodiesel.<br />
Ved en forbrænding sker reaktioner mellem forskellige stoffer, som medfører en frigivelse af<br />
en mængde energi. Under fotosyntesen omdanner planter kuldioxid, vand og energi fra solens<br />
str˚aler <strong>til</strong> biomasse samt en mængde kemisk bundet energi. N˚ar biomassen forr˚adner i<br />
naturen eller afbrændes, frigives energien igen, og den mængde CO2 og H2O, der blev omdannet<br />
under fotosyntesen, vil nu blive udledt som CO2 og H2O [Aage B. Lauritsen, 2007].<br />
Dette ser p˚a forenklet form s˚aledes ud:<br />
(7.5)<br />
C6H12O6 + 6O2 → 6CO2 + 6H2O + Energi<br />
For at kunne beregne udslippet af de forskellige emissioner, skal der kunne udledes<br />
teoretiske formler for røgtab ved en forbrænding. Brændstoffet karakteriseres, og der skal<br />
kendes <strong>til</strong> en række forskellige forbrændingsberegninger. Herunder vil der blive redegjort<br />
for disse, og efterfølgende vil teoretiske formler for røgtab og virkningsgrad blive udledt.<br />
7.3.1 Brændstofsanalyse<br />
Brændstoffets sammensætning skal kendes og karakteriseres, da de forbrændingstekniske<br />
beregninger er baseret p˚a <strong>brændstof</strong>fets karakteristik. Brændstoffet kan karakteriseres p˚a<br />
forskellige m˚ader, men for at lave en beregning af luft- og røggasvolumen, skal <strong>brændstof</strong>fets<br />
kemiske sammensætning kendes. Denne er givet ved en elementaranalyse, der ser<br />
s˚aledes ud [Thomas Rump, 2004]:<br />
c kg kulstof/kg r˚a <strong>brændstof</strong><br />
h kg brint/kg r˚a <strong>brændstof</strong><br />
s kg svovl/kg r˚a <strong>brændstof</strong><br />
n kg kvælstof/kg r˚a <strong>brændstof</strong><br />
o kg ilt/kg r˚a <strong>brændstof</strong><br />
w kg vand/kg r˚a <strong>brændstof</strong><br />
a kg aske/kg r˚a <strong>brændstof</strong><br />
(7.6)<br />
c + h + s + n + o + w + a = 1<br />
P˚a figur 7.6 ses en elementaranalyse over de udvalgte <strong>brændstof</strong>fer. Det skal understreges,<br />
at de <strong>til</strong>sendte elemantaranalyser ikke alle stemte overens med ligning 7.6, alts˚a at<br />
53