You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
påstod Stefan Øllegaard.<br />
- Hvorfor skal vi altid holdes uden for, råbte Kjeld Flarup<br />
og viftede med et dk.flag.<br />
- I kan da altid komme med på min side, kom det henført<br />
fra Peter Herngaard.<br />
- Hørt, råbte Ole Krejbjerg. Og det var, hvad han mente<br />
om den sag.<br />
- Århhh, de satans nåle, vrissede Tommy Holm Hansen,<br />
der sad meget uroligt på stolen.<br />
- Jeg vil også med i historien, indskød Tommy-Boy Boelskifte.<br />
- Vi piger bliver heller ikke taget alvorligt, peb Susan, der<br />
grundet sin højde på kun 20 cm måtte helt op på ryglænet af<br />
sædet og stå for at overdøve de andre.<br />
- Jeg skal da gerne tage dig alvorligt, kom det savlende<br />
fra Ci@o, og trak sin penis-tidobler frem af en bukselommen.<br />
- Nu skal I være stille, I lader jo ikke manden komme til<br />
orde, kom det bedende fra Preacher.<br />
- Århh, du er jo altid så negativ, udbrød Resus.<br />
Jeg kiggede forvirret ud over forsamlingen. Det var da en<br />
værre gang sludder, jeg var vidne til. Alle gjorde åbenbart<br />
deres til at få sig presset ind i historie. Det her var tydeligvis<br />
bare noget forfatteren havde fundet på for at få nogle flere<br />
dk.chattere med. Men der skulle nu nok være nogen, der så<br />
sig forbigået alligevel.<br />
- Jamen, jeg vil da gerne høre, hvad I kan fortælle mig om<br />
ånden i dk.chat, forsøgte jeg.<br />
Tavshed.<br />
Pludselig afbrød en stemme stilheden:<br />
- Klokken er nu halv otte! Så er det halv takst på Nettet og<br />
tid til hyggesnak.<br />
Alle for op og løb med indgangen. I løbet af nul-kommafem<br />
var salen ryddet - og jeg stod ene og forladt i lyset af en<br />
følgespot.<br />
Jeg satte mig på scenekanten og røg en enkelt cigaret. Jeg<br />
måtte se at blive færdig med den her sag. Kunden havde<br />
givet mig en uge - og min tid var ved at rinde ud.<br />
Jeg måtte sætte min lid til at Toke kunne redde trådene<br />
ud. Jeg gik ud af teatersalen og prajede en taxa.<br />
✶<br />
Skjoldhøjkollegiet. En række betonklodser fra starten af<br />
70'erne lidt uden for Århus. Bolig for 1000 studerende,<br />
der alle har det til fælles, at de ikke kunne finde et andet<br />
kollegium. Men de fleste bliver hængende. De fanges i<br />
Skjoldhøj-sumpen, i speciale-sumpen, i baren. Alligevel. På<br />
trods.<br />
De spidse tage rejser sig mod himmelhvælvingen og skriger<br />
- skriger om kap med rågerne, der befolker den nærlig-<br />
7. kapitel<br />
gende skov.<br />
Og i de små celler bor kollegianerne. Nogen trives, nogen<br />
flytter - andre dør.<br />
Toke var ganske rigtigt hjemme. Men kunne jeg bruge<br />
ham til noget? Jeg kiggede ind gennem det store vindue og<br />
så ham sidde ved computeren. Hvad var det han lavede? Lektier?<br />
Nej, han skrev HTML.<br />
Selvfølgelig, hvad ellers...?<br />
Jeg skulle lige til at banke på ruden, da jeg opdagede, at<br />
han var i gang med at lave sin egen hjemmeside. Men hvad<br />
så jeg? Manden brugte Frames!<br />
Og Fonts!!<br />
Og Blink!!!<br />
Det var helt galt. Jeg gned øjnene og kiggede igen - jo, det<br />
var helt rigtigt.<br />
Det bankede på hans dør, hørte jeg, og det gav et sæt i<br />
Toke.<br />
- Øh.... øjeblik..., råbte han. Febrilsk trykkede han på<br />
musen og hans hjemmesidelayout blev gemt og frem på skærmen<br />
dukkede hans gamle almindeligt udseende hjemmeside.<br />
Jeg var målløs: Toke var skabs-framer!<br />
- Kom ind, råbte han.<br />
En medbeboer stak hovedet ind:<br />
- Det er din tur til at lave mad i madklubben i dag, sagde<br />
hun.<br />
- Øh, jeg kommer, sukkede han...<br />
Toke slukkede maskinen.<br />
✶<br />
Der var ingen tvivl. Toke kunne heller ikke hjælpe mig.<br />
Jeg var nået til vejs ende. Jeg kunne ikke løse opgaven!<br />
Ingen af de mange dk.chattere, jeg havde underkastet<br />
mine dybsindige analyser, kunne give mig svaret.<br />
Pludselig fangedes mit blik af et værelse<br />
på naboopgangen.<br />
Værelset var mennesketomt. Men på det<br />
store kasseformede skrivebord stod en<br />
computer med skærm, tastatur og mus.<br />
Rundt omkring computeren flød det med<br />
disketter, manualer, udprints - og tomme<br />
colaflasker.<br />
Tømte chipsposer blandede sig på gulvtæppet<br />
med ugegammelt undertøj og sure<br />
sokker.<br />
Døren ud til opgangen gik op, og ind kom<br />
en uanseligt udseende fyr iført en mørkegrøn frakke med<br />
pelskrave, en strikket vest og et par forvaskede fløjlsbukser.<br />
Han bar briller, med et kraftigt sort stel, der midt mellem<br />
de to brilleglas, var holdt sammen af en clips og et stykke<br />
hæfteplaster.<br />
Han satte sig ned foran computeren og tændte den. Mens<br />
han ventede på, at det startede op, fordrev han tiden med at<br />
klemme en bums ud, der uheldigvis var kommet på den ene<br />
kind.<br />
Så var computeren varmet op, og hans fingre begyndte at<br />
danse over tastaturet med en usvigelig sikkerhed.<br />
I løbet af et splitsekund havde han fået startet en masse<br />
programmer og havde fået koblet sig på Internettet.<br />
Og hvad så jeg?<br />
Fyren læste dk.chat. Faktisk var det det første, han gjorde,<br />
efter at han havde koblet sig på Nettet.<br />
Jeg stod længe og betragtede ham gennem ruden. Det<br />
mærkelige var, at lod det ene indlæg efter det andet passere<br />
uden at han skrev så meget som en linie til svar. Han LÆ-<br />
STE kun dk.chat!<br />
Jeg havde fundet ham! Den ægte dk.chatter!<br />
En typiske dk.chatter, er selvfølgelig én, der IKKE skriver<br />
indlæg, men bare læser med! En dk.nasser!<br />
Jeg fiskede fotografiapparatet frem og bankede let på ruden.<br />
Idet fyren vendte sig om, trykkede jeg af.<br />
ARRRRRGGGGGHHHHHHHHHH!<br />
Blitzlyset blændede ham og gav mig det fornødne forspring.<br />
Opgaven var udført!<br />
✶<br />
Hun var ikke mindre udfordrende klædt, da hun for anden<br />
gang aflagde visit på mit ydmyge kontor.<br />
Denne gang var hun iført en stramtsiddende, næsten gennemsigtig<br />
ting, der dog var snørret fortil, men kun lod meget<br />
lidt blive overladt til fantasien. Heller ikke hendes lange ben<br />
skjulte hun.<br />
- Min chat, havde hun hvinet, da jeg lagde billedet foran<br />
hende. Og så havde hun kysset billedet flere gange og efterladt<br />
et kraftigt, rødt læbeaftryk midt på det skrækslagne ansigt<br />
på billedet.<br />
- Jeg formoder, at adressen på fyren, er efterfølgende<br />
50.000 stærke værd, sagde jeg med et skævt smil.<br />
- Selvfølgelig, svarede hun hengivent, bare nævn din pris!<br />
Efter af have klaret de forretningsmæssige detaljer, hev<br />
hun en flaske champagne frem fra tasken.<br />
- Det skal fejres, sagde hun, mens hun hældte op.<br />
Hun kunne stadig ikke få øjnene fra billedet af den unge<br />
fyr ved computeren.<br />
- Og så skal du have din belønning..., fortsatte hun inciterende.<br />
11
Change language