You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Albers satte sig ned og lod fjernsynet tage hans opmærksomhed<br />
igen.<br />
Pludselig hørtes lyden af hvinende bremser uden for køkkenvinduet.<br />
Jeg kiggede ud, og så en dreng i førpuberteten<br />
hoppe ud af have go-cart, der var camoufleret som en limousine.<br />
- Nu kommer master Monberg, sukkede butleren.<br />
Jeg sprang op og forsvandt ud af køkkendøren. Udenfor<br />
fik jeg kontakt med knægten, der kiggede surt på mit IDkort.<br />
- Og hvad vil du så vide, snushane, hvæsede han. Jeg HAR<br />
afleveret biblioteksbøgerne, at du ved det.<br />
- Jeg er her, fordi jeg efterforsker en sag vedr. dk.chat,<br />
svarede jeg.<br />
- Dk.chat, brummede drengen. Dem gi'r jeg ikke noget<br />
for. De driller mig hele tiden med min alder og mine moderkomplekser.<br />
Så det gider jeg ikke at snakke om! Get lost!<br />
Pludselig gik et vindue op på første sal.<br />
- Mikkkkelll, råbte en indladende kvindestemme. Kommer<br />
du ikke op, jeg keder mig sådan - og savner dine små<br />
blide barnehænder....<br />
- Hold kæft, Heidi, råbte Mikkel tilbage, jeg skal lige klare<br />
forretningerne først...<br />
Vinduet blev smækket i.<br />
Så vendte han sig mod mig igen. Jeg kunne se hans kolde<br />
øjne, men det var umuligt at forestille sig, hvad der foregik<br />
inde i mandens kyniske hjerne.<br />
Han knipsede med fingrene...<br />
- Tølle og Teglsbo, råbte han.<br />
Fra buskene kom pludselig to store mænd frem. Udprægede<br />
gorillatyper, 1% hjerne og resten muskler. Rigtige bøller!<br />
I næste sekund fandt jeg mig selv bastet og bundet i bagagerummet<br />
på bil, der nu befandt sig i fuld fart på vej væk fra<br />
Rungsted.<br />
- Skaf mig et billede af Birthe, så kan vi snakke, havde<br />
Mikkel gnækket, da bagsmækken smækkedes i.<br />
- Hæ hæ. Jeg gav ham et offer, som var en fuser, tilføjede<br />
han, næsten uhørligt.<br />
- Pernillllle, råbte han. Diktat!<br />
Ud fra huset kom en kvinde vimsende iført en stramtsiddende<br />
dragt og et par meget højhælede sko. Hun bar en lille<br />
bærbar computer.<br />
- Skriv en email til Svend Erik Jensen i Aalborg, startede<br />
Mikkel.<br />
Sekretæren begyndte at taste.<br />
- K-o-n-t-r-a-k-t-e-n- -u-d-f-o-e-r-t-!, tastede hun.<br />
- "I'ts pay-back-time", fortsatte Mikkel.<br />
- Og så slutter af med min sædvanlige signatur og semikolon-lille-o-parentes,<br />
sluttede han.<br />
2. kapitel<br />
✶<br />
Da bagsmækken blev lukket op, holdt vi ved en sø. De to<br />
bøller greb fat i mig, og slæbte mig hen af jorden og ud på en<br />
lille bådebro.<br />
- 1-2-3, sagde de i kor<br />
Og så kylede de mig ud i søen.<br />
ARRRRRGGGGGHHHHHHHHHH!<br />
3. kapitel<br />
Nu er det intet problem for en rigtig privatdetektiv at klare<br />
sådan en stump virtuelle reb. Og selvom der ikke havde været<br />
meget plads i bagagerummet, så var det alligevel lykkedes<br />
mig at få løsnet rebene så meget, at jeg nemt kunne vriste<br />
mig helt fri, da jeg lå på søens bund.<br />
Forpustet af anstrengelserne kravlede jeg op på søbredden<br />
og pustede ud.<br />
I det samme komme en familie forbi.<br />
- Det er en dum idé at forsøge at begå selvmord her, sagde<br />
familiefaderen. Søen er kun 6 meter dyb.<br />
Da han så mit forvirrede fjæs, fortsatte han udglattende:<br />
- Iøvrigt så er det også noget skidt at bade her, tilføjede<br />
han. Det går ud over fiskene! Jeg har fanget hel del fisk fra<br />
denne sø til mit akvarium på Internettet.<br />
Jeg kiggede fortsat forvirret på manden. Atter fisk på<br />
menuen, tænkte jeg forundret.<br />
- Hvem er De - og hvor er jeg?, spurgte jeg.<br />
- Mit navn er Gade og jeg bor på en vej et stykke herfra,<br />
svarede han og gjorde en pegende bevægelse. Og De befinder<br />
dem ved Københavns Vandværk ved Søndersø.<br />
Søndersø. Aha, tænkte jeg. Det må være forsynet, der har<br />
sendt mig hertil.<br />
Jeg takkede familien og begav mig på afsted for at finde<br />
en telefon og noget tørt tøj.<br />
✶<br />
- Det er Franzmann, sagde stemmen i telefonen, der blev<br />
taget efter 5. ring.<br />
Der havde ellers været optaget i lang tid, men det var ikke<br />
usædvanligt, når man ringede til garvede chattere.<br />
Jeg satte ham hurtigt ind i sagen, og spurgte om han ikke<br />
kunne skaffe mig noget tørt tøj.<br />
- Vi kan ikke mødes her hos mig, svarede han, da jeg fremførte<br />
mit forehavende.<br />
- Jeg lider frygteligt af klaustrofobi, så vi må mødes et<br />
sted med masser af plads. Og så er min kone også frygtelig<br />
jaloux på dk.chat, tilføjede han.<br />
- Jeg står i en telefonboks på en stor, rød plads omgivet af<br />
en masse butikker, kan vi mødes her?, spurgte jeg.<br />
- OK, det er Bymidten. Den kender jeg. Jeg er der om 10<br />
minutter.<br />
Og ganske rigtigt. 10 minutter dukkede en duknakket fyr<br />
op med sin hund i snor og medbringende en hel masse tøj.<br />
- Jeg er mest på Internettet på grund af kvinderne, fortsatte<br />
han. Men de svarer ikke på mine indlæg. Pernille er<br />
væk, og den pragtfulde røgede sild fra Bornholm. Suk!<br />
Jeg så på ham med medlidenhed. Det var tydeligt, at det<br />
var en hærget mand, jeg stod over for.<br />
- Men gør mig en tjeneste, tryglede han. Skaf mig et billede<br />
af Birthe!<br />
- Også dig?, udbrød jeg. Hvad er der med hende Birthe...?<br />
- Jeg HAR prøvet at fri til hende, beklagede han sig, men<br />
hun gav mig en kurv! Det er derfor, at jeg nu går så højt op i<br />
basketball, tilføjede han. Jeg MÅ prøve at tænke på noget<br />
andet.<br />
- Jeg tror ikke, at jeg kan være til megen hjælp, sluttede<br />
han med at sige. Du skal nok prøve at snakke med nogle af<br />
folkene inde på Københavns Universitet, de ved alt om det<br />
her. De kan alt med computere, de ku' i hvert fald engang,<br />
tilføjede han med et skævt smil.<br />
✶<br />
DIKU's bygning er en grå og kedelig klods. Foran bygningen<br />
står en skulptur, der forestillede et nøgent par med hinanden<br />
hånden - en besynderlig skulptur i betragtning af, at<br />
de fleste studerende er mænd, der tilbringer så meget tid foran<br />
deres computere, at deres forestillinger af kvinder bliver<br />
påvirket af de gif-billeder, de henter ned fra Nettet.<br />
Jeg gik ind af hovedindgangen og var temmelig forbavset<br />
over at finde hele bygningen tom. Der var ikke et øje! Mærkeligt?<br />
Efter at have bevæget mig rundt i de tomme gange en<br />
rum tid, blev min opmærksomhed fanget af stemmer, der<br />
tydeligvis kom fra kælderen.<br />
Jeg listede ned af trapperne, og fandt en stor sal oplyst af<br />
stearinlys. Rundt omkring på gulvet sad alle instituttets studerende<br />
forsamlet; alle var de klædt i brune kutter og alle<br />
knugede de en udgave af Bjarne Stroustrups bog om C++ i<br />
hænderne. Og næsten alle var enten kortklippede eller næsten<br />
kronragede.<br />
- Hvad sker der her?, spurgte jeg en ungersvend, der var<br />
placeret lige inden for døren.<br />
5
Change language