Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Jeg fandt hurtigt frem til, hvor Eluder boede. René Sørensen<br />
stod der på døren.<br />
Jeg bankede forsigtigt på.<br />
Jeg havde næsten ventet det: Intet svar.<br />
Atter en gang løste Accept-kortet mit problem.<br />
Jeg åbnede hurtigt indgangsdøren og smuttede indenfor.<br />
Det var en meget mærkelig lejlighed. Overalt flød det med<br />
sammentrykkede eller bulede øldåser, der alle som én var<br />
udstyret med et hul i siden, allernederst på dåsen.<br />
Eluder satte vist pris på en dejlig kold dåsebajer, tænkte<br />
jeg fornøjet, mens jeg rodede videre i lejligheden.<br />
De mange tomme dåser gjorde imidlertid, at jeg efterhånden<br />
overmandedes af en stærk tørst. Det lykkedes mig at<br />
finde en hengemt Paderborn, som Eluder åbenbart - ganske<br />
uventet - havde overset.<br />
Jeg fandt en saks og lavede et lille stik i siden for neden,<br />
og kluk kluk kluk.<br />
- Hik, sikken da en herlig fest, tænkte jeg fornøjet, mens<br />
jeg skyllede øllet ned.<br />
Efter endnu en times eftersøgning gav jeg op. Eluder var<br />
vist en nitte!<br />
I stedet besluttede jeg mig til at aflægge en visit hos<br />
Plimmer! Måske han kunne hjælpe?<br />
✶<br />
Jeg stod af toget i Vildbjerg og kiggede mig omkring på perronen.<br />
Hvordan kom jeg videre herfra?<br />
I det samme kom en ældre mand forbi.<br />
- Undskyld, De kan vel ikke fortælle mig, hvor der bor en<br />
ung mand ved navn Plimmer?, spurgte jeg fortrøstningsfuldt.<br />
- Den skarnsknægt, råbte manden arrigt, og viftede faretruende<br />
med sin stok. Han hugger mine æbler hver sommer!<br />
Følg med mig, så skal jeg vise det!<br />
Den ældre gik afsted med raske skridt og det kneb næsten<br />
for mig at følge med. Utroligt så livskraftige de er her i det<br />
mørke Jylland.<br />
Efter at vi havde gået et stykke tid, løftede han atter stokken<br />
og pegede:<br />
- Han bor der henne på hjørnet! Men han er vist ikke<br />
hjemme, jeg har gudskelov ikke set ham i et stykke tid.<br />
Atter en gang fandt jeg mig selv foran en lukket dør. Jeg<br />
trykkede et par gange på dørklokken og skulle lige til at finde<br />
Accept-kortet frem, da døren blev revet op.<br />
- Ja?, lød det surt fra en dame, der stod i døråbningen.<br />
- Træffer jeg Plimmer?, spurgte jeg.<br />
- Plimmer hvem?, svarede damen arrigt. Her bor ingen<br />
Plimmer!<br />
- Øhhh, Jesper, fremstammede jeg, træffer jeg Jesper?<br />
- Han er ikke hjemme, vrissede kvinden og lagde armene<br />
5. kapitel<br />
over kors.<br />
- Jamen, forstatte jeg, men...<br />
- Han har ikke været hjemme i flere dage, afbrød hun spidst<br />
og skulede på mig.<br />
Jeg tænkte så det knagede. Det var tilsyneladende<br />
Plimmers mor, jeg har stiftede bekendtsskab med. Hvordan<br />
skulle jeg narre mig indenfor? Måske kunne jeg....? Nu fik<br />
jeg en lys idé. Jeg sagde:<br />
- Jeg skal hente hans computer efter aftale!<br />
- Det var sandelig også på tide, svarede damen i døren og<br />
lyste op i et smil.<br />
Jeg kiggede forvirret på hende.<br />
- Vi har ikke haft andet end bøvl med den computer, siden<br />
han fik den til hans konfirmation!<br />
Hun lukkede døren op og bød mig indenfor.<br />
Jeg fandt hurtigt Plimmers værelse. Døren - og værelsets<br />
vægge - var overklistret med billeder af Tina Kjær. Jeg sendte<br />
mit Accept-kort en venlig tanke! På gulvet flød det med snavsetøj<br />
og tegneseriehæfter, primært Steen & Stoffer.<br />
- Vi har måttet inddrage hans modem, fortsatte kvinden.<br />
Han var åbenbart på det der Internet hver nat - den sidste<br />
telefonregning var på næsten 5000 kr, sukkede hun.<br />
I det samme ringede det på døren.<br />
- Hvis De vil have mig undskyldt, udbrød damen.<br />
- Ja, selvfølgelig, svarede jeg høfligt.<br />
Hun skyndte sig ud for at lukke op.<br />
Jeg skyndte mig at tænde for computeren, men jeg kiggede<br />
skrivebordet igennem for puslespilsbrikker.<br />
En hurtigt gennemgang af computerens<br />
filer afslørede, at den gode Plimmer<br />
ganske vist havde hentet samtlige<br />
40000 dk.chat-indlæg, men de var<br />
stadig markeret som ulæste de fleste<br />
af dem.<br />
Hvad værre var, så opdagede<br />
jeg også, at Plimmer havde slået<br />
sine folder på IRC-chat! Det var<br />
da et frygteligt brud på dk.chats<br />
hovedregel: Du må ikke have andre<br />
chatter end dk.chat!<br />
Hm, tænkte jeg ved mig selv.<br />
Birthe havde jo OGSÅ slået sine<br />
folder på IRC - måske var der en<br />
forbindelse her? En hemmelig alliance<br />
mellem Plimmer og Birthe?<br />
I det samme hørte jeg stemmer uden for<br />
døren.<br />
- Jamen, jeg forstår ikke. Der er netop én for at hente computeren<br />
nu.<br />
Det var kvindens stemme.<br />
Jeg hørte en mandstemme brumme noget utydeligt.<br />
Jeg skyndte mig hen og åbnede vinduet. Jeg skubbede til<br />
sengetøjet til side og sprang op på sengen for bedre at komme<br />
ud af vinduet.<br />
Da opdagede jeg puslespilsbrikken: Den havde tilsyneladende<br />
ligget under Plimmers hovedpude!<br />
Jeg greb brikken og sprang ud af det åbne vindue i samme<br />
sekund, som kvinden og to bredskuldrede mandspersoner<br />
kom ind i rummet.<br />
6. kapitel<br />
Jeg besluttede mig for at vende tilbage til Horsens. Jeg havde<br />
jo stadig Thomas Boelskifte på min liste!<br />
Atter en gang stod jeg på en station og kiggede mig omkring.<br />
Jeg gik gennem forhallen og kom på ud på gaden. Her<br />
lugtede temmelig svinsk. Jeg kastede et hurtigt blik i retning<br />
af slagteriet og begyndte at gå.<br />
Jeg havde dog ikke bevæget mig mange skridt fra stationen,<br />
før jeg stod foran huset, hvor Tommy-Boy boede.<br />
Jeg listede de tre etager op og bankede forsigtigt på døren.<br />
Kom der noget svar?<br />
Nej, selvfølgelig ikke. Det var efterhånden gået op for<br />
mig, at der generelt ikke var nogen dk.chattere hjemme, når<br />
jeg besluttede at aflægge dem et visit.<br />
Hvorfor mon det? Var det rygtedes, at jeg ville besøge<br />
dem? Havde jeg dårlig ånde? Eller var dk.chatterne bare flygtet<br />
over hals og hoved - eller havde de begået kollektivt selvmord<br />
som en ny art Lemmings?<br />
Acceptkortet blev gravet frem af inderlommen og døren<br />
blev lukket op.<br />
Jeg gennemsøgte hurtigt lejligheden: Entré, køkken og stue<br />
var hurtigt overset.<br />
I stuen faldt jeg over et skab fyldt med diverse alkoholiske<br />
drikke. Det var tydeligt - selv for en afholdsmand - at<br />
Thomas holdt meget af body-tequilas!<br />
Men snart fandt jeg frem til lejlighedens allerhelligste: Et<br />
helt specielt værelse!!!<br />
Væggene var tapeseret med plakater af Poul Krebs. Fra<br />
gulv til loft! Og midt i rummet stod et lille podie draperet<br />
med en bordeaux stykke velour-stof og her stod en Thomas'<br />
computer.<br />
Eller rettere: Thomas' MAC.<br />
Hans højtelskede MAC.<br />
25
Change language