Biodiesel - brændstof til eftertanke - Aalborg Universitet

Gruppe B224 3. Biobrændstoffer fra vugge til grav
I input indg˚ar r˚amaterialet raps, som er afgrøden, der i sidste ende bliver til biodiesel.
N˚ar rapsfrø dyrkes vil der blive brugt pesticider og gødning, som det fremg˚ar af input,
hvilket har en miljøp˚avirkning. Endvidere fremg˚ar det af mellemled 1, at ved dyrkningen
af rapsfrø bliver der udledt drivhusgasser som CO2 og N2O. Input viser desuden ogs˚a,
at det kræver maskiner at dyrke raps. Disse maskiner udleder ogs˚a drivhusgasser fordi
de kører p˚a fossile brændstoffer [Karsten H. Jensen, 2007]. I mellemled 1, er produkterne
fra høsten hhv. rapsfrø, som bliver presset til rapsolie, og rapshalm som kan bruges i
kraftvarmeværker. N˚ar rapsfrøene bliver presset produceres rapsolie og rapsskr˚a som kan
bruges til foder. Rapsolie gennemg˚ar derefter en transesterifikationsproces som det fremg˚ar
i mellemled 2 [Emmelev, 2010a]. Udover rapsolien er metanol et r˚aprodukt i mellemled
2. Metanolen bliver produceret af fossile brændstoffer oftest af naturgas. Elektriciteten til
produktionen vil blive dækket af den danske elektricitetsproduktion, som blev beskrevet
i afsnit 3.4.1 om biodiesel fra Daka. I produktionen indg˚ar ogs˚a katalysatorerne svovlsyre
(H2SO4), kaliumhydroxid (KOH) og fosforsyre (H3PO4) og nitrogen [Karsten H. Jensen,
2007].
Anvendelse
Der bruges 1000 kg rapsolie til produktionen af cirka 975 kg biodiesel [Karsten H. Jensen,
2007]. Biodiesel baseret p˚a rapsolie har en CO2-fortrængning p˚a 45 % [EU, 2009], og
opfylder dermed EU’s direktiv om biobrændstoffers bæredygtighed [EU, 2009]. Emmelevs
CO2-fortræning ligger p˚a 72 % [Emmelev, 2010b], hvilket skyldes at de ogs˚a udnytter alle
restprodukterne til energiproduktion. Emmelev har en produktionskapacitet p˚a 100.000
ton biodiesel om ˚aret [Carlsen m.fl., 2006]. Denne biodiesel bliver eksporteret til udlandet,
da der endnu ikke er et marked for det i Danmark.
Bortskaffelse
Restprodukterne fra biodieselproduktionen ud fra rapsolie er katalysatorrest, destillationsrest
og glycerin. Ved en produktion p˚a 975 kg biodiesel dannes der 24 kg katalysatorrest,
123 kg glycerin og 40 kg destillationsrest. Der bliver desuden udledt nitrogen og metanol i
mellemled 2. Glycerin og destillationsrest kan bruges til varmeproduktionen og kan derfor
erstatte naturgas, og p˚a den m˚ade minimere forbruget af fossile brændstoffer til produktionens
varmeforbrug. Glycerin er i stand til at blive omformet til metan og kan dermed blive
brugt i et biogasanlæg, og glycerin kan desuden bruges i kosmetikbranchen. Katalyserest
kan bruges i gødning [Karsten H. Jensen, 2007]. Desuden bliver der i produktionen ogs˚a
skabt restprodukter. Rapshalm kan bruges i kraftvarmeværker, og rapsskr˚a kan bruges
som foder [Emmelev, 2010a].
3.4.5 SCF bio-olie
R˚amateriale
SCF bio-olie er produceret ud fra slam eller biomasseaffald, hvilket kan være et restprodukt
fra spildevand, gylle, osv. I bilag E i tabel E.5 ses hvilke produkter der indg˚ar i
produktion af bio-olie fra slam. P˚a figur 3.6 ses et diagram der viser produktionen af biodiesel
fra slam, som fremover vil blive betegnet som, SCF bio-olie.
24